Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Familieliv Graviditet Fødsel Barsel Denne mappe tilhører:
Graviditet, fødsel og barsel Dato Graviditetsuger Undersøgelse 6-10 11+2-13+6 13-16 18+0-22+0 ca. 24 ca. 28 ca. 29 ca.30 ca. 32 ca. 32 ca. 34 ca. 35 ca. 37 ca. 39 Gravid efter 40 uger Fødsel Barselsophold/ Hjemmebesøg Sundhedsplejerske Egen læge Ultralyd Jordemoder Barn i vente
Øvrige tider Tid Undersøgelse / Sted
Familieliv - graviditet, fødsel og barsel Velkommen og tillykke med graviditeten! Vi er glade for, at du/i har valgt at føde på Nordsjællands Hospital. Denne mappe er til jer, der skal være forældre. Tag den med hver gang du/i kommer på hospitalet i forbindelse med graviditet, fødsel eller barsel. Mappen indeholder praktiske oplysninger samt informationer om de basale tilbud, vi har i et graviditets-, fødsels- og barselsforløb. Du/I kan naturligvis fravælge et eller flere af disse tilbud. Ved den første jordemoderundersøgelse vil jordemoderen tale med dig/jer om dine/jeres ønsker. Du/I kan samle dine/jeres personlige papirer, vandrejournalen, skanningsbilleder, pjecer, blodprøvesvar mm i mappen. Der er også mulighed for, at du/i kan skrive egne notater om fx graviditeten eller spørgsmål til din/jeres jordemoder eller læge. Får du/i et forløb, der kræver opmærksomhed udover de basale tilbud, vil du/i få flere informationer undervejs. Når du/i kommer til jordemoder første gang, vil du/i blive yderligere introduceret til mappen. Vi håber, at du/i får et godt forløb på, og at mappen kan være med til at give dig/jer de informationer, du/i har brug for. Med venlig hilsen Personalet,
Særligt til dig, der skal være far Der er mange forskellige reaktioner på at skulle være far. Nogle mænd bliver stolte og spændte, mens andre har sværere ved at forholde sig til graviditeten og den kommende rolle som far. De følelser og tanker, der melder sig kan være ambivalente og forandre sig gennem graviditeten. Mange mænd oplever, at det giver ro og styrke, at sætte sig ind i, hvordan graviditeten forløber, og hvilke muligheder og metoder man som partner har til at håndtere fødslen og det kommende barn både praktisk og følelsesmæssigt. Det kan være en god idé, at tale med din partner om de tanker og forestillinger, du gør dig om fødslen, forældreskabet og barnet. Det er også vigtigt, at du lyttet til hendes tanker, så du kan støtte hende bedst muligt gennem processen. Det kan også give tryghed, at være godt informeret om faktuelle spørgsmål, så du ikke føler dig usikker på, hvad der skal ske under fødslen, og hvordan du kan deltage. På vores hjemmeside er der særlige sider til dig, der skal være far. Her kan du blandt andet finde svar på spørgsmål om: Hvornår er fødslen i gang? Hvordan tager jeg tid på veerne? Hvornår skal vi køre til hospitalet? Hvordan finder vi vej til fødegangen, og hvor kan vi parkere? Hvordan kan jeg deltage i fødslen? Hvad sker der, hvis min partner skal have kejsersnit? Hvilke muligheder har jeg for at overnatte på hospitalet med min partner og vores nyfødte? Find svarene på disse og mange andre spørgsmål på www.nordsjaellandshospital.dk/baby
Adresse: Dyrehavevej 29 3400 Hillerød Kontakt: Når du er gravid: Ambulatorium for Gravide G0112 Telefon: 48 29 48 84 Telefontid: Alle hverdage kl. 8.00 15.00 Når du har født: Barselsafsnit G0142/G1543 Telefon: 48 29 73 06 Hele døgnet Akut Modtagelse for Gravide G0131 Telefon: 48 29 37 56 Hele døgnet Fødegangen G0232 Telefon: 48 29 37 41 Hele døgnet Læs mere på Fødeafdelingens hjemmeside: www.nordsjaellandshospital.dk/baby Parkering: Vær også opmærksom på, at der er forskellige parkerings-zoner med forskellige tidsbegrænsninger på området. Læs mere og se oversigtskort på www.nordsjaellandshospital.dk/baby
Spørgsmål eller problemer i graviditeten Du kan altid kontakte din egen læge, hvis du er i tvivl om noget vedrørende graviditeten. Når du er til jordemoderkonsultation, kan du/i drøfte de spørgsmål eller problemstillinger, du/i måtte have. Du kan desuden finde flere oplysninger under fanebladet Jordemoder. AKUT behov for hjælp Ved akutte graviditetsproblemer eller pludselig opstået bekymring kan du døgnet rundt kontakte vores Akut Modtagelse for Gravide / Hotline, fx hvis du: bløder har mistanke om vandafgang før 37. graviditetsuge har regelmæssige plukkeveer før 37. graviditetsuge har stærke smerter i maven har hovedpine, flimren for øjnene, kvalme, trykken for brystet eller pludselig får meget vand i kroppen mærker mindre liv end normalt får tiltagende kløe på kroppen er utryg og bange. Akut Modtagelse for Gravide Hotline 48 29 37 56
Akut Modtagelse for Gravide Hvis der opstår akutte komplikationer eller mistanke om det i din graviditet, vil du blive tilset på Akut Modtagelse for Gravide. Har du brug for ekstra observation og eller behandling bliver du indlagt. Det kan fx være, hvis du har svær graviditetskvalme, blødning, svangerskabsforgiftning eller truende for tidlig fødsel. Hvis din fødsel skal sættes i gang, foregår det også på Akut Modtagelse for Gravide, hvor nærheden til fødegangen giver mulighed for et tæt samarbejde, når din fødsel går i gang. Der er fri besøgstid på Akut Modtagelse for Gravide. Vi beder dog om, at du/ I tager hensyn til medpatienter, og at der er ro på stuerne efter kl. 22. Pårørende kan som udgangspunkt ikke overnatte på afsnittet. Adresse: Akut Modtagelse for Gravide, G 0131 Indgang 01, plan 3 Dyrehavevej 29 3400 Hillerød Telefon: 48 29 37 56
i Praktiske oplysninger Medbring. Medbring altid din vandrejournal, mappen Min graviditet, fødsel og barsel og folderen om sundhedsfaglig kontaktperson. Hvis du skal indlægges i graviditeten, skal du medbringe dit sygesikringsbevis (sundhedskort) samt eventuel medicin. Medbring desuden toiletsager, tøj, hjemmesko og badekåbe. Der er også mulighed for at bruge hospitalstøj. Det kan også være en god idé at medbringe bøger, blade eller andet, du kan underholde dig med. Parkering mød i god tid. Der er forskellige parkeringsmuligheder på hospitalets område og på de omkringliggende veje. Mød i god tid. Hold øje med skiltningen på hospitalets område, så du undgår parkeringsbøder. Håndhygiejne. For at undgå unødig spredning af virus og bakterier er det vigtigt, at både personale, patienter og besøgende tænker på håndhygiejnen. Benyt derfor de mange spritdispensere, der hænger på gangene og inde på toiletterne. Mad og drikke. Under indlæggelse får du fuld forplejning. Er du vegetar, har allergi eller ønsker religionsbestemt kost, så sig det til personalet, der kan bestille det, du ønsker. Har du behov for en særlig diæt, ordineres den af lægen. Spisetider. Morgenmad: ca. kl. 8.00 Middagsmad: ca. kl. 12.00, Kaffe/The: ca. kl. 14 Aftensmad: ca. kl. 17.30, Kaffe/The: ca. kl. 20.00 Tidspunkterne kan variere lidt fra afsnit til afsnit. Mad til partner/pårørende. Pårørende, der gerne vil spise i afsnittet, kan købe en spisebillet i kiosken ved hovedindgangen eller hos kioskvognen, der dagligt
kommer rundt. Maden bliver leveret til det afsnit, du ønsker. Det er også muligt at spise i caféen i forhallen. På barselgangen er der også morgenmad til den nybagte far (se nærmere info under fanebladet Barsel ) Kiosk og café. Der er kiosk og café i hospitalets forhal (indgang 01). Åbningstiderne er mandag-fredag kl. 8.00-20.00, lørdag og søndag kl. 10.00-18.00. Der kommer desuden kioskvogn rundt på alle sengeafsnit på hverdage. Rygning og rygestop. Det er ikke tilladt at ryge på hospitalets område. Det gælder både patienter, pårørende og medarbejdere. Indlagte patienter, der ryger, bliver tilbudt nikotinsubstitution. Hvis du ønsker at holde op med at ryge, tilbyder hospitalet hjælp til rygestop. Du kan kontakte hospitalets rygestopkonsulenter på telefon 48 29 69 43, mandag og fredag kl. 10-14. Elever og studerende. deltager i uddannelse af elever og studerende inden for både læge-, sygeplejerske-, jordemoder- og sekretærfaget. Det betyder, at du vil kunne opleve, at der er en studerende, der deltager ved din undersøgelse/ behandling. Penge og værdigenstande. Medbring så få værdigenstande som muligt, når du skal indlægges eller til undersøgelse. Hospitalets forsikring dækker ikke eventuelt tyveri eller bortkomst af penge og værdigenstande, medmindre de er overdraget i hospitalets varetægt. Det er muligt at hæve penge i hæveautomaten i hospitalets forhal. Fjernsyn og PC. Der er mulighed for at se fjernsyn i de fleste opholdsstuer. Hvis du medbringer fjernsyn, skal du være opmærksom på, at du medbringer fjernsynet på eget ansvar, da det ikke er dækket af hospitalets forsikring.
Internet (trådløst). Når du er patient eller pårørende på hospitalet, kan du gratis få adgang til et trådløst netværk, hvis du har din egen bærbare computer med. Du får adgang til netværket ved at henvende dig til personalet på afdelingen. Vær opmærksom på, at computere medbringes på eget ansvar. Post og blomster. Som indlagt kan du modtage post og/eller få tilsendt blomster. Du skal blot huske at oplyse pårørende om, at de tydeligt skal angive dit navn, afsnits- og afdelingsnavn. Patientvejleder. Patientvejlederen står til rådighed for patienter og pårørende, der ønsker råd og vejledning om patientrettigheder samt hospitalets og sundhedsvæsenets ydelser. Patientvejlederen har kontor i forhallen ved indgang 01 Telefon: 38 66 66 41 Telefontid: Mandag torsdag kl. 10-13, fredag kl. 10-12 E-mail: patientkontorhillerod@regionh.dk Patientrettigheder. Information om for eksempel transport, frit sygehusvalg, klager, tavshedspligt, tolkebistand m.m., finder du i pjecen om patient rettigheder. Pjecen får du med indkaldelsesbrevet til jordemoderkonsultation. Præst. Der er to hospitalspræster knyttet til hospitalet. Ønsker du en samtale med en hospitalspræst, så bed personalet arrangere det. Du kan også ringe selv. Præst Anne Boye kan kontaktes mandag og tirsdag om dagen, tlf.: 21 34 66 20 Præst Ib Lauritsen kan kontaktes tirsdag til fredag om dagen, tlf.: 30 70 53 87. Præsterne kan også formidle kontakt til andre trosretninger.
è
Undersøgelse for MRSA Hvad er MRSA? MRSA (Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus) er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for behandling med almindelige antibiotika. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at fjerne bakterien. MRSA er især blevet fundet hos personer, der har været indlagt på et hospital i udlandet, men de sidste par år er bakterien også begyndt at sprede sig uden for sygehusene. Hvem skal undersøges? Hvis du har været indlagt på et hospital i udlandet inden for de sidste 6 måneder, eller hvis du har symptomer på maveinfektion (opkast og/eller diarré), skal du undersøges (podes) hos din egen læge, inden du møder på hospitalet. Vær opmærksom på, at man godt kan være bærer af bakterien på huden eller i næsen, uden at man har tegn på infektion. Hvis du i dit graviditetsforløb bliver indlagt på et hospital uden for Danmark, er det ligeledes vigtigt, at du bliver podet hos din egen læge, når du kommer hjem til Danmark igen.
10 gode råd om patientsikkerhed 1) Spørg hellere for meget end for lidt Det er vigtigt, at du forstår, hvad der skal ske i dit graviditets-, fødsels- og barselsforløb. Spørg hvis du er i tvivl om noget, har fået upræcise forklaringer eller modstridende råd. Spørg hellere for meget end for lidt og vær sikker på, at du forstår svarene. Ved at spørge er det rigtigt forstået, at, kan du få bekræftet, om du har forstået de forskellige informationer korrekt. Ofte er det en god ide, at skrive dine spørgsmål ned, så er det nemmere at huske at stille dem til personalet. 2) Fortæl os om dine vaner Det er vigtigt at informere personalet om, hvad du får af medicin, også alternativ behandling, kosttilskud og naturprodukter, samt om du følger særlige kostråd. Du skal fortælle, hvis du er overfølsom overfor medicin, mad eller andet. Jo mere vi ved, jo bedre kan vi rådgive dig og tilbyde dig den bedste behandling. 3) Flere ører hører bedre Tag gerne din partner eller anden pårørende med, når du skal til undersøgelse eller behandling. Det er en fordel, at flere har hørt, hvad der bliver sagt. 4) Godkend dig selv Tjek dit navn og dit personnummer sammen med personalet, hver gang du skal undersøges, behandles eller have medicin. 5) Sig til, hvis det gør ondt Det er vigtigt, at vi kender dine symptomer, også hvis de ikke umiddelbart har noget med graviditets-, fødsels- og barselsforløbet at gøre. Sig det til personalet hvis du har ondt, og sig til i god tid, hvis du fornemmer, at du får behov for ekstra medicin mod smerter.
6) Pas på dit barn Tillad ikke, at personale eller anden person tager jeres barn med sig, medmindre du eller din partner har aftalt det med kendt personale. 7) Spørg om dine muligheder for hjælp efter hjemkomsten Når du skal hjem, er det en god idé at kende til de muligheder, du har for at få hjælp af Nordsjællands hospital, sundhedsplejerske eller egen læge. 8) Kend din medicin Hvis du får eller har fået medicin under din indlæggelse, er det vigtigt, at du ved, hvad medicinen hedder, hvordan den virker, samt hvordan og hvor længe du skal tage den. Sørg for at kende medicinens eventuelle bivirkninger og spørg, om der er særlige typer mad eller drikkevarer, der kan påvirke behandlingen negativt. Du kan læse mere om medicin på www.min.medicin.dk 9) Følg med i dit forløb Hvis du ikke har fået svar på en undersøgelse, en blodprøve eller andet som aftalt, så ring til os og spørg. 10) Fortæl, hvis du har oplevet fejl Nogle gange sker der fejl eller utilsigtede hændelser, hvor en patient bliver skadet eller udsat for en risiko for skade. Det er vigtigt, at vi kender til sådanne hændelser eller fejl, så vi kan lære af dem og undgå, at andre bliver udsat for det samme. Oplever du, at der sker en utilsigtet hændelse, opfordrer vi dig til at fortælle os det med det samme, og også til at rapportere den til Dansk Patientsikkerhedsdatabase på www.dpsd.dk
Giv os din mening! Din mening er vigtig for os! Vi vil gerne høre om dine oplevelser og erfaringer, så vi har mulighed for at lære af dem, udvikle os og blive bedre. Som patient eller pårørende lægger du mærke til noget andet end personalet, og kun du kender til dit forløb i sin helhed. Vi vil derfor opfordre dig til at give din mening til kende eller komme med gode råd eller idéer, du kan fx skrive til os på mailadressen gyn-obst@regionh.dk Hvis kemien ikke passer Du/I vil i løbet af de næste måneder møde meget forskelligt personale, som vil vejlede og støtte jer. Du/I får mest ud af denne vejledning, hvis der er god kemi mellem dig/jer og personalet. Så vær ærlig, hvis det ikke svinger, så sig det til den det vedrører eller til en anden fagperson. Vi vil så gøre hvad der er muligt for, at det bliver en anden, der bliver tilknyttet jer.
Nyttige hjemmesider - hvis du vil vide mere Nogle informationer på nettet kan være modstridende. Din jordemoder kan hjælpe dig med at sortere i de svar, du finder på nettet. Vi kan anbefale følgende hjemmesider og apps i forhold til graviditet, fødsel og den nye familie: www.trygmedbarn.dk Hjemmeside med små videofilm om graviditeten, fødslen og de første tre måneder efter fødslen. Siden er lavet på dansk, engelsk, tyrkisk, grønlandsk, arabisk og urdu. www.sundhed.dk I Patienthåndbogen kan du finde information om alle emner indenfor graviditet, fødsel og barsel. Du kan også se små animationsfilm og illustrationer af fx ammeteknik og fosterets udvikling i livmoderen. www.sst.dk Under Graviditet og Spædbørn finder du anbefalinger om: Alkohol, kost, folsyre, jern, D-vitamin og kalk, fysisk aktivitet, arbejdspladsen, kemikalier og medicin. Du kan også downloade pjecer om bl.a. risikovurdering og fosterdiagnostik. Pjecen Sunde vaner finder du på 9 forskellige sprog. www.jordemoderforeningen.dk Her kan du bl.a. finde et nyhedsbrev for gravide www.denbedstestart.dk Hjemmeside fra Sundhedsstyrelsen med gode råd til gravide og kommende fædre.
www.babykemi.dk Hjemmeside fra Miljøstyrelsen, der giver gode råd til gravide og ammende om kemikalier i hverdagen. Herunder også app en Klartilstorken www.gravidmedjob.dk Her kan du få information om love, arbejdsmiljøregler og dine rettigheder som gravid www.personregistrering.dk Her kan du registrere navne, fødsel og faderskab www.borger.dk Her kan I registrer faderskab og forældremyndighed, hvis I ikke er gift. I kan også læse om orlovsmuligheder og barsel. www.sundhedsplejersken.nu Her finder du ammefilmen Mælk til Frederikke, en app og andre informationer om amning og spædbarnet. www.gynzone.dk Her kan du få information om fødsel og underliv, og se videoer om bækkenbundstræning og bristninger. Siden kan læses på dansk, engelsk og tysk. www.sexogsamfund.dk Her kan du læse om præventionsmuligheder efter fødslen og finde pjecen: Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Gravid Min baby App fra Komiteen for Sundhedsoplysning og Jordemoderforeningen, som følger graviditeten uge for uge. App fra Komiteen for Sundhedsoplysning, som kan følge dit barn det første år.
Mine egne noter
Egen læge EGEN LÆGE
Egen læge Indholdsfortegnelse Lægeundersøgelse ca. 6 10 uger Lægeundersøgelse ca. 24 uger Lægeundersøgelse ca. 32 uger
Graviditetsuger ca. 6-10 Forældreforberedelse Egen læge Din læge vil: tale med dig om dine tanker, ønsker og forventninger til graviditeten og den kommende forældrerolle informere dig om det videre graviditetsforløb og introducere dig til sundhedsvæsenets tilbud til gravide rådgive dig om tidlige fosterundersøgelser, hvis der er specielle sygdomme /risikofaktorer i din familie vejlede dig om livsstil, kosttilskud, medicin og arbejde spørge ind til dit helbred og din sygehistorie for at vurdere, om der er nogle særlige forhold, der har betydning for din graviditet Din læge vil: undersøge dit blodtryk og din urin tage blodprøver, inkl. blodprøve til brug for doubletest (Se afsnit om ultralyd) Lægen udfylder ovenstående i en svangerskabsjournal og en vandrejournal, som er en journal for gravide. OBS! Denne beskrivelse af undersøgelsen hos egen læge tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og er en basisplan. Ingen praktiserende læger har deltaget i arbejdet med at beskrive undersøgelserne, og ansvaret for beskrivelsen påhviler, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling.
Graviditetsuger ca. 24 Forældreforberedelse Egen læge Din læge vil: vurdere din generelle trivsel, blandt andet eventuelle familiemæssige og arbejdsmæssige belastninger vurdere, om du har nogen særlig risiko for komplikationer, som har betydning for din graviditet. I vil tale om: graviditetens forløb på baggrund af spørgsmål og refleksioner fra dig og din partner vægt, kost og motion efter behov. Din læge vil: ved en udvendig undersøgelse, vurdere livmoderens størrelse undersøge dit blodtryk undersøge din urin veje dig tage blodprøve på kvinder med Rhesus negativ blodtype. OBS! Denne beskrivelse af undersøgelsen hos egen læge tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og er en basisplan. Ingen praktiserende læger har deltaget i arbejdet med at beskrive undersøgelserne, og ansvaret for beskrivelsen påhviler Nordsjællands Hospital,.
Graviditetsuger ca. 32 Forældreforberedelse Egen læge Din læge vil: vurdere din generelle trivsel tale med jer om jeres forventninger til fødslen og barselperioden undersøge dig for svangerskabsforgiftning, sukkersyge, risiko for tidlig fødsel, og sikre, at barnet vokser, som det skal og bevæger sig dagligt. Din læge vil: ved en udvendig undersøgelse, vurdere livmoderens størrelse undersøge dit blodtryk undersøge din urin vurdere barnets vægt og lytte hjertelyd veje dig ved behov. Din egen læge vil informere dig om den første børneundersøgelse hos egen læge 5 uger efter fødslen, samt den efterfølgende lægeundersøgelse af dig 8 uger efter fødslen. OBS! Denne beskrivelse af undersøgelsen hos egen læge tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og er en basisplan. Ingen praktiserende læger har deltaget i arbejdet med at beskrive undersøgelserne, og ansvaret for beskrivelsen påhviler Nordsjællands Hospital,.
Mine egne noter
Fødsels- og Forældreforberedelse Barn i vente FØDSELS- OG FORÆLDREFORBERELSE Parat til barn
Fødsels- og Forældreforberedelse Barn i vente Parat til barn Indholdsfortegnelse Praktisk information Barn i vente Modul 1: Graviditeten - og barnet i maven Modul 2: Fødslen og dens muligheder Modul 3: Det nyfødte barn og amningen Modul 4: Livet som familie Praktisk information Parat til Barn
Barn i vente Et tilbud om Fødsels- og Forældreforberedelse i mindre hold. Hvem kan deltage? Du kan deltage, når du er gravid og skal føde på Nordsjællands Hospital. Du kan deltage alene, sammen med din partner eller den ledsager, der skal være med til fødslen. Vi anbefaler, at du er i ca. 28. graviditetsuge, når du starter kurset. Formål: At du/i får mulighed for at blive præsenteret for nogle af de temaer og emner, der kommer til at spille en rolle for dig/ jer, sådan at du/i allerede på kurset ruster dig/jer til at kunne håndterer graviditeten, fødslen og i den første tid som ny familie. Hvad undervises der i? Modul 1: Graviditeten - og barnet i maven Modul 2: Fødslen og dens muligheder Modul 3: Det nyfødte barn og amningen Modul 4: Livet som familie Hvordan foregår undervisningen? Undervisningen foregår i små hold med op til 8 kvinder/par pr. hold. Vi har tilrettelagt modulerne, så du/i møder de forskellige emner på det tidspunkt, vi forestiller os, at det giver mest mening for dig/jer. Derfor vil en stor del af undervisningen tage afsæt i, at holdets deltagere bringer deres overvejelser og tanker i spil, når vi præsenterer faktuel viden og praktiske øvelser.
Hvem underviser? Underviserne er erfarne jordemødre og barselssygeplejersker med tilknytning til føde- og barselsafdelingen. Desuden underviser sundhedsplejersker, Hvor og hvornår foregår undervisningen? Undervisningen foregår på, Bygning 51 ved indgangen til Patienthotellet. Se oversigtskort under praktiske oplysninger Hvert hold har en fast ugedag mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag kl. 17.30-19.30 Yderligere information Læs mere om Barn i vente og om graviditeten på vores hjemmeside www.nordsjaellandshospital.dk/baby Du kan også lære at spænde af ved hjælp af en øvelse på følgende link: www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/foedeafdelingen/graviditeten/foedselsogforaeldreforberedelse/barnivente. Tilmelding Du tilmelder dig et samlet forløb med fire undervisningsgange enten: I forbindelse med dit første besøg hos jordemoderen, eller Hos sekretæren i Ambulatoriet for Gravide, G 0112 i forbindelse med scanning, eller på telefon 48 29 48 84 mandag til fredag kl. 8.00-15.00. Jeg er tilmeldt hold Kurset afholdes følgende dage,,, kl.
Graviditetsuger Forældreforberedelse Varighed ca. 28 Barn i vente modul 1 ca. 2 timer Modul 1: Graviditeten - og barnet i maven Hvem bliver vi, når vi bliver forældre? Hvad er vigtigt for os at forstå og kende til, så vi tager de bedste valg omkring forældreskabet? Allerede i graviditeten danner vi billeder af, hvordan det bliver at være far eller mor. I dette modul kan vi sammen undersøge forskellige tanker og ideer om forældreskabet. Vi sætter også fokus på oplevelsen af at være gravid og barnets liv i livmoderen, og ser på, hvordan I kan håndtere de udfordringer, den gravide krop møder. På modulet vil viden om barnet, livmoderen, plukkeveer og den begyndende fødsel supplere jeres fortællinger om det at være gravid. Vi introducerer jer også til forskellige øvelser, I kan have gavn af både gennem graviditeten og under fødslen, blandt andet en afspændingsøvelse. Tip: Du/I kan prøve afspændingsøvelsen på www.nordsjaellandshospital.dk, så I kender den inden I kommer. Læs mere om Barn i vente og om graviditeten på hjemmesiden www.nordsjaellandshospital.dk/baby
Graviditetsuger Forældreforberedelse Varighed ca. 28-30 Barn i vente modul 1 ca. 2 timer Modul 2: Fødslen og dens muligheder Fødslen er uforudsigelig, foranderlig og unik. Den rummer mange muligheder, og kan også møde udfordringer. Hvordan kan jeres ideer om fødslen gøres anvendelige ved jeres barns fødsel? Hvilke overvejelser er det vigtigt at gøre jer inden fødslen? Med fødslens faser som ramme ser vi på, hvad moderens og barnets kroppe selv gør under fødslen, og undersøger gennem viden og praktiske øvelser, hvordan fødselsprocessen kan støttes. Blandt andet er smerter en naturlig del af fødselsarbejdet, og derfor er det vigtigt at kunne håndtere det sammen. Alle fødsler er forskellige og unikke. Derfor gør vi os i fællesskab overvejelser om handlemuligheder, når fødslen møder udfordringer og indeholder valg om, at skulle gribe ind i fødslen. Sammen sætter vi fokus på fortællingen om det første møde med jeres barn. Tip: Vi vil opfordre jer til at se filmen Casper og Sofie (14 minutter), som ligger på: www.familie.rm.dk Læs mere om Barn i vente og om muligheder for smertelindring, og livet som familie på hjemmesiden www.nordsjaellandshospital.dk/baby
Graviditetsuger Forældreforberedelse Varighed ca. 32 Barn i vente modul 3 ca. 2 timer Modul 3: Det nyfødte barn og amningen Når barnet fødes, bliver jeres forældreskab også født. I skal derfor både lære barnet og jeres nye roller at kende. Hvad er vigtigt for netop jer, og hvordan vil I gerne kunne forholde jer i samspillet med barnet? Som afsæt for udvikling af jeres tanker, vil vi tale med jer om det nyfødte barns sanser, tilknytningen til mor og far, og om hvordan I kan tolke barnets signaler og kommunikation. For at I kan få de bedste forudsætninger for et vellykket ammeforløb, vil jeres viden om amning og anden ernæring af spædbarnet danne grundlag for, at vores faglige erfaring og viden gøres anvendelig for jer. Tip: Se filmen Mælk til Frederikke på http://www.sundhedsplejersken.nu/ammefilm/ Læs mere om Barn i vente og om det nyfødte barn og amningen på hjemmesiden www.nordsjaellandshospital.dk/baby
Graviditetsuger Forældreforberedelse Varighed ca. 34 Barn i vente modul 4 ca. 2 timer Modul 4: Livet som familie Mange forskellige følelser og reaktioner er en del af det, at få et barn og blive en familie. På dette modul vil vi fokusere på, hvordan I kan forholde jer til denne proces. I jeres hverdag som ny familie, kan I også møde nye udfordringer i jeres forhold til hinanden og andre i jeres nærhed. Hvordan kan I gribe de samtaler an, så de bidrager til forståelse og samarbejde i det nye fælles liv? I får mulighed for, at se på de forskellige ståsteder og udfordringer, der kan være, og introduceres til øvelser i lytte- og samtaleformer. Den første tid indeholder store omstillinger, og de forskellige følelser og reaktioner, i fader- eller moderskabet, kan også være svære. Vi sætter derfor fokus på de tanker, I har. Sammen ser vi på handlemuligheder, der kan gøre, at det der er svært, ikke bliver en forhindring for det, I ønsker jer. Læs mere om Barn i vente og livet som familie på hjemmesiden www.nordsjaellandshospital.dk/baby Læs mere om: Bækkenbunden og knibeøvelser: www. fysio.dkàpjeceràbækkenbunden og www.gynzone.dk Efterfødselsreaktioner: www.gaiainstituttet.dk
Parat til barn Et fødsels- og forældreforberedende informationsmøde Hvem kan deltage? Alle gravide, der skal føde på kan deltage sammen med deres partner eller ledsager til fødslen. Undervisningen er fortrinsvis for flergangsforældre, men også førstegangsforældre kan deltage. Øvrige gravide i Region Hovedstaden, der overvejer fødsel på, og som gerne vil høre om de tilbud og muligheder vi har her, er også meget velkomne. Formål: Formålet er at bidrage til din/jeres forberedelse på den kommende fødsel og den første tid som ny familie. Hvad undervises der i? Hvilke overvejelser er vigtige at gøre sig, når det allerede er en erfaring at føde? Hvordan er det at blive forældre, når I allerede er en familie? Hvordan vil I gerne byde jeres barn velkommen, og hvad kan være vigtigt at have viden om i den første tid? Vi fortæller om en fødselsforløb, og om de overvejelser, det kan være en god ide at gøre sig, både i forhold til den praktiske og mentale forberedelse på at skulle føde og blive nybagt familie. Vi taler om den første tid efter fødslen og fortæller om betydningen af den første kontakt mellem mor/far og barn herunder etablering af amning. Vi taler også om søskende og det at håndtere opmærksomhed og kærlighed til flere børn. Og I kan høre om vores tilbud i forbindelse med ambulant fødsel og eventuel hjemmefødsel.
Vi anbefaler, at du/i deltager i Parat til Barn inden jordemoderundersøgelsen i uge 35, så du/i kan bruge informationen til at vælge, hvad der er vigtigst at tale med jordemoderen om i forhold til den forestående fødsel. Hvordan foregår undervisningen? Undervisningen er foredragsform, og der er mulighed for at stille spørgsmål. Hvem underviser? Underviserne er et team af erfarne jordemødre. Hvor foregår undervisningen? Undervisningen foregår i vores auditorium: Nordsjællands Hospital, indgang 50B, Auditoriet. Se oversigtskort under praktiske oplysninger Hvornår foregår undervisningen? Undervisningen foregår den 2. tirsdag i måneden fra kl. 16.30 18.30. Tilmelding er ikke nødvendig.
Mine egne noter
Ultralyd ULTRALYD
Ultralyd Indholdsfortegnelse Praktisk information ultralydsskanning Nakkefoldsskanning Gennemskanning
i Praktisk information Ultralydsskanning De fleste graviditeter forløber helt som forventet og afsluttes med, at kvinden føder et velskabt barn. Vi ved dog, at ca. 2 % bliver født med større eller mindre handicap og/eller kromosomfejl. Derfor tilbyder vi forskellige former for fosterundersøgelser: nakkefoldsskanning og gennemskanning. På de næste sider vil du kort blive informeret om, hvad skanningerne går ud på, så du kan finde ud af, om du ønsker at tage imod tilbuddene. Du kan læse mere på vores hjemmeside www.nordsjaellandshospital.dk/baby Bivirkninger Der er ingen dokumentation for bivirkninger, skadevirkninger eller komplikationer / risici ved ultralydsskanning. Skanningsbilleder Du har mulighed for at få skanningsbillederne. Find vej Skanningerne foregår i Ambulatorium for Gravide G 0112. Du finder ambulatoriet ved hovedindgangen, indgang 01. Gå først til venstre og herefter til højre ved elevatorerne. Kontakt Ambulatorium for Gravide Telefon: 48 29 48 84 Telefontid: Alle hverdage kl. 8.00 15.00