Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Morgendagens landskaber

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

Radikal Politik i Skive Kommune

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Høringsmøde på Rømø om Nationalpark Vadehavet

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling

Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014

LAG Midt-Nordvestsjælland

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Livsformer og byroller

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Introduktion for byrådet

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Velkommen til informationsmøde om områdefornyelsen i Hirtshals 11. februar 2016

Begivenhedsstrategier

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune /Christina Hegner, Vejle Kommune

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

YDEROMRÅDERNES POTENTIALER

Odder Kommunes vision

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Strategiske muligheder og anbefalinger

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

Analyser af situationen i yderområderne

Uddybning af visionen

Byrådets vision: Vejle med Vilje

LOKALE DIALOGMØDER AUGUST 2012

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes.

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Danskernes sommerferie planlægning og præferencer. Maj 2003

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Kulturgæst segment: HYGGERNE/TYSKLAND

Visionær profil: Natur & Fritid

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2016, 2. runde

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER

Hvad er trenden, når danskerne skal beslutte, hvor de vil bo?

Revitalisering af bymidterne strategier for udvikling af detailhandel i mindre byer

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Branding- og markedsføringsstrategi

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Den fynske byregion har gode forudsætninger for bosætning:

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Nextstop small islands. Stockholm den 12. marts, 2015

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

Turismekonference 23. November Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv

Besøgsrapport Indhold

Boligefterspørgsel, bosætning og planstrategi i Assens Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs. - det er ikke for fint, og det føles ægte

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSINDSATS UDKAST JANUAR 2013

Indhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8

Agenda. 9:00-9:10 Velkomst og introduktion Lars Hajslund, VisitHerning

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

IDÉhøring Kommuneplan

Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014

Vision Greve - hvor livet er grønt

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede år/ kl.

Årsmøde Beretning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede år/ kl.

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Seniorbosætning - et overset potentiale

GOLFPARKEN FREDERIKSHAVN

Pensionister bosiddende i udlandet kan havne i skattefælde, hvis de har sommerhus i Danmark

OPSTARTSMØDE TURISMESÆSONEN 2015 VELKOMMEN

Advertisement
Transkript:

Danskerne og yderområderne Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

Om undersøgelsen Repræsentativ undersøgelse blandt danskere i den erhvervsaktive alder 18-65 år (3,5 mio. ud af 5,6 mio. danskere) Web-survey gennemført i oktober 2011 3.000 danskere 2

1. Danskerne er vilde med yderområderne 3

Danskerne er vilde med yderområderne Omkring 836.000 danskere drømmer om at flytte til eller købe et sommerhus i et yderområde. Det er næsten lige så mange, som der bor, arbejder eller har sommerhus der i dag. 4

Danskerne er vilde med yderområderne Virkeligheden er, at kun 3% af respondenterne er flyttet til yderområderne inden for de sidste 5 år, mens 6% er flyttet fra yderområderne i samme periode. Det svarer til cirka 105.000 tilflyttere over for knap 210.000 fraflyttere. 5

Danskerne er vilde med yderområderne I danskernes drøm ligger et kæmpe uudnyttet potentiale for at udvikle bosætning og turisme i yderområderne. 6

Danskerne er vilde med yderområderne Hvilke særlige kvaliteter ser danskerne i yderområderne, og hvad foretager de sig i yderområderne i dag? Netop det giver undersøgelsen en række interessante svar på. 7

2. Fem forskellige forhold til yderområderne

Fem forskellige forhold til yderområderne Vi har opdelt danskerne i forhold til deres tilknytning til yderområderne: 1.Beboerne 2.Tilflytterne 3.Drømmerne 4.Fraflytterne 5.Dem udenfor 9

Beboerne 27% bor, arbejder eller har sommerhus i yderområderne 10

Tilflytterne 3% er flyttet til yderområderne inden for de sidste 5 år 11

Drømmerne 24% har overvejet at flytte til eller købe sommerhus i yderområderne 12

Fraflytterne 6% er flyttet fra yderområderne inden for de sidste 5 år 13

Dem udenfor 40% har aldrig boet, arbejdet eller haft sommerhus i yderområderne og heller aldrig overvejet det 14

Forskellige forhold til yderområderne 36% af danskerne har et indgående, erfaringsbaseret kendskab til yderområderne fra at bo, arbejde eller at have sommerhus der. 24% af danskerne har en stærk, følelsesmæssig tilknytning til yderområderne og har overvejet at flytte til eller købe sommerhus i yderområderne. 40% af danskerne har haft lidt berøring med yderområderne og føler en mindre grad af tilknytning. 15

De største drømmere Flere mænd drømmer om en fremtid i yderområderne end kvinderne. 58% af drømmerne er mænd over for 42% kvindelige drømmere. 16

3. Kvaliteter i yderområderne

Kvaliteter i yderområderne 87% Naturskønne kyster, strande og hav 18

Kvaliteter i yderområderne 82% Andre naturskønne områder 19

Kvaliteter i yderområderne 79% Ro og stilhed 20

Kvaliteter i yderområderne 71% Et særligt plante- og dyreliv 21

Kvaliteter i yderområderne 66% Et stærkt lokalt fællesskab 22

Kvaliteter i yderområderne 65% En stærk lokal identitet 23

Kvaliteter i yderområderne 56% Unikke bymiljøer 24

Kvaliteter i yderområderne 55% Lokale sammenslutninger 25

Kvaliteter i yderområderne 54% Historiske bygninger 26

Kvaliteter i yderområderne 53% Tryghed 27

Kvaliteter i yderområderne Kysterne, naturen, ro, stilhed og tryghed er yderområdernes største attraktioner! 28

Kvaliteter i yderområderne 44% Særlige lokale produkter 29

Kvaliteter i yderområderne 35% Plads til individualister 30

Kvaliteter i yderområderne 34% Masser af lokalt liv 31

Kvaliteter i yderområderne 29% Rummelighed 32

Kvaliteter i yderområderne 15% God offentlig service 33

Kvaliteter i yderområderne 14% Spændende kunstog kulturaktiviteter 34

4. Aktiviteter i yderområderne 35

Hverdagen i yderområderne Beboeren har dagligt, ugentligt eller månedligt: Besøgt venner/familie Arbejdet Udflugt til kyst og strand Udflugt til naturskønne områder Indkøbt lokale produkter 63% 46% 34% 34% 25% Deltaget i naturbaserede fritidsaktiviteter Været på ferie Deltaget i kunst- og kulturaktiviteter Været på udflugt til historiske seværdigheder 16% 13% 10% 7% Deltaget i friluftssport 20% Besøgt større events 2% Været på café/restaurantbesøg 20% Besøgt større attraktion 1% 36

Hverdagen i yderområderne Tilflytteren har dagligt, ugentligt eller månedligt: Besøgt venner/familie Arbejdet Udflugt til kyst og strand Udflugt til naturskønne områder Indkøbt lokale produkter 64% 45% 31% 35% 29% Deltaget i naturbaserede fritidsaktiviteter Været på ferie Deltaget i kunst- og kulturaktiviteter Været på udflugt til historiske seværdigheder 16% 8% 10% 13% Deltaget i friluftssport 20% Besøgt større events 2% Været på café/restaurantbesøg 19% Besøgt større attraktion 3% 37

Hverdagen gemmer potentialer Det er påfaldende, at indkøb af særlige lokale produkter spiller en meget stor rolle i beboernes hverdag i yderområderne, mens det kun kommer på en 11. plads i danskernes syn på yderområdernes mest væsentlige kvaliteter. 38

Hverdagen gemmer potentialer Her gemmer sig et potentiale, som kan udnyttes langt bedre ved at udbrede kendskab til særlige lokale produkter som fx specielle fødevarer og kunsthåndværk. 39

På besøg i yderområderne Drømmeren har 1-2 gange om året: Besøgt venner/familie Arbejdet Udflugt til kyst og strand Udflugt til naturskønne områder Indkøbt lokale produkter 54% 38% 45% 43% 34% Deltaget i naturbaserede fritidsaktiviteter Været på ferie Deltaget i kunst- og kulturaktiviteter Været på udflugt til historiske seværdigheder 30% 22% 21% 26% Deltaget i friluftssport 37% Besøgt større events 13% Været på café/restaurantbesøg 25% Besøgt større attraktion 9% 40

På besøg i yderområderne Fraflytteren har 1-2 gange om året: Besøgt venner/familie Arbejdet Udflugt til kyst og strand Udflugt til naturskønne områder Indkøbt lokale produkter 19% 8% 40% 35% 23% Deltaget i naturbaserede fritidsaktiviteter Været på ferie Deltaget i kunst- og kulturaktiviteter Været på udflugt til historiske seværdigheder 10% 50% 22% 38% Deltaget i friluftssport 10% Besøgt større events 21% Været på café/restaurantbesøg 35% Besøgt større attraktion 36% 41

På besøg i yderområderne Dem udenfor har 1-2 gange om året: Besøgt venner/familie Arbejdet Udflugt til kyst og strand Udflugt til naturskønne områder Indkøbt lokale produkter 29% 7% 37% 34% 18% Deltaget i naturbaserede fritidsaktiviteter Været på ferie Deltaget i kunst- og kulturaktiviteter Været på udflugt til historiske seværdigheder 14% 48% 14% 35% Deltaget i friluftssport 8% Besøgt større events 13% Været på café/restaurantbesøg 31% Besøgt større attraktion 26% 42

Der er forskel på de besøgende Drømmerne har en stærk social tilknytning til yderområderne og besøger ofte venner og familie eller arbejder i yderområder. Derudover har de en stærk præference for kyst, strand og de naturskønne områder i yderområderne. 43

Der er forskel på de besøgende Fraflytterne og Dem udenfor har ingen særlig social tilknytning til yderområderne. De deler stærke præferencer for at holde ferie, opholde sig ved kyst og strand og besøge historiske seværdigheder i yderområderne. 44

Potentiale i kystdestinationer Præferencer hos Fraflytterne og Dem udenfor tyder på, at der ligger et potentiale i at satse på at udvikle feriedestinationer ved kysten, som byder på historiske seværdigheder. 45

5. Danskernes syn på yderområderne 46

Danskerne støtter en bred indsats i yderområderne 87% af danskerne ser særlige kvaliteter og udviklingsmuligheder i yderområderne, og støtter tildeling af ressourcer til yderområderne 47 Danskerne & yderområderne 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

Danskerne støtter en bred indsats i yderområderne 67% af danskerne støtter en landsdækkende indsats med en bred tildeling af ressourcer til de danske yderområder. Fordi de ser helt særlige kvaliteter og udviklingsmuligheder i yderområderne. 20% af danskerne mener at der kun er få yderområder med særlige kvaliteter og udviklingsmuligheder, og at kun disse områder skal prioriteres i ressourcetildelingen. 48

Danskerne støtter en bred indsats i yderområderne 3% af danskerne mener ikke, at yderområderne har særlige kvaliteter og at udviklingsmulighederne er begrænsede. Der skal ikke bruges flere ressourcer på dem. 49

Danskerne vælger kysterne 84% af danskerne vælger ferien i kystbyen i et yderområde frem for ferien i en større dansk by, som ikke ligger ved kysten. 81% af danskerne vil gerne køre en time længere for at tilbringe weekenden ved kysten i et yderområde. 50

Beboerne vil investere i... For at gøre det mere attraktivt at bo i yderområder: God lokal offentlig service Lokale iværksættere Kyster, strande og hav Unikke bymiljøer Særlige lokale produkter Spændende lokale kunstog kulturaktiviteter 62% 38% 32% 22% 19% 16% Lokale sammenslutninger og fællesskaber Anden natur Lokale håndværkstraditioner Historiske bygninger Særegen plante- og dyreliv Andet 15% 13% 11% 9% 9% 7% 51

Beboerne vil investere i... For at gøre det mere attraktivt at besøge yderområder: God lokal offentlig service Lokale iværksættere Kyster, strande og hav Unikke bymiljøer Særlige lokale produkter Spændende lokale kunstog kulturaktiviteter 20% 13% 45% 32% 36% 36% Lokale sammenslutninger og fællesskaber Anden natur Lokale håndværkstraditioner Historiske bygninger Særegen plante- og dyreliv Andet 6% 16% 10% 25% 16% 3% 52

Yderområderne bør investere i Investeringer i kyster, strande, særlige lokale produkter, spændende lokale kunst- og kulturaktiviteter og unikke bymiljøer vil gøre det mere attraktivt at besøge yderområderne. Men hvis det skal gøres mere attraktivt at bo derude, så skal der investeres i bedre offentlig service og lokal erhvervsudvikling, mener beboerne. 53

Yderområderne bør investere i Også fraflytterne understreger, at der er et behov for at investere i bedre offentlig service og erhvervsudvikling. Det er især jobmuligheder og niveauet for den offentlige service, der afholder fraflytterne fra at flytte tilbage til et yderområde. 54

Tilflytterne tiltrækkes af Familiemæssige ting 44% Menneskelig rummelighed mm. 4% Ro og stilhed Økonomisk råderum Naturskønne kyster 37% 26% 24% Lokale sammenslutninger og fællesskaber Spændende kunstog kulturaktiviteter 3% 3% Arbejde 21% Unikke bymiljøer 3% Tryghed 18% Adgang til god offentlig service 2% Andet 17% Gode lokale produkter 1% Andre naturskønne områder 10% Særegen plante- og dyreliv 1% Plads til individualister 6% Historiske bygninger 0% Lokalt liv 4% 55

Tilflytterne tiltrækkes af Ro og stilhed er mere attraktivt end større økonomisk råderum for tilflytterne! 56

Tilflytterne tiltrækkes af Naturen er mere attraktiv end arbejdspladser for tilflytterne! 57

Tak. Thomas Martinsen Danskerne og yderområderne 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle info@stedet-taeller.dk www.stedet-tæller.dk Kampagnesekretariatet, Borgergade 111, 1300 København K