AE s kommentarer til Vismandsrapport - maj 5 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 6. maj 5. Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj Madsen Lars Andersen Tel: 77 Tel: 5 8 pkm@ae.dk la@ae.dk Konjunkturer og offentlige finanser Vismændene venter en BNP-vækst på knap og ¼ pct. i 5 og 6 og ligger dermed på linje om end lidt lavere end AE s forårsprognose. Modsat stiger beskæftigelsen lidt mere i DØR s prognose end i AE s, hvilket harmonerer med de nyeste og meget positive beskæftigelsestal ind i 5. Selvom beskæftigelsen stiger med omkring 65. personer i 5 og 6 vurderes der fortsat at være betydelig overkapacitet på arbejdsmarkedet. Det skyldes dels overkapacitet i udgangsåret på omkring. personer, men samtidig at reformer mv. løfter det strukturelle arbejdsudbud og den strukturelle beskæftigelse med yderligere. personer frem mod. Samlet skal beskæftigelsen således stige med lidt mere end. personer frem mod blot for at komme tilbage på et normalt konjunkturneutralt niveau. Det svarer til, at beskæftigelsen kan stige med godt. personer om året de næste 5 år, uden at der opstår generelt pres på arbejdsmarkedet. Det kræver, at opsvinget fortsætter i alle år frem mod. Selvom Vismændene således ikke forventer, at der generelt bliver mangel på hænder de kommende 5 år, havde det været interessant med en analyse af den uddannelsesmæssige sammensætning på udbuddet og efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft de kommende år. Hvilke konsekvenser kan det få, hvis de udbudte kvalifikationer ikke matcher dem, der efterspørges? Ifølge Vismændene står vi over for et sandt investeringsboom i dansk erhvervsliv med cifrede investeringsvækstrater fra næste år og i årene frem mod. Der er altså ifølge Vismændene ikke tegn på nogen investeringskrise i dansk erhvervsliv. Den markante fremgang må samtidig være årsag til, at udenrigshandlen bidrager negativt til væksten i årene frem mod. Modsat virker boligprisudviklingen i prognoseårene noget pessimistisk. Herunder ikke mindst i 5, hvor huspriserne allerede er løftet med ca. 5 pct. målt på årsplan. Der er efterhånden mange indikationer på, at boligmarkedet har det markant bedre, og det er derfor svært at se, hvorfor prisstigningerne skule geare ned. AE er enig i konjunkturbilledet opsvinget er i gang, og hvis ellers ikke der kommer nye negative faktorer forventes det at fortsætte med stigende styrke de kommende år. Fremgangen trækkes dels af eksport, men især den hjemlige efterspørgsel, der ventes at komme i omdrejninger. Om væksten i erhvervsinvesteringerne bliver så kraftig, som Vismændene forudser, må tiden vise. Vi er enige i, at der kommer mere fart på, men der er, som Vismændene også selv angiver, stadig betydelig overkapacitet i dansk økonomi, herunder på det danske arbejdsmarked, og ingen generelle tegn på mangel på arbejdskraft ej eller flaskehalse. Dermed ikke sagt, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. 65 København V 55 77 www.ae.dk
der ikke kan forekomme lokale problemer, eller at der kan opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft frem mod. Det er vigtigt at imødekomme disse med en øget uddannelsesindsats både af unge men også ved opkvalificering af arbejdsstyrken. Der gøres relativt lidt ud af forklaringen på de danske konjunkturer, sammenlignet med de internationale og med de finansielle forhold. Vismændene kigger på lønkonkurrenceevnen efter den traditionelle tilgang (relative enhedslønomkostninger) og efter den nye og mere korrekte metode med relativ lønkvote, hvor man med sidstnævnte kigger på lønudviklingen i forhold til værdiskabelsen i virksomhederne. Sidstnævnte tager også højde for bytteforholdsforbedringer. Samtidig kigges der på markedsandele i faste priser. AE vil gerne kvittere for, at Vismændene fokuserer på den nye og mere korrekte tilgang for opgørelsen af lønkonkurrenceevnen, men forstår ikke, hvorfor den opgøres for hele økonomien i stedet for kun den internationalt konkurrenceudsatte del af økonomien. I lyset af netop bytteforholdsudviklingen og det fokus, der ligger på værdiskabelsen, er det også overraskende, at Vismændene fokuserer på markedsandelene i faste priser i stedet for løbende priser, hvor prisudviklingen også medregnes. Det er i sidste ende værdiskabelsen, hvor prisudviklingen tages med, der er det relevante for dansk velstand, og hvordan vi klarer os.. Økonomisk politik Vismændene forventer med overholdelse af de forudsatte finanspolitiske rammer og budgetter, at Finanspolitikken bremser økonomien i år og de kommende år. Vismændene bifalder den finanspolitiske opstramning, for der er ifølge Vismændenes vurdering ikke plads til at undlade at stramme, hvis man ville undgå at komme i konflikt med de finanspolitiske regler. Samtidig angives det dog, at vi næppe vil få en EU-henstilling, selvom vi næste år skulle overskride den kritiske pct. grænse. AE er enig i, at finanspolitikken skal strammes, når der er kommet gang i økonomien. Men lad os nu lige først konstatere, at der virkelig er kommet ordentlig gang i både dansk og international økonomi før den finanspolitiske bremse aktiveres. Desuden bør finanspolitikken strammes lempeligt. Ud over en normalisering af det offentlige investeringsniveau er vi enige i, at kikkerten bør rettes mod boligmarkedet og ophævelse af skattestoppet på ejendomme gerne med en lempelig indfasning, og således at den effektive skattesats normaliseres på tværs af landet. Vi er ligeledes enige i, at en regulering af lånegrænserne i forhold til rentetilpasningslån kan være på sin plads, for at sikre en øget stabilitet af vores boligmarked i fremtiden. Man bør ligeledes overveje grænser på brugen af afdragsfrihed. Vismændene analyserer betydningen af en ændret finanspolitik frem mod. Analysen viser, at jo strammere finanspolitik jo længere tid er økonomien om at tilpasse sig til det strukturelle niveau. AE kvitterer for analysen af, at finanspolitikken har betydning for tilpasningshastigheden i økonomien. Det er modsat Finansministeriet, der selv i beregninger med,5 procent minus-vækst i det offentlige forbrug (Liberal Alliances forslag) antager om end med usikkerhed, at vi når strukturel beskæftigelse i.. Budgetlofter, finanspolitisk holdbarhed og hængekøjen Vismændene vurderer, at finanspolitikken og de offentlige udgifter overholder de grænser og de mange regler, der er sat op nu og i årene frem mod. Vi holder os således inden for de kritiske grænser frem mod, vi overholder budgetlofterne, og finanspolitikken er lidt mere end langtidsholdbar. Oven i købet er holdbarhed og offentlig saldo mærkbart forbedret fra sidste års fremskrivning, hvorfor
de langsigtede offentlige finanser tegner stærkere end vurderet tidligere. Den offentlige saldo forventes dog til næste år at vise et underskud på. Dermed ligger saldoen næste år præcis på EU's kritiske grænse. Renses saldoen for de særlige poster som PAL-skat, fremrykket pensionsbeskatning, pensionspakken og nordsøindtægterne, var der sidste år en underliggende forværring af den offentlige saldo på hele 8 mia.kr., mens der i år og næste år er en forbedring på knap 7 og godt mia.kr. I lyset af at beskæftigelsen sidste år steg med omkring. personer, virker den underliggende forværring af saldoen sidste år mere end bemærkelsesværdig et forhold der desværre ikke er behandlet i rapporten. Modelbaserede tommelfingerregler tilsiger, at. flere i beskæftigelse kan forventes at forbedre den offentlige saldo med mellem 9 og mia.kr. afhængig af, om der regnes rent på effekten af flere i beskæftigelse og færre på overførsel, eller man også medregner effekten af det efterspørgselstræk, der skaber den øgede beskæftigelse. Med knap. flere i beskæftigelse i år og godt 5. flere i beskæftigelse næste år, trukket af både eksport, men især af en fremgang i den hjemlige efterspørgsel på, og, pct. synes den underliggende forbedring af DØRs saldo at ligge klart til den pessimistiske side. AE forventer en betydelig stærkere saldo og vil heller ikke blive overrasket, hvis der senere kommer en opjustering af den offentlige saldo i, hvormed niveauet for i år og de kommende år også løftes. Vismændene har igen fokus på de offentlige investeringer, der mod forventning er blevet opjusteret de senere år et forhold der kan være kritisk, fordi de ikke er en del af den omfattende offentlige udgiftsstyring. Vismændene efterlyser her en strammere styring og klare oversigter over, hvad der er på vej, i gang og under afslutning. AE er enig i, at der mangler en detaljeret oversigt over de offentlige investeringer, herunder hvad der er under vejs samt oversigt over potentielle investeringer ud i tid. Det burde lette styringen herunder i konjunktursammenhænge. Vismændene kunne dog med fordel i samme omgang have analyseret konsekvenserne/betydningen af senere års offentlige underforbrug. Vismændene har både på den korte, den mellemlange og den helt lange bane en mærkbart bedre vurdering af den strukturelle saldo end Finansministeriet opgjort efter budgetlovens metode. Vismændene genindfører oven i købet det fulde skattestop fra, kører med højere offentlige forbrugsvækst i de sidste år op mod og har et offentligt investeringshop i årene lige efter. Fulgte man Finansministeriets forudsætninger her, ville der næppe være noget som helst hængekøjeproblem. Det illustreres klart i figur (svarende til figur II.6), hvor skattestoppet fuldt afskaffes fra, hvorved vi kun i ganske få år (8) kommer i konflikt (gennemsnit knap, pc.t af BNP =knap mia.kr) med den kritiske ½ pct. grænse for den strukturelle saldo.
Figur A. DØR s Hængekøje nu og sidste år Figur B. DØR s Hængekøje og FM s - - - 5 9 7 5 9 7 5 55 59 6 67 7 DØR (ekskl. skattestop efter, maj ) DØR (ekskl. skattestop efter, maj 5) 75 - - - - - - - - - 5 9 7 5 9 7 5 55 59 6 67 7 75 KP5 DØR (ekskl. skattestop efter, maj 5) Kilde: AE Vismandsrapporten maj og 5. Anm.: FM= Finansministeriet, KP5=Konvergensprogram 5- Kilde: AE pba. Konvergensprogram 5 og Vismandsrapporten maj 5. Både sammenligningen (se figur A og B) med Finansministeriets strukturelle saldo og den opjustering, der er sket af Vismændenes egen opgørelse det seneste år, understreger den usikkerhed, der ligger i beregningen. Med den vægt den strukturelle saldo har i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik og i den økonomiske debat vil det være ønskværdigt med en fuldstændig redegørelse af de forskelle af forudsætninger, der ligger bag de forskellige opgørelser og de revisioner, der ligger. Det gælder både på den korte og den lange bane. Hvis det er som i sidste års fremskrivning, hvor DREAM slippes gradvis løs efter, så stiger de offentlige investeringer svarende til ½ fra -5. Uden denne stigning som alene skyldes en teknisk overgang mellem forskellige modeller er der ikke længere noget hængekøjeproblem. Denne usikkerhed bør generelt sættes i forhold til de meget mekaniske regler og grænser, der ligger for de offentlige finanser et forhold, der taler for større fleksibilitet. I lyset af den senere tids fokus på den finanspolitiske hængekøje har Vismændene meget oplagt sat fokus på denne problematik igen. Den såkaldte hængekøje skyldes især to faktorer: Faldende provenu fra Nordsøen samt at der er stor forskel på de generationer, der er inden henholdsvis uden for de arbejdsdygtige aldre. Med en svagt overholdbar finanspolitik og et enormt skjult skatteaktiv i form af udskudte pensionsskatter konkluderer Vismændene (ligesom i analysen fra foråret ), at hængkøjen mere er et juridisk problem end et økonomisk problem. Løsningen er ifølge vismændene fortsat få ændret EU's finanspolitiske grænser i en mere fleksibel retning, der tager hensyn til den forskellige finanspolitiske indretning i de forskellige lande, herunder det danske pensionsguld. Hvis ikke vi kan få ændret de finanspolitiske regler herunder i budgetloven, foreslår Vismændene at fremrykke beskatningen af ratepensioner, når vi begynder at nærme os hængekøjetidspunktet. Ved kun at fremrykke beskatningen på dele af pensionssystemet sikres, at vi undgår hængekøjen, og at de enkelte generationers samlede skattebetaling og deres nettobidrag til det offentlige over livet ikke ændres. Samtidig peger Vismændenes analyse på, at det har generationsmæssige fordelingsmæssige konsekvenser, hvis man vil løse hængekøjeproblematikken med de sædvanlige håndtag: nye reformer, offentlige besparelser eller skattestigninger. Sker det, tager man fra nogle generationer og giver til de fremtidige generationer. Populært sagt afleveres der dermed en check i børneværelset. Da de fremtidige generationer ifølge Vismændene i forvejen forventes at være nettobidragsnydere for de offentlige kasser og samtidig bliver markant mere velstående, kan man med rette stille spørgsmålstegn ved, om de fremtidige generationer har fortjent at få yderligere en check fra velfærdssamfundet?
AE er enig i, at man bør arbejde på at få ændret de finanspolitiske grænser, så de i højere grad matcher de forskellige landes indretning og finanspolitiske holdbarhedssituation. Alternativt at vi kan indregne betydningen af vores pensionsformue i de offentlige finanser. Er det umuligt, anser vi det også for en fornuftig løsning at fremrykke dele af pensionsbeskatningen. For at mindske uhensigtsmæssig anvendelse kunne man med fordel binde provenuet herfra i en fond. Yderområder i Danmark I rapporten afgrænses yderområder alene ud fra en geografisk definition. Har medianborgen i kommunen mere end ½ times kørsel til nærmeste by med mere end 5. indbyggere defineres kommunen som yderkommune. Med den anvendte afgrænsning er 5 kommuner defineret som yderområder, svarende til hver tredje kommune i Danmark og samlet bor der bor knap ½ mio. mennesker i yderområderne. Ifølge Vismændene er yderområderne generelt kendetegnet ved relativ lav erhvervsindkomst, og Vismændene finder, at denne lavere gennemsnitlige erhvervsindkomst ikke alene kan forklares med erhvervsstrukturen og de beskæftigedes personlige karakteristika, men at den korrigeret for disse forhold stadig ligger 8-9 pct. lavere end resten af landet. Derudover er yderområderne kendetegnet ved, at befolkningstallet er faldet de seneste år, uddannelsesniveauet er lavere, der er flere tomme boliger og boligpriserne er lavere end i resten af landet. AE vil gerne kvittere for, at der i rapporten er fokus på yderområderne i Danmark og social mobilitet. At der er store udfordringer i nogle yderområder i Danmark kommer f.eks. til udtryk med faldende befolkningstal i yderområderne og stigende forskel i boligpriserne mellem yderområder og bykommunerne. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil affolkningen af yderområderne fortsætte frem over, hvilket vil forstærke disse tendenser i fremtiden. Den tekniske afgrænsning af yderområder i rapporten alene ud fra afstanden til nærmeste større by giver dog nogle udfordringer. Således er det overraskende, at kommuner som f.eks. Viborg, Holstebro og Billund er med i gruppen af yderkommuner. Generelt giver den store gruppe af yderkommuner en relativt uensartet gruppe af kommuner, som har meget forskellige udfordringer. Eksempelvis er de tre førnævnte kommuner kendetegnet ved relativ høj erhvervsfrekvens, relativ lav arbejdsløshed, få tomme boliger og har haft en befolkningstilvækst i perioden 8-. Helt omvendt forholder det sig for eksempelvis Lolland-Falster, Langeland og Bornholm som også er med i gruppen af yderkommuner med den anvendte definition. Den store gruppe af meget uens kommuner i definitionen af yderområder giver også nogle udfordringer i konklusionen af analyserne, da kommunerne netop står overfor meget forskellige udfordringer. Vismændene analyserer indkomst- og uddannelsesmobilitet for hhv. yderområderne og resten af Danmark. I rapporten konkluderes det, at børn der er vokset op i yderområderne har lige så gode muligheder i voksenlivet som børn, der er vokset op i andre dele af landet. I analysen er der yderkommuner som er blandt de kommuner med den laveste grad af uddannelsesmobilitet og yderkommuner som har den højeste grad af uddannelsesmobilitet mellem forældre og børn. Vismændene viser, at mange af de yderkommuner, hvor relativt få børn af ufaglærte forældre også selv bliver ufaglærte, ligger i Vest- og Nordvestjylland, mens mange af de yderkommuner, hvor relativt mange børn med ufaglærte forældre også selv bliver ufaglærte, ligger på Vestsjælland samt Lolland-Falster. 5
Resultaterne om uddannelsesmobilitet stemmer godt overens med de undersøgelse AE tidligere har lavet på området, der også har vist, at mange af de vestjyske kommuner er relativt gode til at sikre de unge får en uddannelse selvom de er opvokset i en familie med ufaglærte forældre. Omvendt har analyserne vist, at den sociale arv er sværere at bryde i de vest- og sydsjællandske kommuner. At der ses på yderområderne under ét, dækker derfor over en relativ stor spredning mellem disse typer af kommuner. Samme forhold gør sig gældende, når man ser på bykommunerne. I de store byer er der også stor forskel mellem boligområderne, som kan være meget polariserede. AE finder det derfor afgørende, at se på polariseringen i det hele taget, og ikke kun se på yderområder afgrænset alene ud fra en geografisk definition. Denne pointe er illustreret i figur, hvor andelen af 5-årige mønsterbrydere er opgjort på den kommune, hvor de 5-årige boede, da de afsluttede 9.klasse. Af figuren ses det, at det især er på Sjælland samt Lolland- Falster, at mange sidder fast i negativ social arv, mens flere bryder den negative sociale arv i Jylland og på Fyn. Områder som også er blandt de bedste kommuner til at skaffe praktikpladser til de unge. Figur. Andel mønsterbrydere fordelt på bopælskommune, Andel mønsterbrydere, Skagerak Hjørring Frederikshavn 7-5 ( kommuner) 5-5 ( kommuner) 5-6 ( kommuner) 6-8 (6 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Viborg Grenaa Herning Ringkøbing Århus Helsingør Vejle Kalundborg Samsø Holbæk København Esbjerg Kolding Odense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm: Kommunen er den kommune den 5-årige boede i som 6-årig, dvs. i. Af diskretionshensyn er Læsø, Ærø, Samsø og Fanø udeladt af analysen. Andel mønsterbrydere er her defineret som andelen af de 5-årige, hvis forældre var ufaglærte, da den 5-årige var 6 år, som har fuldført enten en gymnasial, erhvervs - eller videregående uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Vismændene nævner i rapporten, at afstanden til uddannelsesinstitutionerne kan være en barriere i forhold til, at unge i yderområderne gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tidligere undersøgelser som AE har foretaget viser, at unge med svag baggrund ofte klarer sig dårligere, når de har langt til nærmeste 6
ungdomsuddannelsesinstitution. Det at have langt til nærmeste ungdomsuddannelsesinstitution har således vist sig at være en risikofaktor, hvis man samtidig er sårbar. En anden af rapportens konklusioner er, at man ikke kan forvente, at indkomsten i yderområderne kommer på niveau med resten af landet, hvis der fortsat er store forskelle i uddannelsesniveauet mellem områderne. Det er et meget vigtigt fokusområde og pointerer vigtigheden af, at sikre uddannelsesudbud uden for de store byer. AE kortlagde forrige år uddannelsesmulighederne rundt om i landet på det korte- og mellemlange videregående niveau. I særdeleshed mangler der uddannelsesmuligheder rettet imod den private sektor, og særligt inden for de tekniske fag på Sjælland uden for Københavnsområdet. At der mangler uddannelsesmuligheder på Sjælland uden for hovedstadsområdet kan måske være en del af forklaringen på, at forholdsvis mange unge på Sjælland står uden uddannelse, og at det er sværere for unge fra selvsamme område at bryde den negative sociale arv. At placere et uddannelsessted i yderområderne vil netop give de afsmittende effekter som Vismændene nævner i rapporten. Det vil give arbejdspladser, og være med til at sikre en veluddannet arbejdskraft i områderne. At sikre videregående uddannelsesmuligheder i hele landet ville samtidig være en meningsfuld måde at flytte statslige arbejdspladser på, da disse uddannelsesinstitutioner netop er statslige. Det er efter AE's opfattelse uheldigt, at taxameterfinansieringen af uddannelsesinstitutionerne betyder, at det er driftsøkonomiske - og ikke samfundsøkonomiske - hensyn, der afgør den geografiske placering af uddannelsessteder. Dette kunne løses ved, at en del af finansieringen afhænger af, hvor uddannelsen fysisk er placeret. Udover fokus på uddannelse er et andet sted, hvor der kan sættes ind for at hjælpe de yderområder, som sakker bagud fra resten af Danmark at fokusere på en erhvervspolitik, der kan skabe job uden for storbyområderne. Vi skal især have fokus på at skabe flere arbejdspladser inden for industri og håndværk samt sikre praktikpladser. Og derudover er det nødvendigt, at mulighederne for voksen- og efteruddannelse konstant forbedres. Især de ufaglærte, men også de faglærte skal have gunstige muligheder og vilkår for at opkvalificere sig og dermed forbedre deres jobchancer også i de mest udsatte yderområder. Endelig kan pendlermulighederne forbedres for familier med lange transportafstande mellem hjem og arbejde. Det er altså en række tiltag, der kan være med til at værne om sammenhængskraften og sikre, at også de mest udsatte områder i Danmark får en håndsrækning, således at Danmark ikke knækker. Se Fordeling og Levevilkår kap.- 5 & 6. Se analysen Mangel på uddannelser rettet mod den private sektor på Sjælland fra 5/8 på www,ae,dk. 7