Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) National årsrapport 2011

Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) National årsrapport 2011 1. januar 2011-31. december 2011 Dato 13.04.2012

Postadresse: Kompetencecenter Vest for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik c/o Regionshuset Århus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Århus N Telefon: (+45) 78 41 39 81 E-mail: Fagligkvalitet@rm.dk Web-adresse: www.rkkp.dk 2

Revisionspåtegnelse Denne nationale årsrapport er udarbejdet af Kompetencecenter Syd for Landsdækkende Kliniske Databaser og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (KCEB-syd) og efterfølgende klinisk auditeret i samarbejde med styregruppen for Dansk Depressionsdatabase. Rapporten lever samlet set op til basiskravene vedrørende afrapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser. Der henvises til de epidemiologiske og sundhedsfaglige kommentarer, konklusioner og anbefalinger i selve rapporten vedr. de nationale og regionale resultater. Linda Kærlev, klinisk epidemiolog Kompetencecenter Syd for Landsdækkende Kliniske Databaser og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (KCEB-syd) 3

Indhold 1 Forord...8 2 Styregruppens medlemmer...12 3 Indledning med kort resumé af metode, resultater, epidemiologisk tolkning og konklusioner...13 4 Oversigt over indikatorerne...17 5 Indberetning af nye SKS procedurekoder til Landspatientregisteret...18 6 Datagrundlag, registreringskomplethed og datakomplethed...19 7 Beskrivende tabeller / nævnerpopulationer...23 8 Resultater for indikatorerne...26 8.1 Indikator 1a og 1b, Vurdering ved speciallæge ved indlæggelse/start ambulant kontakt...26 8.2 Indikator 2a og 2b, Initial somatisk udredning ved indlæggelse/start ambulant kontakt...35 8.3 Indikator 3a og 3b, Udredt sociale støttebehov under indlæggelse/ambulant kontakt...43 8.4 Indikator 4a og 4b, Vurdering ved HAM-D17 ved indlæggelse/start ambulant kontakt...51 8.5 Indikator 5a og 5b, Vurdering ved HAM-D17 ved udskrivelse/afslutning ambulant kontakt...60 8.6 Indikator 6a og 6b, Undersøgt for selvmordsrisiko ved indlæggelse/start ambulant kontakt...68 8.7 Indikator 7, Indlagte - undersøgt for selvmordsrisiko ved udskrivelse...77 8.8 Indikator 8, Ambulante- tilbud om psykoterapi...81 8.9 Indikator 9a og 9b, Pårørende kontakt inddragelse under indlæggelse/ambulant kontakt...86 8.10 Indikator 10, Indlagte - planlagt opfølgning ved udskrivelse...95 8.11 Indikator 11, Indlagte - genindlagt indenfor 30 dage efter udskrivelse...99 8.12 Indikator 12, Indlagte - død inden for 30 dage efter udskrivelse...107 Bilag 1: Vejledning i fortolkning af resultater fra Dansk Depressions Database... 111 Bilag 2a: Beregningsregler for Dansk Depressions Database... 112 Bilag 2b: Datadefinitioner for Dansk Depressions Database... 113 4

Tabeloversigt Tabel 1 - Indberettede nye SKS procedurekoder per måned i perioden 1.1.2011-31.12.2011...18 Tabel 2 - Befolkningstallet i Danmark i 2011 opdelt på regioner...19 Tabel 3 - Nævnerpopulation A1: Indlagte eksklusiv endagsindlæggelser med udskrivelser...23 i perioden 1.1.2011 31.12.2011...23 Tabel 4 - Nævnerpopulation A2: Indlagte inklusiv endagsindlæggelser med udskrivelser (A2)...23 i perioden 1.1.2011 31.12.2011...23 Tabel 5 - Nævnerpopulation B: Ambulante kontakter, start (B-ind) og afslutning (B-ud)...23 i perioden 1.1.2011 30.09.2011...23 Tabel 6 - Nævnerpopulation A1: Indlagte eksklusiv endagsindlæggelser med udskrivelser,...24 gennemsnitligforløbsvarighed i dage i perioden 1.1.2011 31.12.2011...24 Tabel 7 - Indikatorer, nævnere, standarder, og indikatorandele med spredning på regioner og afdelinger..25 1.1.2011 31.12.2011 (30.09.2011)...25 Tabel 8 - Resultater for indikator 1a, per region...26 Tabel 9 - Resultater for indikator 1b, per region...30 Tabel 10 - Resultater for indikator 2a, per region...35 Tabel 11 - Resultater for indikator 2b, per region...38 Tabel 12 - Resultater for indikator 3a, per region...43 Tabel 13 - Resultater for indikator 3b, per region...47 Tabel 14 - Resultater for indikator 4a, per region...51 Tabel 15 - Resultater for indikator 4b, per region...55 Tabel 16 - Resultater for indikator 5a, per region...60 Tabel 17 - Resultater for indikator 5b, per region...64 Tabel 18 - Resultater for indikator 6a, per region...68 Tabel 19 - Resultater for indikator 6b, per region...72 Tabel 20 - Resultater for indikator 7, per region...77 Tabel 21 - Resultater for indikator 8, per region...81 Tabel 22 - Resultater for indikator 9a, per region...86 Tabel 23 - Resultater for indikator 9b, per region...90 Tabel 24 - Resultater for indikator 10, per region...95 Tabel 25 - Resultater for indikator 11, per region, inklusiv endagsindlæggelser...99 Tabel 26 - Resultater for indikator 11, per region, eksklusiv endagsindlæggelser, underanalyse... 103 Tabel 27 - Resultater for indikator 12, per region...107 5

Figuroversigt Figur 1 - Oversigt over indlagte med depression i perioden 1.1.2011-31.12.2011...20 Figur 2 - Oversigt over ambulante med depression i perioden 1.1.2011-30.9.2011...21 Figur 3 - Resultater for indikator 1a, per region...27 Figur 4 - Resultater for indikator 1a, per afdeling...28 Figur 5 - Udvikling over tid for indikator 1a, per region...29 Figur 6 - Resultater for indikator 1b, per region...32 Figur 7 - Resultater for indikator 1b, per afdeling...33 Figur 8 - Udvikling over tid for indikator 1b, per region...34 Figur 9 - Resultater for indikator 2a, per region...36 Figur 10 - Resultater for indikator 2a, per afdeling...37 Figur 11 - Udvikling over tid for indikator 2a, per region...38 Figur 12 - Resultater for indikator 2b, per region...40 Figur 13 - Resultater for indikator 2b, per afdeling...41 Figur 14 - Udvikling over tid for indikator 2b, per region...42 Figur 15 - Resultater for indikator 3a, per region...44 Figur 16 - Resultater for indikator 3a, per afdeling...45 Figur 17 - Udvikling over tid for indikator 3a, per region...46 Figur 18 - Resultater for indikator 3b, per region...48 Figur 19 - Resultater for indikator 3b, per afdeling...49 Figur 20 - Udvikling over tid for indikator 3b, per region...50 Figur 21 - Resultater for indikator 4a, per region...52 Figur 22 - Resultater for indikator 4a, per afdeling...53 Figur 23 - Udvikling over tid for indikator 4a, per region...54 Figur 24 - Resultater for indikator 4b, per region...57 Figur 25 - Resultater for indikator 4b, per afdeling...58 Figur 26 - Udvikling over tid for indikator 4b, per region...59 Figur 27 - Resultater for indikator 5a, per region...61 Figur 28 - Resultater for indikator 5a, per afdeling...62 Figur 29 - Udvikling over tid for indikator 5a, per region...63 Figur 30 - Resultater for indikator 5b, per region...65 Figur 31 - Resultater for indikator 5b, per afdeling...66 Figur 32 - Udvikling over tid for indikator 5b, per region...67 Figur 33 - Resultater for indikator 6a, per region...69 Figur 34 - Resultater for indikator 6a, per afdeling...70 Figur 35 - Udvikling over tid for indikator 6a, per region...71 Figur 36 - Resultater for indikator 6b, per region...74 Figur 37 - Resultater for indikator 6b, per afdeling...75 6

Figur 38 - Udvikling over tid for indikator 6b, per region...76 Figur 39 - Resultater for indikator 7, per region...78 Figur 40 - Resultater for indikator 7, per afdeling...79 Figur 41 - Udvikling over tid for indikator 7, per region...80 Figur 42 - Resultater for indikator 8, per region...83 Figur 43 - Resultater for indikator 8, per afdeling...84 Figur 44 - Udvikling over tid for indikator 8, per region...85 Figur 45 - Resultater for indikator 9a, per region...87 Figur 46 - Resultater for indikator 9a, per afdeling...88 Figur 47 Udvikling over tid for indikator 9a, per region...89 Figur 48 - Resultater for indikator 9b, per region...92 Figur 49 - Resultater for indikator 9b, per afdeling...93 Figur 50 Udvikling over tid for indikator 9b, per region...94 Figur 51 - Resultater for indikator 10 per region...96 Figur 52 - Resultater for indikator 10 per afdeling...97 Figur 53 - Udvikling over tid for indikator 10 per region...98 Figur 54 - Resultater for indikator 11, per region, inklusiv endagsindlæggelser... 100 Figur 55 - Resultater for indikator 11, per afdeling, inklusiv endagsindlæggelser... 101 Figur 56 Udvikling over tid for indikator 11, per region, inklusiv endagsindlæggelser... 102 Figur 57 - Resultater for indikator 11, per region, eksklusiv endagsindlæggelser, underanalyse... 104 Figur 58 - Resultater for indikator 11, per afdeling, eksklusiv endagsindlæggelser, underanalyse... 105 Figur 59 Udvikling over tid for indikator 11, per region, eksklusiv endagsindlæggelser, underanalyse... 106 Figur 60 - Resultater for indikator 12, per afdeling... 109 Figur 61 Udvikling over tid for indikator 12, per region... 110 7

1 Forord Den 1.januar 2011 begyndte de psykiatriske afdelinger at indberette til Den Danske Depressionsdatabase (DDD) tidligere kaldet NIP-depression. Dette er den første årsrapport med disse data, gældende for perioden 01.01.2011 31.12.2011. Da det er den første opgørelse i et meget omfattende indrapporteringssystem, kan man ikke forvente, at afdelingernes indrapportering er komplet. Der er arbejdsgange, der skal tænkes igennem og som personalet skal vænne sig til, så de bliver stabil rutine. Det er fortsat ikke alle afdelinger, der er begyndt at registrere data. Dertil kommer, at der i de regionale psykiatrier er organisatoriske forskelle, der betyder at nogle enheder ikke har mulighed for at opfylde alle indikatorer i forhold til denne patientgruppe (fx i forhold til sharedcare). Men de foreløbige erfaringer giver et fingerpeg om, hvad der skal arbejdes med fremover for at få mere valide data. Først og fremmest er det meget vigtigt, at data indrapporteres regelmæssigt - helst tidstro når ydelsen sker - samt at mangler ajourføres månedligt, så det er muligt at sikre datakompletheden. Det er således mindre hensigtsmæssigt, at oplysningerne først videresendes, når et forløb er afsluttet. Lav målopfyldelse ved de foreliggende indikatorer kan derfor meget vel skyldes manglende indrapportering. Ser man på graden af opfyldelse af indikatorerne på tværs af afdelingerne, tegner der sig et billede af, at opfylder man én indikator, opfylder man som regel også flere af de andre. Dette tyder i høj grad på at manglende indikatoropfyldelse er et registreringsproblem. Alle psykiatriske afdelinger har skullet indføre nye arbejdsgange for såvel registrering som ændrede procedurer i forbindelse med behandlingen af patienter med depression. Fx mht. Hamiltons Depressionsskala (HDS-17), er brugen af denne skala helt ukendt for nogle afdelinger og fordrer at personalet uddannes og trænes heri. Man er således i flere regioner i gang med at udarbejde videobaseret undervisningsmateriale til træning af personalet i at bruge denne skala. Ydermere har man skullet vænne sig til at bruge helt nye SKSkoder designet specielt til Den Danske Depressionsdatabase. Det er et problem, at flere afdelinger visse steder er slået sammen mht. de koder der benyttes til at identificere dem. Det har selvfølgelig stor betydning for den enkelte afdeling, at kunne se deres egne data og på den måde lokalt kunne monitorere kvaliteten i arbejdet. Da det er den første rapport, har man heller ikke haft mulighed for at følge udviklingen i hverken indikatoropfyldelse og datakomplethed eller følge op på dette i foråret 2012. Dog er den fortløbende, månedlige afrapportering nu påbegyndt og regionerne opfordres til løbende at holde sig orienteret i forhold til egen registreringskomplethed og kvalitetsudvikling og lokalt følge op, hvor relevant. Omtale af de enkelte indikatorer Indikator 1a og 1b, Vurdering ved speciallæge ved indlæggelse/start ambulant kontakt Ingen regioner opfylder indikatoren og der ses ingen udvikling gennem året. Manglen på psykiatriske speciallæger er den umiddelbare forklaring på den manglende opfyldelse af indikatoren, men går man tallene nøjere efter, ses der afdelinger, hvor man har få speciallæger, men alligevel har en høj grad af målopfyldelse, samtidig med at visse afdelinger med mange speciallæger halter langt bagefter. Så anvendelsen af ressourcer samt manglende registrering er også en del af svaret. Arbejdsgruppen bag DDD har fundet netop det, at alle patienter ses af speciallæge overordentligt vigtigt. Som det anføres i datadefinitionerne kan en del af udredningsarbejdet uddelegeres til andre faggrupper, men da speciallægen, udover sin psykiatriske viden, har en bred forståelse for differentialdiagnostik, er denne bedst til at samle trådende fra de mange andre faggrupper patienten møder. Styregruppen finder ikke anledning til at ændre indikator eller standard. Indikator 2a og 2b, Initial somatisk udredning ved indlæggelse/start ambulant kontakt Ingen regioner opfylder indikatoren og der ses ingen udvikling gennem året, men at indikatoren er relevant og opnåelig ses ved, at 7 ambulante afdelinger faktisk har opfyldt standarden. 8

Baggrunden for valget af denne indikator er, at mange somatiske sygdomme kan medføre symptomer på depression, som ikke kan skelnes fra primære depressioner. Derfor er det meget vigtigt at udrede patienter med depression mhp. differentialdiagnostik. Dertil kommer, at der i de senere år er påvist mange gange højere dødelighed af somatiske sygdomme hos psykiatriske patienter. Det er derfor helt nødvendigt, at være opmærksom på patienternes legemlige forhold. Forskellig registreringspraksis og forståelse af datadefinitionerne er en medvirkende forklaring til den manglende indikator opfyldelse, ligesom mange ambulante afdelinger endnu ikke har udstyr og fysiske rammer til en somatisk undersøgelse af patienterne. Det erindres også om, at har somatisk udredning fundet sted hos egen læge og er dokumenteret i henvisningen, skal den ikke gentages på den psykiatriske afdeling. Styregruppen finder alt i alt ikke anledning til at ændre indikator eller standard. Indikator 3a og 3b, Udredt sociale støttebehov under indlæggelse/ambulant kontakt Ingen regioner opfylder indikatoren og der ses ingen sikker udvikling gennem året. Når en patient har en depression, kan det være svært for vedkommende at forholde sig til eller handle på de sociale problemer, der måtte opstå. Det er derfor vigtigt, at patienterne vurderes og evt. hjælpes med sociale støtteforanstaltninger. Det kan dreje sig om problemer vedr. økonomi, arbejde, bolig eller uddannelse. Det skal understreges, at denne sociale udredning ikke nødvendigvis skal foretages af en socialrådgiver. Ofte vil det være plejepersonalet der foretager og dokumenterer udredningen. Da der mange steder er tradition for, at det er læger, der udfylder registreringsskemaer, kan sygeplejens dokumentation komme til at mangle i opgørelserne. Den lavere opfyldelse i ambulant regi kan skyldes, at fordi patienterne er mindre syge og har flere ressourcer i dette regi, er behovet for udredning for sociale støttebehov mindre eller at personalet er mindre opmærksomme på betydningen heraf. Styregruppen finder ikke for indeværende anledning til at ændre indikator eller standard. Indikator 4a og 4b, Vurdering ved HAM-D17 ved indlæggelse/start ambulant kontakt Indikator 5a og 5b, Vurdering ved HAM-D17 ved udskrivelse/afslutning ambulant kontakt Ingen regioner opfylder indikatoren, men med lidt god vilje kan der ses en tendens til forbedring gennem året. En enkelt afdeling opfylder allerede standarden. At kunne vurdere depressionens sværhedsgrad er væsentligt for at kunne vælge den rigtige behandling. Der er forskellige lokale traditioner for, hvilken metode der bruges til at vurdere sygdommens sværhedsgrad. Særligt universitetsafdelingerne har tradition for at anvende det interviewbaserede semistrukturerede spørgeskema HAM-D17 i undersøgelsen af depressive patienter. Andre afdelinger anvender andre typer spørgeskemaer eller udelukkende almindeligt klinisk interview. Disse afdelinger skal derfor først til at implementere anvendelsen af HAM-D17, hvilket bl.a. kræver uddannelse af personalet for at undersøgelsen bliver valid. Til gengæld kan flere forskellige personalekategorier lære det. Videobaseret undervisningsmateriale er aktuelt ved at blive udarbejdet i flere Regioner. Den ekstra uddannelsesmæssige belastning af afdelingerne ved dette tiltag skal ikke underkendes, men styregruppen finder ikke anledning til at ændre indikator eller standard. Man har foretaget en opgørelse af HAM-D17 scores fra de relativt få afdelinger, der har indberettet i alt 479 tilfælde. Der ses et fald fra en gennemsnitlig score på 24 ved indlæggelsen til 11 ved udskrivelsen. Vægter man den enkelte afdeling efter antallet af patienter, som man har indberettet HAM-D17 for, ses et vægtet gennemsnitligt fald på 13 point. Dette er en pænt fald, men patienterne er stadig temmelig syge når de udskrives. Indikator 6a og 6b, Undersøgt for selvmordsrisiko ved indlæggelse/start ambulant kontakt samt Indikator 7, Indlagte - undersøgt for selvmordsrisiko ved udskrivelse Problematikken om manglende indberetninger tydeliggøres, når man ser på indikatoren vedr. undersøgelse for selvmordsrisiko ved indlæggelse. Denne er opfyldt i mellem 13% og 50% af tilfældene. Disse lave tal skyldes manglende indberetning, fordi selvmordsvurdering rutinemæssigt foretages alle steder ved indlæggelse og jo ofte udgør selve indikationen for indlæggelse af en deprimeret patient. Tilsvarende viser et journal-audit fra Region Hovedstaden meget høj grad af opfyldelse af selvmordsscreening i forbindelse med indlæggelsen. Styregruppen finder ikke anledning til at ændre indikatoren. 9

Indikator 8, Ambulante- tilbud om psykoterapi Psykoterapi er i denne sammenhæng defineret relativt snævert, idet der i datadefinitionerne er stillet store krav til terapeutens uddannelse. Det er sandsynligt, at der i fremtiden skal slækkes på disse krav, når det vedrører registrering i DDD, idet en række personalegrupper allerede i dag leverer psykoterapeutiske forløb, som bare ikke falder inden for den her anvendte definition. Uanset hvad, er det naturligvis vigtigt, at medicinsk behandling følges op med samtaler. Indikatoren vedr. tilbud om psykoterapi udviser stor variation, hvor Region Hovedstaden ligger klart højest på ca. 25%. Dette skyldes formentligt, at man her er ved at implementere de såkaldte pakkeforløb, hvor tilbud om samtaleterapi indgår. Fastsættelse af standard afventer mere erfaring med denne indikator. Indikator 9a og 9b, Pårørende kontakt inddragelse under indlæggelse/ambulant kontakt På alle psykiatriske afdelinger har man prioriteret pårørendearbejdet meget højt siden de første danske og internationale forskningsresultater vedr. dette i 1980 erne påviste en gavnlig effekt heraf. De lave værdier af disse indikatorer kan således undre, men må skyldes manglende registrering. I en del tilfælde ønsker patienten imidlertid ikke, at der tages kontakt til pårørende, men dette kan markeres i indberetningen, således at det ikke ser ud som om afdelingen slet ikke har givet tilbuddet. Fastsættelse af standard afventer mere erfaring med denne indikator. Indikator 10, Indlagte - planlagt opfølgning ved udskrivelse Mange undersøgelser dokumenterer, at det er i overgangen mellem forskellige dele af behandlersystemet, at det kan gå galt: patienter får ikke den opfølgen på deres sygdom, som de har krav på, ophører med behandlingen og har forhøjet risiko for selvmord. Udover lidelse for den enkelte er det en stor belastning for de pårørende samt medfører dobbeltarbejde for sundhedsvæsenet, når man skal starte forfra, fordi patienten fx ophørte med sin behandling for tidligt og fik tilbagefald. Betydningen af planlagt opfølgning understreges af den nævnte høje HAM-D17 score, som patienterne udskrives med. Det vil være meget vanskeligt at begynde at leve et normalt liv med arbejde osv. med en sygdom af den nævnte sværhedsgrad. I arbejdet med DDD har man derfor prioriteret denne problematik højt. Indikatoren er opfyldt, når personalet har sikret sig, at patienten har en tid hos den instans, som skal tage over. Dvs. at personalet eller patienten selv skal have taget kontakt til lokalpsykiatri, ambulatorium eller egen læge og dette skal være nedfældet i journalen. Den lave grad af opfyldelse af denne indikator afspejler formentligt, at denne måde at tænke på er uvant for mange afdelinger. Måske fordi man i respekt for patientens autonomi traditionelt har overladt det denne selv at sørge for at få en tid hos den praktiserende læge. Fastsættelse af standard afventer mere erfaring med indikator. Indikator 11, Indlagte - genindlagt indenfor 30 dage efter udskrivelse Der er mange formål med at indlægge mennesker med depression. Diagnosen kan være endog meget svær at stille, så observation af adfærd døgnet igennem, søvnmønster og døgnrytme kan være vigtig. Som nævnt ovenfor skal andre sygdomme, herunder legemlige, diagnosticeres og behandles. Ofte skal der for disse dårlige patienter iværksættes medicinsk behandling, som skal justeres i forhold til bivirkninger, ligesom patienten skal støttes i at fortsætte med behandlingen i håb om at bivirkningerne vil mildnes efter de første døgn. Desuden plejer, støtter og aflaster personalet patienten gennem samtaler, træning af sociale funktioner og undervisning i sygdommen. Sidst, men ikke mindst, udgør indlæggelsen en nødvendig skærmning af de patienter, der er selvmordsfarlige eller så påvirkede af sygdommen, at de vanskeligt kan tage vare på sig selv og skaffe sig livsfornødenheder som mad og drikke. Ved udskrivelsen håber og tror personalet, patienten og de pårørende, at tilstanden nu er så stabil, at man kan fortsætte med ambulant behandling. Bliver en hurtigt genindlæggelse nødvendig vil patienten derfor ofte opleve det som et nederlag, ligesom nogle af de gunstige resultater, der opnåedes ved den oprindelige indlæggelse kan være gået tabt og man skal starte forfra. Det kan fx ske, hvis patienten pga. svære symptomer har genoptaget et misbrug eller er ophørt med den instituerede behandling. Det må derfor betegnes som problematisk, at nogle afdelinger har 25-50% patienter, der genindlægges indenfor 30 dage. Dette resultat er vel at mærke opnået efter at endagsindlæggelser er filtreret fra. Sådanne indlæggelser kunne fx være planlagte mhp. ECT eller overnatning i psykiatrisk skadestue mhp. visitation til andet behandlingstilbud. Man kan dog ikke udelukke, at tallene (formentlig i svag grad) kan være påvirket af, at enkelte afdelinger har den politik at indlægge patienter til planlagte ECT i 2 dage. Derved vil nogle få 10

patienter have mange indlæggelser i løbet af en måned. På den anden side, kan man heller ikke udelukke, at en del af forklaringen er, at patienter simpelthen udskrives i for dårlig tilstand, jf. den gennemsnitlige HAM-D17 score. Tallene er registerdata og er derfor komplette. Indikator 12, Indlagte - død inden for 30 dage efter udskrivelse Det er uundgåeligt, at patienter efter en psykiatrisk indlæggelse i sjældne tilfælde vil afgå ved døden, fordi ca. 50% af alle mennesker med psykisk sygdom også lider af alvorlige legemlige sygdomme. Udover somatiske sygdomme er der selvfølgelig altid risikoen for selvmord efter udskrivelsen. En risiko, som fra videnskabelige undersøgelser vides, at være stærk forøget i tiden efter udskrivelse. Heldigvis er dødsfald sjældne, som det fremgår af tabellen, men indikatoren er medtaget, for at henlede opmærksomheden lokalt på sådanne dødsfald, og derved give mulighed for analyse af det enkelte tilfælde mhp. mulige forebyggende tiltag. Konklusion De tilsyneladende dårlige resultater, der fremgår af denne rapports opgørelser, ses for de fleste indikatorer bortset fra nr. 11 vedr. genindlæggelse, som et udtryk for manglende registrering mere end et sandt billede af den aktuelle kvalitet. Når indikator 11 er udtaget skyldes det, at denne bygger på registerdata og således er komplet. Et billede af den reelle kvalitet på alle punkterne kan således ikke forventes før indberetningerne til databasen er fuldt implementeret. Det er desuden vigtigt at holde sig for øje, at de fastsatte standarder er et mål for den ønskede kvalitet. En kvalitet som generelt ikke kan være til stede endnu. Man skal nemlig huske på, at samtidig med starten af Den Danske Depressionsdatabase, har mange afdelinger kæmpet med at blive akkrediteret iflg. den Danske Kvalitetsmodel. Der har således været meget andet registreringsarbejde, som har lagt beslag på opmærksomheden. Samtidig er der flere steder foregået meget store strukturelle forandringer, fx er psykiatrien i Region Midtjylland og Region Sjælland reorganiseret på en ny måde og flere steder er der indført elektronisk patientjournal. Regionerne har en væsentligt kommunikativ opgave vedrørende oplysning om DDD indikatorerne, tydeliggørelse af formålet med databasen og uddannelse af personale fx mht. den nævnte Hamilton skala. Noget af dette kan med fordel ske på tværs af regionerne. Denne rapports væsentligste anbefalinger Fortsætte arbejdet med at fremme valid registrering Fortsætte med at implementere metoder og arbejdsgange, der understøtter opfyldelsen af indikatorerne Få alle afdelinger til at registrere Fortsat arbejde på at kunne få data på afdelingsniveau Dele erfaringer og undervisningsmateriale på tværs af Regionerne Arbejde med problemerne vedr. de høje genindlæggelsesprocenter, som ses flere steder Vi vil gerne takke Kompetencecenter Vest og Kompetencecenter Syd for fremragende arbejde, samarbejde og professionel sparring i udarbejdelsen af denne rapport og ligeledes takke styregruppen for den store arbejdsindsats og spændende kliniske diskussioner af alle de mange spørgsmål, der har været i forbindelse implementeringen af DDD. Efterhånden som erfaringerne med det nuværende indikatorsæt og standarter indløber, kan man ikke udelukke enkelte justeringer af begge dele. Formandskabet Poul Videbech, professor, ledende overlæge, dr.med. Anette Deleuran, oversygeplejerske, Kvalitetskoordinator 11

2 Styregruppens medlemmer Formandskab Øvrige medlemmer Dokumentalist Epidemiolog KCKS-Vest Ledende overlæge, professor, dr. med. Poul Videbech, Center for psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov Kvalitetskoordinator, oversygeplejerske Annette Deleuran, Psykiatrisk Center Amager, København S Praktiserende speciallæge Kirsten Gormsen, Aalborg Overlæge Claus H. Sørensen. Almenpsykiatrisk Afdeling Odense Ledende overlæge Susanne Møller-Madsen, Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Holbæk Specialist i klinisk psykologi, cand.psych. Krista Straarup, Psykiatriske Specialklinikker, Århus Universitets hospital Praktiserende læge, lektor Niels Damsbo, Institut for Sundhedstjenesteforskning Almen Medicin, Syddansk Universitet Praktiserende læge Marthin Holm, Lægerne Egå Overlæge, ph.d., ekstern klinisk lektor Klaus Martiny, Afsnit 6202 Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Formand for DepressionsForeningen, cand.mag. Karen Margrete Nielsen, København K Psykolog, lektor, ph.d. Stig Bernt Poulsen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, København K Overlæge, professor dr. med. Lars Vedel Kessing, Psykiatrisk Center København, Afdeling O, Rigshospitalet. Cheflæge Jørgen Achton Nielsen, Psykiatrien i Region Nordjylland Ledende Fysioterapeut Lene Nyboe, Århus Universitetshospital, Risskov Praktiserende læge Jørgen Steen Andersen, Skovlunde Specialpsykolog i psykiatri Klaus Pedersen, Ambulatorium for Mani og Depression, Århus Universitetshospital Overlæge, ph.d. Annette Lolk, Psykiatrisk afdeling P, Odense Universitetshospital. Ledende overlæge Poul Erik Buchholtz Hansen, Afdeling for Depression og Angst, Århus Universitetshospital, Risskov Læge, ph.d. studerende Simon Hjerrild, Center for psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov Linda Kærlev, overlæge, ph.d. Kompetencecenter Syd Kompetencecenterleder, MPH Birgitte Randrup Krog Kvalitetskonsulent, cand.scient.san. Susanne Stenkær Ravnkilde 12

3 Indledning med kort resumé af metode, resultater, epidemiologisk tolkning og konklusioner Dette er den første årsrapport for Dansk Depressions Database (DDD), som indtil 31.12.2011 blev kaldt NIPdepression. Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen for Dansk Depressions Database på den nationale kliniske audit d. 15. marts 2012. Styregruppen er ansvarlig for kommentarer, konklusioner og anbefalinger i forhold til indikatorresultaterne. Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-Syd) er ansvarlig for datagenerering og analyser samt epidemiologiske kommentarer. Herudover har Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik (KCKS-Vest), som en del af auditprocessen, foretaget kontrol af konsistens af auditrapporten. Rapporten dækker voksne patienter (18 år +) med aktionsdiagnosen depression indlagt på danske sygehuse eller tilknyttet hospitalspsykiatrien i perioden fra og med 1. januar 2011 til og med 31. december 2011. For ambulante patienter, her det første afrapporteringsår, dog kun for en 9 måneders periode fra og med 01.01.2011 30.09.2011. Der er registreret 4254 indlagte patienter, som blev udskrevet i opgørelsesperioden med 5337 konstruerede patientforløb, når endagsindlæggelser ikke er medtaget (Tabel 3 ). Medtages endagsindlæggelser har der været 4467 indlagte patienter med 6034 forløb i opgørelsesperioden (Tabel 4 ). Vedrørende ambulante har der været 6991 ambulante patienter med 7206 forløb startende i den 9 måneders opgørelsesperiode fra 01.01.2011-30.09.2011 og 3139 patienter med 3171 forløb blev afsluttet i opgørelsesperioden (Tabel 5, kapitel 7). For indikatorerne på indlagte dvs. 1a, 2a, 3a, 4a, 5a, 6a, 7, 9a, 10 og 11 indgår kun patienter (forløb) der har udskrivelsesdato i opgørelsesperioden, uanset deres indlæggelsesdato, blot den er efter 01.01.2011. For indikator 11 og 12 ses 30 dage frem efter opgørelsesperiodens afslutning. Det var ikke muligt at få opdaterede CPR-data og LPR-data fra Sundhedsstyrelsen senere end 10. januar, hvorfor der er en inkomplet opfølgning på forløb i Indikator 11 (genindlæggelse indenfor 30 dage) og patienter Indikator 12 (død indenfor 30 dage efter udskrivelse), men kun for personer udskrevet efter 10.12.2011. Vurdering af indikatorandelen for december for indikatorer 11 og 12 skal derfor vurderes med forbehold. For de ambulante dvs. indikator 1b, 2b, 3b, 4b, 5b, 6b, 8, 9b er der lavet en fast opgørelsesperiode med data forskudt 3 måneder tilbage så perioden går fra 01.10 året før til 30.09 i opgørelsesåret. Dette for at sikre en rimelig validitet af A-diagnosen. Til aktuelle årsrapport kan således for de ambulante kun ske opgørelse på data i tidsperioden fra 01.01.2011-30.09.2011. Indlæggelsestidspunktet eller start af en ambulant kontakt efter 01.01.2011 udgør inklusionskriteriet for perioden. Rådata er opdaterede pr. 10. januar 2012. Kapitel 6 i denne rapport og Bilag 2a og 2b giver en mere detaljeret beskrivelse af analysedatasættets generering, inklusive datadefinitioner og beregningsregler. Der har været 6 større ændringer siden den præliminære auditrapport: 1. Ny opgørelsesperiode hhv. 1 år for indlagte og 9 mdr. for ambulante til årsrapporten 2011. 2. To nye fælles udskrivningsnævnere A1 og A2, i stedet for tidligere 4 nævnere for indlagte. Fortsat 2 nævnere for ambulante. 3. Opdaterede beregningsregler. Bl.a. er der lavet regler for konfliktende procedurekoder i samme periode. 4. Nye datafiler med mere udtømmende afdelingsnavne fra regionerne. 5. Nye Tabel-, og figuropgørelser med resultater på landsplan, og opdelt på regioner og afdelinger samlet, samt ny figur over regional indikatorudvikling pr måned. 13

6. Resultaterne fra de første måneder af databasens levetid tæller med i det samlede årsresultat og derfor er figurer, der viser udvikling over tid medtaget til vurdering af resultaterne. Databasen omfatter 12 indikatorer, heraf 10 proces- og 2 resultatindikatorer (11 og 12). Indikator 1-6 og indikator 9 er derudover opdelt i to underindikatorer, a og b, hvor a vedrører indlagte og b vedrører ambulante patienter. Indikator 12 [Død indenfor 30 dage efter udskrivelse] er i første omgang mest tænkt som en oversigtsindikator, hvor afdelingerne selv kan foretage en lokal journalaudit på baggrund af resultaterne, da tallene er for små til, at der kan laves statistik på dem. Denne rapport søger at belyse: Om indikatorerne opfylder deres fastsatte standarder Om der er en klinisk betydningsfuld variation i indikatoropfyldelsen imellem regioner og imellem afdelinger Den tidsmæssige udvikling af brugen af SKS-koder indenfor perioden og den tidsmæssige udvikling af resultaterne indenfor perioden. Som noget nyt præsenteres landsresultater, alle regioner og alle afdelinger samlet i en tabel og i en figur, efter at afdelinger med mindre end 11 forløb/personer i nævneren er udtaget af analyser på afdelingsniveau. Registrerings- og datakomplethed Dansk Depressions Database er baseret på data fra Landspatientregistret (LPR) og fra Det Centrale Personregister (CPR-registret). Registreringskompletheden for databasen, dvs. antal rigtige cpr-numre med diagnosekoder med depression i den givne tidsperiode er dermed identisk med registreringskompletheden for LPR, og må antages at være høj. Det kan ikke udelukkes, at der er patienter, som er fejlregistrerede med diagnosen depression, hvilket udelukkende kan undersøges ved at gennemføre en journalaudit. Ligeledes kan det ikke udelukkes for indlagte, at der under indlæggelsesforløbet sker en fejlregistrering med ændring af diagnosen, således at disse patienter ikke kommer med i opgørelsen, som er baseret på A-diagnosen ved udskrivelsen. Dette kan udelukkende undersøges ved at gennemføre en analyse af alle patienter indlagt med A-diagnosen depression i en bestemt tidsperiode, og se på forskelle i, hvor stor en andel af patienterne på den enkelte afdeling der skifter A-diagnose under indlæggelsen og ved afslutning, samt ved efterfølgende journalaudit. Datakompletheden, dvs. registrering af data, som enten kræves eller er vedtaget skal være til stede for at den enkelte indikator kan beregnes, er givet ud fra datadefinitionerne til Dansk Depressions Database. Udtrækket fra LPR er baseret på, at der i LPR for cpr-numre med de relevante diagnosekoder, forekommer oplysning om sygehus, afdeling og indlæggelsesdato eller start af ambulant kontakt, og derved vil datakompletheden for disse variable i dataudtrækket altid være 100%. Dog gælder for Indikator 4a, 4b, 5a og 5b, at styregruppen har besluttet, at forløb uden HAM-17 procedurekodens værditillægskode skal udgå af både nævner og tæller og udsendes på en fejlliste til afdelingerne, hvorfor at datakompletheden for disse indikatorer er ca. 98%. Det kan ikke udelukkes, at der er patienter, der ved en fejl får procedurekoden ingen indikation for en procedure som var indiceret, hvilket udelukkende kan undersøges ved at gennemføre en journalaudit. Samlet set baseres dataanalyserne alt andet lige på en rimelig repræsentativ patientpopulation, og da området omfatter et relativt højt antal patienter, vil der være en relativ lille statistisk usikkerhed på analyserne på populationen på landsplan (de 5 regioner) på indikator 1-11 men større usikkerhed på regionalt (afdelings) niveau. Indikator 12s resultater er for små til at analysere statistisk, og er indsamlet med henblik på journalaudit lokalt. Vedrørende registrering Motivationen for at registrere i det kliniske miljø forventes at højnes af, at området Dansk Depressions Database bruger data fra LPR, hvorved klinikerne undgår (dobbelt)registreringer i en separat database. Brug af LPR-data medfører dog, i modsætning til registrering i separat database, at manglende registrering kan 14

dække over to forhold: enten at faktoren ikke er opfyldt, eller at den ikke er registreret. Hvis det eksempelvis ikke er registreret vurdering ved speciallæge, kan det skyldes at vurderingen reelt ikke er foretaget, eller at vurderingen er foretaget, men at man ikke har registreret dette med SKS-kode. I en specielt oprettet database vil man kunne skelne imellem disse to forhold ved at angive med et nej, at vurderingen reelt ikke er foretaget. Dette specielle forhold ved LPR-baserede data bør haves in mente ved fortolkning af resultaterne, især i en opstartsfase med implementering af nye SKS procedurekoder. Nævnerpopulation Der er foretaget dataudtræk fra LPR baseret på aktionsdiagnosekoder for depression med indlæggelses- og udskrivelsesdatoer samt ambulante kontakter med datoer samt ledsagende procedurekoder og tillægskoder med dato herfor i den relevante tidsperiode. Der er foretaget generelle eksklusioner på baggrund af beregningsreglerne gældende for alle indikatorer (se Bilag 2). Specielt skal fremhæves, at alle skadestuebesøg efterfølgende er omkodet til indlæggelser. Der er til indikator 1-11 foretaget restriktioner vedrørende om endagsindlæggelser skal udelades (Indikator 1-11) eller ej (indikator 12, og en underanalyse til Indikator 11). Yderligere er det patienter, som indgår i nævneren for Indikator 12, imens det for Indikator 1-11 er konstruerede patientforløb ( forløb ) som indgår i nævneren, hvorfor der hertil er foretaget beregning af disse forløb jævnfør datadefinitioner og beregningsregler. Herved fremkommer der følgende nævnerpopulationer, hvor suffixet ind og ud i ambulante nævnerbeskrivelser betyder henholdsvis start og afslutning af ambulant kontakt, imens der for indlagte kun foretages opgørelse på udskrevne i opgørelsesperioden og således er nævneren her uden suffix: - Indlagte uden endagsindlæggelser (A1) til Indikator 1-11, - Indlagte med endagsindlæggelser (A2) til Indikator 11-12, - Nævneren til Indikator 12 er patientbaseret A2 pt ), - Ambulante (B-ind og B-ud) Vedr. tabeller og figurer i årsrapporten Der er i denne rapport medtaget tabeller og figurer med analyser opdelt på lands-, regions-, og afdelingsniveau. En standard for en given region eller afdeling vurderes opfyldt, hvis at andelen eller dennes øvre 95% konfidensintervallers grænser ligger over standarden. På regionsanalyseniveau indgår alle afdelinger uanset størrelsen af deres nævnerpopulation. På afdelingsanalyseniveau er afdelinger med mindre end 11 forløb/patienter i nævneren taget ud af beregningerne, således at de ikke vises i tabeller eller figurer med deres indikatoropfyldelse. Afdelingerne kan dog ved behov rekvirere en opgørelse af deres indikatoropfyldelse. Der er til forskel fra den præliminære rapport ikke medtaget Med indikation som en særskilt kolonne i de enkelte indikatortabeller, men kun indsat i oversigtstabellen Tabel 7. I fremtidige årsrapporter vil i hovedtabellerne til indikatorerne både indgå en kolonne Med indikation (som er andelen af patienter som ikke er udelukket pga. ingen indikation for en procedure og hvor patienten er i live pr indikatoropgørelsesdato) og kolonnen med datakomplethed. På den måde tydeliggøres, hvorledes at man kommer fra bruttonævneren til nævneren i indikatoropgørelsen. Resultaterne fra de første måneder af databasens levetid tæller med i det samlede årsresultat og derfor er der som noget nyt medtaget figurer der viser udvikling over tid for den enkelte indikator til vurdering af resultaterne. Overordnede tendenser for indikatorerne Der ses nogle overordnede tendenser for de 12 indikatorer (se oversigten i Tabel 7 ). På landsplan eller regionalt er standarden ikke opfyldt for nogen af proces- eller resultatindikatorerne, hvor der er fastsat en standard: indikator 1 [Speciallæge], indikator 2 [Somatisk udredning], indikator 3 [Sociale støttebehov], indikator 4 [Depressions sværhedsgrad start], indikator 5 [Depressions sværhedsgrad slut], indikator 6 [Selvmordsrisiko start], indikator 7 [Selvmordsrisiko indlagt slut] og indikator 10 [Planlagt opfølgning]. På afdelingsniveau er standarden opfyldt for nogle af disse procesindikatorer. Herudover er der en stor variation i indikatorandelene for alle procesindikatorerne, både imellem regioner og afdelinger. Det er ofte bestemte afdelinger, som bidrager til lav/ingen indikatoropfyldelse af den enkelte indikator. Dette tyder på, at det er registreringsmæssige forhold på bestemte afdelinger, og ikke selektion af visse patientgrupper, som er årsag til lav indikatoropfyldelse. Derved kan det i højere grad antages, at de inkluderede depressionsforløb/patienter er rimeligt repræsentative for området. 15

De indikatorer, som har en ny SKS procedurekode, er procesindikatorerne 1 til 10, hvor indikator 1-6 og indikator 9 er underopdelt i a og b for henholdsvis indlagte og ambulante, imens indikator 7 og 10 kun vedrører indlagte og indikator 8 kun ambulante (se evt. indikatorskema). Procedurekoderne vedr. somatisk udredning (ZZ0149AX) og samtale med pårørende (BVAA5) eksisterede i forvejen, men har i relation til denne database fået en udvidet betydning. Nye SKS procedurekoder indgår i nævnere eller tællere for alle procesindikatorerne, og det kendetegner disse procesindikatorer, at variationen i andele af indikatoropfyldelse er relativt stor på regionsniveau. Spørgsmålet er derfor i hvor høj grad den store variation i indikatorandele for Indikator 1-10 kan relateres til reelle forskelle imellem afdelinger og regioner, og i hvor høj grad den kan relateres til forskellig registreringspraksis for de nye SKS procedurekoder. Det vil kunne vurderes ved at se på, hvorvidt at andele for procesindikatorerne er stigende igennem en given periode i graferne, og som et proxy mål herfor hvorvidt anvendelsen af de nye SKS-procedurekoder er stigende over tid, dvs. pr. måned gennem opgørelsesperioden. Dette vurderes det dog at være for tidligt at bedømme udviklingen på nuværende tidspunkt. Region Hovedstaden og Region Midtjylland ligger generelt over gennemsnittet i andele for indikatorer, hvor en høj andel er ønskelig, imens de øvrige regioner ligger mere spredt i andele for indikatorerne. Indikatorandelenes gennemsnit er generelt lavere for de ambulante indikatorer end for de tilsvarende indlæggelsesindikatorer. Overordnet må konkluderes, at procesindikatorerne (indikator 1-10), ikke opfylder standarden nationalt eller regionalt, og der er stor variation i indikatorniveauet imellem regioner og imellem afdelinger. Det er dog for tidligt at vurdere, hvorvidt de observerede variationer i indikatorandele repræsenterer reelle forskelle imellem regioner og afdelinger eller om de primært afspejler en opstartsfase med varierende registreringspraksis for de nye SKS procedurekoder. Kun en opgørelse af brugen af SKS-koder over en længere tidsperiode samt af, om indikatorandelene stiger på de enkelte afdelinger over en længere tidsperiode, vil kunne besvare dette spørgsmål. Konklusioner 1) Der har været en generel stigning i brug af de nye SKS-koder og i indikatorandele siden den preliminære auditrapport for Indikator 1-10. 2) På landsplan eller regionalt er standarden ikke opfyldt for nogen af procesindikatorerne (1-10), hvor der er fastsat en standard. For nogle af disse procesindikatorer er standarden opfyldt på enkelte afdelinger. 3) Stor variation i indikatorandelene for alle procesindikatorerne, både imellem afdelinger og regioner, og alle procesindikatorer er baseret på SKS-procedurekoder som er nye eller med udvidet betydning. 4) Indikatorandelenes gennemsnit er generelt lavere for de ambulante indikatorer end for de tilsvarende indlæggelsesindikatorer. 5) Region Hovedstaden og Region Midtjylland ligger generelt højt, hvor en høj indikatorandel er ønskelig. 6) Dansk Depressions Database bruger data fra LPR, hvorved klinikerne undgår (dobbelt) registreringer i en separat database. Brug af LPR-data medfører dog at manglende registrering både kan dække over, at faktoren ikke er opfyldt eller at den ikke er registreret. Spørgsmålet er, om der er tale om forskellig registreringspraksis af de nye SKS-procedurekoder mellem de enkelte afdelinger eller om variationen mellem regioner og mellem afdelinger skyldtes reelle forskelle i procedurer. At nogle afdelinger har 0 i indikatorandel samt at bl.a. indikatorandelene for indikator 6 og 7 (vurdering af selvmordsrisiko) ikke ligger væsentligt højere end de øvrige indikatorer, tyder på at det skyldes en forsinket implementering af de nye SKS-procedurekoder i den daglige registreringspraksis på afdelingerne for nogle afdelinger mere end på andre (se oversigtstabellen- Tabel 7 - anden kolonne fra højre). 16

4 Oversigt over indikatorerne Indikator område Udredning Indikator Type Standard 1a: Andelen af indlagte patientforløb, der vurderes ved speciallæge i psykiatri inden for 7 dage fra indlæggelsesdatoen på psykiatrisk afdeling Proces 1a: 90 % 1b: Andelen af ambulante patientforløb, der vurderes ved speciallæge i psykiatri senest 30 dage efter 1. ambulante besøg Proces 1b: 90 % 2a: Andelen af indlagte patientforløb, hvor der er iværksat initial somatisk udredning inden for 2 dage fra indlæggelsesdatoen på psykiatrisk afdeling Proces 2a: 90 % Sociale støttebehov 2b: Andelen af ambulante patientforløb, hvor der er iværksat initial somatisk udredning senest 30 dage efter 1. ambulante besøg 3a: Andelen af indlagte patientforløb hvor patienten vurderes vedr. sociale støttebehov senest ved udskrivelse fra psykiatrisk afdeling 3b: Andelen af ambulante patientforløb, hvor patienten vurderes vedr. sociale støttebehov senest ved afslutning af ambulant kontakt Proces Proces proces 2b: 60 % 3a: 90 % 3b: 90 % Depressionens sværhedsgrad 4a: Andelen af indlagte patientforløb, som får vurderet depressionssværhedsgraden ved Hamiltons Depressionsskala (HAM-D17) inden for 7 dage fra indlæggelsesdatoen på psykiatrisk afdeling Proces 4a: 95 % 4b: Andelen af ambulante patientforløb, som får vurderet depressionssværhedsgraden ved Hamiltons Depressionsskala (HAM-D17) senest 30 dage efter 1. ambulante besøg 5a: Andelen af indlagte patientforløb der har fået vurderet depressionssværhedsgraden ved Hamiltons Depressionsskala (HAM-D17) ved udskrivelse fra psykiatrisk afdeling Proces Proces 4b: 95 % 5a: 95 % Selvmords risiko 5b: Andelen af ambulante patientforløb der har fået vurderet depressionssværhedsgraden ved Hamiltons Depressionsskala (HAM-D17) ved afslutning af ambulant kontakt Proces 5b: 95 % 6a: Andelen af indlagte patientforløb, der er undersøgt for selvmordsrisiko ved indlæggelse på psykiatrisk afdeling Proces 6a: 90 % 6b: Andelen af ambulante patientforløb, der er undersøgt for selvmordsrisiko ved 1. ambulante besøg Proces 6b: 90 % 7: Andelen af indlagte patientforløb, der er undersøgt for selvmordsrisiko når udskrivelse aftales med psykiatrisk afdeling Proces 7: 90 % Behandling 8: Andelen af ambulante patientforløb, hvor der er givet tilbud om psykoterapi senest 90 dage efter 1. ambulante besøg Proces 8: Afventer de første resultater Pårørende kontakt 9a: Andelen af indlagte patientforløb, hvor pårørende er i kontakt med henblik på inddragelse senest ved udskrivelse fra psykiatrisk afdeling 9b: Andelen af ambulante patientforløb, hvor pårørende er i kontakt med henblik på inddragelse senest 90 dage efter 1. ambulante besøg Proces Proces 9a 9b: Afventer de første resultater Planlagt opfølgning 10: Andelen af indlagte patientforløb, hvor der er planlagt opfølgning ved udskrivelse fra psykiatrisk afdeling. Proces 10: 90 % Genindlæggelse 11: Andelen af indlagte patientforløb, der genindlægges inden for 30 dage efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling Resultat 11: Afventer de første resultater 30 dages dødelighed 12: Andelen af indlagte patienter, der dør inden for 30 dage efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling resultat 12: Afventer de første resultater 1 Diagnose-, inklusionskriterier og datadefinitioner i relation til indikatorerne er beskrevet i Datadefinitioner for Dansk Depressions Database, version 1,2. 2. januar 2012. 17

5 Indberetning af nye SKS procedurekoder til Landspatientregisteret Generelt I forbindelse med implementeringen af Dansk Depressions Database blev følgende nye SKS procedurekoder oprettet i LPR: ZZP0010C: Set og vurderet af speciallæge i psykiatri ZZV005B1: Ingen indikation for vurdering ved speciallæge i psykiatri ZZ0149AX: Somatisk udredning ZZV005C: Vurdering vedrørende sociale støttebehov ZZV020K: Vurdering af depressionssværhedsgrad med HAM-D17 ZZV005B2: Ingen indikation for vurdering af depressionssværhedsgrad ZZ9970FA: Screeningsundersøgelse for selvmordsrisiko ZZ5731: Tilbud om psykoterapi ZZV005B3: Ingen indikation for tilbud om psykoterapi BVAA5: Samtale med pårørende ZZV005B5: Ingen indikation for pårørendekontakt ZZV005B4: Ingen indikation for planlagt opfølgning Desuden anvendes koden fra adm: AWB4: Planlagt opfølgning Procedurekoderne vedr. somatisk udredning (ZZ0149AX) og samtale med pårørende (BVAA5) eksisterede i forvejen, men har i relation til denne database fået en udvidet betydning. Der er i perioden 1.1.2011-31.12.2011 indberettet 43.992 nye SKS procedurekoder, som vist i Tabel 1. Der er vist koder for både indlagte og ambulante i en 12 måneders periode 1.1-31.12.2012 og ikke med afgrænsning til de første 9 måneder af 2011 for ambulante. Tabel 1 - Indberettede nye SKS procedurekoder per måned i perioden 1.1.2011-31.12.2011 Måned ZZP0010 ZZV005B C 1 ZZ0149A X ZZV005 C ZZV020 K Nye SKS procedurekoder ZZV005B ZZ9970F 2 A ZZ573 1 ZZV005B 3 BVAA 5 ZZV005B 5 ZZV005B 4 Total Januar 301 87 315 202 444 36 522 60 46 854 82 29 2978 Februar 294 100 342 220 615 40 565 79 76 811 111 29 3282 Marts 392 112 461 289 941 65 698 119 94 1109 107 27 4414 April 297 100 343 228 767 61 602 85 72 775 108 36 3474 Maj 365 95 386 284 953 81 734 102 100 913 134 36 4183 Juni 322 107 348 276 972 74 726 101 101 838 126 33 4024 Juli 244 90 281 219 739 55 576 58 80 682 102 26 3152 August 318 88 384 256 869 64 671 86 83 906 116 26 3867 September 327 69 396 246 910 61 733 82 83 977 122 31 4037 Oktober 313 67 378 214 959 72 676 84 79 923 103 36 3904 November 257 70 319 233 861 67 641 69 55 953 88 21 3634 December 196 41 257 159 734 64 609 61 36 807 55 24 3043 Total 3626 1026 4210 2826 9764 740 7753 986 905 10548 1254 354 43992 18

6 Datagrundlag, registreringskomplethed og datakomplethed Befolkningsgrundlaget nationalt og i de 5 regioner, er vist i Tabel 2 nedenfor. Tabel 2 - Befolkningstallet i Danmark i 2011 opdelt på regioner Region* Fordeling af Danmarks befolkning opdelt på regioner Region Nordjylland 579.787 (11 %) Region Midtjylland 1.262.115 (23 %) Region Syddanmark 1.200.858 (22 %) Region Hovedstaden 1.702.388 (31 %) Region Sjælland 819.071 (15 %) Kilde: Danmarks statistik 2011. http://www.regioner.dk/om+regionerne/statistik+ny.aspx (Der er foretaget afrunding af procenterne derfor giver det samlet 102 %). Der er generelt lille variation imellem befolkningsgrundlaget i de 3 regioner: Sjælland (15%), Syddanmark (22%) og Midtjylland (23%) som procent af Danmarks befolkning. Region Hovedstaden har flest (31%) og Region Nordjylland (11%) har færrest antal indbyggere. På regionsanalyseniveau indgår alle afdelinger, uanset størrelsen af deres nævnerpopulation. På afdelingsanalyseniveau er afdelinger med mindre end 11 forløb/patienter i nævneren taget ud af beregningerne, således at de ikke vises i tabeller eller figurer med deres indikatoropfyldelsesandel eller konfidens- intervaller. Afdelingerne kan dog ved behov rekvirere en opgørelse af deres indikatoropfyldelsesandel. Der er foretaget dataudtræk fra LPR baseret på aktionsdiagnosekoder for depression med indlæggelses- og udskrivelsesdatoer samt ambulante kontakter med datoer samt ledsagende procedurekoder og tillægskoder med dato herfor i den relevante tidsperiode. Der er i dataudtrækket fra LPR foretaget generelle eksklusioner på baggrund af beregningsreglerne gældende for alle indikatorer (se Bilag 2). Som noget specielt skal fremhæves at alle skadestuebesøg efterfølgende er omkodet til indlæggelser. Der er til Indikator 1-11 foretaget restriktioner vedrørende om endagsindlæggelser skal udelades (Indikator 1-10 og underanalysen til indikator 11) eller ej (indikator 12, og hovedanalysen til Indikator 11). Yderligere er det patienter som indgår i nævneren for Indikator 12, imens det for Indikator 1-11 er konstruerede patientforløb ( forløb ) som indgår i nævneren, hvorfor der hertil er foretaget beregning af disse forløb jævnfør datadefinitioner og beregningsregler. Herved fremkommer der nævnerpopulationerne for indlagte uden endagsindlæggelser (A1) (Indikator 1-11), indlagte med endagsindlæggelser (A2) (Indikator 11-12), samt ambulante (B). For hver indikator for ambulante er det i beregningsreglerne defineret, om der skal tages udgangspunkt i en start eller afslutning af ambulant kontakt (suffix henholdsvis ind og ud). For indlagte opgøres kun på patienter/forløb som der er udskrivelsesdato på i opgørelsesperioden. Er der til slut et pt, fx A2 pt, angiver det, at nævneren er baseret på patienter dvs. antal cpr-numre, og ikke på antal patientforløb (Indikator 12) (se kapitel 7). Den initiale datapopulation fra LPR vedrørende antal indlagte med depression med hver et antal indlæggelser og de foretagne eksklusioner til nævner A1 vises i et flow-chart i Figur 1 nedenfor, og tilsvarende er nævner A2 dannet blot uden initial eksklusion af endagsindlæggelser. Den initiale datapopulation fra LPR vedrørende ambulante patienter med depression med hver et antal ambulante kontakter og de foretagne eksklusioner til nævner B-ind og B-ud er vist i et flow-chart i Figur 2 nedenfor. Der er i dataudtrækket fra LPR, og når endagsindlæggelser ikke er medtaget, registreret 4254 indlagte patienter, som blev udskrevet i opgørelsesperioden med 5337 konstruerede patientforløb ud fra de indberettede kontakter i opgørelsesperioden fra og med 1. januar 2011 til og med 31. december 2011 (Tabel 3 ). Medtages endagsindlæggelser har der været 4467 indlagte patienter med 6034 forløb i opgørelsesperioden (Tabel 4 ). Vedrørende ambulante har der været 6991 ambulante patienter med 7206 forløb i en 9 måneders opgørelsesperiode fra 01. januar 2011 til 30. september 2011, og 3139 patienter med 3171 forløb blev afsluttet i opgørelsesperioden (Tabel 5 ) (se kapitel 7). 19

Figur 1 - Oversigt over indlagte med depression i perioden 1.1.2011-31.12.2011 Antal af patienter: 4860 Antal LPR kontakter: 7664 1 dags indlæggelse eksluderes (N=916) Antal af patienter: 4643 Antal kontakter: 6748 Kontakter slås sammen hvis der er mindre end 3 dage mellem dem (N=869) Antal af patienter: 4643 Antal forløb: 5879 Patienter under 18 år, ved forløbsstart ekskluderes (N=182) Antal af patienter: 4494 Antal forløb: 5697 Indlæggelsen ekskluderes hvis den ikke er afsluttet (N=360) Antal af patienter: 4254 Antal forløb: 5337 der slutter i perioden 20