Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Udviklingen i kroniske sygdomme

Status på forløbsprogrammer 2014

FORLØBSPROGRAMMER FOR KRONISK SYGDOM. DEL I: Generisk model DEL II: Forløbsprogram for diabetes

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL

Status på forløbsprogrammer 2016

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Projekt Kronikerkoordinator.

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

Workshop DSKS 09. januar 2015

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

Indsæt Billede Fra fil her

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Resume af forløbsprogram for depression

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Koncept for forløbsplaner

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Forløbskoordination i kommunalt regi

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Dato 31. januar 2014 Sagsnr /

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Kirsten Nordbye-Nielsen, MHSc, PT Projektleder CPOP

Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Region Nordjylland og kommuner

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

5. Udkast til aftale vedrørende tværsektoriel organisering af kronikerindsatsen i Nordjylland.

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

1 Indledning. 2 Shared care

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Slotsholmsgade København K.

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Vision for Fælles Sundhedshuse

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

1. Projektets bagrund

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Ny overenskomst for almen praksis

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Generel forløbsbeskrivelse

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Advertisement
Transkript:

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008

Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom og forløbsprogrammer og anbefalinger til praksis De professionelles rolle i forhold til personer med kronisk sygdom 2

Præsentation Ansat siden 1.1.2008 i Sundhedsplanlægning Baggrund som ergoterapeut, videreuddannelse i ledelse og undervisning og MPH Opgaver: Genoptræning Vederlagsfri fysioterapi Pakkeforløb for kræftsygdomme rehabilitering Sundhedsaftaler Rådgivning af myndigheder og fagpersoner Deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper, bl.a. kvalitetsudvikling i fysioterapi 3

4

Hvorfor interessere sig for kroniske sygdomme, som ikke kan kureres? Sundhedsvæsenet har og er fortsat mest indrettet til at behandle mennesker med akutte tilstande som kureres En stigende del af patienterne i sundhedsvæsenet har sygdomme som er kroniske, progredierende, livstruende Levetiden med sygdommene øges Logikken med forløbsprogrammer til kroniske sygdomme er at følge sygdomsudviklingen, kontrollere og forebygge komplikationer og gøre patienterne i stand til at tage vare på sig selv og deres sygdom 5

Hvad minder dette om? Forløbsprogrammer for kronisk sygdom er i familie med rehabiliteringsprogrammer hvor formålet dels er Behandling Genoptræning at overtage sit liv efter sygdom eller skade Forebyggelse af komplikationer Terminologien i forløbsprogrammer er lidt anderledes, og tankegangen ligner meget det som professionelle som kender til rehabilitering er bekendte med 6

Projekt sundhedsvæsen og kronisk sygdom Udgangspunkt: Store sygdomsgrupper som KOL, Diabetes m.v. Udvikling til: Pakkeforløb for livstruende sygdomme Forløbsprogrammer for traumatiske hjerneskader (børn og voksne) 7

Forløbsprogrammer 8

Definition af forløbsprogram (I) Et forløbsprogram er en plan for den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given sygdom, der sikrer en præcis beskrivelse af opgavefordeling, anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats og koordinering mellem de involverede parter 9

Definition af forløbsprogram (II) Et forløbsprogrammet sigter på at opnå en høj kvalitet af indsatsen og en hensigtsmæssig resurseudnyttelse. Der lægges vægt på en planlagt indsats, der forebygger akutte episoder og komplikationer. Der foregår en løbende monitorering af indsatsen via kvalitetsindikatorer. 10

Model for indsatsen ved kronisk sygdom Samfund: Ressourcer og politikker Sundhedsvæsen Organisation af sundhedsvæsenet Støtte til patientens egenomsorg Organisering af sundhedsydelserne Beslutningsstøtte Kliniske informationssystemer Informeret aktiv patient Udbytterigt samarbejde Velforberedt behandlerteam Forbedrede resultater 11

Komponenter i et forløbsprogram Et forløbsprogram består af 6 komponenter: I Definition af patientgruppe II Den sundhedsfaglige indsats III Den overordnede organisering IV Monitorering V Implementering VI Evaluering og opdatering 12

Den rette indsats til de rette personer + Case manager? Niveau 3 Kompleks/ intensiv indsats + Care manager? Niveau 2 Moderat kompleksitet Tovholder Niveau 1 70 80% af alle patienter 13

Koordinerende funktioner Tovholder Forløbskoordinator Regional koordinator 14

Tovholder Det anbefales, at alle patienter med kronisk sygdom har en tovholder, der har ansvar for: at sikre koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats at vurdere patientens helbred løbende at følge systematisk op, herunder sikre en proaktiv indsats at bidrage til fastholdelse af behandlingsmål Som udgangspunkt er den praktiserende læge tovholder 15

Forløbskoordinator Det anbefales, at særligt sårbare patienter (den øverste del af pyramiden), tilbydes udvidet støtte til gennemførelse af behandling og rehabilitering Tilbuddet om udvidet støtte/indsats udformes individuelt Det væsentlige er, at patienter med dette behov identificeres, og at der tilrettelægges en målrettet, individuel tilrettelagt indsats. 16

Kriterier for henvisning til forløbskoordinator Sygdommens kompleksitet og/eller flere samtidigt behandlingskrævende kroniske sygdomme som gør det vanskeligt at gennemføre og fastholde behandlingen Patienten er identificeret som særligt sårbar og har brug for understøttelse af sine muligheder for egenomsorg. 17

Forløbskoordinator - opgaver Koordinering af tværfaglig og tværsektoriel indsats på tværs af sygdomme(n) Understøtte patienten muligheder for egenomsorg Sikre opfølgning, koordinering og justering af initiativer Kontakt til relevante dele af sundhedsvæsenet, når patienten skal eller har skiftet mellem sektorer eller forskellige behandlere. 18

Regional koordinator Funktion og tilknytning beskrives i sundhedsaftaler Bistår med grundlag for beslutninger, når der skal indføres forløbsprogrammer for kroniske sygdomme Følger implementering, udvikling og opfølgning i forhold til de specifikke forløbsprogrammer i region og kommuner. 19

Udvikling af forløbsprogrammer positive erfaringer Bred enighed om behovet for at se på organiseringen af den samlede indsats overfor personer med kroniske sygdomme Interesse fra alle faggrupper og sektorer i at deltage i udvikling af generisk model og forløbsprogram for diabetes Fokusområde nationalt og regionalt/lokalt 20

Udvikling af forløbsprogrammer udfordringer Krav til opgavefordelingen mellem almen praksis, sygehuse/speciallægepraksis og kommuner Krav til kompetencer hos forskellige aktører Stratificeringskriterier Koordinerende funktioner IT-understøttelse og på længere sigt: Økonomiske, organisatoriske og overenskomstmæssige konsekvenser 21

Udfordringer for de professionelle Samarbejdsrelationer og kompetencer System- og organisationsviden for at kunne agere, og vise vej Tænke i helheder mere end egne monofaglige indsatser 22

Kronisk sygdom Finanslov og Økonomiaftale I Finansloven er afsat i alt 565,5 mio. kr. i perioden 2008-11 til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer samt til patientundervisning og programmer for egenbehandling for personer med kronisk sygdom I økonomiaftalen for 2009 er disse midler overordnet fordelt mellem stat, regioner og kommuner. 23

Tak for opmærksomheden