Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det er de samme kommuner, som opkræver afgift i 2008. I alt opkræves 2,9 mia. kr. 2009, hvilket er en stigning på 66 pct. siden skattestoppets indførelse i 2001. Som udgangspunkt må dækningsafgiften kun stige svarende til de stigende ejendomspriser (dvs. beskatningsgrundlaget). Kommunerne skal derfor som udgangspunkt sørge for, at niveauet for dækningsafgifterne under ét ikke stiger. Det betyder, at hvis nogle kommuner sætter dækningsafgiften op, skal andre kommuner sætte den tilsvarende ned. Kommunernes samlede indtægt forbundet med at opkræve dækningsafgiften må derfor ikke stige mere end beskatningsgrundlaget. Dvs. svarende til hvad ejendommene stiger i værdi. Ny undersøgelse fra DI viser, at kommunerne indkræver knap 4,3 mio. kr. for meget i dækningsafgift i 2009 i forhold til, hvad beskatningsgrundlaget giver mulighed for. Det svarer til, at den gennemsnitlige promille for dækningsafgiften stiger. Sidst år blev der opkrævet 137 mio. kr. for meget i dækningsafgift i forhold til beskatningsgrundlaget. Samlet er der således de sidste to år betalt over 140 mio. kr. for meget i dækningsafgift i forhold til, hvad beskatningsgrundlaget giver mulighed for. - 1 -
Dækningsafgiften indgår i skattestoppet sammen med grundskylden (kommunal ejendomsskat) og kommunal indkomstskat. Ejendomsværdiskatten er låst helt fast. Derfor er det for meget opkrævede provenu fra dækningsafgiften blevet tilbageført sammen med for meget opkrævet indkomstskat i form af et nedslag i bundskatten. Efter DI s mening burde tilbageføringen ske direkte til virksomhederne i form af et nedslag i dækningsafgiften under ét i det kommende år ved, at det for meget opkrævede provenu blev fratrukket stigningen/tillagt faldet i beskatningsgrundlaget. Kommunerne fik på denne måde under ét mulighed for at opkræve mindre i dækningsafgift det følgende år. Dækningsafgift stiger mere end andre ejendomsskatter Dækningsafgiften er en kommunal skat, der opkræves som en promillesats af erhvervsbygningernes værdi (f.eks. kontorer, forretninger, hoteller, fabrikker, værksteder og lignende). Dækningsafgiften udregnes som forskelsværdien mellem den samlede ejendomsværdi (grund plus bygning) og selve grundværdien. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil opkræve dækningsafgift, og afgiften må max. udgøre 10 promille. Således kan der opkræves dækningsafgift på offentligt ejede ejendomme, som ikke betaler grundskyld (ejendomsskat), men private ejendomme skal også betale grundskyld. Det er markant mere i forhold til ejendomsværdiskatten, som beløbsmæssigt er låst fast (samme skat selvom ejendomsværdien stiger) og grundskylden, hvor stigningstaksten reguleres hvert år i aftalerne mellem KL og regeringen (den samlede stigningstakst er således fastsat til 4,7 pct. i 2008-2009). Siden skattestoppets indførelse har ejendomsværdiskatten således været fastlåst, og der har været årlige loft over grundlaget for beregning af grundskyld. Derimod har dækningsafgiften kunne stige fuldt ud hvert år svarende til stigningen i ejendomsvurderingerne. - 2 -
Og stiger mere end beskatningsgrundlaget Figur 1 viser udviklingen i den samlede dækningsafgift for 2001-2009. Samlet har der været en stigning i dækningsafgiften fra 1.559 mio. i 2000 til 2.908 mio. kr. i 2009. Det er kun fra 2006 til 2007, at der har været et fald på ca. 99 mio. kr. Stigningen skyldes to ting. Dels er vurderingen af ejendommene steget, hvilket har fået beskatningsgrundlaget til at stige og dermed dækningsafgiften. Dels at de kommuner, som har sat promillen op, har fået mere ind i provenu end de kommuner, der har sænket promillen. Her kan faldet i promillerne altså ikke kompensere stigningen. Figur 1:Udvikling i dækningen samt maksimal udvikling fra 2000-2009 Mio.kr. Mio.kr. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Dækningsafgift Maksimal afgift Tabel 1: Opkrævet dækningsafgift 2000-2009 () 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Provenu 1.560 1.746 1.843 2.004 2.072 2.105 2.371 2.271 2.889 2.913-3 -
Figur 2:Udviklingen i dækningsafgift 2008-2009, faktisk provenu og hvad dækningsafgiften måtte være, hvis stigningen skulle være inden for stigningen i beskatningsgrundlaget Mio. kr. 2.889 2.913 2.752 2.771 2008 2009 Mio. kr. Dækningsafgift Maksimal dækningsafgift Figur 2 og tabel 2 viser udvikling for 2008 og 2009. Sidste år blev der opkrævet 137 mio. kr. for meget i dækningsafgift, og i 2009 opkræves der godt 4 mio. kr. for meget i dækningsafgift, hvis stigningen skulle holdes inden for stigningen i beskatningsgrundlaget. Det betyder, at der samlet i 2009 opkræves mere end 140 mio. kr. for meget i dæknigsafgift. Tabel 2:Akkumuleret ekstra dækningsafgiften i 2008 og 2009 (1.000 kr.) Opkrævet i dækningsafgift akkumleret 2008 2009 Samlet Ekstra dækningafgift/netsat dækningsafgiften skat(+/-) 137.421 4.260 141.681 Faktisk opkrævet dækningsafgift 2.889.288 2.912.758 2.912.758 Andel af dækningsafgift 4,76 0,15 4,86 Dækningsafgiften i 2009 Tabel 3 viser, at der i 2009 bliver opkrævet knap 4,3 mio.kr for meget i dækningsafgift. Hvis kommunerne ikke havde ændret promillesatserne, ville de samlet - 4 -
have indkrævet 2.908 mio. kr. i 2009. Da der faktisk er opkrævet 2.913 mio. kr. betyder dette, at der opkræves 4,3 mio. kr. for meget i 2009. Tabel 3:Dækningsafgiftens stigning fra 2008 til 2009 Dækningsafgift i 2009 () Provenue 2009 med 2008 promiller 2.908.498 Ekstra dækningafgift/netsat dækningsafgiften skat(+/-) 4.260 Faktisk opkrævet dækningsafgift i 2009 2.912.758 Tabel 4 viser, hvilken kommune og hvor meget kommunen har ladet promillen stige, samt hvor meget ekstra provenu dette medfører i skatteopkrævningen. Tabel 4: Kommuner hvor dækningsafgiften stiger Provenue 2009 med 2008 promille Provenue 2009 1.000 kr. Stigning i provenue Promillepoint Kommunenavn ændring Ringsted 3,5 21.835 33.592 11.757 Tabel 5 viser, hvilke kommuner og hvor meget hver kommune har ladet promillen falde, samt hvor stort fald dette medfører i skatteopkrævningen. Tabel 5: Kommuner hvor dækningsafgiften falder Kommunenavn Promillepoint ændring Provenue 2009 med 2008 promille Provenue 2009 1.000 kr. Fald i provenue Nyborg -0,3 9.359 8.879-480 Odense -0,4 108.757 101.740-7.017 kilde: KL samt DI beregninger Tabel 6 viser det samlede resultat, når der ses i forhold til uændrede promiller. Ringsted kommune opkræver 11,8 mio. kr. mere i dækningsafgiften i 2009, mens Nyborg og Odense kommuner opkræver henholdsvis 0,5 mio. kr. og 7 mio. kr. mindre. I alt opkræves der derfor 4,3 mio. kr. for meget i dækningsafgift i 2009. - 5 -
Tabel 6:Samlet stigning i dækningsafgifter Kommunenavn Promillepoint ændring Provenue 2009 med 2008 promille Provenue 2009 1.000 kr. Stigning/fald i provenue Ringsted 3,5 21.835 33.592 11.757 Nyborg -0,3 9.359 8.879-480 Odense -0,4 108.757 101.740-7.017 Samlet stigning 4.260-6 -