Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Nordbyskolens evalueringsplan

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Undervisning i fagene

Mere undervisning i dansk og matematik

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret

En guide til arbejdet med. elevplaner

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende

Fremtidens skole i Struer Kommune

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Nordbyskolens evalueringsplan

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Overenskomst om undervisning i dagbehandlingstilbud mellem Søstjerneskolen og Københavns kommune, Børne og Ungdomsforvaltningen

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Selvevaluering på (skolens navn)

Til folkeskoler, kommuner og amter

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve)

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Kvalitetsrapport 2014

SØBÆK SKOLE ELEVPLAN 1 SKOLEÅRET NOVEMBER 2010

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Kvalitetsrapport 2014

Tilsynsrapport for specialtilbud/skolen ved Tippen

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Kvalitetsrapport Borup Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Den interne skole på Bjerget

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Evaluering i Helsingør Privatskole

Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen som helhedsskole

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Dansborgskolen

Forenkling af Fælles Mål

Davidskolen. Periode:

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

Slotsskolen. Vision og præsentation

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Kvalitetsrapport 2008

Den interne skole på Tagkærgaard

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Sammenskrivning af lovbekendtgørelse nr.521 af 27. maj 1013, 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og 1 i lov nr af 26.

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen

B. Tilsynsførende, navn og adresse: C. Pædagogisk-psykologisk rådgivning: alpædagogisk bistand, i det omfang der er behov 2000 Frederiksberg

Kvalitetsrapport Skovboskolen

hvordan? Inspirationsmateriale til kommuner og skoler om implementering af Fælles Mål i skolens hverdag

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Kvalitetsrapport 2011

Kapitel 1 Kapitel 1.a 1.h. Skolens profil.

Børne- og Ungerådgivningscentret Endelig udgave

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe

TILSYNSNOTAT. Anmeldt tilsyn på den interne skole på Holmstrupgård den 1. december Den interne skole på behandlingshjemmet Holmstrupgård

Evaluering af skolens samlede undervisning

TILSYNET MED UNDERVISNINGEN PÅ INTERNE SKOLER

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Advertisement
Transkript:

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav om undervisningsdifferentiering. Folkeskoleloven 5. Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever: 1) Humanistiske fag: a) Dansk på alle klassetrin. b) Engelsk på 3.-9. klassetrin. c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. d) Historie på 3.-9. klassetrin. e) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin. 2) Praktiske/musiske fag: a) Idræt på alle klassetrin. b) Musik på 1.-6. klassetrin. c) Billedkunst på 1.-5. klassetrin. d) Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin. 3) Naturfag: a) Matematik på alle klassetrin. b) Natur/teknik på 1.-6. klassetrin. c) Geografi på 7.-9. klassetrin. d) Biologi på 7.-9. klassetrin. e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin. og Juni 2013 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Stk. 3. I de fag, hvor der er prøver, jf. 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Stk. 5. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, og klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af denne opgave. PPR-Godthåbsgade Godthåbsgade 8 9931 4125 9400 Nørresundby

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 2. Specialpædagogisk bistand til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter: 1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. 2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. 3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. 4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. 5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. 6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. og 12. For specialklasser og specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder fastsættes særlige timeplaner. Der kan endvidere udarbejdes særlige læseplaner. Stk. 2. Planerne skal omfatte de nævnte fag i folkeskolelovens 5, stk. 1-4, 19 c, stk. 2, og 19 d, stk. 2 og 4. Undervisningen kan dog gives eleverne på andre klassetrin end nævnt i de anførte bestemmelser. Fritagelse fra folkeskolens obligatoriske fag, test og afgangsprøver Elever med betydelige funktionsnedsættelser kan fritages for folkeskolens obligatoriske fag, test og afgangsprøver dog ikke dansk og matematik. Fritagelsen besluttes af skolens leder med udgangspunkt i en aktuel pædagogisk-psykologisk vurdering. Forud for fritagelsen vurderer skolens leder, hvorvidt det alternativt er muligt for eleven at deltage på særlige vilkår. Fritagelsen sker på baggrund af en indstilling fra klasseteamet i samråd med forældrene, PPR og lærerne i de berørte fag. Fritagelser for folkeskolens obligatoriske fag, test og afgangsprøver skal fremgå af den individuelle undervisningsplan, og det skal fremgå, hvilke fag/aktiviteter eleven har i stedet for de obligatoriske fag, og hvordan elevens udbytte af undervisningen evalueres alternativt, hvis de er fritaget for test eller afgangsprøve. Den individuelle undervisningsplan Den individuelle undervisningsplan repræsenterer den løbende planlægning og evaluering. Den indeholder de individuelle, kortsigtede mål for elevens undervisning. De højest prioriterede mål for elevens faglige, sociale og personlige udvikling indgår i planen. Hvert enkelt fag og udviklingsområde indgår selvstændigt i planen. Hvornår skal målene være nået? Hvornår skal planen evalueres? Den individuelle undervisningsplan skal være fremadrettet og dynamisk fortiden fremgår af tidligere planer og er uden interesse i den aktuelle plan. Den individuelle undervisningsplan bliver til i et samarbejde i klassens team, i samarbejde med forældrene og om muligt med eleven. Den individuelle undervisningsplan er et arbejdsredskab! Skriv kort og præcist, gerne telegramstil så overblikket bevares. Notér løbende når potentialer bliver til kompetencer og påfør nye potentialer, når det er relevant. Tænk hele tiden på, hvordan nye potentialer kan vurderes objektivt eller måles. Tag små skridt, når nye potentialer opstilles brede formuleringer kan ikke bruges. 2/5

De brede formuleringer hører til i afsnittene: Kort generel beskrivelse af klassen og Kort generel beskrivelse af eleven. Terminologi I forhold til udfyldelsen af en individuel undervisningsplan er det specielt vigtigt at sætte sig ind i, hvad der forstås ved termerne: Potentialer, Kompetencer, Individuelle mål og Pædagogisk handleplan. Potentialer: Potentiale er det en elev kan præstere, når han får hjælp til det. Potentiale repræsenterer elevens udviklingsmuligheder. Potentialer bliver til kompetencer gennem undervisning, træning og læring (Zone for nærmeste udvikling se nedenfor). Kompetencer: Kompetence er udtryk for det eleven selvstændigt kan og viser gennem sine handlinger. Kompetence er en positiv størrelse, idet eleven altid vil have kompetencer, som kan udvikles. Kompetencer kan ofte vurderes eksempelvis ved hjælp at tests.. Individuelle mål: Individuelle mål skal beskrive den handling, eleven skal mestre, for at den nye kompetence kan betragtes som værende opnået. Individuelle mål skal kunne nås i det skoleår som den individuelle undervisningsplan er gældende for. Individuelle mål beskrives, så de er målbare. Pædagogisk handleplan: Den pædagogiske handleplan beskriver den proces/læring, der skal føre til, at eleven mestrer en bestemt handling og så således opnår endnu en kompetence. Den pædagogiske handleplan beskriver de pædagogiske og didaktiske tiltag, som medarbejderne iværksætter for at imødegå de udfordringer, som barnet møder. Zonen for nærmeste udvikling (ZNU) er den zone, der opstår mellem hvad eleven kan klare selvstændigt (kompetence), og hvad eleven kan præstere hvis han/hun får hjælp til det (potentiale). Aktivering og læring skaber en ny ZNU og dermed udvikling af elevens samlede kompetencer. Man kan forestille sig ZNU som et område, der er lige uden for elevens kompetencefelt. Det vil sige, at eleven skal udfordres men ikke mere end at han/hun skal kunne følge med. Ligger udfordringen inden for det, eleven kan præstere alene, sker der ingen udvikling. Ligger udfordringen uden for barnets ZNU vil barnet føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted. Ligger udfordringen derimod inden for barnets ZNU, vil der ske en læring. Lærer-/pædagogteamet skal vejlede barnet til at omforme sin erfaring til en undren, der bringer barnet ind i sin ZNU. Årsplan Den individuelle undervisningsplan er afstemt med klassens årsplan, der beskriver hovedindholdet for årets undervisning for klassen. Den individuelle undervisningsplans A- og B-del Den individuelle undervisningsplan er todelt i en personfølsom del: A-delen og en faglig del: B-delen. 3/5

A-delen A-delen indeholder udover oplysninger om eleven en oversigt over klassens team, dato for udarbejdelsen og vigtigt tidspunkt for næste evaluering. Evaluering sker løbende og mindst én gang om året. Kort generel beskrivelse af klassen og eleven: Det er ikke et krav, men kan give en god baggrundsforståelse af de enkelte fag og udviklingsområder. Sociale udvikling og personlig udvikling: De to områder kan være lidt vanskelige at adskille. Som hovedregel omfatter sociale funktioner forhold, der involverer andre personer og personlig udvikling forhold vedrørende den enkelte elevs arbejdsmetoder, motivation, evne til at engagere sig i arbejdet, afledelighed osv. Husk at Folkeskoleloven i sin helhed gælder for alle elever også elever med særlige behov. Der er kun ganske få dispensationsmuligheder. Ved skole-hjemsamtalen gennemgås skolens oplæg til den individuelle undervisningsplan med forældre og eventuelt eleven. Der skal være plads til, at den individuelle undervisningsplan kan tilpasses i den udstrækning, det er relevant og muligt, efter de ønsker der fremkommer under samtalen. Der lægges stor vægt på, at forældrenes og eventuelt elevens bemærkninger til den individuelle undervisningsplan er med. For nogle forældre kan det være vanskeligt at kommentere ved mødet, disse bør sikres mulighed for at kommentere på den individuelle undervisningsplan på anden vis. Endelig er det praktisk, at aftaler mellem hjem og skole er noteret i den individuelle undervisningsplan. A-delen indeholder personfølsomme oplysninger og skal opbevares i aflåst skab eller lokale. Det anbefales, at opbevare den i elevens journalmappe. B-delen B-delen indeholder den faglige del. Den bør befinde sig i elevens undervisningslokale, så klasseteam og eventuelt elev umiddelbart kan orientere sig i den og påføre ændringer løbende. På den måde er der også mulighed for, at eleven hele tiden kan følge med i udviklingen. OBS! Alle (obligatoriske) fag skal være beskrevet forudsat eleven deltager i disse. For visse elevgrupper vil det være relevant at indsætte yderligere fag/udviklingsområder, der er relevante for elever med specifikke handicap. Pædagogisk psykologisk vurdering, talepædagogisk vurdering, fysio-/ergoterapirapporter, der er relevante i forbindelse med undervisningsplanen, bør vedlægges som bilag. Det vil være naturligt at inddrage andre relevante faggrupper i udarbejdelsen af dele af den individuelle undervisningsplan. Revidering af den individuelle undervisningsplan Den individuelle undervisningsplan revideres løbende og renskrives i en færdig og overskuelig udgave som minimum én gang årligt. I særlige tilfælde kan der blive bedt om en aktuel udgave af den individuelle undervisningsplan på et andet tidspunkt i skoleåret. Praktisk vejledning Skema til individuel undervisningsplan kan hentes på www.ppr-aalborg.dk under skemaer. 4/5

Skemaet gemmes herefter på harddisken. Når undervisningsplanen skal udfyldes for den enkelte elev, skal det enten ske på en administrativ computer eller på et eksternt medie (cd-rom, USB-stick eller lignende der er krypteret eksempelvis med programmet Bitlocker). Lovgrundlaget Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Vejledning til Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Lokale forhold i Aalborg Kommune I forhold til individuelle undervisningsplaner gælder følgende for Aalborg kommune: Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner for alle eleverne i specialklasserne. Den individuelle undervisningsplan beskriver elevens faglige udvikling ud fra fagenes trinmål for 1. -10. klasse og børnehaveklassens indholdstemaer. Endvidere beskrives elevens sociale og personlige udvikling, samt de inklusionsfremmende tiltag der arbejdes med for eleven. (Bilag til Styrelsesvedtægt for Aalborg Kommune) Den individuelle undervisningsplan udarbejdes i færdig form hvert år i forbindelse med revisitationen af eleven. 5/5