Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN
Hvad er aids! Aids er en yderst alvorlig sygdom, som skyldes et virus, der kaldes hiv (human immundefekt virus). Dette virus ødelægger organismens normale modstandskraft mod infektioner og mod visse kræftsygdomme. Man kan være smittet med hiv i flere år og føle sig rask, men man kan alligevel smitte andre. Du må ikke være bloddonor, hvis der er risiko for, at du er smittet med hiv. Hvordan smitter hiv? Hiv smitter: ved seksuel kontakt med en hiv-smittet person ved overførsel af smitsomt blod f.eks. ved at stiknarkomaner bruger samme kanyle og sprøjte fra en smittet mor til barn under graviditet/fødsel Hiv smitter ikke ved almindelig social kontakt (i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen osv.). F.eks. er der ingen risiko for smitteoverførsel ved knus, omfavnelse, brug af fælles spiseredskaber eller toilet. Du kan ikke blive smittet ved at give blod, da blodbankerne anvender sterilt engangsudstyr, herunder engangskanyler. Du kan være smittet, hvis du: er eller har været stiknarkoman deler eller har delt injektionsnåle med andre er eller har været prostitueret har været behandlet for en blødersygdom før 1988 eller har haft risikofyldt seksuel adfærd dvs.: som mand har haft samleje med en anden mand som kvinde har haft samleje med en biseksuel mand
har haft samleje med en prostitueret har haft samleje med en stiknarkoman har haft samleje med en person fra geografiske områder, hvor hiv forekommer udbredt i befolkningen. Dette gælder især for områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien, Sydamerika og Indien har haft samleje med en person der har fået behandling for en blødersygdom før 1988 har haft samleje med en person, som er hiv-positiv Når du skal overveje din egen risiko for at være hivsmittet, skal du vide, at man kan være smittet for mange år siden, selv om man føler sig rask. Virus har eksisteret i Danmark i hvert fald siden 1979. Hvis du er i mindste tvivl, bør du under alle omstændigheder undlade at give blod. Tag er snak i fuld fortrolighed - evt. telefonisk - med blodbankens læge (eller din egen læge) om, hvordan du bedst kan få afklaret din tvivl. Hvordan forhindres hiv overførsel med donorblod? Donorblod bruges til blodtransfusioner og til fremstilling af blodpræparater, b.la. til patienter med blødersygdom. Aids er en livstruende sygdom, derfor skal smitte med donorblod undgås. Myndighederne har iværksat følgende forholdsregler: 1) Ved hver tapning skriver du under på, at du ikke mener at have haft en adfærd, der indebærer risiko for at være smittet. 2) Hver enkelt portion donorblod bliver undersøgt for hiv- smitte. Smitte med hiv påvises i dag ved at undersøge blodet for antistoffer mod hiv. Ved mistanke om hiv kasseres blodet. Hvis der konstateres antistoffer, vil du blive underrettet og få tilbud om undersøgelse og rådgivning.
3) De blodprodukter, der anvendes til behandling af blødere og andre patienter, bliver desuden varmebehandlet eller virus uskadeliggøres på anden måde. Disse metoder kan ikke bruges til donorblod, som skal anvendes ved transfusioner. Lad være med at give blod for at undersøge, om du er smittet Undersøgelse for hiv Hvis du ønsker at blive undersøgt for hiv, kan dette ske hos en praktiserende læge eller på en af de følgende klinikker, som har specialiseret sig i denne opgave. Her kan du også få råd og vejledning. Undersøgelsen kan ske anonymt og er gratis. Lægehenvisning eller tidsbestilling er ikke nødvendig. Man kan ikke helt forhindre hiv-smitte med transfusionsblod, da smitten ikke kan påvises i blodet de første 4-6 uger, efter at smitten er sket. I sjældne tilfælde kan der gå længere tid. Det er vigtigt, at personer, som har udsat sig for smitterisiko, undlader at give blod. Blodgivning må derfor ikke bruges som "attest" på, at man ikke er smittet med hiv.
Hiv-klinikker København: Bispebjerg Hospital Venereaklinikken Telefon 3531 3180 Bispebjerg Bakke 23, indgang 4, afd. D 2400 København NV Åbningstid mandag-torsdag 8.20-18.30, fredag 8.40-17.30 Rigshospitalet Afd. M, ambulatorium 5112 Telefon 3545 5112 Blegdamsvej 9, opgang 51C, 1. 2100 København Ø Åbningstid mandag-torsdag 8.00-14.30, fredag 8.00-13.30 Gentofte Amtssygehus Hudambulatoriet Telefon 3977 3188 Niels Andersensvej 65, opgang 15, st. 2900 Hellerup 9.00-12.00, tirsdag og torsdag tillige 16.00-17.00 Hvidovre Hospital Afsnit 144, infektionsmedicinsk ambulatorium Telefon 3632 3016 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 9.00-14.00 Sjælland: Helsingør Sygehus Infektionsmedicinsk ambulatorium Telefon 4829 6762 Esrumvej 145, afsnit 42, 4. 3000 Helsingør Åbningstid onsdag 12.00-18.00, torsdag 8.00-14.00, fredag 8.00-12.00 Amtssygehuset i Roskilde Klinisk biokemisk afdeling Telefon 4630 2330 Køgevej 7, indgang 15-16 4000 Roskilde 7.30-13.00, torsdag 7.00-18.00 Centralsygehuset i Næstved Medicinsk ambulatorium Telefon 5572 1401, lokal 3992 Ringstedgade 4700 Næsteved Åbningstid mandag-torsdag 8.00-14.30, fredag 8.00-13.00
Holbæk Sygehus Klinisk biokemisk afsnit Telefon 5948 4377 Gl. Ringstedvej 1 4300 Holbæk 8.00-13.00 Centralsygehuset i Nykøbing Falster Centrallaboratoriet Telefon 5488 5700 Fjordvej 15 4800 Nykøbing F Åbningstid mandag-torsdag 7.45-14.00, fredag 9.00-12.00 Bornholm: Centralsygehuset Centrallaboratoriet Telefon 5695 1165 Ullasvej 8. 3700 Rønne 8.00-12.00 Fyn: Odense Universitetshospital Ambulatoriet, medicinsk afd. C Telefon 6541 2647 og 6541 2724 Kløvervænget 2 5000 Odense C 8.00-14.00 Odense Universitetshospital Ambulatoriet for hud- og kønssygdomme Telefon 6541 2705 Sdr. Boulevard 29, byg. 12 5000 Odense C Åbningstid tirsdag og torsdag 16.00-17.00 Jylland: Frederikshavn Sygehus Laboratoriet Telefon 9922 5700 Barfredsvej 83 9900 Frederikshavn 8.00-9.00 Aalborg Sygehus, Syd Afdeling D2 Telefon 9932 2848 Hobrovej 16-18 9000 Aalborg S 8.00-14.00 Nordjyllands Amts Klinik for Kønssygdomme, Aalborg Telefon 9813 8500 (telefontid 13.30-15.00 mandag-torsdag) Ladegårdsgade 10 9000 Aalborg Åbningstid mandag 14.45-17.15, tirsdag, onsdag og torsdag 14.45-16.00
Hudklinikken, Århus Telefon 8949 1861 P. P. Ørumsgade 11 8000 Århus C 7.45-8.30, tirsdag tillige 18.00-19.00 Skejby Sygehus, Århus Infektionsmedicinsk ambulatorium Q Telefon 8949 8352 Brændstrupgårdsvej, bygning 1 8200 Århus N 8.00-12.00 Herning Centralsygehus Medicinsk ambulatorium Telefon 9927 2000 Gl. Landevej 61 7400 Herning 7.30-13.30 Esbjerg, SOS-klinikken Telefon 7610 9440 (telefontid mandag-fredag 10.00-12.00) Bakkevej 6 6700 Esbjerg Åbningstid onsdag 16.00-18.00 Her kan du få anonym telefonisk rådgivning København: Aids-Linien Telefon 3391 1119 Alle dage, kl. 9.00-23.00 Århus: Aids-Info Telefon 8613 6513, Mandag-torsdag, kl. 19.00-23.00 Fyn: Aids-Info Telefon 6314 2814 Mandag-fredag, kl. 9.00-22.00 Lørdag-søndag, kl. 16.00-22.00
Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information. Hersted Vang 12. 2620 Albertslund Telefon 7026 2636. Fax 4363 6245. E-post sundhed@schultz.dk www.sst.dk Grafisk tilrettelæggelse: Kontrast design. Tryk: Trekroner Offset Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om aids, juni 2001 Skal læses før blodgivning (se underskriftserklæring) Du må ikke give blod, hvis du: tror, der er mulighed for, at du er smittet med hiv er mand og har haft seksuel kontakt med en anden mand er eller har været prostitueret er eller har været stiknarkoman deler eller har delt injektionsnål med andre har været behandlet for blødersygdomme før 1988 inden for det sidste år: har haft seksuel kontakt med en person, der har været udsat for smitterisiko på en af ovenstående måder har haft seksuel kontakt med en person fra geografiske områder, hvor hiv forekommer udbredt i befolkningen. Dette gælder især for områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien, Sydamerika og Indien har haft seksuel kontakt med en person, som er hivpositiv har haft seksuel kontakt med en prostitueret i Danmark eller i udlandet Er du i tvivl, bør du under alle omstændigheder sammen med blodbankens læge (eller din egen læge) drøfte muligheden for, at du kan være smittet med hiv. Læs på foranstående sider, hvad du som bloddonor bør vide om aids. Ved at følge de retningslinier, der er givet i denne folder, yder du en værdifuld indsats, som det danske sundhedsvæsen er taknemmelig for. SUNDHEDSSTYRELSEN