Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri

Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009

Kolofon Titel: Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Undertitel: Resume: Rapporten sammenligner produktiviteten i byggeriet i forskellige europæiske lande på basis af nationalregnskabstal og Eurostats sammenlignelige priser for byggeri. Værditilvæksten pr. beskæftiget i byggeriet i Danmark er den højeste blandt de sammenlignede lande. Det kan enten skyldes høj produktivitet eller høje priser på byggeri i Danmark. Priserne på byggeri er relativt høje i Danmark og korrigeres værditilvæksten pr. beskæftiget herfor, ligger produktiviteten i Danmark i midten af de sammenlignede lande. Udgiver: Erhvervs- og Byggestyrelsen Ansvarlig institution: Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter: Erhvervs- og Byggestyrelsen Sprog: Dansk Digital ISBN nr: 978-87-92518-16-3 Version: 1.0 Versionsdato: 01-07-2009 Publiceringsstandard nr.: Dataformater: html,htm,jpg,gif,pdf,css,js Udgiverkategori: Statslig Emneord: Produktivitet, produktivitetsniveau, byggeri, byggepriser Copyright: Erhvervs- og Byggestyrelsen 1

Indholdsfortegnelse: Forord... 3 1. Indledning og resume af resultater... 4 2. Arbejdskraftproduktivitet i byggeriet i forskellige lande... 6 3. Pris og produktivitet i byggeriet teori om målemetoder... 14 4. Konklusion... 18 Litteratur og datakilder... 19 Bilag... 20 2

Forord Rapporten sammenligner produktiviteten for de udførende byggeerhverv i Danmark og 10 andre europæiske lande 1. Rapporten skal danne et bedre grundlag for den løbende debat om byggeriets præstationer, og skal ses i relation til Erhvervs- og Byggestyrelsens overordnede målsætning om at bidrage til bedre og billigere byggeri. I den sammenhæng er internationale sammenligninger relevante, fordi de kan afdække, om der er et stort produktivitetsgap mellem byggeriet i Danmark og andre lande. Rapporten er således med til at undersøge, om der er rum for forbedringer i byggeriet i Danmark. Rapporten sammenligninger niveauet for produktiviteten, mens tidligere internationale sammenligninger har primært fokuseret på produktivitetsvækst. Rapportens beregninger er således på et mere grundlæggende plan end tidligere undersøgelser. Rapporten er skrevet af studentermedarbejder Rasmus Lundorff og fuldmægtig Martin Rasmussen. 2 1 Frankrig, Belgien, Holland, Finland, Sverige, UK, Italien, Spanien, Tyskland og Portugal. 2 Rapporten sigter på at fremme diskussionen blandt fagfolk om forhold, der er relevante for Erhvervs- og Byggestyrelsens arbejde. Bemærkninger kan gives til Martin Rasmussen (e-mail: mra@ebst.dk, tlf.: 35 46 60 52). 3

1. Indledning og resume af resultater Denne analyse handler om produktivitet i byggeriet i forskellige lande. Produktivitet er et teknisk begreb, der indirekte viser byggeriets evne til at skabe gode og billige bygninger til familier og virksomheder. Sammenligningen mellem forskellige lande kan pege på, om byggeriet i Danmark har oplagte muligheder for at blive mere produktivt. Produktivitetsanalyser er derfor et vigtigt redskab i arbejdet med at skabe gode rammer for erhvervslivet i Danmark. Analysens resultater: 1. Hver ansat i dansk byggeri skaber en relativ høj værditilvækst, og arbejdsomkostningerne er relativt høje. Denne høje værditilvækst/arbejdskraftomkostning kan skyldes høj produktivitet i Danmark. 2. Priserne på byggeri er imidlertid ligeledes relativt høje i Danmark sammenlignet med andre lande, og de høje priser kan også forklare den høje værditilvækst og de høje arbejdsomkostninger i Danmark. 3. Når værditilvæksten pr. beskæftiget korrigeres med priser på byggeri, befinder produktiviteten i byggeriet i Danmark sig i midtergruppen af lande. Således skiller Danmark sig ikke ud fra gennemsnittet af andre europæiske lande, hverken i positiv eller negativ retning. I modsætning til mange tidligere analyser 3 fokuseres på niveauet for produktiviteten, snarere end væksten. Forholdsvis nyt er også anvendelsen af særlig prisstatistik for byggeri i produktivitetsanalyser for byggeriet. Analysen er baseret på overordnet statistik for 11 EU-lande. Det betyder, at landenes byggeaktiviteter i høj grad er dækket af beskrivelserne i analysen, men også at beskrivelserne er forholdsvis forenklede. Specielt kan fremhæves, at der er set på det samlede byggeri inden for nybyggeri, reparationer og anlæg. Desuden kan den anvendte prisstatistik 3 Se fx Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007) og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2003). 4

for byggeri tænkes ikke at være helt præcis. Endelig skal det nævnes, at analysen beskriver tilstanden i forskellige lande snarere end at give årsagsforklaringer til forskelle. I kapitel 2 vises forskellige konkrete resultater fra internationale sammenligninger af produktiviteten i byggeerhvervet. I kapitel 3 diskuteres de anvendte begreber mere principielt. 5

2. Arbejdskraftproduktivitet i byggeriet i forskellige lande For familier, virksomheder og for samfundet som helhed er det pris og kvalitet for byggeriet, der er vigtigt. Denne analyse beskæftiger sig imidlertid med en tredje størrelse, nemlig produktiviteten. Produktivitet er en blanding af et fysisk, teknisk og økonomisk begreb, der fortæller, hvor meget der kommer ud af en given indsats af ressourcer. Med en høj produktivitet kan et samfund derfor sikre meget byggeri af god kvalitet til lav pris. Beregninger af produktiviteten er vist nedenfor med tre forskellige metoder. De tre metoder diskuteres nærmere i næste kapitel. Beregningerne er vist grafisk, men tallene bag figurerne er vist i bilag. I 2005 ydede hver dansk bygningsarbejder 413.000 DKK til sektorens værditilvækst, og Danmark rangerede som nummer 1 blandt de 11 lande, jf. figur 1. Værditilvæksten i Danmark svarer omtrent til værditilvæksten i Frankrig og Belgien, men ligger noget over niveauet i Holland, Finland og UK, og væsentligt højere end i Portugal og måske overraskende væsentligt højere end i Tyskland. Som i 2005 havde Danmark, Frankrig og Belgien også højest værditilvækst pr. beskæftiget i 1995. Den største forskel på rangordningen af lande i de to år er, at byggeriet i UK er rykket kraftigt opad i rangordningen, mens det omvendte er tilfældet for byggeriet i Tyskland. Udviklingen hænger givetvis sammen med en meget forskellig konjunktursituation for byggeriet i de to lande. I Tyskland er aktiviteten i byggeriet faldet kraftigt, mens det modsatte er tilfældet i UK. Ofte vil arbejdskraftproduktiviteten falde, når konjunktursituationen er dårlig, fordi virksomhederne er tilbageholdende med at afskedige medarbejdere. 4 Desuden kan konjunkturudsving påvirke forholdet mellem nybyggeri, anlæg og renovering og derigennem påvirke produktivitetsniveauet. Endelig er priserne på byggeriet steget kraftigt i UK, men ikke i Tyskland i den pågældende periode. Der er således både en reel og en nominel forklaring på udviklingen i rangordningen for de to lande. 4 Denne forklaring kan være relevant for Tyskland, hvor det er svært at afskedige medarbejdere, i hvert fald sammenlignet med Danmark. Man kan imidlertid også forestille sig det modsatte, nemlig at det er de mindst produktive medarbejdere, der først afskediges ved nedgang i byggeaktiviteten. 6

Figur 1. Produktivitet målt ved værditilvækst i årets priser pr. beskæftiget og omregnet til DKK, tusinde kroner, år 2005 og 1995 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 DNK FRA BEL NLD FIN SWE UK ITA ESP GER PRT 1995 2005 Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. I øvrigt er der i bilaget vist en figur med værditilvækst pr. time (snarere end pr. beskæftiget). Sammenholder man de to figurer, ser man betydningen af forskellig gennemsnitlig arbejdstid. Den ændrede opgørelse får ikke væsentlig betydning for den samlede rangordning og heller ikke for Danmark. Når produktiviteten i stedet måles som timeomkostning, ligger byggeriet i Danmark efter Holland, på linje med Belgien og Finland, men noget højere end en stor midtergruppe af lande, jf. figur 2. Spanien og Portugal har væsentligt lavere timeomkostninger end andre lande. Arbejdskraftomkostningen pr. time i Danmark var 253 kr. i 2005. 7

Figur 2. Produktivitet målt ved arbejdskraftomkostning pr. time i årets priser og omregnet til DKK, kroner, år 2005 250 200 150 100 50 0 DNK NLD BEL SWE FIN FRA UK GER ITA ESP PRT Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. Overordnet set er der god overensstemmelse mellem de to måder at måle produktivitet på. Frankrig og Spanien er rykket lidt ned i rangordningen i figur 2. Forskellene i rangordningen kan skyldes forskellig arbejdstid, forskellig kapitalanvendelse, eller at arbejdskraftomkostninger ikke svarer til produktiviteten (modsat hvad teorien tilsiger, jf. næste kapitel). Produktivitetsforskellen mellem Tyskland og UK er i vidt omfang udlignet i figur 2, især fordi arbejdstiden er højere i UK end i Tyskland. Når Danmark rangerer højt i figur 1 og 2, kan det skyldes, at beskæftigede i dansk byggeri producerer relativt meget målt i fysiske enheder (fx mange kvadratmeter parcelhus pr. beskæftiget), men det kan også skyldes, at byggerierhvervets produkter er relativt dyre i Danmark. I figur 3 er sammenlignelige byggepriser for 2005 vist. Figuren er baseret på prisen på "standardbyggeri" i forskellige lande målt i nationale valutaer. Da det i princippet er prisen på "samme" byggeri, der måles, afspejler prisforskellene ikke, at der i praksis er kvalitetsforskelle på byggeri i forskellige lande. Priserne omregnes dernæst til samme valuta med de almindelige valutakurser, så man opnår et sammenligneligt mål for prisniveauer i forskellige lande. Hvis et land i figur 3 har en 17 procent højere værdi end 8

et andet land, betyder det, at omkostninger ved det samme byggeri er 17 procent højere. Selve værdierne i figuren er forklaret i anmærkningen til figuren. Figuren viser, at byggeprisen i Danmark er den næsthøjeste blandt de viste lande. Den høje pris for Sverige er lidt usædvanlig for netop 2005. Figur 3. Sammenligneligt prisniveau for byggeri, momskorrigeret indeks EU15=100 *, år 2005 140 120 100 80 60 40 20 0 SWE DNK SWE (2003) NLD UK GER FRA ESP FIN LUX BEL ITA PRT Kilde: Eurostat. * Priserne er fra Eurostat og umiddelbart opgjort i køberpriser inkl. moms. Køberpriserne er opgjort som indeks med EU15 som sammenligningsgrundlag (værdi for EU15 er 100). Disse indeks er efterfølgende fraregnet moms, og derfor er gennemsnittet i figuren og for EU15 under 100. Det har dog ikke betydning for sammenligning mellem to lande i figuren. Prisforskelle på faktisk byggeri afspejler naturligvis også kvalitetsforskelle (der som beskrevet ikke er afspejlet i figur 3). Hvis dansk byggeri er af særlig høj kvalitet fx velisoleret vil det trække i retning af, at den relative pris på dansk byggeri er endnu højere, end det fremgår af figur 3. Når produktivitetsberegningerne i figur 1 korrigeres med prisforskellene i figur 3, ligger produktiviteten for byggeriet i Danmark ikke længere i top blandt de europæiske lande, 9

jf. figur 4. Danmark ligger på en femteplads. En væsentlig del af den høje indtjening pr. beskæftiget (jf. figur 1) i byggeriet i Danmark skyldes således, at prisen på byggeri i Danmark er relativt høj. I Belgien og Frankrig er byggepriserne lave, og produktiviteten for disse lande ligger derfor i top blandt landene. Figur 4. Produktivitet målt ved værditilvækst i årets priser pr. beskæftiget, omregnet til DKK og korrigeret for prisforskelle, tusinde kroner, år 2005 600 500 400 300 200 100 0 BEL FRA ITA FIN DNK NLD UK SWE (2003- pris) ESP GER SWE PRT Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken, figur 3 og egne beregninger. Kvaliteten af resultaterne i figur 4 afhænger naturligvis af kvaliteten af de statistiske opgørelser, som Eurostat laver for et standardbyggeri. I bilagets figur 6 er vist, at Eurostats beregninger er robuste over tid. Opgørelserne af byggepriser stemmer for Danmarks vedkommende nogenlunde overens med en tidligere analyse på området, se Erhvervs- og Byggestyrelsen (2000). 10

Eurostats sammenlignelige priser Formålet med Eurostats beregning af sammenlignelige priser på tværs af lande er dels selve prissammenligningen, dels at kunne bruge de beregnede priser til at deflatere opgørelser af fx omsætning målt i løbende priser, så der opnås mængdeopgørelser, der er sammenlignelige over landene. Derigennem kan reelle forskelle mellem lande måles, og når oplysninger om arbejdskraftindsats inddrages produktivitetsberegninger kan foretages som ovenfor. For byggeerhvervet tages udgangspunkt i 16 standardbyggerier, fx et enfamilies europæisk hus, et enfamilies portugisisk hus, en kontorbygning og en asfaltvej. Hvert af disse standardbyggerier eller -anlæg er specificeret i adskillige komponenter, fx kvadratmeter ydervæg af bestemt karakter. Prisen på disse komponenter er fundet i hvert land. (Se litteraturlisten.) Dette giver som udgangspunkt bygninger eller anlæg, der er meget sammenlignelige. Omvendt er byggerierne ikke nødvendigvis særligt repræsentative for de enkelte lande. For eksempel beder Eurostat i princippet om priser på et hus med samme isolering i Danmark og Portugal. Eurostat tillader derfor en vis tilpasning af standardhusene i de forskellige lande. Vægten er dog lagt på sammenlignelighed frem for repræsentativitet. Opgørelserne er baseret på få observationer i hvert land. Data er indsamlet ved, at Eurostat har bedt eksperter i hvert land skønne over priserne på de forskellige komponenter i standardbyggerierne. Hvis dataindsamlingen var meget usikker, kunne man forvente, at data fluktuerede meget fra år til år, men det sker som nævnt kun i få tilfælde (jf. figur 6 i bilaget). Kvalitetsforskelle er ikke helt elimineret. Det skyldes dels, at der tillades visse funktionelle forskelle, dels at der kan være kvalitetsforskelle i de specificerede komponenter, Eurostat beder om priser på. Uagtet disse forbehold er Eurostats beregning af sammenlignelige priser de mest autoritative og relevante opgørelser af byggepriser, der findes. Resultaterne skal blot anvendes med de forbehold, der er taget ovenfor. Principielle årsager til produktivitets- og prisforskelle Til trods for, at rapporten ikke statistisk belyser årsagerne til produktivitets- eller prisforskelle, er det relevant kort at nævne nogle af de forhold, der i hvert fald teoretisk kan være årsag til disse forskelle. Produktion af fx byggeri skabes af en lang række produktionsfaktorer, fx arbejdskraft og maskiner af forskellig kvalitet, men i produktivitetsberegningerne er det kun arbejdskraften, der indgår i nævneren. Når produktiviteten i byggeriet i Danmark således er relativt høj, kan det skyldes, at hver beskæftiget har relativt mange, gode tekniske hjælpe- 11

midler til rådighed og er uddannet til at bruge dem. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil senere lave produktivitetsberegninger, hvor flere produktionsfaktorer indgår. Derudover viser mange empiriske studier, at det ikke kun er mængden og kvaliteten af teknisk udstyr og arbejdskraft, der kan forklare produktiviteten. En væsentlig "rest" forbliver uforklaret. Organisering af arbejdet og motivationen for alle involverede kan ganske givet forklare meget af denne rest. For byggeriet i Danmark har netop organisering og samarbejde da også været det måske mest diskuterede emne i mange år, når fokus har været på byggeriets præstationer. At et land har relativt mange og gode tekniske hjælpemidler og en relativt godt uddannet arbejdsstyrke til rådighed er udtryk for, at landet i historiens løb har afsat ressourcer til opbygning heraf gennem opsparing (dvs. afståelse fra umiddelbart forbrug). Investeringer og overførsel af viden fra et land til et andet kan ligeledes øge produktiviteten i det modtagende land. Hvis erhvervsklimaet i Danmark er passende gunstigt, kan man derfor forestille sig, at udenlandske byggevirksomheder vil etablere sig i Danmark for at udnytte de felter, hvor de medbringer særlige kompetencer fra deres hjemlande. Omvendt kan danske byggevirksomheder etablere sig i andre lande for at udnytte deres egne fordele. Danmark hører generelt til blandt de rigeste lande i verden. Det kan være med til at forklare de relativt høje priser på byggeri i Danmark. Den grundlæggende kilde til høj velstand er høj produktivitet i mange, men ikke nødvendigvis alle, brancher. Den høje produktivitet kommer bl.a. til udtryk ved høje lønninger. I rige lande vil der være relativt høje lønninger i alle brancher, uanset branchens produktivitetsniveau, fordi der er konkurrence på arbejdsmarkedet. I brancher, hvor der er livlig international handel og konkurrence, kan lønforskelle mellem ansatte i forskellige lande kun opretholdes, hvis der er tilsvarende produktivitetsforskelle mellem landene ellers udkonkurreres høj-lønslandet. I hjemmemarkedsbrancher som byggeriet kan lønnen godt være høj sammenlignet med andre lande, selv om produktiviteten ikke er tilsvarende højere end i andre lande. Kombinationen af relativt høje lønomkostninger og moderat produktivitet vil komme til udtryk ved, at priserne i branchen bliver relativt høje. 12

I figur 7 i bilaget er vist, at priserne på byggeri er højere, desto rigere landet er, hvilket understøtter ovenstående forklaring. Danmark har højest BNP pr. indbygger, og der er derfor ikke noget usædvanlig i, at prisen på byggeri i Danmark er relativt høj. 13

3. Pris og produktivitet i byggeriet teori om målemetoder Det mest anvendte produktivitetsmål er den gennemsnitlige arbejdskraftproduktivitet. For byggeriet er definitionen: (1) Arbejdskraftsproduktivitet i byggeriet = Værditilvækst i byggeriet (national valuta) Beskæftigelse i byggeriet Værditilvæksten er lig produktionsværdien (omsætningen) fratrukket indkøb af materialer. Navnet udtrykker således præcist, hvad det dækker over, nemlig den værdi, som medarbejderne i en virksomhed eller en branche "lægger oven i" de materialer, de indkøber (fx værdien af, at indkøbte mursten og vinduer sættes sammen til et hus). Produktivitetsberegningerne i rapporten vedrører det, der i de fleste statistiske opgørelser og i almindelig tale benævnes som byggeerhvervet, eller eventuelt de udførende byggeerhverv (entreprenørvirksomhed, tømrere, murere, malere o.l.). Værditilvæksten i tælleren i (1) er således fratrukket disse byggeerhvervs indkøb af varer i andre erhverv (fx trælastprodukter, el- og vvs-artikler eller rådgivning fra arkitekter og ingeniører). Ligeledes omfatter nævneren kun de beskæftigede i de udførende byggeerhverv. I rapporten sondres der ikke mellem nybyggeri, reparationer og anlægsvirksomhed. Byggeriet analyseres som ét erhverv. Det kan give en skævvridning/bias i resultaterne, fordi produktiviteten kan være forskellig inden for nybyggeri og reparation. Hvis et lands byggeerhverv således i særlig høj grad består af nybyggeri, og hvis produktiviteten i nybyggeri er relativt høj, trækker det produktiviteten for den samlede byggesektor op i forhold til lande, hvor reparationer udgør en stor andel af byggesektoren. For Danmarks vedkommende kunne man sagtens foretage produktivitetsmålinger for de tre byggeerhverv hver for sig, men det er vanskeligt at tilvejebringe tilsvarende data for andre lande. Ligning (1) forenkler virkeligheden. Produktionen består i praksis af mange typer input og output. Produktivitet skal egentlig opfattes som et fysisk mål, som fx antal opførte 14

kvadratmetre pr. beskæftiget. Når der i tælleren i (1) alligevel indgår en størrelse i kroner, er det fordi byggeriet producerer flere "varer" (nybyggeri og reparationer af forskellig art), og disse varer kan vejes sammen ved hjælp af priserne på varerne. 5 Nævneren i (1) består kun af arbejdskraft, men reelt bliver bygninger også produceret med indsats af maskiner og lignende ("kapital"). Værditilvæksten pr. beskæftiget kan derfor være høj, alene fordi byggevirksomhederne har valgt en kapitalintensiv produktionsform, der kræver store udgifter til fx afskrivninger på maskiner. Bygge- og anlægssektoren er dog forholdsvis arbejdskraftintensiv, hvilket vil sige, at der er mange ansatte i forhold til kapitalapparatets størrelse, og derfor giver det god mening at undersøge, hvor effektiv produktiv den tilknyttede arbejdskraft er. Det er værd at bemærke, at der findes andre typer produktivitetsmålinger, der ikke snævert er fokuseret på inputtet arbejdskraft fx såkaldte vækstregnskaber. I disse regnskaber beregnes "totalfaktorproduktiviteten", som angiver den stigning i produktiviteten, som ikke skyldes øget indsats af produktionsfaktorerne (arbejdskraft og kapital), men som derimod skyldes teknologiske fremskridt og bedre organisering. 6 Omkostninger til arbejdskraft som produktivitetsmål En alternativ måde at måle arbejdskraftproduktiviteten på er at måle omkostningen for arbejdsgiveren ved at ansætte medarbejdere, fx pr. time. Det økonomisk-teoretiske argument herfor er, at virksomheder ikke vil betale mere for arbejdskraften, end den kan skabe af ekstra værdi for virksomheden. Omvendt vil konkurrencen på arbejdsmarkedet drive lønnen op til denne grænse. Teoretisk haves: (2) Marginal arbejdskraftsproduktivitet pr. time = arbejdskraftomkostning pr. time Som antydet i (2) måler omkostningen ikke helt den samme produktivitet som (1). I (1) fordeles den samlede værdiskabelse på alle beskæftigede. I (2) måles ændringen i værdiskabelsen, hvis virksomheden ansætter en person mere (den "marginale" person). Variation i kapitalintensitet (maskiner pr. mand) kan give en bias i produktiviteten målt ved ligning (1). Omvendt er det ikke sikkert, at arbejdskraftomkostningen i praksis svarer til 5 Det økonomisk-teoretiske argument herfor er, at forholdet mellem priser afspejler forholdet mellem den nytte/glæde, som varerne giver forbrugerne. 6 Erhvervs og Byggestyrelsen vil senere lave sådanne vækstregnskaber for byggeriet i forskellige lande. 15

marginalproduktiviteten, som teorien ellers tilsiger. Da der således er fejlkilder ved både ligning (1) og (2), er der god grund til at bruge begge metoder for at kontrollere, hvor robuste resultaterne er. Valutakurser eller sammenlignelige priser Når niveauet for produktiviteten sammenlignes mellem flere lande, skal der naturligvis omregnes til samme valuta. Omregningen kan ske ved to metoder: Metode 1: Prisen på et byggeri i de forskellige lande (målt i landenes egen valuta). Metode 2: Den almindelige valutakurs. Metode 1 (anvendt i figur 3 og 4 i foregående kapitel) har den fordel, at man med lidt god vilje direkte kan fortolke produktivitetsmålene som fysiske størrelser nemlig antal "standardhuse". Hvis man fx måler prisen på "et standardhus" og dividerer produktiviteten i (1). Hermed får man (1a) Arbejdskraftsproduktivitet i byggeriet Værditilvækst i byggeriet (national valuta)/prisen på "et standardhus" (nat. valuta) = Beskæftigelse i byggeriet Metoden kræver særlige opgørelser af prisen på byggerier i forskellige lande, hvilket er svært se diskussionen i foregående kapitel om Eurostats sammenlignelige priser. Med en tilsnigelse kan man betragte (1a) som et mål for (1b) Antal standardhuse Beskæftigelse i byggeriet Ligning (1b) er dog kun en tilnærmelse til (1a), fordi prisen på et byggeri også dækker udgifter til hjælpemidler og serviceydelser, der er købt uden for det egentlige byggeerhverv (fx rådgivning og industrielt fremstillede vinduer), mens værditilvækst og beskæftigelse kun vedrører de udførende byggeerhverv. 16

Metode 2 er let at anvende, og man kan umiddelbart nemt omregne til fælles valuta. Metode 2 fanger imidlertid ikke, at byggeri i nogle lande kan være særligt dyrt, og metoden har således et "prisproblem", der i princippet er løst ved metode 1. Hvis et byggeri af samme kvalitet er 20 procent dyrere i Tyskland end i Spanien, (hvor valutakursomregning er irrelevant), påvirker denne prisforskel produktiviteten målt ved (1), men ikke ved (1a). 7 Det er fornuftigt at anvende begge metoder, hvis det er praktisk muligt. Niveau eller vækst Når produktiviteten i forskellige lande sammenlignes, er det ofte væksten over en årrække, der sammenlignes 8. Det er imidlertid klart, at det er niveauet for produktivitet, der udtrykker de basale forskelle mellem forskellige lande for en konkret branche, og det er derfor paradoksalt, at der tidligere er foretaget flere studier af vækstrater for produktivitet end af niveauer. Erhvervs- og Byggestyrelsen har også tidligere sammenlignet vækstrater for byggeriet i forskellige lande. Denne rapports bidrag er derfor i høj grad sammenligninger af niveauer af produktivitet. 7 Der er i øvrigt ikke forskel på metode 1 og 2, hvis valutakursen for to lande netop svarer til prisforskellen på byggeri målt i nationale valutaer. I det tilfælde vil byggeri i de to lande koste det samme efter omregning til samme valuta. Økonomisk teori tilsiger netop, at for internationalt handlede varer vil valutakurserne afspejle prisforskelle, således at prisforskelle udlignes, når der regnes i samme valuta. Hvis priserne ikke var ens, vil forbrugerne jo vælge den billigste vare. Argumentet gælder imidlertid kun for internationalt handlede varer, og dermed ikke for bygninger. Se i øvrigt figur 7 i bilaget og teksten til figuren. 8 Som fx i Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007) og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2003). 17

4. Konklusion Analysen giver et blandet billede af dansk byggeris produktivitet sammenlignet med andre lande. Umiddelbart synes niveauet for produktiviteten at være relativt høj i Danmark, når man sammenligner værditilvækst pr. beskæftiget eller arbejdskraftomkostninger pr. time. En del af den høje værditilvækst pr. beskæftiget kan skyldes relativt høje byggepriser i Danmark. Høje byggepriser kan også smitte af på relativt høje arbejdskraftomkostninger i Danmark. Korrigeres således for, at byggepriserne i Danmark er relativt høje, er produktiviteten for byggeri i Danmark i midtergruppen af europæiske lande. Det billede, der tegnes i analysen, skal tages med de forbehold, der følger af de anvendte metoder. Der er anvendt overordnet, landsdækkende nationalregnskabstal, således at hele byggeerhvervet er dækket. Dette betyder, at mange relevante sondringer udviskes fx forskelle på reparationer og nybyggeri. Den anvendte måling af byggepriser fra Eurostat er ligeledes usikker. Produktivitetsforskelle mellem lande kan således ikke beregnes præcist, men hovedkonklusionerne fra rapporten er imidlertid klar: Hver ansat i byggeriet i Danmark skaber en høj værditilvækst sammenlignet med andre europæiske lande, men priserne på byggeri er også høj i Danmark. Korrigeres for værditilvæksten, skiller byggeriet i Danmark sig hverken positivt eller negativt ud. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil fremover fortsat undersøge byggeriets præstationer. 18

Litteratur og datakilder Eurostats KLEM-database: http://www.euklems.net/. Eurostats sammenlignelige prisindeks: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/statistics/search_database (Vælg Database/Economy and Finance -> Prices -> Purchasing Power Parities) Eurostat: VAT rates applied in the member states of the European Community, 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen (2000): Byggeomkostningerne i Danmark. Udarbejdet af Copenhagen Economics. http://www.ebst.dk/file/1167/byggeomkostninger Erhvervs- og Byggestyrelsen (2003): Staten som Bygherre vækst og effektivisering af byggeriet. http://www.oem.dk/publikationer/html/bygherre/index.htm Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007): Byggepolitisk Handlingsplan. http://www.ebst.dk/file/6587/byggepolitiskhandlingsplanmaj2007.pdf Nationalbankens statistikbank: http://nationalbanken.statistikbank.dk/statbank5a/default.asp?w=1280. Udtræk af årsgennemsnit for valutakurser. 19

Bilag I bilagets tabel 1-4 er data bag figurer 1-4 vist uden yderligere kommentarer. Desuden er et par supplerende figurer vist. Tallene bag figur 1 er vist i tabel 1: Tabel 1. Produktivitet målt ved værditilvækst i årets priser pr. beskæftiget og omregnet til DKK, tusinde kroner, år 1995-2005 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 BEL 311 300 312 317 336 346 349 356 376 393 403 DNK 282 310 299 330 357 366 358 371 394 410 413 ESP 189 194 188 187 188 195 209 229 248 269 291 FIN 240 253 252 284 301 305 331 316 323 341 365 FRA 303 304 309 316 327 339 351 356 368 390 412 GER 267 258 256 254 258 259 262 271 274 275 275 ITA 204 237 243 245 244 255 266 276 288 303 308 NLD 270 269 268 279 298 316 336 351 364 369 381 PRT 84 89 100 100 102 104 114 113 112 119 120 SWE 262 295 297 298 300 320 306 319 331 359 364 UK 167 184 240 251 270 307 330 349 336 356 351 Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. I figur 1 blev vist, hvordan værditilvæksten pr. beskæftiget varierede på tværs af lande. En naturlig årsag til denne variation er forskelle i arbejdstid. Derfor er der i figur 5 vist værditilvæksten pr. arbejdstime. Forskellen i forhold til figur 1 træder tydeligst frem for Belgien, hvor byggeriet har højest produktivitet, når værditilvæksten sættes i forhold til arbejdstimer. Belgien rykker opad i rangordningen, fordi den gennemsnitlige arbejdstid for byggeriet i Belgien er relativt kort. Tilsvarende er den gennemsnitlig arbejdstid i byggeriet i Finland relativt lang, og Finland har derfor en lavere placering i rangordningen i figur 5 end i figur 1. 20

Figur 5. Produktivitet målt ved værditilvækst i årets priser pr. time og omregnet til DKK, kroner pr. time, år 2005 300 250 200 150 100 50 0 BEL DNK NLD FRA SWE UK ITA FIN GER ESP PRT Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. Tallene bag figur 2 er vist i tabel 2: Tabel 2. Produktivitet målt ved arbejdskraftomkostning pr. time i årets priser og omregnet til DKK med almindelige valutakurser, kroner, år 1995-2005 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 BEL 156 155 155 157 162 164 170 178 182 187 192 DNK 163 173 174 175 178 182 185 190 200 202 213 ESP 79 83 82 82 82 83 87 92 98 100 105 FIN 115 118 122 130 131 138 146 149 152 158 164 FRA 119 122 121 123 124 132 134 142 150 154 162 GER 131 134 131 130 130 135 139 142 146 145 146 ITA 84 95 103 98 101 105 105 109 116 118 125 NLD 141 140 140 148 155 162 170 179 188 198 201 PRT 30 33 38 40 42 44 47 49 51 52 52 SWE 118 135 141 141 140 160 154 163 170 176 177 UK 80 89 106 102 114 130 137 149 146 156 161 Kilde: Eurostats KLEM-database, Nationalbanken og egne beregninger. Tallene bag figur 3 er vist i tabel 3: 21