PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Konjunktur og Arbejdsmarked

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Sundhedsstatus er markant forbedret i EU-landene, selv om der fortsat er store forskelle

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Analyse 26. marts 2014

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Analyse 3. april 2014

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Stramme rammer klare prioriteter

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Health at a Glance: Europe 2010

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

Analyse 19. marts 2014

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked

Brug for flere digitale investeringer

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Europaudvalget beskæftigelse m.v. Offentligt

Statistik om udlandspensionister 2013

Procent

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark ,2*) 2,5 4,3 2, ,5 5,5 7,4 2,2. Sverige ,8*) 4,8 5,0 1,9

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Viceadm. direktør Kim Graugaard

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Kapitel 6 De finansielle markeder

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen,

Hvordan får vi Danmark op i gear?

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Statistik om udlandspensionister 2011

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Statistiske informationer

Mød virksomhederne med et håndtryk

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

8 It, produktivitet og udvikling

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Produktivitet og den politiske dagsorden

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN

Analyse 29. januar 2014

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig Aktører i velfærdssamfundet.

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Analyse 1. april 2014

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Julehandlens betydning for detailhandlen

Konjunktur og Arbejdsmarked

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Konjunktur og Arbejdsmarked

Begejstring skaber forandring

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition. Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven.

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

Konjunktur og Arbejdsmarked

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

Danmark Finland Norge Sverige

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Konjunktur og Arbejdsmarked

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

Bilag om folkeskolens resultater 1

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Konjunktur og Arbejdsmarked

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

Advertisement
Transkript:

(DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene enten må øge skatterne, nedskære forbruget på andre områder eller øge brugerbetalingen for at opretholde de eksisterende sundhedssystemer, hvis nuværende tendenser fortsætter. Ifølge Health Data 26 er sundhedsudgifterne vokset hurtigere end bruttonationalproduktet (BNP) i alle -lande undtagen mellem 199 til 24. Sundhedsudgifterne var gennemsnitligt 7 pct. af BNP på tværs af landene i 199, men nåede 8,9 pct. i 24, en stigning fra 8,8 pct. i 23. Med Health Data 26 stilles en omfattende database til rådighed med omfattende sundhedsstatistikker for udviklede lande. Der er mere end 12 sundhedsindikatorer, hvoraf nogle går tilbage til 196. I de fleste lande finansieres hovedparten af sundhedsudgifterne gennem skatter, gennemsnitligt 73 pct. af sundhedsudgifterne blev finansieret af offentlige midler i 24. En sikring af tilstrækkelig finansiering af sundhedssystemerne er kritisk for landene, idet sundhedsudgifternes andel af BNP forudses at stige yderligere pga. dyr medicinsk teknologi og de aldrende befolkninger. Selvom det offentliges andel af sundhedsudgifterne er faldet i lande som Polen, Ungarn og Tjekkiet, som havde relativ høj offentlig andel af sundhedsudgifter i 199 - så er der sket en stigning i lande, hvor den offentlige andel var lav, ex.,, Schweiz og USA. I er den offentlige andel eksempelvis steget fra 38 pct. i 199 til lidt mere end 5 pct. i 24. I USA er andelen steget fra 4 pct. til 45 pct. fra 199 til 24. Selvom den private sektor fortsat spiller den dominerende rolle ved finansiering i USA, så er det offentlige forbrug pr. borger stadig større end i de fleste andre -lande. Det skyldes, at de samlede sundhedsudgifter er meget højere end i andre lande. Private midler - en vigtig finansieringskilde Privatbetaling for sundhed inkluderer finansiering fra privatforsikringer og direkte brugerbetaling ud af de private husholdninger. Direkte brugerbetaling er en vigtig finansieringskilde i nogle -lande, særligt hvor privatforsikringer ikke er udbredt. I 24 var andelen af direkte brugerbetaling højest i (51 pct.), efterfulgt af Grækenland (45 pct.) og (37 pct.). Private sygeforsikringer, dvs. hvor forsikringsselskaber betaler for sundhedsydelserne, repræsenterer på tværs af -landene kun omkring i gennemsnit 6 pct. af de totale sundhedsudgifter. Det spiller dog en stor rolle for visse befolkningsgrupper i Tyskland og Holland, samt for størstedelen af den unge og midaldrende befolkning i USA, hvor private sygeforsikringer stod for 37 pct. af sundhedsudgifterne i 24. I Frankrig og dækker private sygeforsikringer 1 til 15 pct. af de samlede sundhedsudgifter, hvilket giver tilvalg af yderligere dækning i et offentlig system med dækning for alle. Privat finansiering synes at spille en meget støre rolle i forhold til betaling af lægemidler end for hospitalseller anden lægelig behandling, fordi lægemidler er dårligere dækket under mange offentlige 1

sygeforsikringer. Men der er stor variation på tværs af landene. I 24 var den offentlige dækning af udgifterne til lægemidler lavest i (12 pct.), USA (24 pct.), Polen (37 pct.) og (38 pct.). Til sammenligning er mere end 2/3 af udgifterne til lægemidler dækket af offentlige midler i en række lande, inkl. Østrig, Frankrig, Tyskland, Spanien og Sverige. Health Data 26 er tilgængelig online for abonnenter på Source, s online bibliotek. Data er også tilgængelig på CD-ROM til enkelt-bruger og netværksinstallationer. Databasen dækker flere sprog (engelsk, fransk, tysk, italiensk, spansk, russisk og i online-versionen også tilgængelig på japansk) og inkluderer en stor mængde dokumentation af definitioner, nationale kilder og estimeringsmetoder for landene. For yderligere information, kontakt venligst Source@oecd.org eller Online Bookshop (www.oecdbookshop.org). Journalister er velkomne til at kontakte s pressekontor ( s Media Division, tlf. 33 1 45 24 97 eller news.contact@oecd.org) for at få en udgave af Health Data 26, eller kontakte Elizabeth Docteur (tlf. 33 1 45 24 76 3 eller elizabeth.docteur@oecd.org) eller Gaétan Lafortune (tlf. 33 1 45 24 92 67 eller gaetan.lafortune@oecd.org) i s sundhedskontor ( Health Division) for yderligere information. Se figurer. For yderligere information, se venligst www.oecd.org/health/healthdata. Liste over figurer 1. Udvikling i sundhedsudgifter som andel af BNP, lande, 199-24 2. Sundhedsudgifter pr. indbygger, offentlig- og privatfinansieret, lande, 24 3. Procentuel fordeling af sundhedsudgifter efter finansieringskilde, lande, 24 4. Udvikling i andelen af offentlige sundhedsudgifter, lande, 199-24 5. Lægemiddeludgifter pr. indbygger, offentlig- og privatfinansieret, lande, 24 2

Figur 1. Udvikling i sundhedsudgifter som andel af BNP, lande, 199 og 24 2 18 % BNP 199 24 16 15.3 14 12 1 8 6 11.6 1.9 1.5 1.2 1.1 1. 1. 9.9 9.7 9.6 9.2 9.2 9.1 8.9 8.9 8.4 8.4 8.3 8.3 8.1 8. 8. 7.7 7.5 7.3 7.1 6.5 6.5 5.9 5.6 4 2 2 1. 23. 2. gennemsnit for 199 ekskluderer Slovakiet, da udgiftdata ikke er tilgængelige. Kilde: Health Data 26, Juni 26. Figur 2. Sundhedsudgifter pr. indbygger, offentlig- og privatfinansieret, lande, 24 USD PPP (købekraftskorrigeret US$) 7 6 612 Offentlige sundhedsudgifter Private sundhedsudgifter 5 589 4 477 3966 3 3331 31653159312434434135 288128762825 25962552546 2392224922352162294283 2 1813 13611323 1149 1 85 777 662 58 2 1. 23. 2. For er både offentlige og private sundhedsudgifter angivet - ligesom total investering, der ikke kan opdeles på offentlig og privat. Kilde: Health Data 26, Juni 26. 3

Figur 3. Procentuel fordeling af sundhedsudgifter efter finansieringskilde, lande, 24 1% Anden privat betaling 8% Private sygeforsikringer 6% Brugerbetaling Offentlig betaling 4% 2% % 1. 23. 2. 22. Kilde: Health Data 26, Juni 26. 25 2 15 1 5-5 -1 % point -8.2-2.7 Australia 2 Figur 4. Udvikling i andelen af offentlige sundhedsudgifter, lande, 199-24 (sorteret efter andelen af offentlige sundhedsudgifter i 199) -5. -3.2 +1.9 +.7 +1.4-5. -4.3-2.7-7.8 +3.9 +1.8 +2. -4.7-2.8 +7.6 +.4-4.8 +6.4 +11.1 -.9 +6. +6. +5. +12.9-15 -2-16.6-25 -23.1 2 1. 23. 2. Løbende offentlige udgifter som andel af totale løbende sundhedsudgifter. Kilde: Health Data 26, Juni 26. 4

Figur 5. Lægemiddeludgifter pr. indbygger, offentlig- og privatfinansieret, lande, 24 USD PPP (købekraftskorrigeret US$) Offentlige udgifter Private udgifter 8 752 7 6 599 559 1. 23. 2. 22. Kilde: Health Data 26, Juni 26. 512 494 5 29 477 76 438 434 425 424 421 47 28 393 4 16 383 377 375 62 49 41 25 364 348 344 31 33 29 321 318 42 22 315 38 39 299 3 23 48 4 31 11 27 44 261 17 238 43 38 52 23 2 71 44 72 84 75 63 138 59 69 67 71 78 51 77 89 58 61 6 7 83 1 38 24 52 56 57 62 77 48 56 88 37 12 Australia 2 2 2 2 5