Kommunenotat Herning Kommune 2015
Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen og ledigheden steg. I Herning Kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig i perioden 2009/2010. Efterfølgende har beskæftigelsen fortsat været nogenlunde stabil, mens ledigheden er faldende i de senere år, og nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Herning Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Herning Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der 86.864 personer i Herning Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at stige til 92.822 personer i 2040. I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige forventes at stige med 4 pct., mens antallet af borgere i alderen 19-65 år forventes at falde med 6 pct. Den væsentligste ændring forventes i aldersgruppen 66 år+, hvor antallet af borgere stiger fra de nuværende 14.562 til 22.616 i 2040 svarende til en stigning på 55 pct. Det betyder samtidig, at de 19-65 åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 59,6 pct. til 52,7 pct. i 2040. Samme tendens gør sig gældende i Region Midtjylland som sådan, hvor de 19-65 åriges andel af befolkningen i dag udgør 60,7 pct. og forventes at falde til 53,9 pct. i 2040. Arbejdsmarkedet De tre sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Herning Kommune er privat service, offentlig service og industri med beskæftigelsesandele på henholdsvis 40 pct., 34 pct. og 15 pct. Nogenlunde samme fordeling gør sig gældende for Region Midtjylland i øvrigt, hvor privat service ligeledes beskæftiger 40 pct., offentlig service beskæftiger 36 pct. og industri beskæftiger 14 pct. Mens beskæftigelsesandelen i Herning Kommune er lidt lavere inden for offentlig services end i Region Midtjylland som sådan, er der omvendt en lidt større andel, der er beskæftiget i industrien i Herning Kommune. Det gælder således for 15 pct. mod 14 pct. i Region Midtjylland. Beskæftigelsesandelen inden for bygge og anlæg, land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvinding samt forsyning og renovation ligger på det regionale niveau. 2
Brancheudvikling I 2013 var der 43.870 arbejdspladser i Herning Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var 47.266. Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 7 pct. I Region Midtjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 pct. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes først og fremmest, at Herning Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, mistede et stort antal arbejdspladser fra 2008 til 2009. I Herning Kommune har antallet af arbejdspladser været svingende, men endt med et svagt fald i perioden 2009-2013, mens der i regionen, i samme periode, ligeledes har været et svagt fald i antallet af arbejdspladser. Omvendt er der på regionalt niveau en lille stigning i antallet af arbejdspladser fra 2012 til 2013, som ikke genfindes i Herning Kommune, hvor der i samme periode er et svagt fald. Antal arbejdspladser i Herning fordelt på brancher fra 2008 til 2013. Antal arbejdspladser Udvikling 2008-2013 Herning 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri 2039 2019 1910 1855 1851 1890-149 -7% -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 9267 7805 7229 7357 7166 6848-2.419-26% -22% Bygge og anlæg 3221 2923 2764 2797 2721 2581-640 -20% -17% Handel og transport mv. 11753 10585 11272 11772 11590 11547-206 -2% -5% Information og kommunikation 801 771 803 781 787 798-3 0% 3% Finansiering og forsikring 1101 998 870 880 889 896-205 -19% -13% Ejendomshandel og udlejning 538 502 568 582 634 604 66 12% 11% Erhvervsservice 4123 3510 3690 3618 3735 3903-220 -5% -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed 12437 12922 13022 12656 12713 12880 443 4% 2% Kultur, fritid og anden service 1891 1876 1899 1855 1879 1877-14 -1% 2% Uoplyst aktivitet 95 70 48 42 43 46-49 -52% -46% I alt 47.266 43.981 44.075 44.195 44.008 43.870-3.396-7% -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, bygge og anlæg samt erhvervsservice at arbejdspladser er gået tabt det gælder for Herning Kommune og for Region Midtjylland som helhed. De største procentvise nedgange i beskæftigelse findes inden for uoplyst aktivitet (-52 pct.), industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (-26 pct.) samt bygge og anlæg (- 20 pct.) samlet svarende til 3.108 arbejdspladser. Der er to brancher, hvor beskæftigelsen har været stigende i perioden 2008-2013. Disse er ejendomshandel og udlejning (12 pct.) samt erhvervsservice (4 pct.) samlet svarende til 509 arbejdspladser. 3
Høj pendling I 2013 var der 11.760 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 28 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Herning Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, offentlig administration, undervisning og sundhed samt handel og transport mv. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Herning fordelt på brancher. 2013 Herning Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.833 299 242 1.890 16% 13% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 7.697 2.258 3.107 6.848 33% 40% Bygge og anlæg 2.399 787 605 2.581 30% 25% Handel og transport mv. 11.106 3.278 2.837 11.547 28% 26% Information og kommunikation 773 272 247 798 34% 32% Finansiering og forsikring 867 359 330 896 40% 38% Ejendomshandel og udlejning 621 84 101 604 14% 16% Erhvervsservice 3.728 1.097 922 3.903 28% 25% Offentlig administration, undervisning og sundhed 11.736 4.143 2.999 12.880 32% 26% Kultur, fritid og anden service 1.716 522 361 1.877 28% 21% Uoplyst aktivitet 53 2 9 46 4% 17% I alt 42.529 13.101 11.760 43.870 30% 28% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Samtidig er der 13.101 af de ansatte på arbejdspladserne i Herning Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 30 pct. af arbejdspladserne i Herning Kommune er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, handel og transport samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er faldet både blandt beskæftigede med bopæl i Herning Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede for begge grupper i 2008, hvorefter den faldt markant frem til 2010. For beskæftigede med arbejdssted i Herning Kommune har beskæftigelsen siden ligget nogenlunde stabilt. Beskæftigelsen for personer med bopæl i Herning Kommune er derimod faldet yderligere frem mod 2013. Alt i alt er beskæftigelsen for beskæftigede med arbejdssted i Herning Kommune samt beskæftigede med bopæl i kommunen faldet med 8 pct. fra 2008 til 2013. 4
Faldende ledighed I Herning Kommune begyndte ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af 2008. Den toppede i februar 2010, hvor ledigheden i Herning Kommune nåede 6,2 pct. tæt på samme niveau som i Region Midtjylland i øvrigt, hvor ledigheden nåede 6,3 pct. Efterfølgende, frem mod 2015, er ledigheden i Herning Kommune faldet i samme takt som ledigheden i regionen som sådan. Siden ledigheden toppede i 2010 har den været faldende med sæsonudsving. I april 2015 var ledigheden i Herning Kommune 3,9 pct. mens den i Region Midtjylland var 4,1 pct. I absolutte tal var der 1.617 ledige i Herning Kommune pr. april 2015. Den største gruppe udgøres af Krifa-medlemmer med 265 ledige, svarende til en ledighedsprocent blandt deres medlemmer på 5,1 pct. Den næststørste gruppe er 3F-medlemmer, som har 237 ledige, svarende til en ledighedsprocent på 5,8 pct. Den højeste ledighedsprocent er blandt teknikere med en ledighedsprocent på 8,5 pct. Endvidere er gruppen af ikkeforsikrede relativt stor med 288 ledige. Der er imidlertid også a-kasser med et meget lavt ledighedsniveau herunder Danske Sundhedsorganisationer (DSA) og El-faget, som begge har under 2 pct. ledighed samt Lærerne (DLF-A), der har en ledighedsprocent på under 1 pct. Langtidsledighed Langtidsledigheden i Herning Kommune er relativt lav, og i takt med den faldende ledighed er også langtidsledigheden faldet fra 684 langtidsledige i januar 2013 til 415 i december 2014. Et fald på 39 pct. Tilsvarende er der i hele Region Midtjylland sket et fald på 32 pct. Faldet i langtidsledigheden i Herning Kommune er størst blandt de 20-24 årige og de 55-49 årige. Faldet er derimod mindre blandt de 30-34 årige, denne gruppe står for 15 pct. af de langtidsledige i kommunen. 5
Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 2009 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Mest markant er faldet på 2,5 pct. fra 2008 til 2009, hvor arbejdsstyrken reduceres fra 43.957 til 42.859 personer. I de efterfølgende år mindskes arbejdsstyrken ca. 0,6 pct. årligt, så den i 2013 er yderligere reduceret til 41.867 personer. Der skabes stadig jobs Jobomsætningen er her angivet som en situation, hvor en person har modtaget løn fra en virksomhed i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 25 pct. månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er tendensen en svag stigning fra januar 2012 til februar 2015. 6
Personer på offentlig forsørgelse I Herning Kommune er andelen af borgere, som modtager offentlige ydelser, på niveau med Region Midtjylland, og det seneste år har antallet været svagt faldende. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Herning Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Herning Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Herning Kommune ligger lidt over det regionale gennemsnit, og en relativt større del af de langtidsforsørgede i Herning Kommune får ligeledes et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var 11.949 fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Herning Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 4 pct. til 11.507 personer, dette er svarende til, at 20,3 pct. af kommunens 16-66 årige er på offentlige ydelser. Udviklingen i antallet af personer, som modtager offentlige ydelser, er faldet lidt mere i Herning Kommune end den generelle udvikling i regionen, mens andelen af 16-66 årige, der modtager offentlige ydelser nu er på niveau med regionsgennemsnittet på 20,3 pct. Oversigt over offentlige ydelser. Dec. 2013 - dec. 2014. Herning Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef. 16-66 år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt 11.949 21,1 11.507 20,3-442 -4% -3% A-dagpenge 1.445 2,5 1.189 2,1-256 -18% -12% Særlig uddannelsesydelse 138 0,2..... Arbejdsmarkedsydelse.. 107 0,2... Kontanthjælp 1.957 3,4 1.282 2,3-675 -34% -34% Uddannelseshjælp 727 1,3 665 1,2-62 -9% -3% Revalidering 83 0,1 86 0,2 3 4% -13% Forrevalidering...... -16% Sygedagpenge 1.401 2,5 1.326 2,3-75 -5% -3% Jobafklaringsforløb....... Ressourceforløb 37 0,1 117 0,2 80 216% 302% Ledighedsydelse 212 0,4 212 0,4 0 0% -3% Fleksjob 839 1,5 984 1,7 145 17% 8% Førtidspension 4.146 7,3 4.033 7,1-113 -3% -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan. 2014 - dec. 2014 Kilde: jobindsats.dk De største grupper, som modtager offentlige ydelser er førtidspensionister samt modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp. Fra december 2013 til december 2014 har der været tilgang til fleksjobordningen samt personer på revalideringsydelse. Den største tilgang ses dog i forhold til ressourceforløb, der er steget med 216 pct. Modsat er antallet af dagpengemodtagere faldet væsentligt i takt med den faldende ledighed. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes faldet markant, men det skyldes, at omtrent en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. De skitserede tendenser gør sig også gældende på regionalt niveau. 7
A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar 2013 falder antallet af a-dagpengemodtagere frem mod august samme år. Herefter observeres en stigning varende til februar 2014, hvorefter antallet igen falder. I perioden augustdecember 2014 er antallet stigende igen. Samme mønster ses også på regionalt niveau, dog med knap så stort et opsving i februar 2014. Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse stiger frem mod januar 2014, hvor 163 personer modtager en af de to ydelser. Herefter falder antallet, og i december 2014 er der 107 modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Det samlede antal modtagere af a-dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra 2.132 personer i januar 2013 til 1.296 personer i december 2014 et fald på 39 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der 1.756 kontanthjælpsmodtagere i Herning Kommune, mens der i december samme år var 1.971 kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar 2014. Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til 1.241 personer, mens 727 personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Der har herefter været en svag stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere frem mod april 2015, hvor 1.285 personer modtager kontanthjælp. For modtagere af uddannelseshjælp var der et fald på 15 pct. fra juni til august måned 2014. Antallet stiger imidlertid igen de efterfølgende måneder, og i april 2015 er der 686 modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der i april 2015 1.971 personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. siden januar 2014. Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er en stigning på 2 pct. 8
Kontanthjælp - visitation Af de 1.285 kontanthjælpsmodtagere i Herning Kommune, april 2015, er 26 pct. visiteret jobparate, mens 74 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er højere end i Region Midtjylland, hvor 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er jobparate. 12 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Herning Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp. 17 pct. af de unge i denne gruppe er visiteret jobparate, til sammenligning er 18 pct. i regionen visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der 727 unge, der modtager uddannelseshjælp i Herning Kommune. Heraf er 10 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er højere end det regionale gennemsnit på 9 pct. og landsgennemsnittet, som er 7 pct. 29 pct. er visiteret som uddannelsesparat lidt lavere det regionale gennemsnit på 31 pct. Endelig er gruppen af aktivitetsparate lidt højere i Herning Kommune med 61 pct. mod et regionalt gennemsnit på 60 pct. Modtagerne af uddannelseshjælp i Herning Kommune er repræsenteret nogenlunde som det regionale gennemsnit. De 20-24 årige står for 51 pct., hvor regionsgennemsnittet for denne aldersgruppe står for 50 pct. I de to resterende aldersgrupper står de 25-29 årige for 31 pct., mod 33 pct. på regionsplan. Gruppen af 16-19 årige er på niveau med regionsgennemsnittet på 18 pct. 9
Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet), var i september 2014 på 2,6 pct. mod 3,5 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september 2014 9,6 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Midtjylland var det tilsvarende tal 9,7 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 1.348 personer i januar 2013 til 1.248 i marts 2015. Procentuelt et fald på 7 pct., hvilket er et lavere fald end udviklingen i regionen, hvor faldet er på 14 pct. I Herning Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for alle visitationskategorier, men fra december 2014 er der en betydelig stigning i antallet inden for kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Procentuelt er det største fald i antallet af sygedagpengemodtagere i kategorien match 3: midlertidig passiv (-43 pct.), efterfulgt af match 1: jobklar (-40 pct.). I kategorien match 2: indsatsklar er der blevet 31 pct. færre sygedagpengemodtagere. 10
Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar 2013 til april 2015 er antallet af personer på faldet fra 98 til 80 personer. Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden er der sket en konstant stigning i antallet af borgere i ressourceforløb, således at antallet i marts 2015 er 147 personer. Vigtigt at bemærke er, at Herning Kommune ikke har haft en eneste person på forrevalidering i perioden. Samme udvikling ses i forhold til jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengereformen, hvor Herning Kommuner heller ikke har nogen personer i jobafklaringsforløb. Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 stiger antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse med 15 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 17 pct. Antallet af borgere i fleksjob stiger i samme periode med 26 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 18 pct. Endelig falder antallet af førtidspensionister med 6 pct. i Herning Kommune, mens faldet i regionen også er på 6 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensionsog fleksjobreformen, men væksten i antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse genfindes ikke i regionen generelt. Tilgang til førtidspension I Herning Kommune er tilgangen til førtidspension stabil fra januar 2012 til januar 2013, hvor førtidspensions- og fleksjobreformen træder i kraft. Herefter er der et markant fald frem mod april 2014 i Herning Kommune falder tilgangen med 70 pct., mens faldet i Region Midtjylland i samme periode er på 62 pct. Fra april 2014 og frem til april 2015 er der igen en stigning i tilgangen til førtidspension. I Herning Kommune stiger tilgangen fra april 2014 med 60 pct., mens stigningen i regionen i samme periode er på 24 pct. Der er således en større stigning i tilgangen til førtidspension i Herning Kommune end i regionen generelt. 11
Intentionen bag førtidspensions- og fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Midtjylland er faldet i tilgangen for borgere over 40 år fra januar 2013 til april 2015 på 43 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 71 pct. Denne markante forskel på de to aldersgrupper genfindes i Herning Kommune, hvor faldet for borgere over 40 år er 36 pct., mens det for borgere under 40 år er 75 pct. Herning Kommune har således, helt i tråd med intensionen bag reformen, begrænset adgangen til førtidspension for borgere under 40 år, endda i lidt større omfang, end det har været tilfældet i regionen i øvrigt. Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 32,8 pct. af virksomhederne i Herning Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 28,1 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Herning Kommune, og 10,6 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Herning Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Herning Kommune ligger lidt over Region Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal 2014. Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 37,9 pct. af de langtidsforsørgede i Herning Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er højere i Herning Kommune end i Region Midtjylland, hvor 30,2 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 12
Strukturelle udfordringer i Vestjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Vestjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 1980 erne et niveau på omkring 220.000. Dette niveau blev, med små udsving, fastholdt frem til 2008. Herefter faldt arbejdsstyrken frem mod 2013 med ca. 20.000 personer til et niveau omkring 200.000. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i en meget lang periode fra 1985 til 2008 har ligget over 200.000 og dermed over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Dette betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Vestjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Vestjylland med RARområderne Nord og Øst, er det tydeligt, at førstnævnte i vid udstrækning står over for samme udfordringer, om end afgang fra arbejdsstyrken startede allerede i starten af 1990 erne. Derimod er udviklingen i Øst mere gunstig. Også Øst oplevede en nedgang i arbejdsstyrken efter 2008, men den var mindre markant, og faldet i arbejdsstyrken synes at være næsten stoppet. 13
Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2008, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden 2008-2013 mistede Vestjylland 19.880 arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Østjylland var tæt på det samme 18.659. Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med 3.693 personer, mens hele 16.187 personer forlod arbejdsstyrken. I Østjylland steg arbejdsløsheden med 8.748, mens 9.911 personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at vestjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad udtræder af arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at Vestjylland har haft en nedgang i befolkningen i den erhvervsaktive alder på 6.197 individer. Til sammenligning har Østjylland oplevet en tilvækst i befolkningen i den erhvervsaktive alder på 15.812 personer. Endelig er udviklingen i perioden 2012-2013 isoleret i de to figurer. For Vestjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i 2012-2013, hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i 2012-2013 er den samme som for perioden 2008-2013. Således er der fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og negativ befolkningstilvækst. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Til sammenligning har Østjylland i 2012-2013 vendt udviklingen med hensyn til beskæftigelse, mens faldet i arbejdsstyrken er næsten bremset. Fremadrettet er det en udfordring for Vestjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 14