ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Population attributable fraction

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Epidemiologisk evidens og opsummering

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Effektmålsmodifikation

Analyse af binære responsvariable

Epidemiologiske associationsmål

Introduktion til epidemiologi

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Epidemiologiske mål Studiedesign

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

4. september π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport januar december 2012

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem Indledning Kvalitet inden for givne rammer... 3

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Test og sammenligning af udvalgte regressionsmodeller Berit Christina Olsen forår 2008

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Studiedesigns: Alternative designs

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

a) Har måleresultaterne for de 2 laboranter samme varians? b) Tyder resultaterne på, at nogen af laboranterne måler med en systematisk fejl?

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev


SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Epidemiologi. Kursus forår 2004 Kohortestudier del 2 Interventionsstudier

Epidemiologiske metoder

1. februar Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

BagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Epidemiologiske hyppighedsmål

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

c) For, er, hvorefter. Forklar.

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 7: 23. marts

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

En intro til radiologisk statistik

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

Advertisement
Transkript:

D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester Juni 2015 (4 timer) Eksamensvejledning Der lægges vægt på, at besvarelsen er klart disponeret og sprogligt koncis, og at sprogbrugen er i overensstemmelse med fagets terminologi. Praktiske forhold Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle opgaver. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for korrekt besvarelse af opgaven. Der gives i alt maksimum 100 point for tilfredsstillende besvarelse af alle spørgsmål. Eksamenssættet består af i alt 12 spørgsmål. Mobiltelefoner skal være slukkede og lagt væk under eksamen. Artikel Kathrine Agergård Kaspersen et al. Obesity and Risk of Infection. Results from the Danish Blood Donor Study. Epidemiology 2015;26:1-10. Artiklen er sendt via mail til de studerende 24 timer før eksamensstart. Side 1

1. Hvad er baggrunden for undersøgelsen? (6 point) Fedme er i flere undersøgelser vist at være associeret med øget risiko for diverse infektioner. Undersøgelserne er primært foretaget blandt syge personer. 2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) er anvendt i undersøgelsen? Begrund dit svar. Kohorte-/follow-up-/prospektiv-/longitudinel undersøgelse. Forfatterne observerer (spørger til) deltagernes BMI og taljeomfang (eksponering) ved inklusion i undersøgelsen og inddeler dem herudfra i kategorier. Forfatterne undersøger om deltagerne efterfølgende bliver behandlet på et hospital for en infektion eller får udskrevet infektionsrelateret medicin (udfald). Således er det en observationel undersøgelse hvor eksponeringen går forud i tid for udfaldet 3. Beskriv undersøgelsens eksponering(er). Undersøgelsens eksponeringer er BMI og taljeomfang. Begge eksponeringer er indhentet via et selvrapporteret spørgeskema. BMI: forfatterne skriver ikke hvordan de har beregnet BMI, men det må formodes at være gjort ved at dividere vægten i kg med højden i meter 2. Deltagerne kategoriseres ud fra deres BMI som undervægtig (<18,5), normalvægtig (18,5 BMI < 25), overvægtig (25 BMI < 30) eller fed ( 30). Taljeomfang: to kategorier bestående af hhv. de øverste 10%. og de øvrige 90% indenfor hvert køn, svarende til 99 cm for kvinder og 106 cm for mænd. 4. Diskutér om undersøgelsens eksponering kan give anledning til informationsbias. Deltagerne havde i forbindelse med at de udfyldte spørgeskemaet mulighed for at veje sig, samt måle sin højde og taljeomfang. På trods heraf har nogle muligvis underrapporteret deres vægt og taljeomfang og overrapporteret deres højde (en tendens man ofte ser i selvrapporterede data). Hvis dette er tilfældet kan det have givet anledning til misklassifikation, som med stor sandsynlighed vil være non-differentiel dvs. ens blandt dem som senere fik et infektionsrelateret udfald og dem som ikke fik. Dette skyldes at det er usandsynligt at de upræcise informationer om eksponeringen er relateret til udfaldet som sker i fremtiden. Kvaliteten af eksponeringen er nok rimelig, og sandsynligheden for betydelig informationsbias lav. 5. Vurdér ud fra relevante tal i Table 2 om der er statistisk interaktion mellem BMI og køn med hensyn til risikoen for at blive behandlet for lungebetændelse på et hospital (Pneumonia). Begrund dit svar. Blandt mænd med BMI 30 er IRR statistisk signifikant forøget til 2,4 (95% CI 1,4-4,3) sammenlignet med mænd med BMI < 30 (IRR=1). Dette gælder både i de ujusterede og justerede analyser. Blandt kvinder med BMI 30 (IRR=0,9 (95% CI 0,5-1,9)) er IRR ikke forøget sammenlignet med kvinder med BMI < 30 (IRR=1). Dette gælder både i de ujusterede og justerede analyser. Således tyder det på at associationen mellem BMI og Side 2

risikoen for at blive behandlet for lungebetændelse på et hospital målt en relativ skala er forskellig for mænd og kvinder og at der derfor er statistisk interaktion mellem BMI og køn. 6. Brug relevante tal i Table 2 til at beregne incidensrateratioen (IRR) for at blive behandlet for alle infektioner på et hospital (infections overall) mellem mænd med BMI 30 og kvinder med BMI 30. Brug kvinder med BMI 30 som referencegruppe. Beregn også et tilhørende 95% konfidensinterval. Angiv IRR og det tilhørende 95% konfidensinterval med 2 decimaler. Incidensraterne for hhv. mænd med BMI 30 og kvinder med BMI 30 aflæses i tabellen til at være 15,7 per 1000 person-år blandt mænd og 13,6 per 1000 person-år blandt kvinder. Ved brug af kvinder som referencegruppe bliver IRR=15,7/13,6=1,15. 95 % konfidensinterval beregnes ved Ln (IRR)=0,14 SE(IRR)= 1/76+1/95=0,15 NKG=exp(ln IRR-1,96*SE(ln IRR))=exp(0,14-1,96*0,15)=0,85 ØKG=exp(ln IRR+1,96*SE(ln IRR))=exp(0,14+1,96*0,15)=1,56 7. Hvordan vil du fortolke den ovenfor beregnede IRR, og hvad kan man konkludere på baggrund af konfidensintervallet? Sammenlignet med mænd med BMI 30 har kvinder med BMI 30 en forøget risiko på 15% for at blive behandlet for infektion på et hospital. Med 95% sikkerhed ligger den sande IRR i konfidensintervallet, som har en nedre grænse på 0,85 og en øvre grænse på 1,56. Konklusion: Den forøgede risiko blandt kvinder med BMI 30 er ikke statistisk signifikant højere end blandt mænd med BMI 30 fordi værdien 1 (ingen forskel) indgår i konfidensintervallet. 8. Hvilket af Bradford Hills kriterier for årsagssammenhænge mener du er afbilledet i Figure 1 under overskriften Abscessess, Men? Abscessess betyder bylder. Figuren viser at der er dosis-respons sammenhæng mellem BMI og risikoen (hazard) for at blive behandlet for bylder på et hospital blandt mænd. Risikoen stiger med stigende BMI. 9. Vurdér ud fra relevante oplysninger i Table 3 om rygestatus ved baseline (Current smoking at baseline) og komorbiditet (Comorbidity using Charlson s Comorbidity Index) samlet set konfounderer associationen mellem BMI og antimikrobiel medicin (Antimicrobials overall) for mænd? Begrund dit svar. Justering for rygestatus ved baseline og komorbiditet ændrer ikke ved at BMI 30 sammenlignet med BMI < 30 er associeret med en let forøget risiko for infektion (målt som indløsning af en recept på antimikrobiel medicin) blandt mænd. Før justering estimeres den forøgede risiko til at være 24%, og efter justering estimeres den forøgede risiko til at være 23%. Vurderet ud fra et change in estimate perspektiv har rygestatus ved baseline og komorbiditet således ikke har confounded associationen. Det kan ikke udelukkes at Side 3

komorbiditet er en intermediær variabel dvs. at BMI medfører komorbiditet som igen medfører infektion. Hvis det er tilfældet vil det være forkert at justere for komorbiditet. Det kan heller ikke udelukkes at confounderne er opdelt i for grove kategorier til at påvirke associationen (residual confounding). 10. Diskutér fordele og ulemper ved at bruge danske bloddonorer som studiepopulation i denne undersøgelse. Begrund dit svar. Fordele Associationen mellem BMI og infektion bliver i ringe grad forstyrret af komorbiditet Forventelig høj deltagelsesprocent fordi bloddonorer er bedsteborgere dvs. lav risiko for selektionsbias Ulemper Prævalensproportioner som er præsenteret i Table 1 er sandsynligvis ikke repræsentative for den generelle danske befolkning fordi bloddonorer har en sund profil Hvorvidt donorers sundere profil påvirker associationen mellem BMI og infektion afhænger af om den sundere profil er associeret med både BMI og risikoen for infektion. Det kan den meget vel være. I Participants-afsnittet kan man læse at 1827+2043=3870 (9,3%) af deltagere er ekskluderet fra analyserne pga. manglende BMI. Hvis det er de tungeste som også har den største risiko for infektion som ekskluderes, kan det have medført systematiske forskelle mellem kildepopulationen og studiepopulationen 11. Brug relevante tal i Table 1 og Table 2 til at beregne den andel af det samlede antal infektionsrelaterede behandlinger på et hospital (Infections overall) i befolkningen som kan tilskrives at personerne har et BMI 30 i stedet for et BMI < 30. Denne andel betegnes Population Attributable Fraction (PAF). PAF skal afrapporteres med 2 decimaler, og beregningen skal kun foretages for kvinder. (9 point) For at beregne PAF skal man kende prævalensproportionen af BMI 30 (PP) samt den relative risiko forbundet med BMI 30 (RR). I Table 1 kan man aflæse at 10% af kvinderne har et BMI 30 dvs. PP=0,10. I Table 2 kan man aflæse at IRR forbundet med BMI 30 er 1,5 dvs. RR=1,5. PAF bliver således PP (RR 1) = 0,10 (1,5 1) = 0,0476*100=4,76% PP (RR 1)+1 0,10 (1,5 1)+1 12. Diskutér fordele og ulemper ved det anvendte epidemiologiske design til at undersøge artiklens problemstilling. Fordele Man er sikker på at BMI går forud for infektion fordi oplysning om BMI er indsamlet før infektionen (temporalitet) Lav risiko for selektion fordi i en sammenlignende undersøgelse som denne skal selektion ind til kohorten og frafaldet fra kohorten være associeret Ulemper Man kan ikke sikre sig at de sammenlignede BMIgrupper er sammenlignelige mht. andre faktorer som kan skævvride undersøgelsens resultat (uombyttelighed) Kort opfølgningsperiode kan resultere i underestimering af nogle mål for infektion (ikke tilstrækkelig lang follow-up periode) Side 4

til både eksponering og udfaldet. Sandsynligheden for at selektionen ind til kohorten er associeret med infektion er lav fordi infektionen først sker i fremtiden. Frafaldet fra kohorten må være minimalt fordi personerne følges op i nationale registre og derfor næppe associeret til hverken BMI eller infektion (selektionsbias) Kan undersøge mange udfald Relativt billigt pga. kort spørgeskema og opfølgning i registre BMI ændrer sig nok ikke meget over opfølgningsperioden og der for er informationen om BMI sandsynligvis udmærket (informationsbias) Detektionsbias fordi de deltagere som er fede muligvis bliver undersøgt grundigere når de indlægges på hospital og derfor bliver diagnosticeret med flere infektioner Side 5