Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen. Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen

Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen i 4.-9. klassetrin UNI C november 2003

Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen i 4.-9. klassetrin UNI C november 2003 UNI C Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. 35 87 88 89 www.uni-c.dk

Indhold 1 Baggrund... 5 2 Om undersøgelsens gennemførelse... 7 2.1 Population... 7 2.2 Stikprøve og repræsentativitet... 7 2.3 Den praktiske gennemførelse af undersøgelsen... 8 2.4 Usikkerhed og signifikans... 9 2.5 Metode... 9 2.6 Svarprocent... 10 2.7 Baggrundsvariabler... 13 2.8 Om læsning af rapporten... 13 3 Skoleledere ved grundskoler... 15 3.1 Valg af undervisningsmaterialer i engelsk... 15 3.2 Valg af undervisningsmetoder i engelsk... 17 3.3 Organiseringen af undervisningen... 19 3.4 Det tværfaglige arbejde... 21 3.5 Ledelsespraksis og 18 i Folkeskoleloven... 22 3.6 Formidling af CKF, læseplaner, lovgivning og andre formelle rammer og mulighederne for at leve op til disse i engelskundervisningen... 26 3.7 Den løbende evaluerings placering samt kontinuiteten i undervisningen... 28 3.8 Rammer og vilkår for engelskundervisningen... 32 3.9 Engelsklærernes faglighed og det faglige samarbejde på skolen... 35 3.10 Skoleledernes generelle uddybende kommentarer... 41 4 Engelsklærere ved grundskoler... 43 4.1 De centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF), læseplaner, lovgivning og andre formelle rammer... 43 4.2 Progression, evaluering og kontinuitet i engelskundervisningen 47 4.3 Undervisningsmaterialerne, organiseringen af undervisningen og læringsmiljøet... 51 3

4.4 Rammer og vilkår for engelskundervisningen... 62 4.5 Faglighed og det faglige samarbejde på skolen... 71 4.6 Engelsklærernes generelle uddybende kommentarer... 82 4

1 Baggrund 1 Baggrund Danmark Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en evaluering af engelskundervisningen i 4. til 9. klassetrin i grundskolen. Evalueringens samlede formål er at belyse kvaliteten af den pædagogiske praksis samt rammer og vilkår der henholdsvis fremmer og hæmmer elevernes læring. I denne forbindelse har EVA givet UNI C i opdrag at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt henholdsvis engelsklærere og skoleledere på folkeskoler, fri- og privatskoler samt efterskoler. Spørgeskemaundersøgelsen skal fungere som en del af dokumentationen i forbindelse med evalueringen. Undersøgelsen skal belyse følgende temaer: Skolelederne: x Sikring af at engelsklærerne lever op til deres ansvar for undervisningen x Arbejdet med at udvikle undervisningen x Sikring af at engelsklærerne lever op til deres ansvar for elevinddragelse x Arbejdet med rammer og vilkår for engelskundervisningen x Indflydelse fra det kommunale niveau Engelsklærerne: x CKF (centrale kundskabs- og færdighedsområder) og undervisningen, herunder arbejdet med kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur- og samfundsforhold x Progression, evaluering og kontinuitet i undervisningen x Læringsmiljø og læreprocesser x Rammer og vilkår for engelskundervisningen UNI C november 2003 5

2 Om undersøgelsens gennemførelse 2 Om undersøgelsens gennemførelse EVA og UNI C har i fællesskab udviklet to spørgeskemaer til henholdsvis engelsklærere og skoleledere. Det endelige ansvar for valget af temaer og spørgsmål er dog EVAs. For at kvalitetssikre spørgeskemaerne blev der gennemført pilottests med testpersoner (5 skoleledere og 8 engelsklærere) udvalgt af UNI C. Resultatet af pilottesten er dokumenteret i separat rapport. Det blev besluttet, at der skulle udtrækkes 500 skoler til deltagelse i undersøgelsen og at der kunne deltage op til fire engelsklærere pr. skole. 2.1 Population 2.1.1 Afgrænsning UNI C rekvirerede et udtræk fra Undervisningsministeriet bestående af alle folkeskoler, fri- og privatskoler samt efterskoler. I alt bestod udtrækket af: x 1.713 folkeskoler x 467 fri- og privatskoler x 242 efterskoler 2.1.2 Slettede skoler I populationen er der kun medtaget skoler, som havde klassetrinsopdelt undervisning ( kode 40 skoler ) samt skoler, på hvilke det ud fra institutionsregisteret ikke kunne afvises at der blev undervist i et eller flere klassetrin i 4. 9- klassetrin. Undervisningsministeriets register indeholdt ikke detaljerede oplysninger om efterskoler, hvorfor det ikke har været muligt at rense denne del af populationen. Ifølge oplysninger fra Efterskolernes Lærerforening ville dog langt de fleste efterskoler opfylde de opstillede inklusionskriterier. 2.1.3 Populationens endelige størrelse Den endelige population kom derfor til at bestå af: x 1.634 folkeskoler x 463 fri- og privatskoler x 242 efterskoler 2.2 Stikprøve og repræsentativitet På baggrund af populationen blev der foretaget en stratificeret udvælgelse af stikprøven, således at det blev sikret at de tre skoletyper blev relativt ligeligt repræsenteret. Stikprøven bestod således af: UNI C november 2003 7

2 Om undersøgelsens gennemførelse x 365 folkeskoler x 81 fri- og privatskoler x 54 efterskoler Ovenstående metode skal sikre, at undersøgelsen er repræsentativ i forhold til skoletype. Udvælgelse af lærere Skolelederen blev bedt om at udvælge fire af skolens engelsklærere, som hver især skulle besvare et spørgeskema. De fire engelsklærere skulle udvælges blandt de lærere, som i indeværende skoleår underviser i engelsk i en eller flere klasser i grundskolen (4.-9. klassetrin). De fire lærere blev udvalgt efter følgende princip: Vælg de fire engelsklærere, der har fødselsdag næste gang. Hvis skolen havde fire eller færre lærere, der underviste i engelsk på 4.-9. klassetrin i indeværende skoleår skulle alle engelsklærere udvælges til at deltage i undersøgelsen. Udvælgelse af klassetrin Svarerne fra en stor del af spørgsmålene i spørgeskemaet til engelsklærere ville afhænge af klassetrin. For at sikre repræsentativitet i forhold til alle klassetrin, blev de enkelte engelsklærere spurgt om hvilke(t) klassetrin de underviste i engelsk i indeværende skoleår. Her fra blev der tilfældigt 1 valgt et klassetrin ved besvarelsen af spørgeskemaet. Det valgte klassetrin indgik i de enkelte spørgsmålsformuleringer, hvor det var relevant. Metoderne til udvælgelse af lærere og klassetrin, sikrer at der ikke bevidst er underliggende skævheder i datamaterialet. 2.3 Den praktiske gennemførelse af undersøgelsen Undersøgelserne blev gennemført via internettet på følgende måde: 1. Ved invitation til undersøgelserne blev der sendt et papireksemplar af begge spørgeskemaer samt følgebreve til skolelederen, således at respondenter kunne gennemse spørgeskemaet forud for besvarelse via internettet. Skolelederen skulle sørge for at få videregivet materialet til engelsklærerne, da UNI C ikke havde oplysninger om de enkelte engelsklærere. 2. Første rykker for besvarelse blev gennemført via en e-mail, som blev sendt til skolens officielle e-mailadresse. I denne e-mail blevet angivet, hvor mange besvarelser, der var registret fra den enkelte skole. 3. Anden rykker blev ligeledes gennemført via en e-mail, som blev sendt til skolens officielle e-mail adresse. Indsamling af spørgeskemaer foregik i perioden 1. 26. januar 2003. Det skal bemærkes, at respondenterne havde mulighed for at benytte sig af papirskemaet, såfremt de ikke ønskede at udfylde skemaet på nettet. Tre respondenter (1 skoleleder og 2 lærere) benyttede sig af denne mulighed. 1 Det elektroniske spørgeskema var konstrueret, så der tilfældigt blev udtrukket et klassetrin. 8 UNI C marts 2003

2 Om undersøgelsens gennemførelse 2.4 Usikkerhed og signifikans Den usikkerhed, der er forbundet med undersøgelsens resultater, afhænger af stikprøvens størrelse. Jo større stikprøve, des mindre usikkerhed på resultaterne. Når man sammenligner delgrupper i undersøgelsen er man generelt interesseret i, om der er så stor forskel mellem grupperne, at det ikke blot kan skyldes en tilfældighed. Med statistisk terminologi er grupperne i så fald signifikant forskellige. I modsætning hertil er alle mindre forskelle, som kan være udtryk for en reel forskel, men som også blot kan være resultatet at en statistisk tilfældighed. Så er der tale om en insignifikant forskel. Generelt inden for samfundsvidenskaberne - og også i denne rapport - foretages disse analyser på et 5 %-signifikansniveau. Det betyder, at man definerer en forskel som signifikant, når sandsynligheden er mindre end 5 % for at forskellen blot kan være en tilfældighed - og altså omvendt at der er mindst 95 % sandsynlighed for at forskellen er reel. Den verbale gennemgang i denne rapport vil altid anvende ordet signifikant, når der er tale om en signifikant forskel i statistisk forstand. I denne undersøgelse er stikprøven i engelsklærerundersøgelsen betydelig større end for skolelederundersøgelsen. Derfor vil resultaterne i førstnævnte undersøgelse - alt andet lige - i langt højere grad være signifikante. 2.5 Metode Rapportens resultatafsnit gengiver kommenterede frekvenstabeller på alle variabler. Signifikante resultater fra krydstabellerne refereres løbende i rapportens resultatafsnit. Det betyder, at såfremt der ikke er nogen nævneværdig deskriptiv forskel eller nogen statistisk signifikant forskel på relevante undergrupper, så vil dette ikke blive diskuteret ved gennemgangen af svarfordelingen for et givet spørgsmål. I tabelbilaget gengives krydstabelleringer mellem rapportens svarfordelinger og alle baggrundsvariablerne. Endvidere er der i bilaget signifikansberegninger på samtlige disse krydstabeller. Der er således mulighed for at konsultere bilagsmaterialet, hvis der er behov for diskussion af en formodet relevant sammenhæng. Ved signifikanstestene er anvendt følgende test: Pearson Chi-Square, Linear by- Linear Association og Kendall s tau-c. Da denne rapport er beskrivende i sin natur, udføres ingen multivariate analyser, som jo har sin force i at tage højde for samvariation mellem de forskellige variabler. Derfor er det vigtigt at man i stedet bør være opmærksom på korrelationer mellem baggrundsvariabler, da man alternativt risikerer at fejlfortolke tilsyneladende sammenhænge i data, som i virkeligheden er afledt at andre stærkere sammenhænge. F.eks. kunne det tænkes at der var en stor samvariation mellem skolestørrelse, antal engelsklærere og antal engelsklærere med linjefag i skolelederun- UNI C november 2003 9

2 Om undersøgelsens gennemførelse dersøgelsen. Sådanne forhold er ikke undersøgt i rapporten, da det ligger uden for rapportens rammer. UNI C har ikke underkastet fritekstsvarene i spørgeskemaerne en statistisk kategorisering eller analyse, men for hvert spørgsmål med mulighed til uddybende kommentarer og fritekstbesvarelser er der i rapporten henvist til bilagsmaterialet samtidigt med at antallet af respondenter, der har benyttet sig af muligheden er oplyst. Hvor det er relevant er udvalgte kommentarer refereret for at give en videre belysning af respondenternes holdninger. 2.6 Svarprocent 2.6.1 Skoleledere Da dataindsamlingen blev lukket, var der kommet følgende antal besvarelser tilbage fra skolelederne: Antal skoler inviteret til at deltage i undersøgelse 500 - Heraf antal skoler, som oplyste at de ikke opfyldte inklusionskriterierne 15 2 - Heraf antal skoler, som oplyste at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen 19 3 Antal brugbare svar 368 For skoleledernes vedkommende bliver bruttosvarprocenten dermed 79,8 % og nettosvarprocenten bliver på 75,9 %. Opgøres nettosvarprocenten efter skoletype og geografi, giver det følgende fordelinger for skolelederne: Skoletype Nettosvarprocent Folkeskoler 79,7 % Fri- og privatskoler 64,9 % Efterskoler 65,2 % I alt 75,9 % 2 Registeroplysninger fra Undervisningsministeriet var ikke helt opdateret og der forelå ikke relevante oplysninger for efterskoler. 3 De fleste af disse skoler angav manglende tid som begrundelse for at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. 10 UNI C marts 2003

2 Om undersøgelsens gennemførelse Område Nettosvarprocent Hovedstadsområdet 73,4 % Øerne i øvrigt 77,8 % Jylland 76,4 % I alt 75,9 % Samlet set findes svarprocenten i skolelederundersøgelsen ganske acceptabel. For skoleledernes vedkommende kan der observeres en lidt højere svarprocent for folkeskolerne, hvilket formentligt skyldes at disse formelt er pligtige til at deltage i sådanne undersøgelser. Dette giver ikke anledning til metodemæssige overvejelser i forhold til tolkning af de samlede svarfordelinger, da der er tale om en relativt lille forskel i besvarelsesprocenten for de tre skoletyper og da folkeskoler udgør 73 % af stikprøven. Geografiske forskelle i svarprocenterne giver heller ikke anledning til overvejelser omkring tolkninger af resultater på det samlede materiale. Det er ikke muligt at opgøre svarprocenter efter skolestørrelse, da Undervisningsministeriet kun har offentliggjort aggregerede oplysninger for henholdsvis folkeskoler samt fri- og privatskoler. Der findes ikke tilsvarende oplysninger for efterskoler. I stedet for beregnes fordelingen af svar efter skolestørrelse i henholdsvis undersøgelsen og populationen. Folkeskoler Skolestørrelse Fordeling i undersøgelse Fordeling i population 0 199 elever 26 % 32 % 200 499 elever 46 % 45 % 500 eller flere elever 29 % 24 % I alt 100 % 100 % Fri- og privatskoler Skolestørrelse Fordeling i undersøgelse Fordeling i population 0 199 elever 53 % 73 % 200 499 elever 43 % 22 % 500 eller flere elever 4 % 5 % I alt 100 % 100 % UNI C november 2003 11

2 Om undersøgelsens gennemførelse Der kan, især for fri- og privatskolernes vedkommende, observeres forskelle i fordelingerne af skolestørrelser i henholdsvis undersøgelsen og hele populationen. Læseren skal dermed ved tolkning af resultater for fri- og privatskoler være opmærksom på at de mellemstore fri- og privatskoler er overrepræsenteret og de mindre underrepræsenteret. Da der ikke foreligger oplysninger om de andre baggrundsvariablers fordelinger i hele populationen, har det ikke været muligt at foretage yderligere vurderinger af om skolelederne i undersøgelsen adskiller sig fra populationen og hvilken betydning det eventuelt kan have for tolkning af undersøgelsens resultater. 2.6.2 Engelsklærere Maksimale 4 antal skoler, hvorfra der kan forventes svar 466 Forventet antal svar pr. skole 5 3,35 Maksimale antal svar 1.561 Forventet antal svar (hvis alle udvalgte engelsklærere på de deltagende skoler udfyldte skemaet) 1.233 Antal brugbare svar 945 Med udgangspunkt i det maksimale antal svar, kan svarprocenten fra lærere beregnes til at være på 60,5 %. Samkørsel af data mellem engelsklærerundersøgelsen og skolelederundersøgelse viser, at der stort set ikke har været modtaget svar fra engelsklærere fra skoler, hvor skolelederen ikke har besvaret spørgeskemaet. Det kan tolkes som at skolelederen ikke har delt materialet ud til engelsklærerne, hvis vedkommende ikke selv ønskede at deltage i undersøgelsen. Dermed har engelsklærerne på disse skoler reelt ikke haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Tager man dette i betragtning ved beregning af svarprocenten for engelsklærerne vil det være mere relevant at tale om en svarprocent på (945 / 368 * 3,35 * 100) 76,7 % i undersøgelsen blandt engelsklærerne. Denne svarprocent findes ganske acceptabel. Da der ikke forligger oplysninger om populationens sammensætning for engelsklærernes vedkommende er det ikke muligt med udgangspunkt i de medtagne baggrundsvariabler at fortage vurderinger af om engelsklærere, som er med i undersøgelsen, adskiller sig fra hele populationens sammensætning. 4 Der kan ikke forventes svar fra lærere på skoler, som ikke opfylder inklusionskriterierne, og fra lærere på skoler, hvor skolelederen ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. 5 Skolelederen blev spurgt om hvor mange lærere på skolen, som var blevet bedt om at udfylde spørgeskemaet til engelsklærere. 12 UNI C marts 2003

2 Om undersøgelsens gennemførelse 2.7 Baggrundsvariabler Ved analysen af skolelederundersøgelsen er benyttet følgende baggrundsvariabler: x x x x x x x x Køn Skoleleder-anciennitet Højeste klassetrin Antal lærere, der underviser i engelsk Antal lærere med linjefagsuddannelse i engelsk Antal elever ved skolestart Skoletype Skolens regionale beliggenhed I undersøgelsen blandt engelsklærere er anvendt følgende baggrundsvariabler: x x x x x x x x Køn Undervisningsanciennitet i grundskolen Undervisningsanciennitet i engelsk Har du linjefagsuddannelse i engelsk Forløb med mest undervisningserfaring i engelsk Valgt klassetrin ved besvarelse Skoletype Skolens regionale beliggenhed For begge undersøgelser er de første seks baggrundsvariabler indsamlet via spørgeskemaet mens de sidste to er hentet fra andre registre. Baggrundsvariabler som oprindeligt var numeriske er kategoriseret i passende kategorier for analysen. På baggrund af skolens amtskode defineres baggrundsvariablen "Beliggenhed" med kategorierne "Hovedstadsområdet", "Øerne i øvrigt" og "Jylland". Regionen "Hovedstadsområdet" udgøres af Københavns og Frederiksberg kommune samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amt. Regionen "Øerne i øvrigt" består af Vestsjællands, Storstrøms, Fyns og Bornholms amt. Regionen "Jylland" består naturligvis af de jyske amter. 2.8 Om læsning af rapporten Som nævnt i afsnit 2.4 vil den verbale gennemgang i denne rapport altid kun anvende ordet signifikant, når der er tale om en signifikant forskel i statistisk forstand. UNI C november 2003 13

2 Om undersøgelsens gennemførelse I rapporten kommenteres undersøgelsens resultater yderligere ved at der fx påpeges store eller små forskelle. Det skal understreges, at sådanne kommentarer udelukkende har til formål at fremhæve spredningen eller særligt iøjnefaldende resultater i det datamateriale, der er indsamlet i denne undersøgelse og de konkrete tabeller. Kommentarerne inddrager således ikke materiale eller forventninger fra andre del-undersøgelser eller apriori viden i øvrigt, idet det ligger udenfor denne rapports rammer. I en række spørgsmål i de anvendte spørgeskemaer kunne respondenten afgive flere svar. Tabel 3.15 er et eksempel på afrapportering af svarfordelingen i sådanne spørgsmål. For hvert delspørgsmål viser tabellen, hvor mange respondenter, der har sat kryds ved det givne spørgsmål. Da procentfordelingen i sådanne flersvars spørgsmål er beregnet i forhold til antal respondenter, jf. rækken I alt antal respondenter vil en summering af procenterne således give mere end 100%. Det er et udtryk for den enkelte respondent i gennemsnit har afgivet mere end et svar. I fodnoten til disse tabeller vil det være oplyst, hvor mange svar respondenterne i gennemsnit har afgivet. 14 UNI C marts 2003

3 Skoleledere ved grundskoler 3 Skoleledere ved grundskoler I dette kapitel gennemgås besvarelserne af det spørgeskema, som blev stilet til skolelederne på de folkeskoler, fri- og privatskoler samt efterskoler, der blev udtrukket til at deltage i undersøgelsen. Den nærmere afgrænsning af populationen fremgår af metodeafsnittet ovenfor. Kapitlet gengiver svarfordelingen på samtlige spørgsmål i undersøgelsen. For den detaljerede svarfordeling med hensyn til de forskellige baggrundsvariabler henvises til krydstabellerne i tabelbilaget, hvor alle spørgsmål er krydset med samtlige baggrundsvariabler. 3.1 Valg af undervisningsmaterialer i engelsk Skolelederne blev stillet fire spørgsmål angående lærernes valg af undervisningsmaterialer og skoleledernes eventuelle påvirkning heraf. (Spm. 7-10). 3.1.1 Søger skolelederne at påvirke lærernes valg af undervisningsmateriale? 74 % af respondenterne oplyser at de i nogen (24 %) eller i mindre grad (50 %) søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer, mens 25 % oplyser, at de slet ikke søger at påvirke valget af undervisningsmaterialer. Tabel 3.1 Antal I hvilken grad forsøger du at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer (Spm. 7) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt 5 87 182 91 365 1% 24% 50% 25% 100% Der er ingen signifikante forskelle på besvarelserne med hensyn til forskellige skoletyper eller skolernes beliggenhed. Derimod søger skolelederne i signifikant mindre grad at påvirke engelsklærernes materialevalg på større end på mindre skoler. Det samme gælder når skolens højeste klassetrin er 9. eller 10. klasse sammenlignet med skoler, hvor det højeste klassetrin er 7. klasse. En signifikant større andel af de kvindelige end af de mandlige skoleledere søger slet ikke at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer. Blandt de kvindelige skoleledere er andelen 32 % mens andelen blandt de mandlige er 22 %. UNI C november 2003 15

3 Skoleledere ved grundskoler 3.1.2 Skoleledernes vurdering af deres indflydelse på lærernes valg af undervisningsmaterialer Af de skoleledere, der har oplyst at de i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer (jf. spm. 7) mener 10 % at det i forhold til deres indsats lykkes dem i høj grad at påvirke lærernes valg af undervisningsmaterialer. 64 % mener at det i nogen grad lykkes dem at påvirke materialevalget, mens 26 % mener at det i mindre grad lykkes dem at påvirke valget. Tabel 3.2 I hvilken grad, i forhold til din indsats, lykkes det dig at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer? (Spm. 8) I høj grad I nogen grad I mindre grad I alt Antal 24 150 61 235 10% 64% 26% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Respondenter som har svaret "Slet ikke" i spm. 7 er også udeladt. Der er ingen signifikante forskelle på besvarelserne med hensyn til baggrundsvariablerne. Det skal bemærkes, at spørgsmålet om i hvilken grad det lykkes skolelederne, i forhold til deres indsats, at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer har forårsaget misforståelser blandt respondenterne. Således har flere skoleledere oplyst at det lykkes dem nogle tilmed i høj grad at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer, til trods for at de på det forudgående spørgsmål har oplyst, at de slet ikke søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer. I tabel 3.2 er derfor de respondenter udeladt, der har oplyst at de slet ikke søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer. 3.1.3 Varierende praksis i lærernes valg af undervisningsmaterialer Størstedelen (98 %) af respondenterne oplyser at der er varierende praksis i engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer. 81 % mener at dette er tilfældet i nogen eller i mindre grad, mens 16 % mener at det gælder i høj grad. 6 Tabel 3.3 I hvilken grad er der varierende praksis i engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer? (Spm. 9) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Antal 58 181 105 8 352 16% 51% 30% 2% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Detailtabellen i tabelbilaget viser at der i højere grad er varierende praksis på efterskoler end på folkeskoler og fri- og privatskoler. Det samme gælder jo højere 6 Svarkategorien ved ikke, som er brugt af 4 % af respondenterne, er udeladt af statistikken. 16 UNI C marts 2003

3 Skoleledere ved grundskoler skolens højeste klassetrin er og jo flere lærere, der underviser i engelsk. De nævnte forskelle er signifikante. 3.1.4 Er engelskundervisningen baseret på et bogsystem? 76 % af respondenterne skønner at mere end 50 % af skolens engelskundervisning er baseret på et bogsystem med tilhørende materiale. 33 % skønner at andelen er over 75 %, mens 5 % af skolelederne skønner at andelen er højst 25 %. (29 % af de skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen, har undladt at besvare dette spørgsmål. Disse er udeladt fra statistikken.) Tabel 3.4 Antal Hvor stor en del af skolens engelskundervisning skønner du er baseret på et bogsystem med tilhørende materiale? (Spm. 10) 0-25 pct. 26-50 pct. 51-75 pct. 76-100 pct. I alt 14 48 112 86 260 5% 18% 43% 33% 100% Af detailtabellen i tabelbilaget fremgår at andelen af skolens engelskundervisning, som skønnes være baseret på et bogsystem med tilhørende materiale, er signifikant større, jo flere lærere, der underviser i engelsk og jo flere lærere med linjefagsuddannelse i engelsk, der er. Det samme gælder jo større skole der er tale om samt jo højere skolelederens anciennitet er som skoleleder. Der er også en signifikant forskel både mellem efterskoler og øvrige skoler og mellem hovedstadsskoler og skoler i øvrige dele af landet. Mens kun 10 % af respondenterne på efterskolerne skønner at over 75 % af engelskundervisningen er baseret på et bogsystem er tilsvarende andel for øvrige skolers vedkommende mindst 35 %. Og mens 29 % af skolelederne på efterskolerne skønner at højst 25 % af engelskundervisningen er bogsystembaseret er tilsvarende andel for folkeskoler 3 % og for fri- og privatskoler 8 %. På skoler i hovedstadsområdet skønner 51 % af respondenterne at over 75 % af engelskundervisningen er bogsystembaseret, mens 26-2 7% af skolelederne på skoler i øvrige dele af landet gør tilsvarende skøn. 3.2 Valg af undervisningsmetoder i engelsk Skolelederne blev stillet tre spørgsmål om lærerens valg af undervisningsmetoder (Spm. 11-13). 3.2.1 Søger skolelederne at påvirke lærernes valg af undervisnings metoder? 76 % af respondenterne oplyser at de søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder. 46 % søger at påvirke valget i mindre grad, 27 % i nogen grad og 3 % i høj grad, mens 24 % slet ikke søger at påvirke valget. UNI C november 2003 17

3 Skoleledere ved grundskoler En signifikant større andel af de kvindelige (40 %) end af de mandlige (26 %) skoleledere oplyser at de i nogen eller i høj grad søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder. Skolelederne på skoler med mere end 200 elever søger også i signifikant højere grad end skolelederne på skoler med færre end 200 elever at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder. Tabel 3.5 Antal I hvilken grad søger du at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder? (Spm. 11) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt 10 100 168 86 364 3% 27% 46% 24% 100% Der er også en signifikant forskel mellem skolelederne på henholdsvis efterskoler og øvrige skoler. Mens 45 % af respondenterne på efterskoler slet ikke søger at påvirke valget, er andelen 27 % på fri- og privatskoler og 21 % på folkeskoler. 3.2.2 Skoleledernes vurdering af deres indflydelse på lærernes valg af undervisningsmetoder Af de skoleledere, der har oplyst at de søger at påvirke lærernes valg af undervisningsmetoder (jf. spm. 11), vurderer 6 % at det i forhold til deres indsats lykkes dem i høj grad at påvirke engelsklærernes valg, mens 94 % vurderer at det gælder i nogen eller mindre grad. Tabel 3.6 I hvilken grad, i forhold til din indsats, lykkes det dig at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder? (Spm. 12) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Antal 14 148 72 1 235 6% 63% 31% 0% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Respondenter som har svaret "Slet ikke" i spm. 11 er også udeladt. En signifikant større andel af skolelederne på folkeskoler (69 %) og fri- og privatskoler (80 %) end på efterskoler (40 %) vurderer at det lykkes dem i høj eller nogen grad at påvirke lærernes valg af undervisningsmetoder. Også en signifikant større andel af de kvindelige (81 %) end af de mandlige (65 %) skoleledere mener at de i høj eller nogen grad lykkes dem at påvirke lærernes valg. 3.2.3 Varierende praksis i lærernes valg af undervisningsmetoder Stort set samtlige respondenter (99 %) oplyser at der er varierende praksis i engelsklærernes valg af undervisningsmetoder. 84 % af skolelederne mener at praksis varierer i høj eller i nogen grad, mens 15 % mener at det gælder i mindre grad. 7 7 Svarkategorien ved ikke, som er brugt af 6 % af respondenterne, er udeladt af statistikken. 18 UNI C marts 2003

3 Skoleledere ved grundskoler Detailtabellen i tabelbilaget viser, naturlig nok, at der er forskel på skoleledernes vurdering afhængigt af antallet af engelsklærere på skolen. Jo flere engelsklærere, der er, desto større er andelen af skoleledere, der mener at praksis i valget af undervisningsmetoder varierer i høj eller i nogen grad. Forskellen er signifikant. Tabel 3.7 I hvilken grad er der varierende praksis i engelsklærernes valg af undervisningsmetoder? (Spm. 13) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Antal 60 224 52 4 340 18% 66% 15% 1% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Endelig er der en signifikant forskel mellem de kvindelige og mandlige skoleledere. Mens 26 % af de kvindelige respondenter mener at der i høj grad er varierende praksis i valget af undervisningsmetoder, gør 15 % af de mandlige respondenter samme vurdering. 3.3 Organiseringen af undervisningen Skolelederne blev bedt om at vurdere i hvilket omfang de søger at påvirke engelsklærernes valg af organiseringsform. I spørgeskemaet er forklaret at med organisering menes valget mellem klasseundervisning, holdundervisning, gruppearbejde, par-arbejde og individuelt arbejde. (Spm. 14-16). 3.3.1 Søger skolelederne at påvirke lærernes organiseringsform? 79 % af respondenterne oplyser at de i høj, i nogen eller i mindre grad søger at påvirke engelsklærernes valg af organiseringsform for undervisningen, mens 21 % oplyser at de slet ikke søger at påvirke valget. Tabel 3.8 Antal I hvilken grad søger du at påvirke engelsklærernes valg af organiseringsform? (Spm. 14) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt 24 119 143 78 364 7% 33% 39% 21% 100% Der er en signifikant forskel på besvarelserne afhængigt af skolernes elevantal. Jo større skole, desto større andel af skolelederne søger i høj eller i nogen grad at påvirke lærernes valg af organiseringsform. På skoler med over 500 elever søger 11 % af respondenterne slet ikke at påvirke valget af organiseringsform, mens dette på skoler med mindre end 500 elever gælder for 24-25 % af respondenterne. Der er også en signifikant forskel på besvarelserne afhængigt af skolernes beliggenhed. Af respondenterne på skoler i hovedstadsområdet søger 52 % i høj eller i nogen grad at påvirke lærernes valg af undervisningsform, mens tilsvarende andel for skoleledere på øerne i øvrigt er 43 % og på skoler i Jylland 32 %. UNI C november 2003 19

3 Skoleledere ved grundskoler 3.3.2 Skoleledernes vurdering af deres indflydelse på lærernes valg af organisering af undervisningen Af de skoleledere, der har oplyst, at de søger at påvirke lærernes valg af formen for organisering af undervisningen (jf. spm. 14) vurderer 59 % at det, i forhold til deres indsats, lykkes dem høj eller i nogen grad at påvirke valget, mens 30 % vurderer at det lykkes dem i mindre grad. Der er ingen signifikante forskelle på besvarelserne med hensyn til de forskellige baggrundsvariabler. Tabel 3.9 I hvilken grad, i forhold til din indsats, lykkes det dig at påvirke engelsklærernes valg af organiseringsformer? (Spm. 15) I høj grad I nogen grad I mindre grad I alt Antal 26 150 77 253 10% 59% 30% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Respondenter som har svaret "Slet ikke" i spm. 14 er også udeladt. 3.3.3 Varierende praksis i lærernes valg af organisering af undervisningen Stort set samtlige respondenter (99 %) oplyser at der er varierende praksis i engelsklærernes valg af organiseringsformer. 19 %mener, at praksis varierer i høj grad, mens 80 % mener, at den varierer i nogen eller i mindre grad. 8 Tabel 3.10 I hvilken grad er der varierende praksis i engelsklærernes valg af organiseringsformer? (Spm. 16) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Antal 67 229 47 3 346 19% 66% 14% 1% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. En signifikant større andel af de kvindelige (28 %) end af de mandlige (17 %) respondenter mener, at der i høj grad er varierende praksis i engelsklærernes valg af organisationsformer for undervisningen. Der er også en signifikant forskel mellem skoler med lærere uden henholdsvis med linjefagsuddannelse i engelsk. 9 Mens 87 % af respondenterne på skoler med lærere med linjefagsuddannelse mener at der i høj eller i nogen grad er varierende praksis i lærernes valg af organiseringsformer, omfattes denne vurdering af 55 % af respondenterne på skoler uden lærere med linjefagsuddannelse. 8 Svarkategorien ved ikke, som er brugt af 5 % af respondenterne, er udeladt af statistikken. 9 Af tabelbilaget fremgår at der blandt de skoler, der har besvaret spørgeskemaet, er 18 skoler, der kun har engelsklærere uden linjefagsuddannelse i engelsk. 20 UNI C marts 2003