Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk URL: http://www.sst.dk/nyheder/tidsskrifter/nyetal/index.asp Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 1

Cancerregisteret 1999 31.348 nye kræfttilfælde i 1999. 14.964 mænd og 16.384 kvinder I 1999 blev der i Cancerregisteret registreret i alt 31.348 nye tilfælde af kræft i Danmark. Af disse blev i alt 14.964 tilfælde registreret hos mænd og 16.384 hos kvinder. Standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 1980 var der for mænd 582 tilfælde pr. 100.000 personer og for kvinder 512. Set over en 10 års periode er antal af nye kræfttilfælde for både mænd og kvinder stigende frem til 1999, også når der tages hensyn til befolkningens alderssammensætning. Tendensen for de enkelte sygdomme er imidlertid varierende. De fleste sygdomme har en let stigende tendens, mens nogle sygdomme er stagnerende og andre har en faldende tendens. For mænd ses en stigning i antallet af anden hudkræft. Blodkræft er over hele perioden stagnerende. Tendensen for lungekræft er over hele perioden faldende, om end den aldersstandardiserede rate i 1999 er den samme som i 1998. For kvinder ses over hele perioden en fortsat stigende tendens i brystkræft. Endvidere ses stigende tendens i antallet af anden hud- og lungekræft, også når der tages hensyn til befolkningens alderssammensætning. Livmoderhalskræft var i begyndelsen af perioden faldende, men synes nu at stagnere. Tendensen for de øvrige kræftsygdomme er kun let stigende eller stagnerende. Figur 1 og 2 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde fra 1990 til 1999 i henholdsvis absolutte tal og som standardiserede rater. Tabel 4 til 7 angiver tallene svarende til søjlediagrammerne. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 2

Figur 1. Antal nye kræfttilfælde 1990-1999 fordelt på mænd og kvinder 18000 16000 14000 12000 10000 8000 Mænd Kvinder 6000 4000 2000 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Figur 2. Antal nye kræfttilfælde 1990 1999 pr. 100.000 indbyggere, standardiseret til DK-80 700 600 500 400 300 Mænd Kvinder 200 100 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Tabel 1 og 2 viser de ti hyppigste kræftformer for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper i absolutte tal. Kræftformerne er grupperede efter ICD-7 klassifikationen. En nærmere beskrivelse af disse grupper vil man kunne finde sammen med de mere detaljerede data i Cancer Incidence in Denmark 1999 som udgives af Sundhedsstyrelsen i serien Sundhedsstatistikken 2003. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 3

Tabel 1: De ti hyppigst forekommende kræftformer for mænd 1999 Mænd 0-14 15-29 30-44 45-59 60-74 75+ Total Anden hud - 12 145 643 1 041 953 2 794 Lunge - 2 34 376 990 573 1 975 Blærehals - - 2 130 732 896 1 760 Tyk- og endetarm 1 3 33 290 723 679 1 729 Urinblære 1 1 24 209 546 463 1 244 Hjerne, hinder og nerver 34 36 48 146 122 70 456 Blodkræft ( leukæmi ) 20 15 27 86 142 146 436 Nyre og øvrige u rinveje 4 1 18 93 190 121 427 Modermærke, hud - 23 59 140 118 78 418 Lymfeknude, non-hodgkin 6 11 40 108 135 100 400 Øvrige 21 128 275 818 1 213 870 3 325 Alle 87 232 705 3 039 5 952 4 949 14 964 Tabel 2: De ti hyppigst forekommende kræftformer for kvinder 1999 Kvinder 0-14 15-29 30-44 45-59 60-74 75+ Total Bryst - 11 353 1 321 1 246 845 3 776 Anden hud 1 25 202 712 822 1 081 2 843 Tyk- og endetarm 2 3 45 231 645 796 1 722 Lunge - - 36 324 769 386 1 515 Æggestok 1 11 46 181 244 136 619 Livmoder - 3 22 160 265 154 604 Modermærke, hud - 38 97 154 125 126 540 Hjerne, hinder og nerver 28 23 63 129 161 108 512 Livmoderhals - 32 131 109 96 59 427 Urinblære - 2 6 61 182 160 411 Øvrige 30 56 184 616 1 168 1 361 3 415 Alle 62 204 1 185 3 998 5 723 5 212 16 384 De hyppigste kræftformer Alder på diagnosetidspunkt De ti hyppigste kræftformer i 1999 udgøres af de samme sygdomme som i 1998 for både mænd og kvinder. Sygdommenes indbyrdes placering er dog ændret lidt. Blandt mænd er kræft i blærehalskirtlen fra at have været 4. hyppigst nu 3. hyppigst, og leukæmi er fra at være den 9. hyppigste kræftform nu den 7. hyppigste. Hos kvinderne er modermærkekræft i 1999 nu 7. hyppigst i stedet for at være den 8. hyppigste kræftform. Den indbyrdes placering for resten af sygdommene er uændret. Af tabel 1 og 2 fremgår, udover den generelle tendens til at kræft især rammer de ældre aldersgrupper, også, at børn især rammes af svulster i hjerne og nervesystem, i lymfesystemet (non-hodgkin lymfom) og i bloddannende væv (leukæmi). Antallet totalt af non-hodgkin lymfomer (344) og leukæmi (309) er for kvinder på hhv. en 12. og en 13. plads og fremgår derfor ikke af tabellen. Mænd under 45 år rammes især af kræft i testikler, hjerne og nervesystemssvulster og modermærkekræft. Testikelkræft, som er sjældent forekommende hos ældre mænd, udgør talmæssigt for få til at komme med i tabellen. Hos de yngre kvinder er de hyppigste kræftformer brystkræft, livmoderhalskræft og modermærkekræft, foruden tumorer i hjerne og nervesystem. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 4

Anden hudkræft end modermærkekræft er hyppig hos begge køn og med stigende forekomst med alderen. Denne kræftform domineres helt overvejende af basocellulært carcinom, der kun yderst sjældent er livstruende. Blandt de livstruende kræftformer for de over 60-årige er kræft i bryst hos kvinder og kræft i blærehalskirtel hos mænd de hyppigste kræftformer, efterfulgt af kræft i tyk- og endetarm og lunger. Landsfordelingen I bilagstabel 1 og 2 findes det absolutte antal og de standardiserede rater for de ti hyppigste kræftformer fordelt på amterne og Københavns- og Frederiksbergs kommuner opdelt efter køn. Da det drejer sig om relativt små tal, når de enkelte kræftformer deles ud på 16 amter og kommuner, kan der opstå ret store forskelle sammenlignet med tidligere år. Man skal derfor være varsom med at fortolke de små tal og sammenligne, også selv om tallene er standardiserede. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 5

Kilder og metode Indsamling af data Indsamling af oplysninger om nye kræfttilfælde sker i henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v.. Anmeldelserne foretages på en speciel blanket og samles efter CPR-nummer i Cancerregisteret. Ved samkørsel med Landspatientregisteret findes endnu ikke anmeldte tilfælde, og der udsendes forespørgsler om disse tilfælde. Ved samkørsel med Dødsårsagsregisteret og efterfølgende forespørgsler findes yderligere ca. 3 procent af et års nye kræfttilfælde. Cancerregisteret er et incidensregister, hvilket betyder, at årsopgørelsen viser antal nye kræfttilfælde i året og ikke antal personer, som har fået kræft. Samme person kan således være repræsenteret flere gange. I opgørelsen for 1999 er de 31.348 tilfælde fordelt på 30.165 personer heraf 14,289 mænd og 15,876 kvinder. Af disse, havde 4.434 personer været registreret tidligere i Cancerregisteret med en anmeldelsespligtig sygdom. Disse personer tegnede sig for i alt 4.404 tumorer svarende til ca. 14 procent af incidensen. Således var der i 1999 i alt 26.465 personer, der første gang fik registreret en tumor. Ser man på grundlaget for diagnoserne i Cancerregisteret, gælder for cancer incidensen 1999, at ca. 1 procent flere tumorer er histologisk verific e- rede sammenlignet med 1998. I tabel 3 er vist hvor mange nye kræfttilfælde, som tilføres en årgang i de næst følgende år. De største ændringer sker inden for de nærmeste år efter en årgangs offentliggørelse. Standardisering Kræft er en sygdom, som optræder med stigende hyppighed med stigende alder. Derfor vil en relativ øgning af antallet af ældre betyde flere kræfttilfælde. For at kunne sammenligne både over tid og geografiske områder kan tallene standardiseres, hvorved der korrigeres for forskelle i befolkningssammensætning og ændringer i denne. Tabellerne ses derfor sta n- dardiserede til den danske befolkningssammensætning i 1980 (DK-80). Tabel 3: Nye kræfttilfælde tilført årgange efter første offentliggørelse og årgangenes udgangsværdi 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 1990 27 182 1991 100 27 167 1992 136 651 28 507 1993 30 81 254 27 836 1994 63 90 276 652 28 379 1995 30 47 57 138 661 28 295 1996 42 44 74 104 260 696 28 222 1997 29 58 51 72 137 281 1 230 29 657 1998 24 30 22 34 57 84 136 635 30 666 1999 11 11 19 34 51 80 128 189 566 31 348 Total 27 647 28 179 29 260 28 870 29 545 29 436 29 716 30 481 31 232 31 348 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 6

Udviklingen i kræfttilfælde 1990-1999 Udviklingen de sidste 10 år Tabel 4 til 7 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde 1990 1999 med udgangspunkt i de ti kræftformer, som optrådte hyppigst i 1999. Af tabel 4 og 5 fremgår de absolutte antal og af tabel 6 og 7 de aldersstandardiserede rater. For mænd er der for alle kræftformer med undtagelse af lungecancer og blodkræft set over 10 års perioden en mere eller mindre stigende tendens frem til 1999. En mere markant stigning ses for anden hudkræft. For lungekræft er tendensen over hele perioden faldende. Samme tendens ses for de standardiserede rater. Blodkræft er set over hele perioden stagnerende. For kvinder er der set over hele perioden en stigning i antal tilfælde af brystkræft, anden hud og lungekræft, også når der tages hensyn til befolkningens alderssammensætning. De øvrige kræftformer ses let stigende eller uforandrede. Tabel 4: De ti hyppigste kræftformer i 1999 for mænd, og de samme kræftformer i årene 1990 1998. Antal nye tilfælde pr. år Mænd 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Anden hud 2 311 2 317 2 531 2 321 2 447 2 573 2 587 2 780 2 726 2 794 Lunge 2 050 2 031 2 100 2 089 2 094 2 042 1 975 2 033 1 961 1 975 Blærehalskirtel ( prostata) 1 517 1 540 1 526 1 457 1 422 1 392 1 525 1 588 1 730 1 760 Tyk- og endetarm 1 565 1 579 1 667 1 717 1 697 1 556 1 643 1 663 1 735 1 729 Urinblære 1 134 1 212 1 196 1 250 1 207 1 126 1 153 1 212 1 263 1 244 Hjerne, hinder og nerver 403 382 412 388 389 451 431 462 482 456 Blodkræft ( leukæmi ) 371 385 388 349 390 386 363 383 391 436 Nyre og øvrige urinveje 373 372 428 391 404 362 413 396 407 427 Modermærke, hud 340 330 330 346 383 423 383 394 393 418 Lymfeknude, non-hodgkin 354 357 374 343 380 395 399 393 381 400 Øvrige 3 007 3 087 3 130 3 140 3 313 3 285 3 321 3 289 3 409 3 325 Alle 13 425 13 592 14 082 13 791 14 126 13 991 14 193 14 593 14 878 14 964 Tabel 5: De ti hyppigste kræftformer i 1999 for kvinder, og de samme kræftformer i årene 1990 1998. Antal nye tilfælde pr. år Kvinder 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Bryst 2 970 3 189 3 491 3 261 3 345 3 407 3 590 3 589 3 694 3 776 Anden hud 2 214 2 212 2 436 2 474 2 521 2 652 2 675 2 747 2 773 2 843 Tyk- og endetarm 1 689 1 637 1 691 1 638 1 697 1 676 1 602 1 817 1 812 1 722 Lunge 1 120 1 172 1 154 1 251 1 392 1 338 1 336 1 441 1 449 1 515 Æggestok 535 618 606 583 586 599 574 586 620 619 Livmoder 678 611 653 674 623 609 585 582 581 604 Modermærke, hud 479 435 480 462 539 575 494 506 476 540 Hjerne, hinder og nerver 404 440 415 437 447 444 485 464 575 512 Livmoderhals 540 517 532 470 488 490 479 428 425 427 Urinblære 395 406 411 417 432 368 382 407 426 411 Øvrige 3 198 3 350 3 309 3 412 3 349 3 287 3 321 3 321 3 523 3 415 Alle 14 222 14 587 15 178 15 079 15 419 15 445 15 523 15 888 16 354 16 384 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 7

Tabel 6: De ti hyppigste kræftformer i 1999 for mænd, og de samme kræftformer i årene 1990 1998. Antal nye tilfælde pr. år pr. 100.000 indbyggere, standardiseret til DK-80 Mænd 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Anden hud 94 94 102 92 97 101 101 108 105 106 Lunge 86 85 87 87 86 84 81 83 79 79 Blærehalskirtel (prostata) 64 64 63 60 59 57 63 65 71 71 Tyk- og endetarm 65 65 69 70 70 63 66 67 69 68 Urinblære 47 50 49 51 49 46 47 49 50 49 Hjerne, hinder og nerver 16 15 16 16 15 17 16 17 18 17 Blodkræft ( leukæmi ) 15 16 16 14 16 15 14 15 15 17 Nyre og øvrige urinveje 15 15 17 16 16 15 16 16 16 17 Modermærke, hud 13 13 13 13 15 16 14 15 15 15 Lymfeknude, non-hodgkin 14 14 15 14 15 15 15 15 14 15 Øvrige 122 125 125 125 132 129 130 128 132 127 Alle 551 555 572 558 569 559 565 578 584 582 Tabel 7: De ti hyppigste kræftformer i 1999 for kvinder, og de samme kræftformer i årene 1990 1998. Antal nye tilfælde pr. år pr. 100.000 indbyggere, standardiseret til DK-80 Kvinder 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Bryst 98 106 116 107 110 112 116 116 118 120 Anden hud 70 69 75 76 77 82 82 84 83 84 Tyk- og endetarm 51 50 51 49 51 50 48 55 53 51 Lunge 39 40 39 43 48 45 45 49 49 51 Æggestok 18 21 21 20 20 20 19 19 20 20 Livmoder 23 21 22 23 21 21 19 19 19 20 Modermærke, hud 16 15 16 16 18 19 17 17 15 17 Hjerne, hinder og nerver 14 16 14 16 15 15 17 16 20 17 Livmoderhals 19 18 18 16 17 17 16 14 14 14 Urinblære 13 13 13 13 14 11 12 12 13 13 Øvrige 101 105 102 107 103 102 104 101 108 104 Alle 462 472 490 484 493 496 495 502 513 512 Anden hudkræft Brystkræft Tyktarms- og endetarmskræft Anden hudkræft end modermærkekræft er den hyppigste, respektive næsthyppigste kræftform hos henholdsvis mænd og kvinder, og antal tilfælde har været stigende igennem perioden. Denne gruppe indeholder overvejende svulster af typen basocellulært carcinom, der især breder sig lokalt og sjældent metastaserer. Til gengæld er det almindeligt, at den samme person får flere svulster af samme type over årene. Dette fænomen afspejles imidlertid ikke i Cancerregisterets opgørelse, hvor hver type hudkræft kun registreres én gang hos hver patient. Brystkræft er stadig den hyppigste kræftform hos kvinder. Over hele perioden ses en fortsat stigning. Kræft i tyk- og endetarm indtager som sidste år tredjepladsen hos kvinder, men er for mænds vedkommende faldet til en fjerdeplads. Over den sidste 5 års periode ses en stagnation i incidensen hos mænd, og måske en let faldende tendens hos kvinder. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 8

Lungekræft Urinblære Kræft i blærehalskirtlen prostatakræft Svulster i hjerne, hjernehinder og nerver Lungekræft er en stor sygdomsgruppe hos både mænd og kvinder, og rammer især midaldrende og ældre. For mænd er forekomsten af nye tilfælde toppet for ca. 10 år siden, og tendensen har siden været faldende, dog ses nu en opbremsning i den faldende tendens. For kvinder derimod er antallet af lungekræfttilfælde fortsat stigende. Antallet af tumorer i blæren ligger på samme niveau gennem tiårs perioden for både mænd og kvinder. Opgørelsen omfatter såvel godartede som ondartede svulster. Hos mænd ses over en 10 års periode en fortsat let stigning i antal tilfælde af prostatakræft. Svulster i hjerne, hinder og nerver omfatter såvel benigne som maligne tumorer. Over en 10 års periode ses forekomsten uændret. Modermærkekræft hud Antal tilfælde af modermærkekræft har vist jævn stigning for begge køn med en tredobling for mænd og mere end en fordobling for kvinder i perioden 1971 til 1995. Der synes igennem den senere årrække at være stagnation i antal tilfælde af modermærkekræft både for mænd og kvinder. Svulster i nyre og øvre urinveje Lymfeknudekræft, non- Hodgkin Blodkræft leukæmi Kræft i æggestok Livmoderkræft Livmoderhalskræft For mænd ses kun mindre udsving i antallet af tumorer i nyre og øvre urinveje over tiårs perioden, det samme gælder raterne. Antallet af tumorer er ikke anført for kvinder i tabellen, fordi kræftformen ikke er blandet de 10 hyppigste. For både mænd og kvinder ses en stagnerende tendens gennem tiårs perioden af non-hodgkin lymfeknudekræft. Antallet af tumorer hos kvinder i denne gruppe er for lavt til at komme med i oversigten. For mænd og kvinders vedkommende ses over en 10 års periode en stagnation i antallet af tilfælde. Samtidigt bemærkes det, at for mænds vedkommende er der de senere år er set en let stigning i antal af tilfælde og for kvinders vedkommende et let fald i antal. Hos kvinder ses antal tilfælde af kræft i æggestokkene over en 10 års periode at være uændret. For 10 år siden bemærkedes en faldende tendens, men antallet har nu igennem en årrække været stabilt. For livmoderhalskræft er der sket et fald over en årrække, som nu synes under opbremsning, således at antallet igennem de sidste år nu er konstant. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 9

Kræftudviklingen 1971-1999 Den nationale kræftplan Iværksættelsen af anbefalingerne fra den nationale kræftplan fra februar 2000 har gjort det interessant at se kræftformer, som er fremhævet som indsatsområder i planen.. Det gælder kræftformer, som enten er særlig ressourcekrævende, er genstand for en særlig indsats, er særlig hyppige, særligt rammer bestemte befolkningsgrupper, er særligt ondartede eller af anden grund har fået bevågenhed. I lighed med opgørelsen for 1998 har Cancerregisteret derfor valgt at vise data i de grupper som benyttes i den nationale kræftplan og vise tal for en betydelig længere periode opgjort i femårs intervaller. Kræftformerne er samlet i grupper defineret efter ICD-10 klassifikationen og disse har stedvis små afvigelser til ICD-7 grupperingen. Afvigelserne skønnes dog at være så små, at det ikke har betydning i denne sammenhæng, undtagen for urinvejs- og hjernetumorer. For disse to tumorlokalisationer tælles både benigne og maligne tumorer med i denne opgørelse. Udvikling i kræft siden 1971 Tabel 8 til 11 viser udviklingen i antal kræfttilfælde fra 1971 til 1999 for de kræftformer og kræftgrupper, som er udvalgt i henhold til den nationale kræftplan. Der er vist gennemsnit for femårs intervaller og gennemsnit for årene 1996 til 1999. Det totale antal kræfttilfælde har såvel i absolutte tal som for de standardiserede rater været stigende gennem hele perioden. Lungekræft Brystkræft Hos mænd toppede antallet af lungekræfttilfælde i 1980-erne og har siden været faldende, der ses dog nu en opbremsning i tendensen. Af tabel 9 og 11 fremgår at der for kvinder er en fortsat stigning i antal lungekræfttilfælde både i absolutte tal og efter standardisering. I den først anførte femårs periode var antallet efter standardisering fem gange så højt for mænd som for kvinder. I de sidste perioder er antallet knap dobbelt så stort ratemæssigt og i faktiske tal får nu godt 40 procent flere mænd end kvinder lungekræft. Lungekræft tilskrives i høj grad rygning, og det stigende antal tilfælde hos kvinder afspejler udviklingen i tobaksforbruget med en ti-års forsinkelse. Brystkræft kan ramme begge køn, men hvor antallet hos mænd er stabilt lavt, er antallet blandt kvinder steget betydeligt siden starten af 1970- erne, både i absolutte tal (74 procent) og i rater (46 procent), og antallet er stadig stigende og ses i amter både med og uden mammografiscreeningstilbud. Hoved-hals kræft Kræfttilfælde i hoved og hals eksklusiv hjerne, hjernehinder og endokr i- ne kirtler er svagt stigende for begge køn. Der er stadig flest tilfælde blandt mænd, men procentuelt er stigningen størst blandt kvinder. Kræft i hoved og hals tilskrives til dels brug af alkohol og tobak. Tyktarms- og endetarms kræft Kræft i tyktarm og endetarm rammer i absolutte tal ca. lige mange mænd og kvinder. Antallet af tilfælde er stigende, men de standardiserede rater er på samme niveau set over perioden som helhed. Da denne kræftform især rammer personer over 50 år og kvinder udgør størsteparten af den ældre del af befolkningen, er raten efter standardisering imidlertid størst for mænd. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 10

Tabel 8: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal tilfælde pr. år. Mænd 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-99 Hoved-hals 444 545 585 603 660 698 Colon-rectum 1 319 1 464 1 541 1 583 1 641 1 690 Bronkier og lunge 1 928 2 155 2 319 2 204 2 067 1 982 Modermærkekræft, hud 127 183 221 293 362 397 Anden hudkræft 957 1 349 1 597 1 956 2 423 2 698 Bryst 16 23 21 18 22 26 Kræft i blærehalskirtel 974 1 245 1 352 1 496 1 467 1 651 Kræft i testikel 167 221 226 259 290 290 Kræft i urinveje 1 148 1 312 1 435 1 563 1 590 1 629 Uspec. kræft i lymfekn. og metastaser 129 168 174 177 173 212 Kræft i lymfatisk væv 391 419 476 560 622 647 Kræft i bloddannende væv 311 348 366 386 380 393 Anden kræft 2 015 2 057 2 103 2 159 2 218 2 346 Alle kræftformer 9 926 11 489 12 416 13 258 13 916 14 657 Tabel 9: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal tilfælde pr. år Kvinder 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-99 Hoved-hals 141 181 228 239 255 290 Colon-rectum 1 297 1 526 1 636 1 677 1 666 1 736 Bronkier og lunge 470 641 875 1 097 1 259 1 432 Modermærkekræft, hud 191 270 328 405 498 502 Anden hudkræft 712 1 110 1 435 1 852 2 425 2 715 Bryst 2 108 2 428 2 657 2 966 3 339 3 662 Livmoderhalskræft 746 651 586 559 499 440 Kræft i livmoder og æggestok 1 077 1 203 1 267 1 237 1 257 1 212 Kræft i urinveje 491 587 653 706 693 674 Uspec. kræft i lymfekn. og metastaser 135 160 175 181 205 211 Kræft i lymfatisk væv 302 355 395 469 534 533 Kræft i bloddannende væv 230 265 276 285 307 312 Anden kræft 1 807 2 008 2 064 2 124 2 205 2 318 Alle kræftformer 9 708 11 384 12 576 13 798 15 142 16 037 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 11

Tabel 10: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Antal tilfælde pr. 100.000 indbyggere standardiseret til DK-80 Mænd 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-99 Hoved-hals 20 23 25 25 26 26 Colon-rectum 63 66 67 66 67 67 Bronkier og lunge 88 95 99 93 86 80 Modermærkekræft, hud 5 8 9 11 14 15 Anden hudkræft 45 59 68 80 97 104 Bryst 1 1 1 1 1 1 Kræft i blærehalskirtel 48 58 60 63 61 67 Kræft i testikel 7 9 9 10 11 10 Kræft i urinveje 53 58 61 65 65 65 Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser 6 7 7 7 7 8 Kræft i lymfatisk væv 18 18 20 23 25 25 Kræft i bloddannende væv 14 15 16 16 15 15 Anden kræft 94 91 89 89 89 91 Alle kræftformer 460 507 531 550 563 577 Tabel 11: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Antal tilfælde pr. 100.000 indbyggere standardiseret til DK-80 Kvinder 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-99 Hoved-hals 5 6 8 8 8 9 Colon-rectum 49 52 52 52 50 52 Bronkier og lunge 18 23 31 38 43 48 Modermærkekræft, hud 7 10 12 14 17 16 Anden hudkræft 27 39 47 59 75 82 Bryst 80 88 92 100 110 117 Livmoderhalskræft 29 25 21 20 17 15 Kræft i livmoder og æggestok 41 44 45 43 43 40 Kræft i urinveje 19 21 22 23 22 21 Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser 5 6 6 6 6 6 Kræft i lymfatisk væv 12 13 13 15 17 17 Kræft i bloddannende væv 9 9 9 9 10 10 Anden kræft 68 70 67 68 69 72 Alle kræftformer 369 404 425 453 487 505 Modermærkekræft Kræft i blærehalskirtlen prostatakræft Testikelkræft Antal tilfælde af modermærkekræft har vist jævn stigning for begge køn med en tredobling for mænd og en fordobling for kvinder siden 1971. Den senest opgjorte periode viser dog at stigningen i antal tilfælde både for mænd og kvinder nu er stagneret. Kræft i blærehalskirtlen, der især rammer mænd over 60 år, har haft en stigende tendens, når der ses på rater, men især det absolutte antal er steget som følge af det øgede antal ældre. Kræft i testikler, som især rammer yngre, viser fortsat en svagt stigende tendens. Der er ikke nogen klare tegn på ophør i stigningen fra 1971 til 1999. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 12

Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Lymfeknudekræft Blodkræft - leukæmi Øvrige For kræft i livmoderhalsen er de skal næsten en halvering i antal tilfælde pr. år. Denne udvikling har stået på igennem alle de anførte perioder i et ret konstant tempo. For de sidste par år er antal og rate dog uforandret. Set under ét har disse to kræftformer haft en stabil forekomst siden 1975 med et lille fald de sidste år for kræft i selve livmoderen og en stigning i antal tilfælde af æggestokkræft. Kræft i nedre og øvre urinveje inklusiv nyrer har for begge køn været stigende i absolutte antal tilfælde og i rater til omkring 1990, hvorefter der kun har været mindre udsving. Kræft i det lymfatiske væv, der rammer lidt flere mænd end kvinder, har i de opgjorte perioder vist en jævn stigning på knap 70 procent i absolutte tal og 40 procent i rater siden først anførte femårs periode. Kræft i de bloddannende organer har ligget stabilt for begge køn med mindre variationer mellem femårs perioderne. Uspecificeret kræft i lymfeknuder og metastatisk sygdom er registreret i let stigende omfang, men udgør stadig kun en lille del af det samlede antal kræfttilfælde. Restgruppen af øvrige kræftformer er stigende i absolutte tal, men nærmest stabil efter standardisering. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 13

Prævalens Tabel 12 og 13 viser, at 203.020 personer pr. 31. december 1999 var i live efter at have fået konstateret en kræftsygdom. I dette tal indgår også de godartede svulster for hvilke der er anmeldelsespligt, og som især er svulster i hjerne, hjernehinder og urinveje. Der levede pr. 31. december 1999 i alt 79.251 mænd og 123.769 kvinder, som tidligere havde fået en kræftdiagnose. Af disse havde hhv. 26.649 og 30.066 haft anden hudkræft end modermærkekræft. Af disse tabeller fremgår ikke hvornår kræftsygdommen er konstateret, og altså heller ikke hvor længe personerne har overlevet. Endvidere kan en person være registreret med flere cancersygdomme i forskellige hovedgrupper. Såfremt en person har flere cancersygdomme inden for samme hovedgruppe tæller kun den første cancersygdom med. Med kendskab til antallet af nye tilfælde for de enkelte kræftsygdomme i et år, kan man få et indtryk af hvilke kræftformer, der har en dårlig overlevelse. For lungekræft er der for eksempel kun få hundrede flere i live, end der er registreret af nye tilfælde for et år, hvorimod der for brystkræft hos kvinder lever ti gange så mange, som har fået diagnosen i løbet af et år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 14

Tabel 12. Mænd i live ultimo 1999 efter tidligere at have fået konstateret kræft. Mænd Total 0-14 15-29 30-44 45-59 60-74 75+ Hoved-hals 5 038 2 22 121 1 189 2 134 1 570 Colon-rectum 8 450 2 24 153 1 106 3 426 3 739 Bronkier og lunge 2 448-6 54 450 1 242 696 Modermærkekræft, hud 4 100-82 492 1 366 1 357 803 Anden hudkræft 26 649 2 73 876 4 985 9 705 11 008 Bryst 190-1 10 28 72 79 Kræft i blærehalskirtel 6 358 - - 2 244 2 326 3 786 Kræft i testikel 5 864 16 452 2 210 2 044 930 212 Kræft i urinveje 11 127 39 69 274 1 719 4 658 4 368 Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser 330-6 21 96 118 89 Kræft i lymfatisk væv 4 072 49 284 658 1 243 1 143 695 Kræft i bloddannende væv 1 819 163 217 136 352 562 389 Anden kræft 7 533 250 609 1 069 2 146 2 085 1 374 Alle kræftformer 79 251 523 1 834 6 010 16 600 28 116 26 168 Tabel 13. Kvinder i live ultimo 1999 efter tidligere at have fået konstateret kræft Kvinder Total 0-14 15-29 30-44 45-59 60-74 75+ Hoved-hals 2 159 5 32 109 466 772 775 Colon-rectum 10 502 5 30 174 1 108 3 444 5 741 Bronkier og lunge 1 926-4 54 450 1 014 404 Modermærkekræft, hud 7 279 2 197 1 080 2 289 2 001 1 710 Anden hudkræft 30 066 3 112 1 219 6 023 9 286 13 423 Bryst 36 924-23 1 462 10 810 14 000 10 629 Livmoderhalskræft 10 171-91 1 350 2 579 3 262 2 889 Kræft i livmoder og æggestok 12 954 4 68 403 2 045 4 963 5 471 Kræft i urinveje 4 694 36 72 105 630 1 838 2 013 Uspec. kræft i lymfeknuder og metastaser 364-3 22 83 147 109 Kræft i lymfatisk væv 3 502 16 172 487 936 1 041 850 Kræft i bloddannende væv 1 495 146 177 111 226 380 455 Anden kræft 9 878 218 529 1 232 2 540 2 862 2 497 Alle kræftformer 123 769 434 1 504 7 717 29 171 42 123 42 820 Kontaktpersoner: Afdelingslæge Birgitte Brandt-Høyer, direkte 7222 7602 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, direkte 7222 7601 IT-medarbejder Milan Fajber, direkte 7222 7843 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 15

Bilagstabel 1a. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Mænd 1999. Absolutte tal Mænd Total Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Hjerne, hinder og nerver Blodkræft (leukæmi) Nyre og øvre urinveje Modermærke, hud Lymfeknude, non- Hodgkin Københavns kommune 1 318 238 207 108 139 104 33 28 41 35 32 Frederiksberg kommune 223 35 34 34 36 18 7 2 5 5 7 Københavns amt 2 003 465 218 238 206 150 55 55 58 69 58 Frederiksborg amt 1 074 222 120 135 121 97 31 43 26 29 20 Roskilde amt 635 120 84 55 74 56 23 15 18 14 17 Vestsjællands amt 791 139 119 82 100 65 20 19 20 26 21 Storstrøms amt 859 156 107 103 105 98 27 19 26 17 14 Bornholms amt 129 26 22 19 12 5 6 4 2 6 2 Fyns amt 1 358 229 187 180 170 110 41 46 38 40 36 Sønderjyllands amt 705 116 90 88 90 65 19 24 13 15 31 Ribe amt 605 113 81 80 67 48 14 14 18 21 13 Vejle amt 918 182 123 126 94 68 43 20 19 22 22 Ringkøbing amt 716 116 92 90 88 68 23 13 19 13 17 Århus amt 1 564 253 224 191 182 117 58 59 50 51 45 Viborg amt 651 90 83 85 93 48 25 22 21 15 19 Nordjyllands amt 1 415 294 184 146 152 127 31 53 53 40 46 Hele landet 14 964 2 794 1 975 1 760 1 729 1 244 456 436 427 418 400 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 16

Bilagstabel 1b. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Kvinder 1998. Absolutte tal Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Livmoderhals Urinblære Københavns kommune 1 594 303 323 138 180 53 53 36 49 50 44 Frederiksberg kommune 359 82 45 44 32 13 12 11 7 15 12 Københavns amt 2 298 547 507 222 201 63 83 74 62 64 54 Frederiksborg amt 1 158 309 244 98 82 50 40 48 26 23 28 Roskilde amt 661 156 126 62 65 18 24 23 17 16 17 Vestsjællands amt 857 232 114 89 88 31 28 18 27 19 16 Storstrøms amt 869 171 143 118 94 35 27 21 26 20 25 Bornholms amt 144 31 25 24 13 6 4 3 5 1 5 Fyns amt 1 445 371 207 158 122 79 64 43 45 27 30 Sønderjyllands amt 737 185 112 77 60 28 37 31 22 21 15 Ribe amt 687 141 129 80 73 23 21 34 15 15 17 Vejle amt 1 028 252 194 112 91 37 43 27 40 20 19 Ringkøbing amt 774 181 124 83 76 26 32 27 27 22 19 Århus amt 1 653 363 218 187 153 73 49 60 71 57 51 Viborg amt 653 133 91 82 56 25 25 27 22 17 24 Nordjyllands amt 1 467 319 241 148 129 59 62 57 51 40 35 Hele landet 16 384 3 776 2 843 1 722 1 515 619 604 540 512 427 411 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 17

Bilagstabel 2a. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Mænd 1999. Standardiseret til DK-80 Mænd Total Anden hud Lunge Blærehals Tyk- og endetarm Urinblære Hjerne, hinder og nerver Blodkræft (leukæmi) Nyre og øvre urinveje Modermærke, hud Lymfeknude, non- Hodgkin Københavns kommune 688 119 118 57 77 57 15 13 22 16 15 Frederiksberg kommune 527 80 81 82 86 41 16 4 13 9 17 Københavns amt 660 150 72 81 69 51 18 18 19 21 19 Frederiksborg amt 624 124 71 85 73 58 17 25 15 15 12 Roskilde amt 631 117 84 63 70 60 21 15 18 12 16 Vestsjællands amt 524 90 79 57 69 43 12 13 12 16 13 Storstrøms amt 580 103 74 68 71 66 19 13 17 12 9 Bornholms amt 489 95 82 72 44 20 24 14 8 27 6 Fyns amt 561 93 79 75 71 47 16 18 16 16 14 Sønderjyllands amt 546 89 71 71 67 51 15 18 10 12 24 Ribe amt 557 102 77 77 63 44 11 14 15 18 12 Vejle amt 543 105 76 78 56 42 25 12 11 11 12 Ringkøbing amt 547 85 72 73 67 53 17 10 15 8 13 Århus amt 559 88 83 73 67 43 19 21 17 16 15 Viborg amt 536 73 71 69 75 40 21 19 18 12 15 Nordjyllands amt 557 113 74 58 61 50 12 21 21 15 18 Hele landet 584 106 79 71 68 49 17 17 17 15 13 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 18

Bilagstabel 2b. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Kvinder 1999. Standardiseret til DK-80 Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hi nder og nerver Livmoderhals Urinblære Københavns kommune 553 116 104 36 72 23 20 12 18 18 15 Frederiksberg kommune 527 136 60 55 50 25 19 18 10 24 12 Københavns amt 577 138 122 54 53 17 21 19 17 18 14 Frederiksborg amt 540 139 110 47 41 24 19 23 14 11 14 Roskilde amt 538 119 100 52 55 15 23 17 15 14 16 Vestsjællands amt 473 129 59 50 51 17 17 9 15 12 9 Storstrøms amt 502 100 77 65 57 22 16 14 16 13 13 Bornholms amt 467 105 71 73 46 17 13 16 15 6 17 Fyns amt 498 130 69 50 44 29 24 15 17 10 10 Sønderjyllands amt 477 122 67 47 40 18 24 22 16 16 9 Ribe amt 550 115 100 62 62 18 17 29 12 13 15 Vejle amt 506 125 93 51 48 19 22 15 21 11 8 Ringkøbing amt 499 118 76 52 53 17 21 18 18 15 12 Århus amt 462 102 58 51 47 21 15 16 20 16 15 Viborg amt 458 96 62 55 43 19 18 18 17 14 17 Nordjyllands amt 494 110 75 47 46 21 21 19 19 15 12 Hele landet 512 120 84 51 51 20 20 17 17 14 13 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 7. Nr. 2 2003 19