I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

i:\september-2000\eu-j doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

Gennemsnitsdanskeren er god for kr.

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober Danmarks Statistik enfamilieshuse

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

DANMARKS NATIONALBANK

KonjunkturNYT - uge 18

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte marts 2016 Stockholm

Milliardpotentiale i skolepraktikken

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

KonjunkturNYT - uge 31

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Danskerne er nu rigere end før krisen

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

KonjunkturNYT - uge 13

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

KonjunkturNYT - uge 42

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

KonjunkturNYT - uge 49

Af Anita Vium - Direkte telefon: og Steen Bocian 20. september 1999

KonjunkturNYT - uge 44

Den største krise i nyere tid

Den økonomiske og finansielle krise

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe job i Danmark

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte november 2015 Oslo

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

Spareplaner truer over danske job

Tilfredsstillende kvartal i Nordfyns Bank

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte november 2014 Finland

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Bilagstabeller Nyt kapitel

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

KonjunkturNYT - uge 43

Figur 1: MFI-renter på kortfristede indlån og en sammenlignelig markedsrente (I pct. p.a.; renten på nye forretninger)

Udgiver. 30. juli Redaktion Sonia Khan Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Stor ulighed blandt pensionister

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

Advertisement
Transkript:

30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse med den finansielle krise. Der er i dag en forskel mellem de korte 3 måneders renter på 1 procent enhed, mens der på en 10-årig statsobligation i dag er en renteforskel på god ½ pct.enhed. De foregående år har der været et rentespænd på ca. 0,1 pct.enhed for både den korte og den lange rente. Uroen afspejler sig i, at der har været pres på den danske krone, hvorfor Nationalbanken har været nødsaget til at øge den pengepolitiske rente. Der er i dag et rentespænd mellem ECBs pengepolitiske rente og den danske på 1,75 pct.enheder, jf. appendiks. I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd. Samfundsøkonomiske konsekvenser af en højere rente Tabel 1 viser de samfundsøkonomiske konsekvenser af, at rentespændet for den korte- og lange rente holder sig på det nuværende niveau gennem resten af 2008 og i 2009 og 2010. Der sammenlignes med situationen, hvor vi havde et rentespænd som det, der er set de foregående år (2006 og 2007). Som det fremgår, påvirkes beskæftigelsen negativt med knap 5.000 personer næste år og godt 13.500 personer i 2010. BNP-niveauet reduceres med 0,3 pct. næste år og med 0,7 pct. i 2010. Det lavere BNP skyldes effekter via privat forbrug, huspriser og investeringer. Samtidig belastes den offentlige saldo negativt med op imod 11 mia.kr. Tabel 1. Samfundsøkonomiske konsekvenser af højere rentespænd frem til og med 2010 2008 2009 2010 Beskæftigelse, niveau 1.000 - -4,8-13,7 BNP, niveau pct. 0,0-0,3-0,7 Privat forbrug,, niveau pct. -0,1-0,3-0,8 Boliginvesteringer, niveau pct. -0,1-1,1-3,5 Erhvervsinvesteringer, niveau pct. - -1,4-3,2 Boligpriser, niveau pct. - -3,0-4,5 Offentlig saldo mia.kr 0-2 -11 Anm.: Der er regnet på en situation, hvor den korte rente ligger 0,9 pct.enheder højere end normalt og den lange rente ligger knap ½ pct.enhed højere end normalt fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2010. Kilde: AE pba. beregninger på ADAM. P:\GS\oktober 2008\effekt af h-renter.doc

2 Tabel 2 viser de samfundsøkonomiske konsekvenser af, at rentespændet for den korte- og lange rente holder sig på det nuværende niveau gennem resten af 2008 og igennem hele 2009. Det svarer til, at vi i hele 2010 igen har et normalt rentespænd. Som det fremgår af tabellen, er effekterne de samme i 2008 og 2009, mens effekterne kun dæmpes lidt i 2010. Det skyldes, at det tager tid for renteændringer at forplanter sig ud i samfundsøkonomien. Tabel 2. Samfundsøkonomiske konsekvenser af højere rentespænd frem til og med 2009 2008 2009 2010 Beskæftigelse, niveau 1.000 - -4,8-11,3 BNP, niveau pct. 0,0-0,3 - Privat forbrug,, niveau pct. -0,1-0,3 - Boliginvesteringer, niveau pct. -0,1-1,1-3,0 Erhvervsinvesteringer, niveau pct. - -1,4-2,3 Boligpriser, niveau pct. - -3,0-2,0 Offentlig saldo mia.kr 0-2 -11 Anm.: Der er regnet på en situation, hvor den korte rente ligger 0,9 pct.enheder højere end normalt og den lange rente ligger knap ½ pct.enhed højere end normalt fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009. Kilde: AE pba. beregninger på ADAM. Konsekvenser for en LO-familie Tabel 3 viser konsekvenser af, at Danmark står udenfor eurosamarbejdet for en LO-familie med 2 børn i ejerbolig. Familien, der bor i ejerbolig til 2,0 mio. kr. og har lånt 1,2 mio. som et flexlån også kaldet rentetilpasningslån, taber tydeligt penge på et højere rentespænd. Tabel 3. Tab for en LO-børnefamilie ved 1 procent rentespænd ifht. Eurosamarbejdet. 2009 Månedlig Rente på F1 flexlån Årlige renteudgifter Disponibel indkomst disponibel indkomst Pct. Kr. Nuværende 6,0 72.000 kr. 278.100 23.175 Eurosamarbejde 5,0 60.000 kr. 286.100 23.800 Forskel 1,0 12.000 kr. 8.000 625 Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Familietypemodel. Anm.: Det antages, at familiens bolig er vurderet til 2,0 mio. kr., og familien har optaget et flexlån på 1,2 mio. kr. Familien har to børn, ét i daginstitution og ét i SFO. Familien har en årlig bruttoløn på 635.000 kr. i 2009-priser. Det antages, at SP-ordningen stadig er suspenderet i 2009. Da renten på et flexlån fastsættes ultimo året før, ser det på nuværende tidspunkt ud til, at familien må betale en rente på 6,0 procent i 2009 af deres lån 1. Hvis Danmark havde været med i euro-samarbejdet kunne den i stedet 1 Kilde: rd.dk, ved et F1 rentetilpasningslån

3 have forventet en rente på 5,0 procent. Tabellen viser, at familien taber 12.000 kr. om året i direkte renteomkostninger før skat ved, at Danmark står udenfor samarbejdet. Efter skat svarer dette til, at familien i 2009 mister 8.000 kr. eller 625 kr. pr. måned. Appendiks 1. Rentefigurer Pengepolitiske renter ECB og Danmarks Nationalbank, procent 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 01-01-2008 12-02-2008 25-03-2008 06-05-2008 17-06-2008 29-07-2008 09-09-2008 21-10-2008 ECB pengepolitisk rente Dansk pengepolitisk rente Udvikling i korte pengemarkedsrenter (3 mdr.) Danmark versus euroområdet 2003-2008, procent 7 6 5 4 3 2 1 0 euro 3 mdrs. Pengemarkedsrente dansk 3 mdrs pengemarkedsrente

4 Udvikling i korte rentespænd pengemarkedsrenter (3 mdr.) Danmark versus euroområdet i 1993-2008, procentenheder 1,1 1,0 0,9 pct.enheder 0,8 0,7 0,5 0,3 0,1 0,0 Rentespænd 3 mdrs. Pengemarkedsrente Udvikling i korte rentespænd pengemarkedsrenter (3 mdr.) Danmark versus euroområdet i 2008, procentenheder. 1,2 1,0 pct.enheder 0,8 0,0 01-01-2008 12-02-2008 25-03-2008 06-05-2008 17-06-2008 29-07-2008 09-09-2008 21-10-2008 rentespænd 3 mdrs pengemarkedsrente DK - Euro i i 2008

5 Udvikling i lange renter (10 årig stat.) Danmark versus euroområdet 2003-2008, procent 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 10-årig statsobligation, Euro 10-årig statsobligation, Danmark Udvikling i rentespænd lange renter (10 årig stat.) Danmark versus euroområdet 2003-2008, procentenheder. 0,5 0,3 0,1 0-0,1 rentespænd 10 år

6 Udvikling i rentespænd lange renter (10 årig stat.) Danmark versus euroområdet i 2008, procentenheder. 0,7 0,5 0,3 0,1 0 01-01-2008 17-01-2008 04-02-2008 20-02-2008 07-03-2008 25-03-2008 10-04-2008 28-04-2008 14-05-2008 30-05-2008 17-06-2008 03-07-2008 21-07-2008 06-08-2008 22-08-2008 09-09-2008 25-09-2008 13-10-2008 rentespænd lange renter