Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk
Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2. Fortolkningsvidenskab uenighed 3. To dominerende traditioner/skoler: a. Deduktion Neoklassisk idealmarkeds- og matematik-model b. Induktion afsæt i virkeligheden, realisme: modeller er kontekstafhængige
John Maynard Keynes, 1883-1946 Thomas Piketty, 1971- The General Theory of Employment, Interest and Money, 1936 Er den neoklassiske økonomiske teori realistisk?, Kapitalen i det 21. århundrede, 2013 Kan den stigende ulighed bremses?
Keynes og Piketty Uddannet i neoklassisk teori (og matematik) Kunne ikke forklare virkeligheden (DATA) 1. Keynes: permanent arbejdsløshed og stagnation 2. Piketty: Stigende ulighed i fortid og nutid Fænomener som ikke kan forklares inden for den idealiserede markedsmodel
Ligevægts-/udbudsøkonomerne har et problem Arbejdsløshed, Euro-zonen (15 lande) 18000000 16000000 14000000 Antal personer 12000000 10000000 8000000 6000000 4000000 2000000 0 1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Kilde: OECD, Economic Outlook, dec. 2011
Aftagende vækstrater
Øget ulighed De højeste BNP-vækstrater
procent (årligt gennemsnit) Men sammenhængen er ikke simpel! 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Sweden United Kingdom Euro area (15 countries) Denmark -0,5-1 Kilde: OECD, Economic Outlook, nov. 2014 1999-2014 2008-2014
Vi har været der før: at den neoklassiske teori kom til kort Krisen i 1930erne: Politikerne blev, ligesom i dag, rådgivet af Neoklassiske-udbudsøkonomer : Udbud skaber sin egen efterspørgsel! Rådene var derfor (også) dengang: 1. Besparelser 2. Reduceret velfærdsstat 3. Guldstandard og Fast valutakurs
Overvismand, 6. januar 2011 >>Centralt i den dominerende tankegang står en antagelse om, at hvis blot man kan få flere til at tilbyde deres arbejdskraft, vil der også opstå job til dem. >>Udbud skaber sin egen efterspørgsel<< >>Dette synspunkt dominerer, fordi det er så ukontroversielt. >>Ligesom det også dominerer i den offentlige debat, at vand fryser ved nul grader.«
Den idealøkonomiske grundmodel Det ideale marked Et pizza-marked Pris/kg udbud Ligevægtspris efterspørgsel Optimal mængde pizza Forudsætninger: Fuldkommen konkurrence, fuld information og fleksibel pris
Hvad er idealøkonomi? Aksiom: At det markedsøkonomiske system er overladt til sig selv selvregulerende: Generel ligevægt (udbud = efterspørgsel) på alle markeder! Fordi aktørerne antages at have rationelle forventninger til fremtiden = de antages at kende fremtiden (med sikkerhed) Det gælder f.eks. Den danske DREAM-model!
Hvad er idealøkonomi(i)? Hvis bare arbejdsmarkedet er tilstrækkeligt lønfleksibelt fuld beskæftigelse
Det neoklassiske arbejdsmarkedet, (JJ (II), figur 6.1, s. 131) Et neoklassisk arbejdsmarked Løn/time Udbud bestemt af nyttemaksimerende individer, der frit kan vælge mellem sikkert arbejde og fritid (betalt af dagpenge el. kontanthjælp) Efterspørgsel bestemt af profitmaximering og sikker viden om afsætning Uligevægt! arbejdskraft Fagforeningsmagt og/eller minimumsløn forårsager arbejdsløshed, lønnen er for høj, hvorved konkurrencen bliver sat (delvis) ud af kraft
Hvad er idealøkonomi(ii) Hvis bare der er frie kapitalmarkeder, og fleksibel rentedannelse, så vil al privat opsparing reale investeringer
Øget privat opsparing er ikke noget problem tværtimod! rente opsparing investering Investering og opsparing
Hvad er idealøkonomi(iii) Hvis bare der er fleksible markeder balance på de offentlige budgetter, så forvrides den private markedsøkonomi ikke søger af sig selv mod ligevægt! ethvert udbud skaber herved sin egen efterspørgsel fuld beskæftigelse Og offentlige gældskriser kan undgås! I Modellen
Så hvad er den ideale politik? 1. Af- og deregulering 2. Arbejdsmarkedsreformer 3. Styrke individuelle incitamenter 4. Balance de offentlige budgetter =>> Opskriften på den Laissez-faire politik, der søges gennemført, navnlig i Europa. Har den været en succes?
Knap taget hul på det 21. århundrede, før det helt gik galt! Udbudsøkonomi
Ligevægts-/udbudsøkonomerne har et problem Arbejdsløshed, Euro-zonen (15 lande) 18000000 16000000 14000000 Antal personer 12000000 10000000 8000000 6000000 4000000 2000000 0 1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Kilde: OECD, Economic Outlook, dec. 2011
Aldrig har så mange økonomer taget så meget fejl: 1. Hvorfor opstod krisen? 2. Hvorfor trækker den I langdrag? 3. Hvordan kommer vi ud af krisen? 4. Hvordan undgås, at en ny krise opstår? Den dominerende makro-økonomiske teori har ikke et overbevisende svar!
Hvad ville Keynes have sagt? 1. Jobbene kommer ikke af sig selv! 2. Der er permanent overopsparing i privat sektor 3. Den private opsparing skal aktiveres Er der meningsfyldte opgaver i privat eller offentlig sektor, som staten kan initiere? Look after employment,
Jamen, hvad med statsbudgettet? Hvad enhver makroøkonomi ved: Underskud = Overskud (Vand, ved 0 ) 1. Hvor er det til offentligt budgetunderskud svarende overskud? Svar udbedes: 2. Hvad kan have forårsaget budgetunderskud? Hvordan fjernes det? Look after unemployment, and the Budget will look after itself!
Hvad har Piketty at tilføje? Stigende ulighed kan virke som en vækstog velfærds-bremse: 1. Dæmper forbruget 2. Mindsker det private incitament til at investere: Øget opsparingsoverskud Øget arbejdsløshed budgetunderskud Nedskæringer Sociale spændinger Mindsket social mobilitet
Jamen, siver væksten ikke ned? US: What recovery? faldende realløn
Vækst og fordeling i det 21. århundrede Keynes: væksten kommer ikke af sig selv Look after unemployment Piketty: deregulering og velfærdsreformer øger uligheden uden at skabe vækst Mindsket ulighed øger derimod velfærden Hvad er så problemet?
Hvad er makroøkonomiens største udfordring? Thomas Piketty: Økonomiuddannelsen!
John Maynard Keynes, 1883-1946 Thomas Piketty, 1971- The General Theory of Employment, Interest and Money, 1936 Er den neoklassiske økonomiske teori realistisk?, Kapitalen i det 21. århundrede, 2013 Kan den stigende ulighed bremses?