Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken Sundhed med prikker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker"

Transkript

1 Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker

2 Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker Baggrund HBSC og Sundhed med prikker Sundhed med prikker i Hvidovre Kommune: Denne rapport: Trivsel: Hvad synes du om dit liv for tiden: Skolen Egen indsats Vægt og kropsopfattelse: Er du på slankekur for tiden? Egen indsats: Kostvaner: Sukkerindtag Frugt og Grønt: Egen indsats: Aktivitet: Egen indsats Sundhedsadfærd: Rygning: Vandpibe: Egen indsats Hash: Egen indsats Alkohol: Egen indsats Brug af solarium: Egen indsats Afrunding Henvisninger Kildehenvisning: Bilagsfortegnelse Bilag Bilag Bilag 3:

3 1. Indledning Sundhed med prikker 1.1 Baggrund. Sundhed med prikker er en spørgeskemaundersøgelse, der gennem de sidste 5 år er blevet brugt på alle skoler i de ældste klasser af sundhedsplejen i Hvidovre Kommune. Undersøgelsen blev indført, da den daværende kommunallæge i Hvidovre i 2004 ønskede at omlægge udskolingsundersøgelsen fra individuel helbredsundersøgelse til en mere forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Sundhed med prikker blev i første omgang brugt som udgangspunkt for den sundhedspædagogiske indsats i forbindelse med sundhedsdagene i 9. klasse. Undersøgelsen dannede baggrund for en klasse samtale med eleverne om deres sundhedsadfærd. Sundhed med prikker er en anonym spørgeskemaundersøgelse, der udfyldes af den enkelte elev. Resultaterne af spørgeskemaerne opgøres i klassens sundhedsprofil. Se bilag 1 I dag består udskolingsundersøgelsen af 3 sundhedsdage i Sundheds Centret, hvor eleverne på dag 1 arbejder med deres egen sundhed i sundhedseksperimentariet. På dag 2 bliver de undervist ud fra klassens sundhedsprofil og har individuelle samtaler med sundhedsplejersken. På 3. dagen modtager klassen seksualundervisning. I de første år deltog udvalgte skoler i sundhedsdagene, men fra 2006 har alle kommunens 8. klasser deltaget i sundhedsdagene. Tilbuddet blev rykket fra 9. til 8. klasse efter ønske fra skolerne, da der i 8. klasse er bedre tid til temadage. De første spørgsmål i Sundhed med prikker blev udviklet af den daværende kommunallæge i samarbejde med kollegaer fra Silkeborg og Hornsherred. Kommunallægerne ønskede, at undersøgelsen skulle ligge så tæt op af skolebørnsundersøgelsen Health Behavior of School Children (HBSC) som overhovedet muligt. Resultaterne af denne undersøgelse er offentligt tilgængelige, men spørgsmålene er ikke. Det har derfor over årene været nødvendigt at justere Sundhed med prikker, så spørgsmålene ligger så tæt op af HBSC som muligt. Det gør, at de fleste resultater nu kan sammenlignes med undersøgelsen. Antallet af spørgsmål i HBSC er væsentligt større end i Sundhed med prikker. Undersøgelsen er derfor langt mere omfangsrig end Sundhed med prikker, og det varierer fra udgave til udgave, hvilket udsnit af spørgsmålene der bliver offentliggjort. Begrænsningen er valgt dels ud fra den tid, der er afsat til undersøgelsen og dels med fokus på det pædagogiske sigte, som resultaterne bruges til. Udvalget af spørgsmål i Sundhed med prikker er valgt ud fra KRAM- faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) og tidligere skolebørnsundersøgelser, der peger på en klar sammenhæng mellem almen trivsel og sundhed. Da HBSC- undersøgelsen spørger elever i 7. og 9. klasse, valgte sundhedsplejen i forbindelse med omlægning af udskolingstilbuddet fra 9. til 8. klasse også at tilbyde undersøgelsen til kommunens 7. klasser. På den måde blev der både mulighed for at se en udvikling i sundhedsadfærden samt generere resultater til undervisningen. Desuden blev det muligt at sammenligne sundhedsadfærden på udvalgte parametre mellem Hvidovres unge og landsgennemsnittet. Fra skoleåret 2011/12 er 7. klasses undersøgelsen flyttet til 9. klasse, idet sundhedsplejen dermed har mulighed for at følge op på, om den indsats der ydes i 8. klasse, har en effekt. Alle undersøgelser peger på, at der sker en væsentlig udvikling i den sundhedsskadelige adfærd fra 14 til 15 års alderen. Det har ikke tidligere været muligt at følge denne udvikling i tal for Hvidovres unge. 1.2 HBSC og Sundhed med prikker HBSC- undersøgelsen spørger hvert 4. år henholdsvis 11, 13 og 15-årige elever i 41 lande om sundhedsrelaterede emner. I Danmark er det Statens Institut for Folkesundhed, der står bag 3

4 undersøgelsen og offentliggørelsen af resultaterne. Der bliver hvert år udgivet en del videnskabelige artikler med baggrund i rapporten. I Danmark indgik der i undersøgelsen knap 5000 elever. Sundhedsplejen har indtil i år tilbudt Sundhed med prikker som standard i alle kommunens 7. og 8. klasser. Det betyder, at grundlaget for Sundhed med prikker i denne rapport, er de 13 og 14- årige. I Hvidovre Kommune har deltagerantallet varieret over årene fra 250 til ca. 500 elever. I 2010/11- undersøgelsen indgår klasses elever og klasses elever. 1.3 Sundhed med prikker i Hvidovre Kommune: I 8. klasse indgår resultatet fra den enkelte klasse som grundlag for den undervisning, klassen modtager på dag 2 i sundhedsdagene. Klassen kommer rundt om de emner, som Sundhed med prikker handler om, og sundhedsplejerskerne tager særligt afsæt i det emne, der viser den største udfordring for klassens fælles sundhed. Det kan f.eks. være alkohol, motion eller kost. Sundhedsprofilen for klassen danner ligeledes baggrund for den samtale, som sundhedsplejersken har med klasselæreren efter sundhedsdagene. I samtalen lægges der vægt på, hvordan udviklingen har været i klassen og hvilke handlemuligheder der er fremadrettet for den enkelte elev. I 7. og nu 9. klasse får klassens lærer ligeledes resultaterne og kan bruge disse til forældre - eller elevmøder. Sundhedsplejersken udleverer Sundhed med prikker, umiddelbart inden der inviteres til en uformel samtale for klassens elever. Dermed italesættes de emner samtalen kan indeholde. Resultaterne fra Sundhed med prikker bruges både af sundhedsplejen internt til at tilrettelægge indsatsen, samt i det tværsektorelle samarbejde om sundhed i kommunen. Sundhed med prikker er f.eks. med til at danne baggrund for den indsats, som Sundheds- og Forebyggelseskomiteen i kommunen arbejder med. Et konkret tilbud på baggrund af Sundhed med prikker, er rygestopkurser for unge under 18 år. Hvis der er mange rygere på en årgang, tilbydes rygestopkurset ude på den pågældende skole, således at kurset afholdes i skolens lokaler. I skoleåret 2010/11 blev der afholdt to hold på skolerne med succesfuldt rygestop til følge og dertil individuelle forløb samt forløb i Sundheds Centeret. 1.4 Denne rapport: Formålet med denne rapport er at beskrive en række vigtige emner relateret til sundhed for elever i 7. og 8. klasse i Hvidovre Kommune. Rapporten kommer ikke med nogen årsagssammenhæng eller forklaringer på, hvorfor det ser sådan ud i Hvidovre, men beskriver et øjebliksbillede af 2010/11- årgangen. Rapporten viser ligeledes den udvikling, der er sket i sundhedsadfærden gennem de sidste 5 skoleår. I det følgende er undersøgelsens resultater beskrevet ud fra fire overordnede temaer, der svarer til temaerne i HBSC. Temaerne er trivsel, kost, bevægelse og sundhedsadfærd. Resultaterne beskrives i forhold til årgangen, udviklingen fra 2006 og frem til i dag og, hvor det er muligt, i sammenligning med HBSC- undersøgelsen. Endelig er brug af solarium taget med i rapporten, selv om det ikke indgår i HBSC. 2. Trivsel: Elevernes trivsel er et udtryk for deres almene velbefindende. Jo lavere det almene velbefindende er, jo større er risikoen for psykosomatiske symptomer og en ikke hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Sundhed med prikker spørger til elevernes oplevelse af tilfredshed i livet, ensomhed, glæde ved at gå i skole, samt om de har tillid til sig selv. To af disse spørgsmål tangeres i HBSC- undersøgelsen fra 2010, der også spørger til tilfredshed med livet samt glæden ved at gå i skole. 4

5 2.1 Hvad synes du om dit liv for tiden: Det første spørgsmål, som rapporten ser på, er derfor tilfredshed med livet. Sundhed med prikker spørger Hvad synes du om dit liv for tiden? og eleverne kan svare: Jeg er meget glad, Jeg har det godt nok, Jeg er ikke særligt glad, Jeg er slet ikke glad. Eleverne giver efterfølgende i undervisningen udtryk for, at tilfredsheden derfor godt kan svinge lidt fra dag til dag, men at de fleste svarer ud fra deres tilfredshed med livet som helhed. HBSC- undersøgelsen beder eleven markere på en skala fra 1-10, hvor tilfredse de er med livet er meget tilfredse. Hvidovre tal for 7. klasser: Hvidovre tal for 8. klasser: Sammenlignet med HBSC: Procent der angiver 9-10 på skalaen over tilfredshed med livet i HBSC Procent der svarer: Jeg er meget glad, til spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med livet? i Sundhed med prikker Da spørgsmålene i de to undersøgelser ikke er helt ens, er resultaterne opgjort ved siden af hinanden. Bemærkelsesværdigt er det, at der er en stigning i tallene fra Hvidovre og et fald i tallene fra HBSC. Der er en markant forskel på % af unge, der svarer: Jeg er meget glad og %, der svarer 9-10 på livstilfredshed. Flere unge i Hvidovre angiver at være meget glade, end gennemsnittet af unge på landsplan, der angiver tilfredshed med livet til Udviklingen fra for de 14-årige i Hvidovre. I Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 fremgår det, at der er et lille fald i tilfredshed med livet fra 2006 til Dette svarer nogenlunde til det fald, som Sundhed med prikker viser over de sidste 4 år. 5

6 2.2 Skolen Børn og unge tilbringer mange timer i skolen, og deres trivsel her har betydning for deres almene tilfredshed med livet. Skolebørnsundersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem dårlig trivsel i skolen og usunde vaner samt med helbredet som helhed. De børn, der har det skidt i skolen, har også oftere hovedpine, mavepine, søvnproblemer og svimmelhed. I Sundhed med prikker spørges ikke til fysiske gener. Sundhed med prikker og HBSC stiller eleverne det samme spørgsmål, og svarmulighederne adskiller sig ikke signifikant. I HBSC kan eleverne svare: Jeg kan virkelig godt lide den, Jeg synes den er nogenlunde, Jeg kan ikke rigtig lide den, eller: Jeg kan slet ikke lide den. I Sundhed med prikker er svar-muligheden: Kan rigtig godt lide den Synes den er ok og Bryder mig ikke om den. I sammenligningen nedenfor sættes lighedstegn ved virkeligt godt og rigtigt godt. Hvad syntes du om skolen for øjeblikket? Hvidovre tal for 7. klasser: Hvidovre tal for 8. klasser: Sammenlignet med HBSC: Udviklingen i Hvidovre for 14 årige fra : Det ser ud til, at Hvidovres unge har samme tendens i skoletilfredshed som i tilfredshed med livet. Tilfredsheden er stigende, hvor den på landsplan fra 13 til 15- årige er faldende. Skolebørnsundersøgelsen viser et markant fald i %, der virkelig godt kan lide skolen i årene 1984 til Der er tale om et fald fra 43% til 20% af de 15- årige, der er meget glade for skolen. Undersøgelsen viser dog også, at udviklingen er vendt igen, idet der nu er en stigende tendens, om end den er lille. Fra den sidste undersøgelse i 2006 og til 2010 steg tilfredsheden med 2%. I Hvidovre er stigningen væsentligt højere. Der er hele 10% flere elever, der i 2010 virkeligt godt kan lide at gå i skole end i Sundhed med prikker siger ikke noget om, hvordan det så ud i 1984 i Hvidovre. 6

7 2.3 Egen indsats. I undervisningen på anden dagen indgår disse resultater altid i sundhedsprofilgennemgangen. Denne er ledsaget af uddybende spørgsmål til klassen om, hvorfor det mon ser ud, som det gør i deres klasse. Erfaringerne viser, at der er en stor sammenhæng mellem glæde i hverdagen og trivsel i skolen. Der har gennem årene været meget få klasser, hvor trivslen har været så markant anderledes end gennemsnittet, at trivslen har været fokus for den samlede undervisning. Ved gennemgangen af sundhedsprofilen med læreren har denne næsten altid en fornemmelse af, hvem der ikke trives i klassen. Sundhedsplejersken og læreren aftaler, hvordan der følges op på dette. 3. Vægt og kropsopfattelse: Overvægt og fedme er et stigende sundhedsproblem med en række alvorlige psykosociale og helbredsmæssige konsekvenser. Andelen af overvægtige og svært overvægtige er steget markant igennem de seneste årtier, både blandt voksne og børn. Sundhed med prikker spørger ikke til elevernes vægt og højde, kun til deres egen oplevelse af overvægt og, om de er på slankekur. I 8. klasse bliver alle elever målt og vejet, så den enkelte sundhedsplejerske kender den enkelte elevs BMI. For at kunne bevare den enkelte elevs anonymitet, indgår dette ikke i sundhedsprofilen for klassen. I dette spørgsmål er både spørgsmål og svarmulighederne i HBSC og Sundhed med prikker fuldstændig identiske. 3.1 Er du på slankekur for tiden? Hvidovre tal for 7. klasser: Hvidovre tal for 8. klasser: Sammenlignet med HBSC. Udviklingen i Hvidovre for 14 årige fra : Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem antallet af elever, der angiver at være på slankekur og antallet af elever, der er for tykke. De enkelte klassers profiler viser, at antallet, der er på 7

8 slankekur, svinger fra 0 % til 35 % af en klasse. Se bilag 1. Ser man på BMI- tallene fra samme klasse, er der ikke 35 % overvægtige eller svært overvægtige i de klasser, hvor 35 % svarer, at de er for tykke. HBSC- undersøgelsen inddeler svaret i piger og drenge, og resultatet viser klart, at langt flere piger end drenge i begge aldersgrupper er på slankekur. Dette er også Sundhedsplejens erfaring fra undervisningen i de klasser, hvor et stort antal elever er på slankekur. Se bilag Egen indsats: Emnet kropsopfattelse, fakta om BMI og sund kost er altid hovedemnet i undervisningen på anden dagen i de klasser hvor slankekure er meget brugt. I den individuelle samtale med eleven i forbindelse med sundhedsdagene vejledes de elever, der selv markerer, at de føler sig for tykke, eller hvor BMI et viser, at der er et problem enten med overvægt eller voldsomt vægttab. Sundhedsplejen har mulighed for at henvise overvægtige børn direkte til diætister i Sundheds Centeret, og via egen læge til børnepsykiatrisk afdeling ved mistanke om anoreksi. 4. Kostvaner: Både skolebørnsundersøgelsen og Sundhed med prikker, har flere spørgsmål, der handler om elevernes kostvaner. Disse kan fungere som indikatorer i forhold til, om de seks kostråd fra sundhedsstyrelsen bliver fulgt. At udvikle sunde kostvaner i barndommen er afgørende for forebyggelse af livsstilssygdomme på sigt. Vaner, som er fastlagt i barndommen, videreføres ind i voksenlivet. Kost relaterer til sygdomme som kræft, hjerte- og karsygdomme, samt sukkersyge. 4.1 Sukkerindtag I Sundhed med prikker spørger vi: Hvor ofte spiser du slik eller drikker sodavand? I HBSCundersøgelsen spørges eleverne om, hvor ofte de spiser slik i ét spørgsmål, og hvor ofte de drikker sodavand i et andet spørgsmål. Sammenligningen nedenfor er derfor mellem HBSC s spørgsmål om slik og Sundhed med prikker s om slik og sodavand. Svarmulighederne i begge undersøgelser er de samme. Hvor ofte spiser du slik eller drikker sodavand? Hvidovre tal for 7. klasser: Hvidovre tal for 8. klasser: Sammenlignet med HBSC: Udviklingen i Hvidovre for 14 årige fra : Obs:i Sundhed med prikker både slik og drikker sodavand 8

9 Udviklingen i indtaget af slik og sodavand svarer til udviklingen på landsplan. Det skal bemærkes, at der ikke i nogle af undersøgelserne spørges til mængden af slik og sodavand. Der angives derfor ikke i svaret, om det er et stykke slik, eller det er en hel pose slik, der indtages dagligt. Der er ingen tvivl om, at det samlede indtag stadig ligger langt over sundhedsstyrelsens anbefalinger. I sundhedseksperimentariet, tæller eleverne deres ugentlige forbrug af sukker i sodavand op i antal af sukkerknalder og regner ud, hvor meget de skal bevæge sig i forhold til indtag af kalorier i slik og sodavand. Denne øvelse viser, at forbruget fortsat er meget stort hos en del af eleverne. 4.2 Frugt og Grønt: Spørgsmål og svar i begge undersøgelser er her helt identiske. Hvor ofte spiser du frugt og grønt? Hvidovre tal for 7. klasser: Hvidovre tal for 8. klasser: Sammenlignet med HBSC: Udviklingen i Hvidovre for 14 årige fra : 9

10 Børn og unge i Hvidovre spiser en del mere frugt og grønt end på landsplan, men også her sker der et fald i det daglige indtag, når børnene bliver ældre. Bemærkelsesværdigt er det, at det sker blandt dem, der kun spiser frugt og grønt en gang dagligt. Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder på 300 gram om dagen for børn og 600 gram om dagen for voksne. Dette når kun de elever, der spiser frugt og grønt flere gange om dagen. 4.3 Egen indsats: Kost er meget ofte et omdrejningspunkt for undervisningen på anden dagen. Mange elever kender kostrådene, men har glæde af at arbejde mere konkret med dem i undervisningen. Samtalerne med eleverne viser følgende: Hvis slik og sodavand er let tilgængeligt i deres dagligdag i form af tilbud i klubber og idrætsanlæg samt ved udbydere så tæt på skolen, at disse kan nås i de lange pauser med udgang, så er fristelserne for en del elever større end intentionen om en sund livsstil. 5. Aktivitet: Fysisk aktivitet er gavnlig for kredsløb, stofskifte, vægtkontrol, muskelstyrke, balance, trivsel og læring. Fysisk aktivitet er bevægelse, der sætter pulsen op. Det kan være motion og sport, men også leg og aktiv transport. I Sundhed med prikker spørger vi om sport eller motion og uddyber, at motion også er fodbold i gården eller cykelturen til skole. Sundhed med prikker og HBSC -undersøgelsen bruger præcis samme spørgsmål og svarmuligheder. Spørgsmålet lyder: Uden for skoletid, hvor mange timer dyrker du sport eller motion, som gør dig forpustet eller svedig? Hvidovre tal for 7. klasser: Hvidovre tal for 8. klasser: Sammenlignet med HBSC: Sammenlignet med HBSC: Sundhedsstyrelsen anbefaler en times motion om dagen til børn og unge. Tælles den motion, som eleverne får i skolen med, kommer de fleste af dem, der svarer, mere end fire timer, op på dette. Selv 10

11 om Sundhed med prikker viser, at Hvidovre har flere meget aktive børn end landsgennemsnittet, er der stadig plads til forbedringer, for samtidig med de fine resultater for fire og syv timers aktivitet om ugen har kommunen desværre også flere 13- årige, der slet ikke er aktive. Dertil kommer det samlede antal af unge, der ikke får den anbefalede motion. Hele 40 % af de 14- årige rører sig ikke nok. Udviklingen det sidste år har været stagnerende. Af ovenstående kurver ses, at antallet af børn og unge, der slet ikke dyrker motion og sport, stort set er det samme i 7. og 8. klasse. Udviklingen i Hvidovre for 14 årige fra : Udviklingen i Hvidovre for 14 årige fra : 5.2 Egen indsats Sundhedsplejen har i sundhedsdagene fokus på motion og bevægelse både i undervisningen og i selve sundhedseksperimentariet. I sundhedseksperimentarariet har motion og aktivitet over årene fået en større og større plads. Fra skoleåret 2011/12 får alle elever lavet en valid konditionstest, som indgår i den individuelle samtale med de elever, der ønsker det. Eleverne undersøger ligeledes deres smidighed, balance og sammenhængen mellem den motion, de dyrker og den kost, som de spiser. Sundhedsplejen har indgået aftale med 6 idrætsorganisationer om gratis prøvetimer efter henvisning fra sundhedsdagene, så elever der ellers ikke dyrker sport eller motion, kan motiveres til at prøve en given sportsgren. 6. Sundhedsadfærd. 6.1 Rygning: Vi ved fra forskningen: når et ungt menneske begynder at ryge, betyder debutalderen noget for, om vedkommende er i fare for at blive storryger. Jo tidligere debut, jo større risiko. Rygning er stadig en af de største sundhedsrisici, både i forhold til sygdomme og dødsårsag. I Sundhed med prikker spørger vi til, både hvor tit de unge ryger, og hvor tit de ryger vandpibe. Det viser sig, at de unge skelner mellem rygning og vandpibe. 98% svarer, at de ikke ryger i 7. klasse samtidig med, at 10% svarer, at de har røget vandpibe flere gange. Det samme ses, men lidt mindre tydeligt i 8. klasse, hvor 86% svarer, at de ikke ryger, og 17% svarer, at de flere gange har røget vandpibe. I samtalerne med de unge fremgår det, at det fortsat er en almindelig opfattelse hos de unge, at vandpiberygning ikke er lige så skadeligt som alm. tobaksrygning. I dag ved vi, at det ikke er rigtigt. Vandpiberøg indeholder de samme skadelige stoffer som cigaretrøg. I spørgsmålet om, hvor ofte eleven ryger, er spørgsmål og svarmuligheder helt identiske mellem Sundhed med prikker og HBSC. Hvor tit ryger du? Hvidovre tal for 7. klasser: Hvidovre tal for 8. klasser: 11

12 Sammenlignet med HBSC: Udviklingen i Hvidovre for 14 årige fra : Det ser ud til, at der er væsentligt færre 13-årige elever i Hvidovre Kommune, der ryger, når vi ser på det samlede antal af elever der ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere. Ser vi på daglige rygere, angiver skolebørnsundersøgelsen 10 % af de 15-årige, og Sundhed med prikker finder 7 % af de 14-årige. Andelen af daglige rygere stiger med alderen, så muligheden for at de 15-årige i Hvidovre har lige så mange daglige rygere, kan ikke udelukkes. Men rygedebuten er udsat lidt længere for Hvidovre eleverne, idet langt færre elever ryger som 13-årige. I forhold til udviklingen af rygere i kommunen er det værd at bemærke, at alderen for at købe tobak blev sat op i 2008 fra 16 til 18 år. 6.2 Vandpibe: Hvidovre tal for 7. klasser: Hvidovre tal for 8. klasser: Som anført ovenfor er der en del elever, der angiver at ryge vandpibe, men samtidig angiver at, de aldrig ryger. HBCS spørger også til forbruget af vandpibe, men begrænser deres spørgsmål til inden for den sidste måned. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de to undersøgelser på dette område. 6.3 Egen indsats. Resultaterne af spørgsmålene om rygning indgår som resten af sundhedsprofilen i undervisningen på anden dagen. Det er sjældent at rygning er hovedemnet, da eleverne som en del af eksperimentariet får min. målrettet individuel undervisning om tobak og hash, når de i grupper kommer til eksperimentariestanden om rygning. Sundhedsplejen har en ungdomsrygestopsinstruktør til at varetage denne opgave. Som beskrevet i indledningen tager sundhedsplejen udgangspunkt i den enkelte skoles profil, når der tilbydes rygestopkurser. 12

13 6.4 Hash: Hash er det næst hyppigst anvendte rusmiddel blandt børn og unge, hvor alkohol er det mest brugte rusmiddel. Hash adskiller sig fra andre rusmidler ved at være længere tid i kroppen og påvirker dermed eleven over længere tid. Særligt indlæring og hukommelse bliver påvirket i negativ retning i dagene efter brugen. Et hyppigt forbrug kan betyde væsentlige sociale problemer og skader helbredet betragteligt. Endelig er risikoen for en hashpsykose til stede hver gang, når man ryger hash, uanset om det er første eller 10. gang. Skolebørnsundersøgelsen spørger kun de 15-årige om deres forbrug af hash, hvorimod eleverne i både 7. og 8. klasse bliver spurgt i Hvidovre. Tallene viser, at allerede i 7. klasse har de første elever prøvet at ryge hash, men at andelen, der prøver mere end en gang, stiger væsentligt fra 13 til 14-årige. Dette ser ud til at passe med tallene fra skolebørnsundersøgelsen, som finder et tilsvarende større forbrug blandt 15-årige. Har du nogensinde røget hash, skunk, pot, eller lignende: Hvidovre tal for 7. klasser: Hvidovre tal for 8. klasser: Sammenlignet med HBSC: Udviklingen fra i Hvidovre for 14 årige: Udviklingen over år i Hvidovre viser et fald i elever, der har prøvet at ryge hash. Ser man bort fra , hvor der var påfaldende mange elever, der havde prøvet hash, ser der ud til at være et sammenfald i faldet af rygere og i faldet af dem, der har prøvet hash. 6.5 Egen indsats. Ser man på den enkelte klasses sundhedsprofil, viser resultaterne for hash og andre stoffer, at der er en Sammenhæng mellem forbrug, og hvilken klasse og skole de går på. Der er ikke nogen fast geografisk tilknytning til forbruget, det kan flytte sig fra år til år. Sundhedsplejen kontakter SSP, når der viser sig et billede, og drøfter med dem, om dette er samstemmende med deres erfaringer. 13

14 Viser Sundhed med prikker, at klassen har elever der har prøvet at ryge hash mere end en gang, bliver hash temaet i undervisningen på anden dagen. Ligeledes indgår dette i samtalen med klasselæreren om den efterfølgende indsats i forhold til den enkelte elev og evt. i forhold til hele klassen. 6.6 Alkohol: Alkoholforbruget blandt unge i Danmark er stadig alarmerende højt. I internationale undersøgelser er det stadig Danmark, der ligger først, når det gælder antallet af 15-årige, der har prøvet at være fulde. I begge undersøgelser spørges der til, hvor ofte de unge drikker alkohol og til, hvor tit de har været fulde. Der er fuldstændigt sammenfald mellem spørgsmål og svarmuligheder i de 2 undersøgelser. Hvor ofte drikker du alkohol? Hvidovre tal for 7. klasser: Hvidovre tal for 8. klasser: Sammenlignet med HBSC: Udviklingen fra i Hvidovre for 14 årige: Kurverne viser en markant stigning i forbruget i takt med alderen. Den procentvise stigning kunne indikere at antallet af 15-årige i Hvidovre svarer til landsgennemsnittet i HBSC. Jo senere alkoholdebut, jo mindre skadeligt er det for kroppen at have et ugentligt forbrug. Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at antallet af genstande, der indtages pr. gang, er lige så afgørende for skadeligheden som antallet af genstande indtaget pr. uge. Kurverne siger ikke noget om hvor meget der indtages, ud over hvor mange elever der slet ikke drikker alkohol. Hvor stort indtaget er, når eleverne drikker alkohol, kommer mere til udtryk i de følgende diagrammer, hvor spørgsmålet er: Hvor tit har du været rigtig fuld inden for den sidste måned?. I alderen år er det meget forskelligt, hvor store mængder alkohol der skal til, for at eleven vil opleve sig selv som fuld. Begrebet fuld er ligeledes et begreb, der kan variere fra person til person. 14

15 Hvor ofte har du været fuld inden for den sidste måned? Hvidovre tal for 7. klasse: Hvidovre tal for 8. klasse Her kan HBSC og Sundhed med prikker ikke helt sammenlignes, da svarmuligheden i Sundhed med prikker er begrænset af inden for den sidste måned. Det er spørgsmålene ikke i HBSC. 6.7 Egen indsats Alkohol er sammen med kost, de to emner som undervisningen på anden dagen oftest drejer sig om, ud over den generelle gennemgang af Sundhed med prikker. Gennem årene er standen om alkohol i eksperimentariet udviklet, så den i dag giver bedre anledning til den individuelle samtale med eleven. Som beskrevet under emnet hash er der en tendens til en gruppeadfærd i forhold til dette emne. Der findes klasser, der ikke er debuteret med alkohol ved udgangen af 8. klasse, og der findes klasser, hvor en stor del af eleverne er i gang i 7. klasse. Se bilag 3.. I forhold til alkohol er klassens lærer og SSP derfor vigtige samarbejdspartnere i de klasser, hvor der tidligt er et forbrug. 7. Brug af solarium: Forskningen viser at brugen af solarium hos børn og unge er ensbetydende med stærkt forhøjet risiko for hudcancer senere i livet. HBSC spørger ikke til brugen af solarium, men dette spørgsmål er alligevel taget med i denne rapport, da Hvidovre Kommune i 2009 besluttede at lukke de offentlige solarier. 7. og 8. klasse i Hvidovre i : Udviklingen fra : Der er stadig mange flere elever i 8. klasse end i 7. klasse, der ind imellem går i solarium, men udviklingen fra 2008 og til i dag viser et klart fald. 7.2 Egen indsats. Sundhedsplejen har siden 2008 spurgt til de unges brug af solarium samt undervist alle 8. klasser om risikoen ved dette. 8. Afrunding Generelt ser det ud til at Hvidovres unge har en lidt bedre sundhedsprofil end landsgennemsnittet. 15

16 Væsentlig flere elever trives rigtigt godt, og langt flere er glade for at gå i skole. Særligt på disse to områder er det markant, at Hvidovres unge har en stigende livstilfredshed i forhold til alder, og at børnene over perioden er blevet gladere for skolen. I forhold til kost og motion holder denne tendens, flere unge spiser sundere og mindre sukker end på landsplan, og flere unge motionerer som anbefalet af sundhedsstyrelsen. Tallene for alkohol og rygning viser en senere debutalder, men en procentvis stigning fra 7 til 8 årgang i antallet af rygere og unge der drikker alkohol, der kunne tyde på, at de 15-årige i Hvidovre har samme procentvise andel som landsgennemsnittet. Set over perioden er sundheden og trivsel generelt blevet bedre blandt de 13 og 14-årige. Enkelte parametre er næsten de samme i 2005 og Disse knytter sig til selvopfattet overvægt. Den mest iøjnefaldende ændring er dog brugen af solarium i 8. klasse. Denne er over få år blevet lidt mere end halveret. 16

17 9. Henvisninger 9.1 Kildehenvisning: skolebørnsundersøgelsen: Sundhed med prikker totaloptælling 7 klasse case no # Sundhed med prikker totaloptælling 8 klasse case no # Bilagsfortegnelse 1. Sundhed med prikker klasse optælling 2. Klasser og slankekure 3. Klasser og alkohol. 17

18 Bilag 1. Sundhed med prikker skoleåret 2010/11. Hvad synes du om dit liv for tiden Hvor ofte spiser du slik eller drikker sodavand? Hvor ofte drikker du spiritus?(shots, øl, breezer, vodka ol.) Uden for skoletid: hvor mange timer om ugen dyrker du sport eller motion der gør dig forpustet eller svedig? jeg er meget glad 1 eller flere gange dagligt Aldrig Mindre end 4 timer Jeg har det godt nok Flere gange om ugen Hver uge 4-6 timer Jer er ikke særlig glad En gang om ugen Hver måned 7 timer eller mere Jeg er slet ikke glad Sjældent eller aldrig sjældnere Aldrig Føler du dig ensom? Hvor ofte spiser du morgenmad? Hvor mange gange h har du været rigtig fuld inden for den sidste måned? Hvor mange timer om dagen bruger du på spil (pc; playstation, Ect) Ja meget ofte Alle dage 0 gange 0 timer Ja ofte 3-5 gange om ugen 1-2 gange Mindre end 4 timer Ja af og til 1-3 gange om ugen 3-5 gange Mere end 4 timer nej Sjældent eller aldrig 6 gange eller flere Hvad synes du om skolen? Er på slankekur for tiden Hvor tit ryger du? Hvor Hvor ofte går du i solarium? Kan rigtig godt lide Ja Dagligt Aldrig den. Synes den er ok Nej, men jeg burde være Mindst en gang om En gang imellem ugen Bryder mig ikke om Nej, jeg vejer det jeg skal Sjældnere end hver Ofte i vintermånederne den uge Nej, jeg er for tynd Ryger ikke Ofte hele året Hvor tit har du tillid til dig selv? Hvor ofte spiser du frugt eller grønt Har du prøvet at ryge h vandpibe? Altid Flere gange dagligt Aldrig Mindre end 4 timer For det meste En gang dagligt 1 gange Mere end 4 timer Nogle gange Mindst en gang om ugen Flere gange Sjældent Sjældent eller aldrig Sjældent eller aldrig Har du nogen siden røget hash, skunk, pot eller lign? En gang 2-9 gange Mere end 10 gange Aldrig Har du nogen sinde prøvet andre stoffer end hash? ( amfetemin, ecstacy, ligthergas, kokain o.l) ja nej Hvor mange timer dagen ser du i gennemsnit TV og DVD 18

19 Bilag 2. Elever på 8 årgang der i 2010/11 der svarer ja til at være på slankekur fordelt over klasser. 19

20 Bilag 3: % af elever på 7 årgang der i 2010/11 der svarer ja til at have været rigt fuld inden for den sidste måned fordelt over klasser. % af elever på 8 årgang der i 2010/11 der svarer ja til at have været rigt fuld inden for den sidste måned fordelt over klasser. 20

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 2014-2015 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse Baggrund:... 3 Indskoling... 4 1.1 Helbredsklager... 4 1.2 Skoletrivsel...

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2012/2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 6 3.0 Formål 6 4.0 Sammenligning med andre undersøgelser

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 9- I følgende kommuner: Albertslund Gladsaxe Herlev Lyngby-Tårbæk Helsingør Rudersdal Fåborg-Midtfyn Udarbejdet af kommunallægerne: Tine

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO (8FO) Køn Dreng 64% (7) 64% (7) 52% (3.711) Pige 36% (4) 36% (4) 48% (3.403) Er du glad for din skole? Meget tit 18% (2) 18% (2) 22% (1.571) Tit 18% (2)

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.288) Pige 50% (1.275) Manglende svar 0% (2) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 73% (1.873) Glad 24% (605) Ikke glad 3% (81) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere