Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Tema 1: Resultater, side 1

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar oktober 2009

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Regional udvikling i beskæftigelsen

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: /

Finansudvalget L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Status for ministermål

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT ÅRIGE I Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Prisstigninger på huse over hele landet

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner

Undersøgelse af lærermangel

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

LO s jobcenterindikatorer

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Folk i job flytter til storbyområderne

Befolkningsudvikling

Tema 1: Status for inklusion

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Flere ældre kræver bedre boliger

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

11. april Resume:

Til Folketinget - Skatteudvalget

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Statistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Næsten 1 mio. danskere bor under meter fra kysten

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

Advertisement
Transkript:

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen er særlig stor i udkantskommunerne, hvor befolkningen i de arbejdsdygtige fra 18-65 år forventes at falde med 30-40 pct. i de kommuner, som vil opleve de største fald. Det viser den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. af analysechef Jonas Schytz Juul 21. maj 2015 og stud.polit Joachim Koch Analysens hovedkonklusioner Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at der er store geografiske forskelle på befolkningsudviklingen i de kommende år. Det er således kun i København by, Københavns omegn og i Østjylland man forventer en stigning i befolkningen i de arbejdsdygtige aldre frem mod 2040, mens der forventes et fald i de andre landsdele. Mens der forventes en fremgang på næsten 25 pct. i befolkningen i aldersgruppen 18-65 år i Københavns kommune, så forventes der et fald i befolkningen i de arbejdsdygtige aldre på over 25 pct. i kommuner som Bornholm, Lolland, Langeland, Lemvig og de små ø- kommuner frem mod 2040. Allerede inden for en tiårig periode er der stor forskel på befolkningsudviklingen mellem kommunerne. Således forventes befolkningen i aldersgruppen 18-65 år at falde med 15-20 pct. på Bornholm, Lolland, Langeland og de små ø-kommuner, mens den forventes at vokse med omkring 10-20 pct. i København, Frederiksberg og Århus i løbet af ti år. For at bryde tendenserne til et mere polariseret samfund skal vi have fokus på en øget uddannelsesindsats og en stærkere regional erhvervspolitik, der har fokus på at skabe flere arbejdspladser inden for industri og håndværk - især uden for storbyområderne. Derudover skal pendlermulighederne forbedres for familier med lange transportafstande mellem hjem og arbejde. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Stort fald i de 18-65-årige i udkantsområder Danmarks Statistiks nyeste befolkningsprognose viser, at befolkningen forventes at vokse med 4,4 pct. frem mod 2025. Bryder man dette ned geografisk er der dog stor forskel i den forventede befolkningsændring. Mens der forventes en fortsat vækst i befolkningen omkring København og de store byer forventes der et fald i befolkningen i udkantsområderne. Denne tendens forstærkes af to ting. For det første forudses det i befolkningsfremskrivningen, at tendensen vil fortsætte også efter 2025. For det andet er det primært befolkningen i de arbejdsdygtige aldre som falder, mens befolkningen over 65 år stiger. I figur 1 er ændringen i befolkningen vist på landsdele for perioden 2015-2025 og 2015-2040. Af figuren ses det eksempelvis, at for København by forventes befolkningen at stige med knap 17 pct. de næste ti år. Ser man helt frem til 2040 forventes befolkningen at stige med næsten 30 pct. i forhold til i dag. Ser man på Bornholm, så forventes befolkningen at falde med knap ti pct. frem mod 2025 og med næsten 15 pct. frem mod 2040. Samlet er der to landsdele, Bornholm og Vest- og Sydsjælland, hvor befolkningen samlet forventes at falde fremover. Figur 1. Befolkningsfremskrivning på landsdele, relativ ændring i samlet befolkning fra 2015 Pct. 30 25 20 15 10 5 0-5 -10-15 -20 Pct. 30 20 10 0-10 -20 2025 2040 Ser man på udviklingen i befolkningen i de arbejdsdygtige aldre ser billedet anderledes ud. Det er således kun i København by, Københavns omegn og i Østjylland man forventer en stigning i befolkningen i de arbejdsdygtige aldre frem mod 2040, mens der forventes et fald i de andre landsdele. Størst er det forventede fald på Bornholm, hvor befolkningen i aldersgruppen 18-65 år forventes at falde med 1/3 frem mod 2040. På Vest- og Sydsjælland forventes faldet at være på 17 pct. frem mod 2040, og i Vestjylland, Nordsjælland, Sydjylland, Fyn og Nordjylland forventes faldet at være omkring 10 pct. frem mod 2040. Det er vist i figur 2. 2

Figur 2. Befolkningsfremskrivning på landsdele, ændring i aldersgruppen 18-65 år fra 2015 Pct. 30 20 10 0-10 -20-30 -40 Pct. 30 20 10 0-10 -20-30 -40 2025 2040 For hele landet forventes der en stigning på 1,3 pct. for de 18-65 årige frem mod 2025, mens der samlet forventes et fald på 2,4 pct. i perioden 2015-2040. Boks 1. Om Danmarks Statistiks befolkningsprognose Danmarks Statistiks befolknings fremskrivning laves i samarbejde med forskningsinstitutionen DREAM. Befolkningsfremskrivningerne laves på grundlag af historiske data vedrørende befolkningens sammensætning på køn, alder og herkomst samt fertilitet, dødelighed, ind- og udvandringer og flytninger. Dette er dokumenteret yderligere her: http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befolkningsfremskrivning-for-danmark/statistiskbehandling.aspx Stor forskel på befolkningsudviklingen inden for de næste ti år Dykker man ned på kommuneniveau er der stor forskel i den forventede udvikling i de 18-65 årige. Frem til 2025 forventes befolkningen i aldersgruppen 18-65 år således at stige i 29 kommuner, mens befolkningen i denne aldersgruppe forventes at falde i de resterende kommuner. Det svarer til, at allerede i 2025 er befolkningen i aldersgruppen 18-65 år faldet i to ud af tre kommuner. Og de største forventede fald kommer i udkantsområderne i Danmark. Udviklingen frem mod 2025 er illustreret på et landkort i figur 3. På kortet er de to lyseste farver de kommuner, hvor der forventes at være et fald i befolkningen i aldersgruppen 18-65 år frem mod 2025. De to mørkeste farver er de kommuner, hvor der forventes en stigning frem mod 2025. 3

Figur 3. Relativ ændring i befolkningen fra 2015-2025, 18-65 årige Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Allerede i 2025 er der stor forskel på befolkningsudviklingen mellem kommunerne. Således forventes befolkningen i aldersgruppen 18-65 år at falde med ¼ på Læsø, og med 15-20 pct. på Bornholm, Ærø, Lolland og Langeland. Omvendt ventes befolkningen i aldersgruppen 18-65 år at vokse med 17 pct. i København, 12 pct. på Frederiksberg og 8 pct. i Århus inden for de næste ti år. Med de nuværende flyt- temønstre mellem kommuner, befolkningssammensætningen, fødselsrater mv. er der altså allerede på bare tiårs sigt udsigt til meget store forskydninger i mellem kommunerne for befolkningen i de ar- bejdsdygtige aldre. I tabel 1 er udviklingen for top og bund 10 kommuner vist frem mod 2025. 4

Tabel 1. Relativ ændring i de 18-65 årige, 2015-2025 top10/bund10 Top 10 Bund 10 Ændring, pct. Ændring, pct. København 17,2 Læsø -25,5 Frederiksberg 12,1 Bornholm -18,0 Aarhus 7,9 Ærø -17,7 Ishøj 7,1 Lolland -16,6 Glostrup 6,5 Langeland -16,3 Horsens 6,1 Samsø -13,8 Hvidovre 6,1 Lemvig -12,5 Herlev 5,5 Struer -12,1 Aalborg 5,5 Morsø -11,7 Tårnby 5,5 Tønder -11,6 Fald i de 18-65 årige i fire ud af fem kommuner frem mod 2040 Ser man på befolkningsfremskrivningen helt frem til 2040 på kommuneniveau bliver tendensen endnu mere tydelig. Ud af 98 kommuner er der således kun 20 kommuner, hvor der forventes at være en vækst i befolkningen i de arbejdsdygtige aldre frem mod 2040. Disse 20 kommuner ligger alle omkring Hovedstaden eller de største byer i Jylland og på Fyn. I de resterende kommuner forventes der at komme et fald i befolkningen i aldersgruppen 18-65 år frem mod 2040. Det svarer til fire ud af fem kommuner, hvor der forventes et fald i befolkningen i aldersgruppen 18-65 årige frem mod 2040. Og desto længere væk kommunen er fra de store byer, desto større forventes det relative fald i befolkningen i aldersgruppen 18-65 år at være. Udviklingen frem mod 2040 er illustreret på et landkort i figur 4. På kortet er de to lyseste farver de kommuner, hvor der forventes at være et fald i befolkningen i aldersgruppen 18-65 år frem mod 2040. De to mørkeste farver er de kommuner, hvor der forventes en stigning frem mod 2040. 5

Figur 4. Relativ ændring i befolkningen fra 2015-2040, 18-65 årige De store forskelle i udviklingen mellem kommuner bliver helt tydelige når man ser på de 10 kommuner med hhv. den største forventede vækst og det største forventede fald. Mens der forventes en frem- gang på knap ¼ i befolkningen i aldersgruppen 18-65 år i Københavns kommune, så forventes der et fald i befolkningen i de arbejdsdygtige aldre på 30-40 pct. i kommunerne Læsø, Bornholm, Lolland, Ærø og Langeland. I løbet af de næste 25 år forventes der altså meget store forskydninger i befolkningssammensætningen på tværs af kommuner, hvis de nuværende flyttemønstre mv. fortsætter. Det er vist i tabel 2. 6

Tabel 2. Relativ ændring i de 18-65 årige, 2015-2040 top10/bund10 Top 10 Bund 10 Ændring, pct. Ændring, pct. København 23,2 Læsø -39,0 Frederiksberg 13,2 Bornholm -33,5 Tårnby 10,2 Lolland -30,9 Aarhus 9,5 Ærø -30,4 Herlev 9,5 Langeland -29,1 Ishøj 9,4 Lemvig -25,9 Hvidovre 8,3 Struer -24,0 Horsens 8,3 Morsø -24,0 Glostrup 6,8 Tønder -22,6 Rødovre 6,3 Guldborgsund -21,9 Befolkningsfremskrivningen til 2040 er uundgåeligt behæftet med usikkerhed. Prognosen bygger således på de historiske flyttemønstre, fødselsrater, middellevetider samt ind- og udvandringer til og fra Danmark. Og desto længere frem i tiden man laver fremskrivningen, desto større er usikkerheden. Fremskrivningen af befolkningen siger noget om, hvordan befolkningsudviklingen vil være hvis de nuværende flyttemønstre mv. fortsætter fremover. Derfor er fremskrivningerne en god strømpil for, hvordan udviklingen af befolkningen kommer til at blive, hvis de nuværende tendenser fortsætter. Stigning i befolkningen over 65 år Mens befolkningen i aldersgruppen 18-65 år forventes at falde i mange kommuner frem mod 2040 så sker der en stigning i befolkningen over 65 år i alle landets kommuner. Det er illustreret i figur 5 nedenfor, hvor der er vist et landkort over den forventede udviklingen i befolkningen over 65 år frem mod 2040. Som det ses af kortet forventes der en stigning i alle landets kommuner. 7

Relativ ændring i befolkningen fra 2015-2040, 66+ årige I tabel 3 er der vist top og bund 10 kommuner med hhv. den højeste og laveste vækst i befolkningen over 65 år. Som det ses af tabellen forventes der meget store stigninger i befolkningen over 65 år og i nogle kommuner på over 70 pct. For hele landet forventes der en stigning i befolkningen over 65 år på næsten 500.000 personer svarende til en stigning på ca. 50 pct. fra 2015-2040. Det skyldes stigende levetider samt at flere af de store årgange bliver over 65 år. 8

Tabel 3. Relativ ændring i befolkningen, top10/bund10, 66+ årige Top 10 Bund 10 Ændring, pct. Ændring, pct. Ishøj 73,3 Lolland 13,5 Skanderborg 72,0 Læsø 13,9 København 70,9 Ærø 14,3 Ringsted 69,6 Albertslund 23,4 Køge 68,1 Langeland 25,0 Odder 65,0 Morsø 27,9 Horsens 64,9 Dragør 28,4 Silkeborg 64,6 Bornholm 31,1 Sorø 64,4 Sønderborg 32,1 Hillerød 63,7 Guldborgsund 32,5 Fokus på uddannelse, job og pendlermuligheder skal bryde polariseringen af Danmark Mange udkantsområder kommer fremover til at blive ramt af demografiske udfordringer. Mens befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder meget markant allerede i løbet af de næste ti år, så vokser befolkningen over 65 år. Samtidig er udkantsområderne kendetegnet ved relativt lave indkomster, lavere beskæftigelse samt et lavere uddannelsesniveau end resten af landet. Hvis udviklingen ikke vendes vil mange forsvinde fra udkantsområderne ligesom arbejdspladserne også vil forsvinde. Urbaniseringen og flytningen fra land til by er ikke enestående i Danmark, men ses også i mange andre lande. Ikke desto mindre står vi over for en stor affolkning af udkantsområderne i de kommende år, særligt for befolkningen i de arbejdsdygtige aldre, hvis de nuværende tendenser fortsætter. For at bryde tendenserne til et mere polariseret samfund skal vi starte med en øget uddannelsesindsats og en stærkere regional erhvervspolitik, der har fokus på at skabe flere arbejdspladser inden for industri og håndværk - især uden for storbyområderne. Derudover skal pendlermulighederne forbedres for familier med lange transportafstande mellem hjem og arbejde. 9

Bilag Tabel B1. Relativ ændring i befolkningen, 18-65 år, alle kommuner 2015-2025 2015-2040 Pct. København 17,2 23,2 Frederiksberg 12,1 13,2 Aarhus 7,9 9,5 Ishøj 7,1 9,4 Glostrup 6,5 6,8 Horsens 6,1 8,3 Hvidovre 6,1 8,3 Herlev 5,5 9,5 Aalborg 5,5 5,4 Tårnby 5,5 10,2 Rødovre 5,4 6,3 Gladsaxe 5,1 6,2 Lyngby-Taarbæk 4,9 5,0 Gentofte 4,8 4,4 Vallensbæk 4,0 5,7 Odense 4,0 1,3 Høje-Taastrup 3,8 3,5 Brøndby 2,9 2,8 Køge 2,8-3,3 Vejle 2,7-0,4 Randers 2,0 0,1 Ballerup 1,6-2,6 Roskilde 1,4-4,2 Hillerød 1,1-6,0 Kolding 1,0-3,4 Ringsted 0,7-6,3 Albertslund 0,6-1,8 Silkeborg 0,1-3,1 Favrskov 0,1-2,7 Herning -0,1-5,4 Dragør -0,9 0,9 Fredericia -0,9-7,0 Hedensted -1,0-5,6 Skanderborg -1,2-5,2 Viborg -1,4-6,4 Solrød -1,4-6,4 Egedal -1,8-9,4 10

Rudersdal -1,9-6,9 Vejen -2,0-7,3 Greve -2,2-8,1 Billund -2,3-7,8 Rebild -2,5-7,2 Helsingør -2,5-13,1 Næstved -2,8-11,1 Brønderslev -2,8-8,7 Hørsholm -3,1-9,6 Esbjerg -3,1-8,9 Frederikssund -3,1-14,1 Ikast-Brande -3,1-8,8 Holstebro -3,1-9,1 Odder -3,4-9,2 Furesø -3,6-7,8 Middelfart -3,6-11,0 Slagelse -3,6-13,4 Kerteminde -4,1-11,6 Fredensborg -4,2-11,1 Syddjurs -4,2-9,1 Lejre -4,3-11,2 Stevns -4,4-13,7 Haderslev -4,6-11,8 Halsnæs -5,0-15,7 Vesthimmerlands -5,0-12,2 Gribskov -5,2-15,9 Nyborg -5,2-12,2 Allerød -5,2-13,9 Sønderborg -5,4-15,9 Sorø -5,5-16,7 Varde -5,5-13,1 Norddjurs -5,5-11,4 Mariagerfjord -5,6-12,9 Holbæk -5,9-16,9 Jammerbugt -5,9-13,0 Nordfyns -6,1-15,1 Faxe -6,1-16,9 Faaborg-Midtfyn -6,8-15,0 Aabenraa -6,9-15,9 Ringkøbing-Skjern -6,9-17,2 Hjørring -7,0-16,0 11

Assens -7,1-16,4 Svendborg -8,0-17,1 Frederikshavn -8,0-17,6 Kalundborg -8,2-19,0 Odsherred -8,7-21,0 Vordingborg -8,9-20,4 Fanø -8,9-14,8 Thisted -9,0-18,3 Skive -9,5-21,3 Guldborgsund -9,9-21,9 Tønder -11,6-22,6 Morsø -11,7-24,0 Struer -12,1-24,0 Lemvig -12,5-25,9 Samsø -13,8-21,9 Langeland -16,3-29,1 Lolland -16,6-30,9 Ærø -17,7-30,4 Bornholm -18,0-33,5 Læsø -25,5-39,0 12