Programledelse skaber kvalitet. Årsmøde for donationsansvarlige Nøglepersoner 14. Januar 2015. Direktør Judith Mølgaard

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Årsplan Årsplanen beskriver de områder, som DCO ud fra sit arbejdsgrundlag har planlagt at arbejde med i 2014.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Aktivitet i 2013 og planlagte aktiviteter i 2014 DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

Orientering om aktiviteter og status for indsatsområder jf. Årsplan 2014 for Dansk Center for Organdonation

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Orientering om aktiviteter og status for indsatsområder jf. Årsplan 2013 for Dansk Center for Organdonation

Handleplan vedr. udredningsret i somatikken

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Referat fra møde i styregruppen for Dansk Center for Organdonation 26. november 2014

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen

IKAS. 4. december 2009

Dansk Center for. Organdonation. inspirationskatalog til donationsansvarlige nøglepersoner

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Kommissorium for lægelige videreuddannelsesråd Aarhus Universitetshospital

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Kræftstyregruppen, UVKL og NKU

Årsrapport Patientklager OUH. Direktionssekretariatet

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Velkommen til et nyt kvalitetsprogram

Rigshospitalets Kvalitetsråd

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Årsplan DCO skal ifølge sit nuværende arbejdsgrundlag iværksætte initiativer, der kan:

Uddannelsesregion Øst

23. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog. Orientering fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Fra strategi til virkelighed

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Psykiatrien Region Sjælland Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Notat Status på kræftpakker

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

Selvmord og selvmordsforsøg. Analyser af utilsigtede hændelser Læringsseminar 7 den 9. februar 2016/ AOH

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Dansk Center for. Organdonation. ORgandonationsdatabasen. årsrapport januar december national klinisk kvalitetsdatabase

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Hillerød Frederiksborg Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

København Øresunds Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Årsplan DCO skal på den baggrund iværksætte initiativer, der kan:

Status Kræft- og hjertepakker

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Sygehus Vendsyssel Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

National Guideline for Organdonation

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Forløbskoordination i kommunalt regi

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Kvalitet i det vi gør og siger VERSION. Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010

Sygehus Lillebælt. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til:

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Hvordan kan LUP anvendes som redskab til kvalitetsudvikling? - muligheder og udfordringer

Pakkeforløb for anorexi

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

Bilag 1 - Rammestandarder i Den Danske Kvalitetsmodel

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi Indledning

Psykiatrien i Region Nordjylland Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Vingesus og nærhed Strategi

Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser. Manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Tværsektoriel e-kommunikation i relation til indlæggelsesforløb. V/Peter Qvist Overlæge, lektor, Center for Kvalitet Region Syddanmark

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Center for kliniske retningslinjer

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Privathospitalet Møn og Kirurgisk Center Møn Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Akkreditering almen praksis

spørgeskemaundersøgelse 2015 afdelingsresultater Viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelingerne Organdonation

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Advertisement
Transkript:

Programledelse skaber kvalitet Årsmøde for donationsansvarlige Nøglepersoner 14. Januar 2015. Direktør Judith Mølgaard 1

Hvad vil jeg tale om? Organdonation i RSD Best practice for organdonation i DK Programledelse hvad er det? Eksempler på programledelser på OUH Programledelse for organdonation på OUH? Sammenfatning 2

Formålet med programledelserne på OUH Programledelserne på OUH skal sikre sammenhængende og optimale patientforløb og skabe kontinuerlige kvalitetsforbedringer. 3

Udviklingen af programledelseskonceptet På OUH anvendes programledelseskonceptet som en metode til at sikre den nødvendige ledelsesmæssige forankring af kliniske områder som kræver specielt fokus. Programledelseskonceptet blev som begreb/koncept udviklet og beskrevet til kræftpakkeforløbene. Konceptet blev herefter ligeledes benyttet til at sikre den nødvendige fokus på udviklingen af kvaliteten indenfor de daværende NIP (nu RKKP) sygdomsområder f.eks. apopleksi og diabetes. 4

Hvad er en programledelse og hvordan er den organiseret? (1/2) En programledelse er en samling af afdelingsledelser, som alle har det til fælles, at de har en andel i det kliniske forløb, som programledelsen skal dække. For alle programledelser gælder det, at der sidder et medlem af Direktionen for bordenden. Dette sikrer, at der kan træffes de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger. De enkelte afdelingsledelser kan vælge at være bistået af relevante kliniske medarbejdere, såfremt dagsordenspunkterne kræver specialistviden. 5

Hvad er en programledelse og hvordan er den organiseret? (2/2) Programledelsen er stabsmæssigt understøttet og det er stabsapparatet, som sikrer udarbejdelse af dagsordner, referater samt udarbejdelse af evt. handleplaner. Der afholdes 3-4 programledelsesmøder pr. år. 6

Programledelsens opgaver indenfor udvalgte kliniske kvalitetsdatabaser Kontinuerlig overvågning af dataindberetning og indikatoropfyldelse Igangsætte, vurdere og evt. justere kvalitetsforbedrende tiltag, fx etablere aftaler mellem samarbejdsparter, udarbejde patientforløbsbeskrivelser i henhold til eksisterende referenceprogrammer, gennemføre kliniske case-audits Deltage i den årlige lokale audit på OUH med henblik på at identificere kvalitetsbrist, såvel i den diagnostiske og den behandlingsmæssige kvalitet som i manglende koordinering af patientforløbet og evt. registreringsproblemer. 7

Programledelsens opgaver indenfor kræftområdet (1/2) Der er på OUH nedsat programledelser for hvert af de enkelte pakkeforløb indenfor kræftområdet. De overordnede opgaver for de enkelte programledelser er: Vurdering af performance ud fra de løbende monitoreringer og aftale konkrete forbedringer Udmøntning af de nationalt fastsatte pakkeforløb i lokale forløbsprogrammer (logistikplaner) og aftale løbende ændringer og tilpasninger Vurdering af kapacitetsmæssige udfordringer 8

Programledelsens opgaver indenfor kræftområdet (2/2) Fortsat Vurdering og gensidig læring af patientklager og utilsigtede hændelser inden for det enkelte pakkeforløb Igangsætning af kvalitetsforbedrende tiltag Vurdere muligheder for etablering af udviklingsfunktioner med henblik på at styrke grundlaget for de højt specialiserede funktioner Sikre korrekt registrering og tidstro færdigregistrering af patientforløb Der er på samme måde etableret programledelse for hjerteområdet. 9

Hvor har vi på OUH haft succes med programledelserne? Specielt i forbindelse med kræftområdet har programledelserne indenfor de enkelte pakkeforløb vist sin styrke. Det har indenfor programledelserne været muligt at få drøftet og igangsat de tværgående initiativer, som er nødvendige for at leve op til tidskravene i forhold til kræftbehandlingen. Også indenfor de kliniske kvalitetsdatabaser har vi på OUH oplevet en fremgang i målopfyldelsen af de enkelte indikatorer, hvilket kan tilskrives det ledelsesfokus, som der sættes på området qua programledelsens sammensætning. 10

Hvad er tankerne med programledelsen indenfor organtransplantation? (1/4) Formålet er at sætte, fokus på organdonation samt sikre sammenhæng og koordinering mellem relevante personer og afdelinger. Formanden planlægger og indkalder til møde i programledelsen Der afholdes et møde årligt (ifm. offentliggørelsen af årsrapporten), med mulighed for ad hoc møder. Årshjul med mødeoversigt udsendes én gang årligt til programledelsen 11

Hvad er tankerne med programledelsen indenfor organtransplantation? (2/4) Sammensætning af programledelsen En repræsentant fra Direktionen (Formand) Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra VITA/ITA/BRITA/PITA Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra intensiv afdelingen i Svendborg. En neurointensiv sygeplejeske fra NIA (Neurokirurgisk Afdeling U) Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra Neurokirurgisk Afdeling U En neurokirurg overlæge fra Neurokirurgisk Afdeling U Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra Neurologisk Afdeling N Afdelingsledelsen (eller en repræsentant) fra Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T En transplantationskoordinator fra Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T En medarbejder fra Afdelingen for Økonomi og Planlægning Sekretariatsfunktionen varetages af Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV 12

Hvad er tankerne med programledelsen indenfor organtransplantation? (3/4) Opgaverne for programledelsen indenfor organdonation er: at sikre opmærksomheden på organdonation er til stedet i arbejdet på alle relevante sygehusafdelinger at igangsætte, vurdere og evt. justere kvalitetsforbedrende tiltag i forhold til håndteringen af organdonation, fx: etablere aftaler mellem samarbejdspartnere uddanne og undervise klinisk personale i håndtering af samtaler med patient og pårørende om organdonation implementering af et Action Card for donordetektion til brug ved kontakt til transplantationskoordinator. 13

Hvad er tankerne med programledelsen indenfor organtransplantation? (4/4) Forsættes at overvåge dataindberetning og indikatoropfyldelse i årsrapporten for Organdonationsdatabasen. at gennemføre eventuel case-audits på patienter der ikke opfylder indikatorerne i årsrapporten Organdonationsdatabasen. 14

Sammenfatning Programledelserne på OUH virker: fordi de områder, hvor der er etableret en programledelse sættes højt på de ledelsesmæssige dagsorden. fordi der sikres en bred opbakning fra alle de afdelinger, som har aktie i de patientforløb som hører under den enkelte programledelse. 15