Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Brug af digitale medier til sundhedsfremme Et litteraturstudie

Sundhedsfremme inden for KRAMfaktorerne. af internet og mobiltelefoner

NOTAT. Allerød Kommune

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.


Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Det handler om din sundhed

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Sundhedsfremme på virksomheder.

Ordbog om effektma ling

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Udskolingsundersøgelse, skoleåret Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Sundhedsprofilens resultater

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen

Beskæftigelsesudvalget

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EFFEKT AF INTERVENTIONER TIL FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF OVERVÆGT - et kommenteret resumé

Et forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Nudging forenkling forbedring motivation

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

- vi søger langsigtede resultater

Sundhedsprofilens resultater

Mødesagsfremstilling

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Hver tredje får kræft

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Årets sundeste virksomhed 2009

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Programteori: Fra indsats til virkning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Sundhedsstyrelsen Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Advertisement
Transkript:

6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport skal gerne svare på det. Derudover skal rapporten give os idéer til, hvilke former for interventioner og hvilke sundhedsfaktorer der er relevante at inddrage i brugen af digitale medier. Rapporten er en samlet oversigt over 53 studier og 7 reviews, hvor digitale medier har været anvendt i forbindelse med sundhedsfremmende tiltag. Metode Litteratursøgningen er foretaget i databasen www.pubmed.gov, som indeholder artikler fra peer reviewed naturvidenskabelige og medicinske tidsskrifter. Inklusionskriteriet var, at studiet skal anvende et af følgende digitale medier i deres intervention: mobiltelefon (sms), automatiserede telefonopkald, hjemmesider, e- mails, cd-rom og/eller computerstyrede programmer. Hensigten med interventionen skal være at ændre deltagernes holdninger, viden og/eller adfærd indenfor en eller flere af følgende sundhedsområder: rygning, fysisk aktivitet, kost, vægt, alkohol og/eller solstråler. Søgningen var ikke afgrænset til særlige målgrupper. Rapporten afsluttes med en gennemgang af 7 reviews, som ser på digitale medier og sundhedsfremme. Inklusionskriterierne for studierne i de 7 reviews og de 53 studier i denne rapport har været forskellige, og resultaterne er derfor ikke helt sammenlignelige. Resultater Det har været muligt at identificere 18 studier, der har undersøgt effekten af digitale medier på rygeadfærd. De identificerede studier viser, at sms er, e-mails, hjemmesider/computerprogrammer samt kombinerede strategier kan have en positiv effekt på rygeres rygeadfærd. Det gør sig gældende mht. at ændre rygeres self-efficacy og stages of change ift. rygning, men også mht. at øge prævalsen for rygestop blandt rygerne. Effekten af digitale interventioner på fysisk aktivitet er blevet undersøgt i 13 studier. Studierne tyder på, at det er muligt at få folk til at være mere aktive som følge af digitale interventioner. Interventionerne havde størst effekt på personer, som var forholdsvis inaktive, og der blev primært fundet forbedringer vedr. øget fysisk aktivitet i fritiden og reduceret stillesiddende tid. 7

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Der blev identificeret 12 studier, som undersøgte digitale interventioner vedr. kost, og fundene er meget forskellige. Sms er ser ikke ud til at kunne medføre effekt på kostindtaget, men dette er kun baseret på et enkelt studie. Studierne med brug af e-mails viser til gengæld, at en sådan intervention kan medføre sundere kost og større parathed til at ændre kostvaner. Studierne med hjemmesider og computerprogrammer har generelt en god effekt, men effekten er mest udtalt, når der er tale om fedtindtag frem for frugt og grønt. Endelig tyder et studie med både hjemmeside og e-mails på, at der også kan opnås positive effekter med en sådan strategi, men igen er dette kun baseret på ét studie. Der blev identificeret 4 studier, som undersøgte effekten af digitale interventioner, der sigtede mod vægttab. Studierne viser, at der ikke opnås en overbevisende effekt af de digitale vægttabsinterventioner. På kort sigt (3 måneder) er der dog effekt i et af studierne, men denne er ikke længere signifikant efter 6 måneder. Der blev identificeret 8 studier, som har anvendt digitale interventioner ift. at reducere alkoholforbruget. Hovedparten af studierne med hjemmesider og computerprogrammer som medie viser, at interventionerne havde en positiv effekt dels på alkoholforbruget, dels på intentionerne om at ændre alkoholvaner og dels på problemer som følge af alkohol. Der er imidlertid også et par studier, som ikke er i stand til at påvise en overbevisende effekt. Det var muligt at identificere 2 studier, der har undersøgt effekten af hhv. e-mails og et computerprogram på solbeskyttende adfærd. Begge studier viser, at interventionerne kunne øge deltagernes solbeskyttende adfærd. Gennemgangen af 7 reviews inden for digital adfærdsændring viser blandede fund. Interventioner vedr. rygning så ud til at kunne være effektive. I 2 metaanalyser blev der fundet forholdsvis overbevisende resultater af de digitale interventioner, mens et tredje review viste, at omkring halvdelen af de inkluderede studier medførte signifikante forbedringer i interventionsgrupperne. Interventioner vedr. fysisk aktivitet var ikke effektfulde i en metaanalyse, mens 2 øvrige reviews viste beskedne signifikante positive udfald i forhold til fysisk aktivitet. Interventioner vedr. vægttab og vedligeholdelse af vægttab kunne ikke påvise nogen effekt i en metaanalyse, mens et andet viste signifikante effekter. Interventioner vedr. alkohol havde signifikant effekt i en metaanalyse, men ikke i et andet. Ud fra gennemgangen af reviews på området ser der derudover ud til være størst effekt, når: Interventionsgrupperne bliver sammenlignet med kontrolgrupper, som ikke er eksponerede for nogen form for intervention. Interventionerne er af høj intensitet, dvs. med mange kontakter til deltagerne. 8

Diskussion Generelt kan man sige, at brugen af digitale medier med tailored (personliggjorte) systemer i mange tilfælde tyder på at have en effekt ift. sundhedsfremme. Der er dog behov for yderligere studier og analyser, særligt inden for følgende områder: Måling af effekten længere tid efter interventionen (længere follow-up periode). Flere studier blandt unge og lavtuddannede. Ensartede studier, der gør det muligt at sammenligne resultaterne. Undersøgelser af mængden af intervention der skal til, før det giver resultat. Analyser af hvilke delelementer af interventionen, der har haft betydning. Undersøgelser af, hvordan man skal tilrettelægge interventionsformen ift. specifikke målgrupper Inden for flere sundhedsområder er det for de samme ressourcer muligt at komme ud til langt flere ved brug af de digitale medier frem for ved personlig kontakt. Det ser ud til, at de interventioner, der bruger digitale medier som kommunikationsform, og især hvor kommunikationen er personlig og direkte til brugeren, har den største effekt på sundhedsadfærden. Konklusion Der er flere studier, der har vist en positiv effekt på sundhedsfremme ved brug af digitale medier som kommunikationsmiddel. Der er dog også studier, der ikke har vist effekt. Der er behov for flere studier af høj kvalitet og tillige indenfor særlige målgrupper. 9