Dialogbaseret aftale mellem (Madservice Viborg) og (Sundhed & Omsorg) 2014 1
Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige enhed. Aftalen udarbejdes årligt, og følger kalenderåret. Aftalen er et dialogredskab til at sikre afstemning af forventninger til opgaven og øge bevidstheden om sammenhængen mellem kvalitet og ressourcer. Institutionsbestyrelser og MED-udvalg inddrages i denne proces. Aftalen tilpasses til de enkelte institutionsområder, så den så vidt muligt kan erstatte andet lovpligtigt dokumentationsmateriale. Aftalen forpligter institutionen på nogle få overordnede mål og synliggør, hvad den skal have særligt fokus på i det kommende år. Ved siden af de skitserede mål kan institutionen/aftaleenheden formulere andre/nye initiativer som man ønsker at fremme. Aftalemodellen sikrer, at institutionerne bevarer deres decentrale ledelsesrum og frihed til at være innovative og udvikle kvaliteten. Aftalen tager udgangspunkt i de politisk vedtagne målsætninger og budget for politikområdet hvorunder institutionen/ aftaleenheden hører til, og suppleres af direktionen/forvaltningen med yderligere mål og aftaler om indsatsen. De vedtagne målsætninger, effektmål og budget fremgår af budgetstyringsdokumentet Mål og Midler, der vedtages af Byrådet i oktober måned. Aftalen er på ingen måde udtømmende i forhold til forventningerne til den enkelte driftsenhed. Med formulering af et antal mål, bliver det synligt, hvad enheden skal have særligt fokus på det kommende år. Målene er udtryk for en prioritering mellem ønsker og muligheder. Målene er også udtryk for et håndslag mellem politikere, ledere og medarbejdere, og det gøres synligt, hvilke forventninger, der er til den service der skal ydes til borgerne. De valgte mål skal nås indenfor den økonomiske ramme, der er tildelt enheden. Kerneydelse og enhedens service til brugerne fortsættes og videreudvikles sideløbende med, at der arbejdes med de skitserede mål. Aftalen tjener således flere formål: Den skal fungere som et dialogredskab mellem forvaltningen og driftsenheden Skabe synlighed og sammenhæng mellem de politiske prioriteringer, budget og driftsenhedens aktiviteter Sikre en systematisk opfølgning på sektorpolitikker og mål på området. 2
1.1 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere få ord særlig fokus på området i aftaleperioden Et af målene fra strategiplanen i forbindelse med temaet rehabilitering og mestringsevne er: Fokus er at udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende indsats for derigennem at sikre, at mestringsevnen hos den ældre borger styrkes og bevares længst muligt Den rehabiliterende indsats har det overordnede formål, at flere borgere vil kunne klare sig selv i længere tid og samtidig vil de borgere, der har behov for hjælp, kunne nøjes med mindre. Alle hjemmeboende borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp, får i dag i gennemsnit 2,93 timer pr uge. Målet er i 2014 at få dette gennemsnit ned på 2,8 timer pr. borger pr. uge. Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Målingen vil som udgangspunkt baseres på udtræk via omsorgssystemet Care, som direkte kan vise det aktuelle tal. Der vil løbende i 2014 blive lavet udtræk for at vise trenden. for at opfylde målet? De aktive indsatser vil bl.a. være: Aktiv Hverdagsliv, Rehabiliterende indsats, Motivering af borgerne, Integreret Samarbejdsmodel mellem drift og myndighed, samspil med private leverandører mv. Effektmålet og indsatserne hænger sammen med investeringsstrategien på området, som er indarbejdet i budgettet for 2014. på aftalen (dato) 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 3
1.2 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Måling af effekten på den fysiske funktionsnedsættelse efter endt neurorehabiliteringsforløb Et af målene fra strategiplanen i forbindelse med temaet rehabilitering og mestringsevne er: Udviklingen af en mere helhedsorienteret og sammenhængende rehabiliterende indsats med fokus på borgerens genoptræningspotentiale Neurorehabilitering er et af Socialudvalgets store fokusområder, hvor man med tilbuddet Neurorehabilitering Toftegården vil skabe et fyrtårn indenfor området. Det fysiske funktionsniveau måles i forhold til kroppens funktioner, aktiviteter og deltagelse i neurorehabiliteringsforløbet: Der forventes en gennemsnitlig forbedring af borgerens funktionsniveau på 25 % efter afsluttet forløb. Det forventes, at mindst 80 % af de borgere, der gennemfører et forløb oplever en forbedret funktionstilstand Det forbedrede funktionsniveau omsættes til kr. i forhold til mindre hjælp/hjælpemidler efter endt forløb Hvordan måler vi? Forudsætninger for Der måles på: måling og målemetode angives Før- og eftermålinger i forhold til (ICF) metoden Registrering og dataudtræk fra journaler Interview med (borgere, medarbejdere og ledere) Udtræk fra omsorgssystemet Care i forhold til brug af pleje og praktisk bistand Effekt ved 4-6 måneders forløb, samt en effekt ved varighed udover 6 måneder Interview af borgere og pårørende i forhold til deres oplevede kvalitet (kvalitative data) for at opfylde målet? Det forventes at effektmålingens ressourceforbrug kan indeholdes i den eksisterende budgetramme og takster på området 50 % målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 4
1.3 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives Reduktion af forebyggelige indlæggelser blandt de 65+ årige Effektmålet tager udgangspunkt i strategiplanen for Sundhed og Omsorg, hvor målsætningen er, at der skal skabes sammenhæng mellem Servicelov og Sundhedslov for der igennem at sikre en koordineret og sammenhængende indsats i forhold til de kommunale sundhedsopgaver. Effektmålet relaterer direkte til initiativet: Styrke funktionerne forebyggelse, borgernære tilbud, akutfunktioner og tidlig opsporing Reduktion årligt på 10 % i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere på 65 år og ældre. (Mål 2014: maks. 937 forebyggelige indlæggelser blandt 65+ årige borgere) Måling baseres på hospitalernes indberetninger i landspatientregisteret og trækkes via E-sundhed.. (Baseline=2012) Som definition af forebyggelige indlæggelser anvendes de af sundhedsstyrelsen udpegede diagnoser. for at opfylde målet? Opfyldelse af effektmålet består i en multidisciplinær indsats på tværs af politikområderne Ældre og Sundhed, hvor der i den daglige kontakt med borgerne på plejecentre, i eget hjem, i sygepleje og træning samt madservice er fokus på tidlig opsporing og forebyggelse. Specifikt arbejdes der med særskilte projekter om: Opfølgende hjemmebesøg (i samarbejde med praktiserende læger) Forebyggelse af fald og medicineringsfejl Indsatsen er en integreret del af Sundhed og Omsorgs arbejde og opgaverne løses - som udgangspunkt - indenfor budgetrammen, men det følges tæt, om realisering af målet kræver nye initiativer. 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 5
1.4 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Styrkelse af sundhedstilstanden blandt kronikere I kommunale forebyggelses- og sundhedsindsats er der via forløbsprogrammerne særlig fokus på den gruppe af borgere, som lider af/er i risikogruppen for en kronisk sygdom - f.eks. KOL-, type II diabetes-, hjertekarsygdomme. På tværs af den borger- og patientrettede forebyggelse, arbejdes der med styrkelse af borgernes evne til at mestre et liv med kronisk sygdom - motion, rygning, kost mv. Viborg kommune vil være blandt den tredjedel af kommuner, som har de bedste værdier på følgende parameter for kronikergrupperne KOL- diabetes- og hjertekar-sygdomme eller sekundært forbedre sine værdier i forhold til nuværende status.((værdi for kommune 7. maj 2013 angivet i [ ]) andel daglige rygere blandt kronikerpatienter [25,1 %] Diabetespatienters blodtryk, median værdi [133,5] LDC kolesterol blandt diabetes patienter, median værdi [2,2 %] Glyceret hæmoglobin (HbA1c) blandt diabetes patienter, median værdi [6,5 %] Målingerne foretages løbende af de praktiserende læger. De Praktiserende lægers indberetning samles ved DAK-E i en database, som kan tilgås af kommunerne. Den primære indsats for at nå målet er kommunens rehabiliteringsteam, der under forløbsprogrammerne tilbyder rådgivning/forløb for kronikere. Generelt vil der i pleje og sygepleje samt den borgerettede forebyggelse være fokus på tilskyndelse til livsstilsændringer blandt borgere med kronisk sygdom. De beskrevne initiativer er indarbejdet i budgetrammen. 6
1.5 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Tidlig opsporing af demens for at kunne give den rette indsats Et af målene i strategiplanen i forhold til temaet demens er: Der skal skabes rammer der kan bidrage til, at kommunens borgere med en demenssygdom får et værdigt liv med udgangspunkt i styrkelse af den enkeltes ressourcer, kompetencer således at den enkelte borger kan bevare sin identitet, sine færdigheder samt netværk længst muligt. Dette med særlig afsæt i initiativet: Styrkelse af indsatsen omkring tidlig opsporing. Tidlig opsporing af demente borgere, der har kontakt med demenskonsulenterne. Det forventes at demenskonsulenterne har kontakt med 120 nye borgere i 2014 Hvordan måler vi? Forudsætninger for Målingen baserer sig på registreringer af antallet af nye henvendelser, samt hvem henvendelserne kommer fra og måling og målemetode angives hvad henvendelserne drejer sig om. Registreringerne vil ske i regneark og der vil kvartalsvis blive trukket tal ud. Demenskonsulenterne registrerer i regnearket pr. ugebasis for at opfylde målet? Social- og sundhedsfagligt personale skal bl.a. have kendskab til: De 10 advarselssignaler og forvekslingsdiagnoser Være bevidst om, hvem de skal kontakte ved mistanke om demenssygdom Det forventes at effektmålingens ressourceforbrug kan indeholdes i den eksisterende budgetramme på området 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 7
2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. 8
2.1 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere Et af målene fra strategiplanen i forbindelse med temaet rehabilitering og mestringsevnen er: Fokus er at udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende indsats for derigennem at sikre, at mestringsevnen hos den ældre borger styrkes og bevares længst muligt Den rehabiliterende indsats har det overordnede formål, at flere borgere vil kunne klare sig selv i længere tid og samtidig vil de borgere, der har behov for hjælp, kunne nøjes med mindre. Alle hjemmeboende borgere der modtager personlig pleje og praktisk hjælp, får i dag i gennemsnit 2,93 timer pr uge. Målet er i 2014 at få dette gennemsnit ned på 2,8 timer pr. borger pr. uge. o Foretager kvalitative interviews hos ti borgere, om hvad borgerne synes om maden. Interviews bruges efterfølgende til benchmarking o Spørge Ældreråd og Brugergruppen (Mad til ældre i eget hjem) om deres vurdering af maden (Minimum en gang årligt) o Ernæringskonsulenten (klinisk diætist) foretager en faglig vurdering af maden via stikprøver Statistikudtræk til efterfølgende benchmarking: o Antallet af kostvejledninger og ernæringsvurderinger som ernæringsagenterne har udført fra januar 2014 til november 2014 o Borgerne tilbydes mad tilberedt ud fra kostråd for ældre, (Sygehuskost) o Implementere ernæringsagenterne i hjemmeplejen, så borgernes ernæringstilstand systematisk bliver identificeret o Innovationscenteret foretager de kvalitative interviews hos ti borgere Administration udtrækker tal omkring ernæringsvurdering kvartalsvis i CARE: o Hvor mange bliver ernæringsvurderet som kategori 1 og 2 o Hvor mange borgere er normal- under-, eller overvægtig 50 % målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 9
2.2 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Måling af effekten på den fysiske funktionsnedsættelse efter endt neurorehabiliteringsforløb Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Et af målene fra strategiplanen i forbindelse med temaet rehabilitering og mestringsevne er: Udviklingen af en mere helhedsorienteret og sammenhængende rehabiliterende indsats med fokus på borgerens genoptræningspotentiale. Neurorehabilitering er et af Socialudvalgets store fokusområder, hvor man med tilbuddet Neurorehabilitering Toftegården vil skabe et fyrtårn indenfor området. Det fysiske funktionsniveau måles i forhold til kroppens funktioner, aktiviteter og deltagelse i neurorehabiliteringsforløbet: o Der forventes en gennemsnitlig forbedring af borgerens funktionsniveau på 25 % efter afsluttet forløb o Det forventes at mindst 80 % af de borgere der gennemfører et forløb oplever en forbedret funktionstilstand o Det forbedrede funktionsniveau omsættes til kr. i forhold til mindre hjælp/hjælpemidler efter endt forløb o Klinisk diætist observerer, om borgerne tilbydes mad tilberedt ud fra kostråd hjernemad (normalkost) samt foretager stikprøver om maden lever op til anbefalingerne for normalkost en gang i kvartalet. o Kontakter og spørger pårørende til hver femte borger, som flytter tilbage i egen bolig, om de har fået tilstrækkelig rådgivning om borgerens fremtidige kostbehov. o Borgerne tilbydes mad tilberedt ud fra kostråd hjernemad (normalkost) o Pårørende får rådgivning om madens betydning ved hjemsendelse af borgeren o Øget forbrug af råvarer og medarbejderressourcer, som findes inden for Madservice eget budget. 10
2.3 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? Reduktion af forebyggelige indlæggelser blandt de 65+ årige Effektmålet tager udgangspunkt i strategiplanen for Sundhed og Omsorg, hvor målsætningen er, at der skal skabes sammenhæng mellem Servicelov og Sundhedslov for der igennem, at sikre en koordineret og sammenhængende indsats i forhold til de kommunale sundhedsopgaver. Effektmålet relaterer direkte til initiativet; Styrke funktionerne forebyggelse, borgernære tilbud, akutfunktioner og tidlig opsporing Reduktion årligt på 10 % i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere på 65 år og ældre. (Mål 2014: maks. 937 forebyggelige indlæggelser blandt 65+ årige borgere) Statistikudtræk til efterfølgende benchmarking: o Antallet af kostvejledninger og ernæringsvurderinger som ernæringsagenterne har udført fra januar 2014 til november 2014 o Om borgerne får den rigtige kostform o Hvor mange borgere, der er ernæringstruede o Om 70 % af tværfaglige kollegaer har modtaget undervisning i opsporing af ernæringstruede o Implementere ernæringsagenterne i hjemmeplejen, så borgernes ernæringstilstand systematisk bliver identificeret o Borgerne tilbydes mad tilberedt ud fra den kostform, som passer til den enkelte borger o Undervisning af tværfaglige samarbejdspartnere i Sundhed & Omsorg, herunder alle medarbejdere i det Kommunale Sundhedsvæsen og medarbejderne i visitationen, i opsporing af ernæringstruede borgere Administration udtrækker tal omkring ernæringsvurdering kvartalsvis i CARE: Hvor mange bliver ernæringsvurderet som kategori 1 og 2 Hvor mange borgere er normal- under-, eller overvægtig 50 % målopfyldelse marker 5 felter, 11
2.4 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? Styrkelse af sundhedstilstanden blandt kronikere I kommunale forebyggelses- og sundhedsindsats er der via forløbsprogrammerne særlig fokus på den gruppe af borgere, som lider af/er i risikogruppen for en kronisk sygdom - f.eks. KOL-, type II diabetes-, hjertekarsygdomme. På tværs af den borger- og patientrettede forebyggelse arbejdes der med styrkelse af borgernes evne til at mestre et liv med kronisk sygdom - motion, rygning, kost mv. Viborg kommune vil være blandt den tredjedel af kommuner, som har de bedste værdier på følgende parameter for kronikergrupperne KOL- diabetes- og hjertekar-sygdomme eller sekundært forbedre sine værdier i forhold til nuværende status.((værdi for kommune 7. maj 2013 angivet i [ ]) 1. andel daglige rygere blandt kronikerpatienter [25,1 %] 2. Diabetespatienters blodtryk, median værdi [133,5] 3. LDC kolesterol blandt diabetes patienter, median værdi [2,2 %] 4. Glyceret hæmoglobin (HbA1c) blandt diabetes patienter, median værdi [6,5 %] Statistikudtræk til efterfølgende benchmarking: o Får borgerne den rigtige kostform o Hvor mange borger ernæringsagenterne opsporer med kroniske sygdomme o Hvor mange der reelt havde en kronisk sygdom o Borgere med kroniske sygdomme tilbydes mad ud fra den kostform, som passer til borgeren o Implementere ernæringsagenterne i hjemmeplejen, så kronikernes ernæringstilstand systematisk bliver identificeret Administration udtrækker tal omkring ernæringsvurdering kvartalsvis i CARE o Hvor mange bliver ernæringsvurderet som kategori 1 og 2 o Hvor mange borgere er normal- under-, eller overvægtig 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 12
2.5 Fokusområder i aftaleperioden Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Tidlig opsporing af demens for at kunne give den rette indsats Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter Et af målene i strategiplanen i forhold til temaet demens er: Der skal skabes rammer der kan bidrage til, at kommunens borgere med en demenssygdom får et værdigt liv med udgangspunkt i styrkelse af den enkeltes ressourcer, kompetencer således at den enkelte borger kan bevare sin identitet, sine færdigheder samt netværk længst muligt. Dette med særlig afsæt i initiativet: o Styrkelse af indsatsen omkring tidlig opsporing Tidlig opsporing af demente borgere, der har kontakt med demenskonsulenterne. Det forventes at demenskonsulenterne har kontakt med 120 nye borgere i 2014 Alle medarbejdere i Madservice, som har borgerkontakt (chauffører og personalet på plejecentrene) har modtaget undervisning i opsporing af sygdommen demens Statistikudtræk til efterfølgende benchmarking: o Hvor mange borgere ernæringsagenterne opsporer med demens o Hvor mange, der reelt havde diagnosen demens o Alle medarbejdere i Madservice, som har borgerkontakt (chauffører og personalet på plejecentrene), undervises i de 10 advarselssignaler og forvekslingsdiagnoser på demens o Udarbejdelse af retningslinjer på, hvordan medarbejdere fra Madservice videregiver deres observationer til de tværfaglige samarbejdspartnere Administrationen foretager disse udtræk 13
2.6 Fokusområder i aftaleperioden Titel for fokusområde Sigende overskrift for fokusområdet i ét eller ganske få ord Centralkøkkenet opfylder udbudskravene, ift. leverede ydelser, økonomi og godt arbejdsmiljø Mål Her beskrives målet med den indsats der Hvordan måler vi? Forudsætninger for måling og målemetode angives for at opfylde målet? Centralkøkkenet har nye økonomiske rammer fra 1.november 2013. Det betyder, at centralkøkkenet skal drives inden for det beskrevne serviceniveau (se udbudskravene). Centralkøkkenet udfylder udbudskravene for madlavningen og medvirker til at kravene til ernæring, kvalitet, økonomi og godt arbejdsmiljø overholdes. o Foretager kvalitative undersøgelser på, hvad borgerne synes, om maden. o Ernæringskonsulenten (klinisk diætist) foretager en faglig vurdering af maden o Månedlig budgetopfølgning o Trivselsundersøgelse via spørgeskemaer i centralkøkkenet foretages i september 2014 Arbejde efter LEAN-principperne så: o Maden opfylder udbudskravene o Økonomien overholdes o Medarbejderne har et godt arbejdsmiljø Hvad er det forventede ressourceforbrug? Status for mål ved opfølgning 50% målopfyldelse marker 5 felter, 100% målopfyldelse marker 10 felter 14
3. Aftaler i aftaleperioden Aftaler, der indgås mellem aftaleparterne, som har betydning for institutionen/aftaleenheden i aftaleåret. Emne Aftale Dialog Økonomi Personaleforhold Andet 15
4. Opfølgning Der foretages en årlig opfølgning i november-december i aftaleåret, hvor evalueringen af aftalen samtidig er optakt til indgåelse af aftale for det følgende år. Emne Generelt om aftaleperiodens forløb Aftale Succeser Forbedringsområder Opfølgning er foretaget af Dato for opfølgning 16
5. Bilag Mål og Midler forside for udvalgsområdet (link) Mål og Midler for politikområdet, som aftaleenheden hører til (link) Eventuelle øvrige styringsdokumenter og lovpligtigt dokumentationsmateriale: 17