Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Komorbiditet og operation for tarmkræft

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter

Udvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

FEDMEKirurgi Plastikkirurgi

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Social ulighed i kræftoverlevelse

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport januar december 2012

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Forekomst og prognose

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register

Resultater og erfaringer fra DGCG

Diabetes Impact Study

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Traumatologisk forskning

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Forskelle(i(individuelle( behandlings2lbud( (hvorfor?( Gedske(Daugaard( Professor( Onkologisk(klinik,( Rigshospitalet(

Forekomst og prognose

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

DSG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud

Af Malene Cramer Engebjerg, biostatistiker og Mette Nørgaard, overlæge, PhD, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

National Indsats for Patientsikkerhed i Kræftforløb Temagruppemøde kirurgisk patientsikkerhed referat

! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! 6 $.7893:;59<5,.$ = >.???

Lungecancer. National auditrapport januar 2011 december Dansk Lunge Cancer Register. Dansk Lunge Cancer Gruppe

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug

Markører for nedsat immunforsvar og risiko for tilbagefald af brystkræft. Lone Winther Lietzen

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Vurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom

Forholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det?

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Præsentation af DECV

DUCGdata Årsrapporter fra et kompetencecenter perspektiv

Traumatologisk forskning

Udviklingen i kroniske sygdomme

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Kirurgisk fjernelse af milten og risikoen for efterfølgende infektioner, blodpropper og død Danmark

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Social ulighed i kræftbehandling

Prognosen efter akut indlæggelse på Medicinsk Visitationsafsnit på Nørrebrogade, Århus Sygehus

Behandling af øvre GI cancer

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nyretransplantation i Danmark

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

Sundhedsindustriens Dag. DI ITEK Digital diagnose

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Årsrapport. Dansk Esophagus-, Cardiaog Ventrikelkarcinom database. (DECV-databasen)

Sektion Variabeltekst (label) Organisation Kirurgisk

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

OPENs rolle i registerforskning ved OUH: Aktuelt og fremadrettet

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Fysiske arbejdskrav og fitness

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Advertisement
Transkript:

Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk

Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer i en patient, der deltager i et videnskabeligt studie, udover den sygdom studiet omhandler. J. M. Last; A dictionary of epidemiology

Definitions Comorbidities, or co-existing diagnoses, are diseases unrelated in etiology or causality to the principle diagnosis. Comorbidities differ from complications of the principle diagnosis. L. Iezzoni; Risk adjustment for measuering health care outcomes Cancer Outcome (death) Confounder (comorbidity)

Kræft og komorbiditet Når patienter med kroniske sygdomme får en cancerdiagnose Skal man optimere deres kroniske sygdom først og derefter behandle deres kræft? Udrede og behandle for kræft og derefter tage sig af deres kroniske sygdom? Behandle begge ting samtidigt?

Jeg siger ofte, at når man kan måle, hvad man taler om og udtrykke det i tal, da ved man noget om det; men hvis man ikke kan måle det, hvis man ikke kan udtrykke det i tal, da er ens viden svag og utilfredsstillende Lord Kelvin, 1883

Erfaringer fra regional kræftovervågning

Charlson Comorbidity Index

Charlson Comorbidity Index Training population 559 patients from a department of internal medicine At discharge all concurrent diseases were registered (comorbities) Outcome: death Follow-up: 1 year (complet for 93% of all patients) Validation population Breast cancer patients Outcome 1-year mortality

Charlsons komorbiditets index Sygdoms kategorier Akut myocardie infarkt Hjerteinsufficiens Karsygdomme Cerebrovaskulære sygdomme Demens Kronisk lungesygdom Bindevævssygdomme Ulcussygdomme Milde leversygdomme Diabetes (type 1 og 2), uden komplikationer Hemiplegi Moderate til svære nyresygdomme Diabetes (type 1 og 2), med komplikationer Solide eller hæmatologiske cancere Score Moderate til svære leversygdomme 3 1 2 AIDS Metastaserende solid tumor 6

Metode For alle kræftpatienter: alle udskrivelsesdiagnoser fra indlæggelser registreret i LPR indenfor 10 år forud for indlæggelse med kræft Charlsons komorbiditetsindeks evt kategorisere den beregnede score i tre komorbiditetsniveauer: 0 ~ lav (patienter uden registreret komorbiditet) 1 2 ~ mellem over 2 ~ høj

En forventning Patienter med nydiagnosticeret kræft har for flere kræftformer en median alder over 70 år Der er derfor høj forekomst af andre sygdomme (Komorbiditet)

Andel kræftpatienter med komorbiditet Regionale kræftdata 2010

Komorbiditets betydning for overlevelsen Tyktarmskræft 2007-2009 Charlson score 0 1-2 3+ Antal kræftpatienter 1603 827 333 Aldersmedian 70 år 76 år 75 år 1-års overlevelse 76% 68% 44% Justeret relativ dødelighed 1 (reference) 1.3 (1.1-1.5) 2.8 (2.3-3.3) Regionale kræftdata 2010

Komorbiditets betydning for overlevelsen Pancreas cancer 2007-2009 Charlson score 0 1-2 3+ Antal kræftpatienter 487 290 114 Aldersmedian 69 år 73 år 74 år 1-års overlevelse 18% 19% 11% Justeret relativ dødelighed 1 (reference) 1.1 (0.9-1.3) 1.4 (1.1-1.7) Regionale kræftdata 2010

Komorbiditets betydning for overlevelsen Primær levercancer 2007-2009 Charlson score 0 1-2 3+ Antal kræftpatienter 108 104 104 Aldersmedian 67 år 72 år 70 år 1-års overlevelse 35% 23% 26 % Justeret relativ dødelighed 1 (reference) 1.1 (0.8-1.5) 1.2 (0.9-1.7) Regionale kræftdata 2010

Overlevelseskurver - tyktarmskræft Regionale kræftdata 2010

Overlevelseskurver - tyktarmskræft Regionale kræftdata 2010

Overlevelseskurver - pancreascancer Regionale kræftdata 2010 2010

Overlevelseskurver - pancreascancer Regionale kræftdata 2010 Regionale kræftdata 2010

Overlevelseskurver primær leverkræft Regionale kræftdata 2010 Regionale kræftdata 2010

Overlevelseskurver primær leverkræft Regionale kræftdata 2010 Regionale kræftdata 2010

Faktorer af betydning for en kræftsygdoms prognose Sygdommen (type, sværhedsgrad) + + + + + Patienten (alder, køn, genetik, komorbiditet, livstil, miljø) Diagnose (muligheder, timing, kvalitet) Behandling (effekt og bivirkninger) Kliniske kvalitet (kompetence, motivation, barrierer) Patient compliance (med behandling og forebyggelse) = Prognose Århus 2009 Modified from Sackett DL et al.

Hvad med esophagus-, cardia- og ventrikel-cancer? Kan man bruge data fra DECV?

2003-2008 Foreløbige analyser DECV

Foreløbige analyser DECV

Komorbiditets betydning for overlevelsen 1-års overlevelse Charlson score Foreløbige analyser DECV 0 1-2 3+ Cardia cancer 79% 73% 77% Esophagus 75% 73% 78% Ventrikel 77% 78% 72% justeret 1-års MRR Cardia 1 (reference) 1.2 (0.8-1.7) 1.1 (0.6-2.0) Esophagus 1 (reference) 1.0 (0.6-1.7) 1.1 (0.4-2.8) Ventrikel 1 (reference) 0.8 (0.5-1.3) 1.3 (0.6-2.6)

ASA klassifikation til justering af underliggende sygdom i mortalitetsanalyser? American Society of Anesthesiologists klassifikation en subjektiv vurdering af patientens peri-operative risiko, udført af anæstesiolog eller kirurg før operation Udviklet til at standardisere beskrivelsen af patienters præoperative helbredsstatus og opnå sammenlignelighed til brug i outcome studier

ASA 1 Rask patient ASA 2 Mild systemisk sygdom - ingen funktionel indskrænkning ASA 3 Alvorlig systemisk sygdom - begrænset funktionel indskrænkning ASA 4 Alvorlig systemisk sygdom, som er konstant livstruende ASA 5 Moribund patient, som ikke forventes at overleve 24 timer med eller uden operation

DECV 2003 2008 Charlson score 0 1-2 3+ ASA 1 147 (19%) 48 (13%) 3 (3%) 2 462 (61%) 190 (49%) 50 (47%) 3 139 (18%) 141 (36%) 48 (45%) 4 2 (0.3%) 6 (1.5%) 5 (5%) 5 1 (0.1%) 1 (0.3%) 0

Samlet overlevelse Foreløbige analyser DECV

Foreløbige analyser DECV

DECV 2003 2008 1-års MRR -justeret Cardia Esophagus Ventrikel ASA 1 reference reference reference 2 0.93 (0.55;1.55) 1.09 (0.46;2.60) 0.53 (0.30;0.95) 3 1.39 (0.79;2.42) 1.93 (0.81;4.62) 0.72 (0.38;1.36) 4 6.51 (2.09;20.22) 6.08 (1.53;24.22) 3.43 (0.65;17.96) Charlson score lav reference reference reference medium 1.17 (0.82;1.66) 1.00 (0.59;1.69) 0.79 (0.49;1.26) høj 1.11 (0.61;2.03) 1.07 (0.40;2.83) 1.28 (0.64;2.55)

Spørgsmål Har cancer patienter med komorbiditet et højere stadie på diagnosetidspunktet?

Foreløbige analyser DECV

Esophagus + Cardia 1-års overlevelse Stadie I Stadie II Stadie III Stadie IV Charlson 0 90 % 85% 70% 54% Charlson 1-2 90 % 76% 66% 68% Charlson 3+ 93 % 67% 60% 43% Foreløbige analyser DECV

Spørgsmål Får cancer patienter med komorbiditet en mindre effektiv behandling? eller tåler de den givne behandling dårligere måske fordi behandlingen påvirker forløbet af deres komorbiditet? Men få danske data kliniske kvalitetsdatabaser

Kræft og komorbidtet