Notat Lønkorrektion af priser Til: Handel Fra: AHS 1. Indledning Konkurrence- og forbrugerstyrelsen (KFST) finder i deres Konkurrence- og forbrugeranalyse af dagligvaremarkedet fra juni 2011, at de danske nettopriser i dagligvarehandlen i 2009 var 10 procent højere end gennemsnittet i gruppen af sammenlignelige EU-lande 1. Herudover henviser KFST til, at velstandsforskelle for Danmarks vedkommende kan forklare ca. 3 procentpoint af den danske forskel i nettopriserne på varemarkedet 2. Konkurrencestyrelsen henviser til, at en væsentlig del af den danske prisforskel på dagligvaremarkedet, kan skyldes en svagere dansk konkurrence: Hvis dagligvarekæderne i Danmark sætter højere priser end i udlandet, kan det være et tegn på, at konkurrencen på dagligvaremarkedet er svagere i Danmark end i udlandet. Kilde: Konkurrence- og forbrugeranalyse: Dagligvaremarkedet (juni 2011), p. 27 KFST understeger dog samtidigt problemstillingen i forbindelse med kortvarige tilbud 3. Såfremt brugen af kortvarige tilbud er mere udbredt på det danske dagligvaremarked end tilfældet er i de øvrige EU7-lande, vil den reale danske prisforskel på 10 procent således være overvurderet. Den seneste analyse fra KFST fra maj 2012 om Tilbud i den danske dagligvarehandel finder, at de danske priser skal nedkorrigeres med 1-3 procentpoint som følge af den danske tilbudskultur 4. Dette må opfattes som værende et meget konservativt estimat. En mere korrekt men meget usikkert korrektion vil være 4 procentpoint 5. 1 EU7: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien og Tyskland, 2 De 3 procentpoint gælder for samtlige varer og ikke dagligvarer, men er derfor et fint estimat for dagligvaremarkedet også. 3 Tilbud med en varighed på under 4 uger 4 Korrektionen er dog behæftet med en betydelig usikkerhed eftersom Nielsen ikke har kunnet opgøre den tilsvarende prisreduktion i sammenligningslandene. Estimationen af prisnedslagene i de resterende lande bygger derfor iflg. KFST på forskellige internationale studier og er et groft estimat. 5 I korrektionen for tilbud synes KFST at have anlagt et forsigtighedsprincip, hvilket i denne sammenhæng betyder, at man har lagt korrektionen i underkanten af det, som det usikre datamateriale indikere. AHS Side 1/9 Dato: 22. maj 2012
Når KFST således korrigerer de beregnede nettopriser for både velstandsforskelle og forskelle i tilbudskulturer, finder KFST at de reale danske dagligvarepriser er 4-6 procent højere end EU7- gennemsnittet. Forklaringen til denne reale prisforskel kan ifølge KFST, findes i en svagere konkurrence på det danske dagligvaremarked: En prisforskel på 4-6 pct. giver en indikation af, at konkurrencen i den danske dagligvarehandel eller i de erhverv, som producerer dagligvarer, ikke er på niveau med sammenlignelige europæiske lande. Kilde: Konkurrence- og forbrugeranalyse: Tilbud i den danske dagligvarehandel (juni 2012), p. 22 I stedet for KFST s velstandskorrektion foreslår Dansk Erhverv, at de danske dagligvarepriser korrigeres med forskelle i lønniveauet. Ved at lønkorrigere KFST s nettopriser finder Dansk Erhverv, at det reale danske prisniveau i dagligvarehandlen er 2-4 procent lavere end EU7- gennemsnittet. Dansk Erhverv finder herfor ikke bevis for, at den danske dagligvarehandel er mindre konkurrenceudsat end tilfældet er i de resterende EU7-lande (gennemsnitligt). Dansk Erhverv understreger dog at dette resultat ikke er endegyldigt, men at der kan spille langt flere faktorer ind på prisfastsættelsen, se afsnit 5. Et af de afgørende spørgsmål i denne sammenhæng er derfor, om det overhovedet giver mening at lave prissammenligninger af denne karakter. Der er således meget store metodiske usikkerheder ved en sådan analyse. Der skal træffes adskillelige metodiske valg og fastlægges antagelser undervejs. Man kommer således let til at stå med forskellige metodisk korrekte resultater, med så forskellige konklusioner, at de overstiger de udregnede forskelle, man finder mellem landenes prisniveau. Med andre ord er resultatet mere et udtryk for den anvendte metode end for objektive forskelle landene imellem. Som en ren intellektuel øvelse kan dette måske være interessant, men det er problematisk når resultaterne efterfølgende bruges til at drage konklusioner om graden af konkurrence i de enkelte lande, som det tidligere er sket i KFST s publikationer. Side 2/9
2. Metode og baggrund I figur 1 er KFST s beregningstrin for priskorrektionen skitseret (groft). Figur 1 Konkurrence- og forbrugerstyrelsens priskorrektion trin for trin Bruttopriser Prisdata fra Eurostats som tager udgangspunkt i såkaldte købekraftspariteter, der sikrer et sammenligneligt prisniveau mellem forskellige lande. Nettopriser Nettopriserne er bruttopriserne korrigeret for forskelle i landenes afgiftsniveauer Kilde: Konkurrence- og forbrugerstyrelsen og Dansk Erhverv Velstandskorrigerede nettopriser Nettopriserne korrigeres efterfølgende for velstandsforskelle mellem landene. Velstandsforskellene er forskellene i PPPkorrigeret BNP per capita Efterfulgt af velstandskorrektionen, følger en korrektion for forskelle i tilbudskulturer. Baggrunden herfor er, at bruttopriserne fra Eurostat er indsamlet efter særlige retningslinjer 6. Disse retningslinjer tilsiger at varer på tilbud udelukkende skal indgå i prisindsamlingen, såfremt den pågældende vare har været på tilbud i en periode på mere end 4 uger. Hvis en vare er på tilbud under 4 uger, skal normalprisen indsamles. Disse retningslinjer er til for at gøre sammenligneligheden af normalpriserne landene imellem bedre, men slører altså de faktiske forbrugerpriser. 3. Konkurrence- og forbrugerstyrelsens velstandskorrektion Konkurrencestyrelsen korrigerer for den påvirkning af priserne, som stammer fra forskelle i velstandsniveau mellem lande. Formelt korrigeres nettopriserne for velstandsniveauet i de enkelte lande, ved at estimere (lineær regression, OLS) sammenhængen mellem det beregnede nettoprisindeks og velstandsniveauet målt som BNP per capita købekraftkorrigeret for 29 OECD-lande 7. Korrektionen til nettoprisindekset beregnes så som regressionskoefficienten ganget på landets afvigelse fra EU7-gennemsnittet. 6 Formelt set står Danmarks Statistik for prisindsamlingen i Danmark på baggrund af de pågældende retningslinjer fra Eurostat. Når Danmarks Statistik har indsamlet data indrapporteres disse til Eurostat. 7 Luxembourg er som outlier udeladt. Side 3/9
Forskelle i velstandskorrigerede nettopriser mellem Danmark og andre lande afspejler således prisforskelle, som ikke kan henføres til de enkelte landes afgiftssystemer eller til forskelle i velstand, herunder produktivitetskorrigerede lønninger 8. Problemer ved velstandskorrektionen: Lønningerne er højere i Danmark end velstandsniveauet tilsiger For en given realløn, der svarer til marginalproduktiviteten af arbejdskraft, vil et højere prisniveau som følge af højere moms og afgifter betyde højere nominelle lønninger. Nettoprisindekset i figur 3 er korrigeret for den direkte prispåvirkning fra moms og afgifter, men er således ikke korrigeret for den indirekte prispåvirkning, som skyldes et øget lønniveau som følge af højere moms og afgifter eller af andre årsager (indkomstskat etc.). De samlede forbrugsskatter er højere i Danmark end i EU7-landene og resten af OECD - jf. figur 2, hvilket taler for højere nominelle lønninger relativt til EU7-landene. Figur 2 Forbrugstryk EU7-lande, 2010 30,0% 27,1% 25,0% 21,0% 20,0% 15,0% 18,7% 17,9% 15,8% 15,7% 15,7% 10,0% 5,0% 0,0% Danmark Finland Holland Belgien Frankrig Italien Tyskland Anm.: Forbrugsskattetrykket er beregnet som det samlede provenu fra afgifter på varer og serviceydelser i procent af det samlede beløb brugt på varer og serviceydelser (dvs. samlede privatforbrug + offentligt forbrug (ikke løn) - subsidier) Kilde: OECD samt egne beregninger Velstandskorrektionen foretaget af Konkurrencestyrelsen fanger altså ikke forskelle i lønniveauer som ikke direkte kan sammenkobles med forskelle i velstandsniveauer. Lønkomponenten udgør 8 Da reallønnen under perfekt konkurrence vil afspejle marginalproduktet af arbejdskraften. Side 4/9
en væsentlig del af en virksomheds prisfastsættelse, hvorfor afvigelser i lønniveauet i forhold til velstandsniveauet, vil have en mærkbar effekt på priserne. I figur 3 er sammenhængen mellem timelønsomkostninger og BNP per capita for 19 EU-lande 9 gengivet. Figur 3 Timelønsomkostninger i forhold til BNP per capita, 2010 Timelønsomkostning 40 35 Belgium Sweden Denmark Switzerland 30 25 Italy France Finland Netherlands Germany Austria Ireland 20 15 Greece Slovenia Portugal Spain United Kingdom 10 Poland Czech Republic 5 Hungary 0 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000 50.000 BNP per capita, US-dollar (PPP) Note: Timelønsomkostningerne opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2010 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. Kilde: Eurostat og OECD (databse) Tendenslinjen i figur 3 beskriver den beregnede statistiske sammenhæng mellem lønomkostninger og BNP per capita. De individuelle landes afvigelse fra tendenslinjen er dermed den del af lønnen, som ikke kan forklares ved landets velstandsniveau, og derved ikke vil blive opfanget af KFST s velstandskorrektion. Danmark befinder sig over tendenslinjen, hvilket indikerer at det danske lønniveau i den udvalgte branche er højere end det danske velstandsniveau alt andet lige tilsiger. Belgien, Frankrig, Finland og Italien befinder sig ligeledes ovenover tendenslinjen, hvorimod Tyskland og Holland befinder dig under tendenslinjen. 9 Data-populationen består af 20 EU-lande, men Luxembourg er som outlier udeladt i figur 3. De resterende EU-lande dækker over: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Polen, Portugal, Schweiz, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig. Side 5/9
I øvrigt kan det aflæses at Danmark har det 2. højeste lønomkostningsniveau kun overgået af Schweiz. 4. Timelønskorrigerede priser På baggrund af 20 EU-lande regresseres landenes nettopriser 10 mod landenes lønomkostninger i handelsbranchen 11, data er fra 2008-2010 12. Metoden er magen til den som KFST tidligere har benyttet til at velstandskorrigere, den forklarende variabel er blot udskiftet, således der regresseres i forhold til løndata og ikke BNP per capita. Modellen: = + + Hvor er nettopriserne i land j og er de gennemsnitlige timelønsomkostninger (i handelsbranchen) i land j. Modellen har en forklaringsgrad på 0,79 13 og er estimeret til 1,74 og er (høj)signifikant forskellig fra nul med en p-værdi på mindre end 0,0001. Den estimerede ganges på EU7-landenes lønafvigelse i forhold til EU7-gennemsnittet, hvorved korrektionsfaktoren findes. = ( ) Derved vil et lønniveau i land j højere end EU7-gennemsnittet medfører en reduktion af prisniveauet når nettoprisindekset korrigeres for landenes lønniveau: = + De lønkorrigerede nettopriser i dagligvarehandlen fremgår af figur 4 herunder. EU-gennemsnittet er lig indeks-100 og er angivet ved den stiplede linje. Lande over denne linje angiver at prisniveauet er højere end EU7-gennemsnittet og vice versa. Som det ses, ligger der danske prisniveau nu under EU7-gennemsnittet. 10 Det skal bemærkes at ovenstående regression foretages på baggrund af egne nettopriser. Dansk Erhvervs afgiftskorrektion vil formentlig afvige en smule i forhold til KFST s metode. Til Dansk Erhvervs afgiftskorrektion er forbrugstrykkene, svarende til dem i figur 2, for samtlige lande benyttet. De to forskellige metoder, skulle dog ikke give nogen signifikant forskellige regressionsresultater. 11 Timelønsomkostningerne er fra Eurostat og er opgjort for autohandel, engroshandel og detailhandel under ét. Der findes ikke data for detailhandel alene. Timelønsomkostningerne er de samlede omkostninger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag m.v. Data er for 2010 og timelønsomkostningerne er opgjort i euro. 12 Løndata for 2010 var ikke tilgængelige for alle lande. For de lande, hvor der ikke var 2010-data tilgængelig, men i stedet var 2008- eller 2009- data tilgængelig, er disse fremskrevet med en vækstrate svarende til andre landes årlige gennemsnitlige vækstrate i lønomkostningerne. Nettopriserne er dog KFST s egne og er fra 2009. At der benyttes 2008-2010 løndata er for at gøre regressionen så robust som mulig. Årstallet for løndata er her irrelevant, da det handler om niveauforskellene. 13 Hvilket er lig forklaringsgraden i KFST s model på baggrund af BNP per capita. Side 6/9
Figur 4 Løn- og tilbudskorrigerede nettopriser, 2009 Indeks (EU7=100) 115 110 105 100 95 90 85 80 Italien Finland Tyskland Frankrig Danmark Holland Belgien Lønkorrigeret nettoprisindeks Korrektion for tilbud Uvægtet gennemsnit Kilde: Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Eurostat og egne beregninger Tilbudskorrektionen er i ovenstående sats til 4 procent og ikke de 1-3 procentpoint som KFST anvender. Medtages det røde felt i søjlen for Danmark fås prisen uden priskorrektion, mens længden af den blå søjle indikerer de danske priser efter der er taget højde for den specielle danske tilbudskultur.. De danske løn- og tilbudskorrigerede nettopriser ender dermed på indeks 94,5, dvs. ca. 5 procentpoint under EU7-gennemsnittet. 5. Prisanalyser behæftet med stor usikkerhed Det skal understreges, at Dansk Erhverv ikke fastslår de løn- og tilbudskorrigerede priser som endegyldige. Dels påpeger KFST selv usikkerheder ved deres prisanalyse, primært i forbindelse med Eurostatsprisopgørelse og tilbudskorrektionen. Herudover kan der være en lang række faktorer, som spiller ind på priserne, og som ikke er medtaget i hverken ovenstående analyse eller KFST s analyse. Konkurrencestyrelsen peger selv på forskelle i forbrugerpræferencer, butiksstruktur og produktkvalitet, hvilket kan medføre at det ikke er sammenlignelige varer, som indgår i prissammenligningen. Hvilke lande, der medtages i analysen, vil også have betydning for resultaterne. Side 7/9
Herudover er der store forskelle i øvrige skatter og grønne afgifter landene imellem. Skatter og afgifter som påvirker omkostningsniveauet i produktionsfasen, men hvis effekt på de endelige priser er vanskellige at estimere. Dernæst kommer et langt sæt af bureaukratiske regler for producenter og butikker, hvilket ligeledes kan have et opadgående pres på priserne, men hvis kvantitative konsekvens er vanskellige at aflæse direkte i de endelige priser. Fedt-afgift påvirker således både priserne direkte i form af den pålagte afgift, og indirekte i form af de omkostninger der er forbundet med virksomhedernes administration af afgiften. En endelig priskorrektion vil derfor formentlig, skulle indeholde en lang række af ovenstående komponenter, for at give et retvisende billede. Analysen i afsnit 3 kan pege i retning af at en lønkorrektion er mere retvisende end en velstandskorrektion. Det fremgår da også af KFST s Dagligvaremarked rapport, at formålet med velstandskorrektionen netop var at fange forskelle i lønniveauer: Et højt velstandsniveau er skabt af et højt lønniveau i de mest produktive dele af økonomien, typisk den internationalt konkurrenceudsatte fremstillingssektor. Et højere lønniveau i industrien i lande med højt velstandsniveau øger lønningerne generelt i samfundet og kan føre til højere priser generelt. Det betyder, at en del af forskellen i nettopriserne kan skyldes en lønudligning, der ikke direkte kan henføres til dårlig konkurrence Kilde: Konkurrence- og forbrugeranalyse: Dagligvaremarkedet, p. 20 Lønkorrektionen af priserne er meningsfuld, både fordi lønnen er en betydelig inputfaktor, men også fordi lønniveauet har betydning for forbrugsmulighederne. Lønkorrektion er dog heller ikke uproblematisk. Eksempelvis er lønnen ikke den eneste input faktor, og yderligere kan et højt lønniveau set med teoretiske briller være en følgevirkning af lav konkurrence. Vedr. det sidste hører det dog med til billedet, at detailhandlen blot er en enkel spiller på et stort jobmarked, samt at lønningerne i den nederste del af indkomstskalaen også er et resultat af en høj danske reservationsløn. Dvs. den mindsteløn, som en arbejdstager vil kræve grundet vedkommendes marginalomkostning ved at fravælge dagpenge/kontanthjælp, som er blandt de højeste overførelsesydelser i verden. Med andre ord kan en evt. arbejdstager opnå en relativt høj indkomst uden et job, hvorfor arbejdstageren vil kræve en højere kompensation for at tage et job. 6. Konklusion De Danske forbrugere oplever et højt prisniveau, men forskellene er mindre end de fremstår i EUROSTATS prissammenligning, og forklaringen på prisforskelle skal findes i det verdensrekordhøje afgiftstryk i og de generelt høje omkostninger, der er ved at drive virksomhed i Dan- Side 8/9
mark. Ikke mindst de høje danske lønninger. Det er et spørgsmål om det overhovedet givet mening at lave prisundersøgelser af den karakter som KFST begiver sig ud i, da indsamling af data og beregninger er behæftet med så store usikkerheder. Det er en stort set metodisk umulig opgave at finde sammenlignelige vare, i sammenlignelige lande, der er leveret under sammenlignelige omstændigheder. Som de lønkorrigerede resultater viser, er det sandsynligt - men ikke sikkert -, at de danske priser ligger under gennemsnittet for sammenlignelige lande. Under alle omstændigheder er det urimeligt når KFST og andre aktører omtaler de usikre og givetvis fejlagtige korrigerede prisniveauer som en indikator på manglende konkurrence. Der findes ingen øvre grænse for graden af konkurrence, og vi kan derfor altid få mere, men når man ser på de lønkorrigerede priserne, er der absolut ingen grund til at tro, at den er lavere i Danmark end i andre lande - tværtimod. Anvendes andre metoder til at vurdere konkurrenceniveauet i Danmark komme man til en lignede konklusion. I et OECD studie sammenligner Molnar og Bottini (2010) mark-ups i detailbranchen på tværs af lande, ud fra den betragtning, at et lavt mark-up niveau indikerer høj konkurrence. Anvendes denne metodik er konkurrence i den danske detailhandel i top. Med andre ord drages den stik modsatte konklusion end den, KFST har ført til torvs gennem en årrække. Side 9/9