Til: Miljø- Teknik og Flyvestationsudvalgets møde den 12. august 2008 Svar på spørgsmål vedrørende forbrugerejede forsyningsselskaber Spørgsmål fra Svend Erik Jørgensen (V) er angivet nedenfor efterfulgt af forvaltningens svar på spørgsmålene: I det forslag, der anbefales, er det grundigt beskrevet at en model med et holdingselskab og et datter selskab for vand og et for spildevand samt et for service, vil være det bedste. Det vil være let at omforme, udbygge og sælge. Det er ikke beskrevet, hvorfor det er en fordel for borgerne!. Spørgsmål vedrørende vand Spørgsmål 1: Der mangler en beskrivelse af, hvilke stordriftsfordele, der kunne opnås ved at Værløse Vand sammenlægges med Farum Vandværk A.M.B.A. Hvilke fordele vil der være for Farum Vandværk ved at blive forøget med ca. 80 %? Hvordan og hvor meget vil det have indflydelse på vandprisen fra Farum Vandværk? 20. juni 2008 Sags id: 2007-88256 Dok. nr.: 2008-68986 Budgetgruppen Stiager 2 3500 Værløse Tlf.: 7235 4000 Fax: 7235 4010 Sagsbehandler: Mogens Mosegaard Nielsen E-mail: mmn@furesoe.dk Dir. tlf.: 72354531 Ved en sammenlægning af vandforsyningerne vil der kunne opnås en mere sikker og robust drift. Såfremt den kommunale vandforsyning omdannes til et brugerejet selskab, der fusionerer med Farum Vandværk, vil Farum Vandværk givet få en stærkere driftsorganisation, mens driftsafdelingen og kloakforsyningerne formentlig vil blive svækket, da ressourcer tidligere har indgået i det fælles driftsmiljø i kommunen. Fusioneres Farum Vandværk ind i de kommunale selskaber, vil dette styrke det fælles beredskab. Da vandprisen i høj grad er sat ud fra faktorer som anlæggenes tilstand og fornyelsestakten for ledningsanlæg, er det svært at fastslå om prisen vil ændre sig markant, før det er kortlagt om der er væsentlige forskelle i den strategi de to vandforsyninger drives efter og ledningsanlæggenes alder. Den umiddelbare vurdering er, at der rent driftsmæssigt ikke er den store forskel. Dog anvender den kommunale vandforsyning i højere grad private underentreprenører, hvor Farum Vandværk anvender egne folk og deler ressourcer med Birkerød Vandværk. Spørgsmål 2: A.M.B.A er vel den selskabsform, som er mest målrettet og demokratisk, og her vil der sikkert være tale om et brugerejet selskab. Hvorfor anbefales så A/S? Forvaltningen anbefaler A/S som selskabsform, fordi det er den selskabsform, der vurderes bedst sikrer interesserne for samtlige borgere i kommunen. Det
skyldes, at Furesø Kommune ligger inde med betydelige værdier på både vandog spildevandsområdet. Værdierne skønnes at udgøre et trecifret millionbeløb. Ved at vælge aktieselskabet som selskabsform forbliver disse værdier under kommunal kontrol, idet kommunen - og dermed borgerne - ejer aktierne i selskaberne og ved et eventuelt frasalg af alle eller dele af aktierne i et eller flere af forsyningsselskaberne vil indtægten ved frasalget tilfalde kommunekassen og dermed alle borgerne i kommunen. Hvis Furesø Byråd i stedet overdrager de kommunale vand- og spildevandsforsyninger til brugerne i forbindelse med etablering af et A.M.B.A vil værdierne overgå til brugerne uden kompensation og kommunen vil med denne model ikke have mulighed for senere at frasælge og dermed realisere aktiverne inden for forsyningsområdet til fordel for kommunekassen og dermed alle borgere i kommunen. [Det er dog muligt at omdanne et A.M.B.A til et A/S, men dette vil medføre beskatning hos forbrugerne ved den ultimative afståelse af andelsbeviser eller aktier til tredjepart. NB!!! skal tjekkes, om det altid medfører beskatning. Det står i revisionens notat, men ] Kommunen har endvidere fortsat forsyningsforpligtelsen. Vand- og spildevandsforsyning er et vigtigt serviceområde for kommunens borgere. Ved at vælge A/S formen sikres den politiske kontrol over produktionsapparatet i vand- og spildevandsselskaberne og dermed over den service, der skal leveres til borgerne. Hvis der tages udgangspunkt i aktieselskabsmodellen, vil den politiske kontrol være sikret ved, at Furesø Byråd som eneaktionær på generalforsamlingen træffer beslutning om valg af bestyrelse i selskabet, Furesø Forsyning A/S. Vedtægterne for selskabet vedtages af generalforsamlingen, dvs. Furesø Byråd. Det skal dog nævnes, at for den enkelte borger er der tale om en meget indirekte demokratisk kontrol med forsyningsselskabet. Spørgsmål 3. Hvilken fordel kan brugerne have af, at et A/S udvider forretningsområdet, som det er antydet? Hvordan kan det forsvares over for borgerne, at et vandmonopol med udvidet og ændret forretningsområde løber en erhvervsrisiko evt. med tab til følge? I det foreliggende udkast til lovforslag er der alene stillet krav om selskabsgørelse indenfor vand- og spildevand og i forvaltningens indstilling om at etablere en koncernmodel er det foreslået, at der etableres tre datterselskaber: spildevand A/S, vand A/S og Service A/S. Side 2 af 6
Det fremgår af det foreliggende udkast til lovforslag, at vandforsyninger og spildevandsforsyninger kan deltage i anden virksomhed, når denne virksomhed har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden og når den udøves i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. I det foreliggende udkast til lovforslag er det præciseret, at forsyningsselskaber kan deltage i anden virksomhed (end forsyning af vand- og spildevand), når denne virksomhed har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden og når den udøves i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Denne bestemmelse har ifølge bemærkningerne til udkastet til lovforslag sammenhæng med princippet om, at pengene skal blive i sektoren, og bestemmelsen vil begrænse forsyningsselskabets mulighed for at drive andre aktiviteter og dermed fjerne muligheden for, at midler fra vandsektoren anvendes på andre områder. Såfremt forsyningsselskabet skal deltage i sådan anden virksomhed, vil det være en beslutning, der træffes af aktionærerne på generalforsamlingen i forbindelse med en vedtægtsændring. Da Furesø Byråd forudsættes at være eneaktionær i Furesø Forsyning A/S, vil forretningsområdet således kun kunne ændres/udvides, såfremt der er flertal herfor blandt medlemmerne af Furesø Byråd. Spørgsmål 4. Værløse Varmeværk er et A.M.B.A. Hvilke ulemper giver det i samarbejdet med Furesø Kommune? Forvaltningen er ikke bekendt med at selve selskabsformen for Værløse Varmeværk har givet ulemper i samarbejdet med kommunen. Spørgsmål 5 Det beskrives, at Furesø Kommune vil miste indflydelse ved dannelse. Kan det beskrives hvilken indflydelse der er tale om, og hvorledes det har haft betydning for borgerne? Såfremt Furesø Kommune vælger at selskabsgøre forsyningsområdet ved etablering af A.M.B.A, er det andelshaverne og dermed brugerne - der har indflydelsen og bestemmer i selskabet. Ved en aktieselskabsmodel hvor kommunen er eneaktionær, vælger Furesø Byråd bestyrelsesmedlemmerne i selskabet Furesø Forsyning A/S. Andelshaverne i et A.M.B.A bliver både ejere og brugere/aftagere, medens de i et kommunalt A/S alene bliver kunder i selskabet. Side 3 af 6
Der henvises i øvrigt til forvaltningens besvarelse af spørgsmål 2 ovenfor. Spørgsmål 6 Er man bekendt med, om der har været eller er vanskeligheder med at drive Værløse Varmeværk eller Farum Vandværk p.g.a. at det er A.M.B.A? Forvaltningen er ikke bekendt med om - eller i givet fald hvilke - problemer Farum Vandværk eller Værløse Varmeværk (og Farum Fjernvarme) måtte have med den valgte selskabsstruktur. På baggrund af de uformelle drøftelser kommunen har haft med forsyningsselskaberne, har der været gensidig enighed om behovet for fokus på et øget samarbejde mellem forsyningsselskaberne og kommunen, uanset hvilke selskabsformer og konstruktioner der måtte blive valgt. Spørgsmål 7 Har der været brugerklager? Forvaltningen er ikke bekendt med at der har været klager over selskabsformen fra brugere til kommunen vedr. nogen af de forbrugerejede andelsselskaber. Evt. ønsker fra brugere om at omdanne andelsselskaberne til A/S eller kommunale selskaber behandles i selskabernes bestyrelser og på generalforsamlinger. Spørgsmål 8 Er Værløse Vand prissat Det korte svar er ja. Furesø kommune har i forbindelse med dannelse af åbningsbalance per 1. januar 2007 samt i forbindelse med regnskabsafslutning per 31. december 2007 opgjort værdierne efter Indenrigsministeriets regler, som langt hen af vejen svarer til de regler der gælder for private virksomheder. Værdien kan pr. 31. december 2007 opgøres således: Bygninger ca. 7,7 mio kr. Ledninger ca. 89,6 mio kr. Spørgsmål 9 Det må formodes, at brugerne ved vandtilslutning har betalt en afgift. Pengene er for brugeren beskattede penge. Det er sket, når brugeren har tjent pengene. Så er de blevet indkomstbeskattet. Det er altså egne beskattede penge, der anbringes, når de flyttes fra Værløse Vand til et andet vandforsyningsselskab. Hvorfor skal der så ske en beskatning af de samme penge én gang til? Side 4 af 6
Forvaltningen kan oplyse, at det følger af de foreliggende udkast til lovforslag, at alle forsyninger uanset organisationsform vil blive skattepligtige efter selskabsskatteloven. Det betyder, at såvel forsyninger drevet i A/S som forsyninger drevet i et A.M.B.A vil blive skattepligtige - hvis lovforslagene vedtages i deres nuværende form- og at selskabernes skattepligtige indkomst som udgangspunkt vil blive opgjort efter de samme regler/principper, uanset hvilken selskabsform der vælges.. Spørgsmål vedrørende spildevand Spørgsmål 11 Det ville være ønskeligt at få en beskrivelse af hvilke partnerskaber vi har mulighed for uden for vor kommune. Eller er vi låst i vore beslutninger pga. aftaler om anlæg og ejerskaber. Det ville være ønskeligt med en oversigt over den prisdannelse og prisforløb, der er sket i forskellige selskaber. Gerne både kommunal og private. Et spildevandsmonopol må være stort set umuligt at kontrollere, hvis det er stort og indeholder flere kommuner. Findes der historiske beskrivelse af forbrugerpriser ved overgang til anden selskabsform?. F.eks. fra offentligt eje til privat ejet? Ved dannelse af et A/S er der ikke taget stilling til hvilke selskaber man fremover vil fusionere med, hvis det bliver aktuelt. Der kan både tænkes fusioner med de øvrige forsyningsselskaber i kommunen, med selskaber i andre kommuner eller andre konstruktioner. Det er ikke forvaltningen bekendt at der skulle være undersøgelser, der beskriver prisudviklingen ved overgang fra en selskabsform til en anden. Overgangene fra eks. små private vandværker til fusionerede større private/kommunale vandværker er typisk grundet i, at der behov for opgraderinger og udbygninger som de enkelte selskaber ikke selv kan udføre. Derfor følges selskabsdannelsen ofte af prisstigninger. Det er forvaltningens forventning at der samlet vil være en større udgift ved en egentlig selskabsgørelse, hvor selskaberne helt udskilles af kommunen da forsyningsselskaberne og kommunen derved går glip af den synergieffekt der er ved den fælles drift i dag. Det er muligt at denne meromkostning senere kan hentes ved at selskaberne drives mere snævert forretningsorienteret. Det er i dag Byrådet der fastsætter serviceniveauet og vedligeholdelsesniveauet i den kommunale forsyningsselskaber. Ved omdannelse til et A/S vil denne Side 5 af 6
kompetence ligge i bestyrelsen, med ansvar overfor selskabets ejere. Vælges et lavere service- eller vedligeholdelsesniveau her og nu vil prisen falde og vælges et højere vil den stige. Ved dannelsen af et A.M.B.A vil denne kompetence ligge i den brugervalgte bestyrelse. Kommunen har dog i sidste ende forsyningsforpligtigelsen. Alle forsyningsvirksomheder, uanset selskabsform, vil ifølge udkastet til lovforslaget blive omfattet af prisloftsregulering, der forventes gennemført af et statslig forsyningssekretariat. Det er i det nu foreliggende udkast til lovforslag præciseret, at der vil blive fastsat prisloft allerede med virkning fra 1. januar 2010 og ikke først fra 2012, som det fremgik af det tidligere udkast til lovforslag. Endvidere er det præciseret, at prisloftet vil blive fastlagt med udgangspunkt i de historiske priser for den pågældende forsyning, korrigeret med et indeks for den generelle omkostningsudvikling og et generelt effektiviseringskrav. Side 6 af 6