Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor mangfoldige og fleksible læringsmiljøer udfordrer den enkelte elevs potentiale for optimal læring. hvor den enkelte elev lærer at bidrage til læringsfællesskabet I forbindelse med anvendelsen af holddannelse i praksis, gælder det: at holddannelse praktiseres som en naturlig del af skoleårets planlægning. at holddannelse er et supplement til klasseundervisningen, og at eleverne fortsat skal have en væsentlig tilknytning til deres stamklasse. at holddannelsen skal give mening for elevernes læring, og strukturen skal være tydelig og overskuelig - fx kan strukturen sikres ved længerevarende perioder med samme lærer/pædagog at holdene dannes ud fra mange forskellige kriterier; faglighed, sociale parametre, køn, læringsstile mv. at der i elevernes skema skabes mulighed for holddannelse på tværs af klassen/årgangen - evt. på tværs af afdelingen og afdelinger. at årgangsteamet indtænker skolens ressourcepersoner. at holddannelsen kan varetages af en lærer/pædagog pr. klasse - eller ved at teamet prioriterer, at tilføre ekstra ressource fra teamets samlede tid til undervisning. 1
Retningslinjer for læsebånd - et element i Finderuphøj Skoles praksis, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for læsebånd på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor læsning bidrager til at skabe rammer for en bevidst kommunikerende kultur på tværs af sociale verdener, faglighed og alder mv. hvor læsning i de enkelte fag understøtter tilegnelsen af viden i alle fag hvor den daglige læsetræning styrker den enkelte elevs læseudvikling. I forbindelse med anvendelsen af læsebånd i praksis, gælder det: at dagen planlægges med 20 min læsning hver dag. at læsebåndet både sætter fokus på læseglæde, fordybelse og på faglig læsning i alle fag at faglærerne underviser i faglig læsning i alle fag at øge trivslen ved at skabe en rolig stund i skoledagen, hvor eleverne kan opleve nærvær og træne fokuseret opmærksomhed. (finde ro i eget selskab) at udbygge sociale relationer - fx ved læsemakkere og ved at dele læseoplevelser. at vi indtænker i årsplanen, hvorledes vi vil anvende læsebåndet og læsningen til at skabe bro mellem årgange og mellem almen- og specialafdelingen. 2
Retningslinjer for motion og bevægelse - et nyt fagligt område i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, - eleverne skal have 45 minutters motion og bevægelse hver dag Retningslinjerne for motion og bevægelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor en bred vifte af bevægelsesformer understøtter barnets læring i alle fag og sammenhænge. hvor motion og bevægelse fremmer elevernes motivation og sundhed. hvor eleverne bruger og mærker sin krops muligheder. I forbindelse med anvendelsen af motion og bevægelse i praksis, gælder det: at motion og bevægelse medtænkes som en del af den faglige undervisning at lærere/pædagoger bevæger sig sammen med eleverne at bevægelse i undervisningen kunne indeholde fx: o musik og sanglege, bogstavløb, hentediktat, fluesmækker, gæt og grimasser, edderkoppen, hoppe tabeller, måle fysiske ting, skattejagt, stjerneløb mv. at skolen deltager i Aktiv Danmark rundt og er repræsenteret ved lokale sportsarrangementer at personalet videndeler i forhold til idéer og indhenter inspiration udefra - fx DGI, DIF, juniorledere 3
Retningslinjer for understøttende undervisning - et nyt fagligt område i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for understøttende undervisning har til formål at understøtte hvor den understøttende undervisning er fleksibel og varieret hen over skoleåret og i den enkelte skoleuge. hvor samarbejdet mellem faggrupperne sikrer, at det hele barn ses - med henblik på den enkelte elevs faglighed, trivsel og alsidige personlige udvikling i læringsfællesskabet hvor vi i den understøttende undervisning kan drage omsorg for den enkelte elevs læringsparathed. hvor forældrene forpligtes på samarbejdet omkring den enkelte elevs udvikling og generelle trivsel I forbindelse med anvendelsen af understøttende undervisning i praksis, gælder det: at undervisningen tilpasses klassens el. årgangens aktuelle behov for hhv. faglig eller social læring. at eleverne individuelt arbejder med egen selvforståelse og personlige udvikling at undervisningen understøtter TOPI-handleplanerne for de enkelte elever i gul og rød position. o Sikre elevernes læringsparathed i forhold til de basale behov at årgangsteamet anvender og veksler mellem de faglige og pædagogiske ressourcer på baggrund af pædagogiske og didaktiske overvejelser. at skoleårets planlægning veksler mellem praktiske, kreative og handlingsprægede didaktikker at forældrene er biddrager og fungerer som vigtige samarbejdspartnere og ressourcer i forhold til den understøttende undervisning. o Fx skole på job o Ekskursioner/arrangementer at vi indtænker i årsplanen, hvorledes vi vil anvende den understøttende undervisning til at skabe bro mellem årgange og mellem almen- og specialafdelingen. 4
Retningslinjer for faglig fordybelse - et nyt fagligt område i skolereformen, der har betydning for elevernes motivation, læringsparathed og faglige niveau. - eleverne skal tilbydes 2 timers lektiehjælp og faglig fordybelse hver uge. Retningslinjerne for faglig fordybelse har til formål at understøtte hvor lektiehjælp og faglig fordybelse er tilpasset og styrker den enkelte elevs sociale, faglige og personlige kompetencer hvor varierede og differentierede kurser og workshops tilbydes hvor der arbejdes på tværs og skabes bro mellem årgange og mellem almen- og specialafdelingen. I forbindelse med anvendelsen af faglig fordybelse i praksis, gælder det: at vi tilbyder undervisning på tværs af klasser og årgange samt mellem almen- og specialafdelingen at vi tilpasser undervisningen den enkelte elevs behov at vi tages hensyn til elevernes relationer til lærerne/pædagogerne at vi tilbyder faglige kurser at vi tilbyder workshops, der understøtter personlige og sociale kompetencer, fx: o omgangstone, selvtillid, selvværd, empati, hygiejne, respekt, ansvarlighed at vi tilbyder styrkelse/fordybelse i forhold til det mentale, fx: mindfullness, afspænding, massage at lektiehjælpen og den faglige fordybelse skal give mening for elevernes læring, og strukturen skal være tydelig og overskuelig. at forældrene er vigtige samarbejdspartnere, der deltager i beslutningen i forhold til kurser og workshops NB: Den 19. maj diskuteres begrebet lektier i personalegruppen, og der træffes her beslutning om, i hvilken grad, at eleverne har hjemmearbejde. 5
Retningslinjer for IT og digitale kompetencer i alle fag - et nyt fagligt område i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder og læring. Retningslinjerne for IT og digitale kompetencer i alle fag har til formål at understøtte hvor IT er en integreret del af undervisningen i alle sammenhænge og fag i forbindelse med: o tværfagligt projektarbejde, kreativitet og innovation, problemløsning samt informations- og kommunikationskompetencer. hvor elevgruppens mangfoldighed og viden understøtter den daglige undervisning hvor IT anvendes, som et redskab til at fremme elevernes læring I forbindelse med anvendelsen af IT og digitale kompetencer i alle fag i praksis, gælder det: at IT inddrages som en naturlig del af undervisningen i alle fag tænkes som en mulighed i pauser og frikvarterer at fagteamene styrker og videndeler om anvendelse af IT i alle fag at vi styrker elevernes forståelse for og kritisk stillingstagen til adfærd på internettet og de sociale medier via undervisning i netetik at animation anvendes som læringsværktøj at spil anvendes som læringsværktøj at vi lærer eleverne at forholde sig kritisk i forhold til informationssøgning at lærer/pædagoger tilbydes fælles kompetenceløft i forhold til brugen af interaktive whiteboards og aktuelle læringsplatforme. at skolens elektroniske beholdning gradvist udbygges efter kommunes IT-politik: o tablets i indskolingen o pc er på mellemtrinnet o BYOD i udskolingen - Bring your own device 6
Retningslinjer for evaluering - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for evaluering i alle fag har til formål at understøtte hvor vi praktiserer en sammenhængende evalueringskultur, der vægter det fremadrettede perspektiv - altid med fokus på en forbedret hvor TOPI og klassetrivselsundersøgelse danner rammen om den enkelte elevs trivsel. hvor forældre er vigtige aktører, når elevernes sociale og faglige læringsmål fastsættes. I forbindelse med anvendelsen af evaluering i praksis, gælder det: at vi bruger TOPI, og udfylder trivselsskemaer 3 gange årligt, med op følgende analyse og handleplan på børn i gul eller rød position. at vi evaluerer klassens samlede trivsel ved hjælp af klassetrivsel.dk at vi anvender faglige test i henhold til skolens evaluerings plan, i specialafdelingen laves faglige test tilpasset den enkelte elev. o De faglige test og den løbende evaluering danner ramme for den enkelte elevs faglige udvikling. at vi i elevplanerne med afsæt i den enkelte elevs trivsel og faglighed fastsættes sociale og faglige læringsmål o Elevplanerne udarbejdes i dialog med forældrene o Eleverne inddrages i udarbejdelse af faglige og sociale læringsmål at vi evaluerer på proces frem for produkt - 10% status og 90 % fremadrettet at vi forventningsafstemmer evalueringsformen med forældrene o evalueringen foregår i et gensidigt forpligtende samarbejde mellem skole og hjem o skolen stiller krav til forældrenes deltagelse i proces og dagligt arbejde i forbindelse med elevernes læringsmål og sociale mål. 7