Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Mødesagsfremstilling

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Formand for Sundhedsudvalget

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Forebyggelsesstrategi

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

NOTAT. Allerød Kommune

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Fremskudt sundhedsindsats

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Sundhedspolitik

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

BEVÆGELSE/FYSISK AKTIVITET 3 Udfordring og målgruppe Hvad ved vi virker? Mulig virkning

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

SUNDHEDSPOLITIK

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Udviklingen i kroniske sygdomme

SUNDHEDSPOLITIK

Odder Kommunes sundhedspolitik

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Findes der social ulighed i rehabilitering?

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Odder Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Budget Budgetområde 621 Sundhed

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Sundhedsprofil Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Bilag 1: Fakta om diabetes

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Indledning Læsevejledning

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Fælles Fremtidsbillede

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Forekomst af kroniske sygdomme

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Hvordan har du det? 2010

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Kronisk sygdom - Vision og strategi for en bedre indsats

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Advertisement
Transkript:

Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014

Baggrund Allerød Kommune har implementeret patientforløbsprogrammer for KOL, type 2 diabetes, hjertekarsygdom, demens, lænderyglidelser og kræft. Kommunen har gjort sig mange gode erfaringer og har løbende tilrettet indsatserne ud fra gældende minimumsstandarder og borgernes behov. Allerød Kommune oplever, at tilbud om patientuddannelse og rehabilitering primært styrker indsatsen for de borgere, som i forvejen er velfungerende. Socialt udsatte borgere, sårbare borgere og borgere fra lavere socialgrupper, som af forskellige årsager har svært ved at passe deres sygdom, deltager i mindre grad i kommunens tilbud. Def.: Socialt udsatte Med socialt udsatte menes den lille gruppe af befolkningen, som på grund af alvorlige sociale konsekvenser af fx psykiske lidelser og misbrug er blevet socialt udsatte og udstødte fra arbejdsmarkedet, boligmarkedet og familieliv. Def.: Sårbare borgere Med sårbare borgere menes: - Borgere, som på grund af svær sygdom, multisygdom, handicap mv. er afhængig af sundheds- eller sociale ydelser. - Borgere, som på grund af svage personlige ressourcer og dårlig sygdomsindsigt, sociale eller kulturelle forhold er ude af stand til at udøve en hensigtsmæssig adfærd og egenomsorg Def.: Den sociale gradient På befolkningsniveau er der en sammenhæng mellem social position, fx uddannelsesniveau og sygdomsrisiko. Jo lavere uddannelsesniveau, jo større er risikoen for at udvikle livsstilssygdomme Samme tendens ses i evalueringsrapporten af Kronikerprogrammet fra Region Hovedstaden 1. Se nedenstående opgørelse. Hvem deltager ikke i patientuddannelse? Borgere fra de lavere socialgrupper (3, 4, 5) Færre mænd end kvinder Borgere i arbejde deltager sjældnere end pensionister, førtidspensionister o.l. Borgere, der bor alene, deltager i mindre grad end samboende Socialt udsatte og sårbare borgere For at imødekomme denne udfordring vil Forebyggelsesenheden i Allerød Kommune arbejde mere proaktivt, for at sikre: Tidlig opsporing af borgere, som endnu ikke har fået diagnosticeret deres kroniske sygdom Opsporing af borgere med livsstilssygdomme, som potentielt kunne have glæde af at deltage i kommunens patientforløbsforløbsprogrammer Viden fra de borgere, der fravælger at deltage i kommunens forebyggelsestilbud, for hermed at forsøge at målrette og skabe differentierede forebyggelsestilbud. Indsatsen indgår som en forventning i Sundhedsaftale III, hvor regionen vil sikre, at flere udsatte, sårbare og borgere fra lavere socialgrupper får samme adgang til forebyggelses- og rehabiliteringstilbud som andre borgere. Kommunerne har ansvar for at handle proaktivt, såfremt de vurderer, at borgerne er i risiko/eller har udviklet en kronisk sygdom 2. 1 Kronikerprogrammet (2010-2012) resultater og perspektiver. Enhed for Tværsektorielt Samarbejde, Region Hovedstaden, oktober 2013. 2 Sundhedsaftale 3

Formål Indsatsen med tidlig opsporing af socialt udsatte, sårbare og borgere fra lavere socialgrupper med livsstilssygdomme (type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og overvægt) skal bidrage til at reducere ulighed i sundhed. Delmål At gennemføre en flerstrenget proaktiv og opsøgende rekrutteringsstrategi til kommunens forebyggelses- og rehabiliteringstilbud At skabe en refleksion om helbred og sund levevis hos borgerne Målgruppe Der er klare sociale forskelle i forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i befolkningen. Usunde vaner omkring rygning, alkohol, mad og fysisk inaktivitet er i stigende grad koncentreret blandt dårligere socialt stillede borgere. Det samme gælder overvægt, forhøjet kolesterol og blodtryk, som følge af usunde vaner. De enkelte risikofaktorer forstærker desuden hinandens negative effekt på en række livsstilssygdomme som KOL, hjertesygdom, type 2 diabetes, kræft og demens. I Allerød Kommune viser Sundhedsprofilen for region og kommuner følgende: Sundhedsprofil 2013 - Sundhedsadfærd 9 % ryger dagligt 24 % overskrider genstandsgrænsen 10 % har et storforbrug af alkohol 31 % er fysisk inaktive 50 % af mænd og 34 % af kvinder er overvægtige Sundhedsprofil 2010 Kronisk sygdom 15 % har forhøjet blodtryk 3,6 % har type 2 diabetes 2,6 % har KOL 31 % har 1 kronisk sygdom 16 % har 2 kroniske sygdomme 9 % har 3+ kroniske sygdomme For at imødekomme sundhedsudfordringer hos borgerne i Allerød Kommune, inddrager vi vores viden om, hvilken borgerprofil der ikke opsøger forebyggelses- og rehabiliteringstilbud i kommunen. På baggrund af dette har vi fundet det hensigtsmæssigt at intervenere over for følgende målgrupper: Medarbejdere fra udvalgte mindre og mellemstore virksomheder i kommunen (mellem 5-19 medarbejdere) Borgere i almennyttige boligforeninger Borgere tilknyttet socialpsykiatrien Borgere tilknyttet hjemmeplejen

Samarbejdspartnere Mindre og mellemstore private virksomheder i Allerød Kommune Formændene for almennyttige boligforeninger Lederen af socialpsykiatrien Lederen af hjemmeplejen. Private leverandører: Cure Pleje, Human Care Forebyggelsesenheden Almen praksis i Allerød Intervention Borgerne tilbydes et sundhedstjek, der»sætter tal«på deres sundhed under anonyme og fortrolige omstændigheder. Ud fra testresultaterne vil borgeren få en vejledning i sund livsstil. Hvis borgerne har forhøjet blodsukkerværdier og/eller forhøjet blodtryk, vil de blive opfordret til at kontakte deres egen læge og få et lægeligt tjek. Sundhedstjekket vil indeholde følgende test: Blodtryk Blodsukker Fedtprocent BMI Sundhedstjekket varetages af sundhedsprofessionelle medarbejdere fra Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune. Sundhedstjekket vil foregå, hvor borgerne befinder sig fx på arbejdspladsen, i boligforeningerne, et lokale i socialpsykiatrien mv. Ressourcer/tidsforbrug Der vil blive nedsat et rejsehold bestående at to forebyggelseskonsulenter, der varetager sundhedstjek og livsstilsvejledning. Et sundhedstjek med efterfølgende vejledning vil tage ca. 15-20 min. pr. person. Rejseholdet vil kunne gennemføre 3-4 sundhedstjek pr. time. Kommunikationsstrategi Mundtlig kommunikation Relevante virksomheder udvælges på Virk.dk. Virksomhederne kontaktes aktivt med en invitation til et sundhedstjek af deres medarbejdere. Virksomheden kontakter Forebyggelsesenheden, hvis de ønsker at tage imod tilbuddet. Tilbuddet er gældende i en tidsbegrænset periode. Der tages kontakt til formændene af boligforeningerne vedrørende accept af tilbuddet og lån af lokale. Der aftales datoer for kommende sundhedstjek i boligforeningen. Tilbuddet er gældende i en tidsbegrænset periode. Der tages kontakt til lederen af hjemmeplejen og de private leverandører. Medarbejdere informeres på ny om kommunens forebyggelsestilbud og der skabes en dialog om, hvilke borgere der kan henvises. Hjemmeplejen opfordres til at være opmærksom på borgere med livsstilssygdomme og kontakte kommunens forløbskoordinator, hvis der opstår tvivl Der etableres kontakt til lederen af socialpsykiatrien med henblik på at udvikle en samarbejdsmodel for tidlig opsporing af psykisk syge borgere med livsstilssygdomme

Skriftlig kommunikation Informationsskrivelse til virksomhederne Opslag til boligforeninger Informationsfolder til borgerne i boligforeningerne PR Sundhedshæfte til de testede borgere Informationsskrivelse til praktiserende læger i Allerød Kommune Økonomi Det estimeres at indsatsen vil koste 75.000 kr. i arbejdstimer (se bilag 1). Indsatsen kan dækkes af det eksisterende budget for patientforløb og forebyggelse, da der aktuelt er et mindre flow til patientforløb end forventet. Det betyder, at der i en tidsbegrænset periode kan frigives arbejdstid til tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom. Indkøb: Højdemåler Udstyr til blodsukker målinger Evaluering Monitorering: Antal virksomheder der tager imod tilbuddet, antal medarbejdere der har fået et sundhedstjek Antal borgere i boligforeningerne der har taget imod et sundhedstjek Antal borgere i risiko for udvikling af: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, overvægt Samarbejde: Samarbejdsmøder/mailkorrespondancer mellem projektparter efter hvert forløb Tidsplan 2014 Maj Juni Juli Aug. Sep.-nov. Dec. 2015 Forår Udarbejde projektbeskrivelse, dagsordenspunkt til SVU Deltagelse på personalemøde i hjemmeplejen, indledende møde med socialpsykiatrien Udarbejde strategi for indsats i socialpsykiatrien Dagsordenspunkt fremlægges for SVU Tidlig opsporing på virksomheder og/eller i boligforeninger Evaluering af indsats i virksomheder og/eller i boligforeninger Tidlig opsporing på virksomheder og/eller i boligforeninger Indsats i socialpsykiatrien

Bilag 1 Tidlig opsporing, estimeret budget Personale Timer Timeløn I alt Udvikling, evaluering Projektleder 50 284 14.200 Planlægning, koordinering, transport Konsulenter 50 250 12.500 Boligforeninger Sundhedstjek, 1 dag (kl. 8-18) pr. forening Lillerød Boligforening 2 konsulenter 2x10 250 5.000 Lejerbo Boligselskab 2 konsulenter 2x10 250 5.000 Allerød DAB 2 konsulenter 2x10 250 5.000 Virksomheder Sundhedstjek, ca. 100 medarbejdere 2 konsulenter 2x50 250 25.000 Hjemmeplejen Informationsmøde 2 konsulenter 2x1 250 500 Socialpsykiatrien Sundhedstjek 2 konsulenter 2x15 250 7.500 Samlet budget 74.700