HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Skoleevaluering af 20 skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Evaluering kort og godt

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Nyboder Skole som uddannelsessted

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Uddannelsesplan lærerstuderende

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Uddannelsesplan Brårup Skole

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Undervisningsdifferentiering

Hillerødsholmskolen som uddannelsessted

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Uddannelsesplan Klippen, Den kristne Friskole

Synlig læring i 4 kommuner

Skolebestyrelsernes dag

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden?

Principper for den løbende evaluering

Uddannelsesplan Klarup skole

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Årsplan for SFO Ahi International school

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Grønnevang Skole i Hillerød

Idræt fra at lave noget til at lære noget

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Uddannelsesplan for Vestbjerg Skole

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Uddannelsesplan Vestsalling Skole og Dagtilbud

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Nordbyskolens evalueringsplan

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte

Uddannelsesplan Sønderbroskolen

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Uddannelsesplan for praktikken på Højene Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Principper for evaluering på Beder Skole

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Mariendal Friskole som praktikskole - uddannelsesplan for lærerstuderende

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

Advertisement
Transkript:

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores skole opfylder kriteriet i mindre grad 4 Vores skole opfylder slet ikke kriteriet Skolekultur Samarbejde Vi lytter til hinanden 1 2 3 4 Hvad mener vi når vi giver denne vurdering? Angiv evt. dokumentation Vi udviser gensidig respekt Vi har en god omgangstone Image Der er god søgning til og positiv omtale af skolen Skolen har en tydelig og kendt profil Skolen har stolte medarbejdere, forældre og elever

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 2/8 Ledelse Ledelse 1 2 3 4 Hvad mener vi når vi giver denne vurdering? Angiv evt. dokumentation Der er dialog mellem ledelsen og de ansatte om skolens resultater og skolens udvikling Skolens ledelse udvikler organisationen Skoleledelsen skaber udviklende arbejdspladser og giver plads til nye ideer Der arbejdes bevidst med personalets udvikling, herunder uddannelse Målene er ambitiøse og tydelige for alle Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås Personalets personlige og faglige kompetencer bruges bedst muligt, i forhold til skolens principper

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 3/8 Ledelse i relation til undervisning 1 2 3 4 Skoleledelsen sikrer, at lærerne arbejder målstyret og i overensstemmelse med de fastsatte trin- og slutmål Hvad mener vi når vi giver denne vurdering? Angiv evt. dokumentation Skoleledelsen orienterer sig om lærernes planlægning via skriftlige årsplaner Skoleledelsen sikrer, at undervisningens organisering i alle fag understøtter elevernes målopfyldelse og svarer til den enkelte elevs forudsætninger og potentialer Skoleledelsen observerer jævnligt undervisningen og giver feedback Skoleledelsen sikrer, at undervisningen tilrettelægges og gennemføres, så der er passende udfordringer til alle elever Skoleledelsen drøfter ved teamsamtaler minimum én gang om året hver enkelt elev med henblik på standpunkt, trivsel, evalueringsresultater og faglige udfordringer Skolens ledelse sikrer, at lærerne arbejder med løbende evaluering af elevernes indsats og udbytte Hvis skoleledelsen vurderer, at der er punkter hvor undervisningen og dens kvalitet ikke lever op til målsætningen, tager skoleledelsen initiativ og følger op på det.

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 4/8 Undervisning og læring (lærerdel) 1 2 3 4 Hvad mener vi når vi giver denne vurdering? Angiv evt. dokumentation Mål Lærerne har fokus på målene for elevernes udbytte af undervisningen Det er målene og ikke aktiviteterne, der er styrende, når lærerne/teamet planlægger undervisningen Den enkelte lærer og teamet kan beskrive sammenhængen mellem målene for undervisningen og de kundskabs- og færdighedsmål, der fremgår af faghæfterne Lærere og elever arbejder med individuelle mål for elevernes faglige og personlige udvikling Lærere og elever samarbejder om at sætte elevmål ved individuelle samtaler Eleven gør de læringsmål, der formuleres, til sine egne Organisering Undervisningens organisering understøtter i alle fag elevernes målopfyldelse og svarer til den enkelte elevs forudsætninger og potentialer. Lærerteamet / den enkelte lærer benytter holddannelse Lærerteamet / den enkelte lærer benytter varierede kriterier for holddannelse (fx niveau, interesser, læringspotentiale, læringsstile, sociale kriterier) Undervisningen tilrettelægges og gennemføres, så der er passende udfordringer til alle elever

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 5/8 Klasse-, fag- eller årgangsteamet samarbejder om at vurdere den enkelte elevs faglige og personlige udvikling og prioriterer opfølgningsinitiativer Teamet/læreren tager udgangspunkt i konkret viden om den enkelte elevs standpunkt i tilrettelæggelsen af undervisningen Der er sammenhæng mellem valg af undervisningsmetode og målene for undervisningen Læreren varierer undervisningsmetoder, undervisningsmidler og stofvalg så de tilgodeser målene for klassen og den enkelte elev Eleverne oplever en tydelig struktur og ved hvad der skal ske i undervisningen Eleverne kender målene for undervisningen Eleverne ved, hvad der forventes af dem i undervisningssituationen Der er god arbejdsdisciplin i klassen / på holdet Evaluering Der er en positiv atmosfære i et anerkendende undervisningsmiljø Lærerne/teamet planlægger med udgangspunkt i evaluering af undervisningen og den enkelte elevs læring. i form af afsluttende evalueringer af undervisningsforløb, test, prøver mv. i form af løbende evaluering som fx logbog eller portfolio

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 6/8 Lærere og elever dokumenterer løbende elevernes udbytte (progression og resultater) Læreren anvender regelmæssigt elev-feedback og tydeliggør hvilke informationer, han/hun anvender til at forbedre undervisningen Resultater af de afsluttende evalueringer er grundlag for lærer og elevs fastsættelse af individuelle mål og afspejler sig i lærernes planlægning Hver elev har en elevplan der beskriver status, progression og individuelle mål for alle fag Teamet har drøftet og prioriteret mål for eleverne til elevplanen

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 7/8 Elevernes tilgang og kompetencer (Elevdel) 1 2 3 4 Eleverne har en god omgangstone Eleverne er hjælpsomme overfor hinanden Eleverne er engagerede i undervisningen Eleverne udviser nysgerrighed Eleverne har en høj arbejdsmoral dvs eleverne deltager aktivt i undervisningen og der er arbejdsro i klassen Eleverne er gode til at samarbejde Eleverne er tolerante overfor hinanden Eleverne udviser respekt for fællesskabet og den enkelte Eleverne udviser selvstændighed Eleverne er gode til at håndtere konflikter

Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 8/8 Samarbejde mellem skolen og hjemmet (forældredel) 1 2 3 4 Der er fra skolens side tydelig forventning til forældrene om at de indgår konstruktivt i samarbejdet omkring deres barns skolegang og møder op til møder og forældrearrangementer på skolen Der er et højt informationsniveau til forældre om skolens arbejde Der er en konstruktiv dialog mellem skolen og forældrene Der er forældrearrangementer og god kontaktforældreordning Der er en konstruktiv dialog mellem ledelsen og skolebestyrelsen