Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Familieliv Graviditet Fødsel Barsel
6. udgave, 1. oplag, 2016 OBS-PAT31 Forfatter Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hillerød Redaktion Klinisk jordemoderspecialist Jane Bendix Overlæge Birgit Bødker Overlæge Anne-Cathrine Shalmi Vicechefjordemoder Dorte Dahl Vicechefjordemoder Susanne Nedergaard Mikkelsen Vicechefjordemoder Christina Lærke Vilhelmsen Afdelingssygeplejerske Dorthe Krogh Chefjordemoder Trine Kirk Lind Illustrationer Kim Jerris Trykformidling RegionH Design Tryk PRinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S
Graviditet, fødsel og barsel Dato Graviditetsuger Undersøgelse 6-10 11+2-13+6 14-17 18+0-22+0 ca. 25 ca. 29 30-32 ca. 32 32-34 34-36 ca. 36 ca. 38 ca. 40 Gravid efter 41 uger Fødsel Barselsophold/ Hjemmebesøg Sundhedsplejerske Egen læge Ultralyd Jordemoder Fødsels- og Forældreforberedelse
Øvrige tider Tid Undersøgelse / Sted
Familieliv - graviditet, fødsel og barsel Velkommen og tillykke med graviditeten! Vi er glade for, at du/i har valgt at føde på Nordsjællands Hospital. Denne mappe er til jer, der skal være forældre. Tag den med hver gang du/i kommer på hospitalet i forbindelse med graviditet, fødsel eller barsel. Mappen indeholder praktiske oplysninger samt informationer om de basale tilbud, vi har i et graviditets-, fødsels- og barselsforløb. Du/I kan naturligvis fravælge et eller flere af disse tilbud. Ved den første jordemoderundersøgelse vil jordemoderen tale med dig/jer om dine/jeres ønsker. Du/I kan samle dine/jeres personlige papirer, vandrejournalen, skanningsbilleder, pjecer, blodprøvesvar mm i mappen. Der er også mulighed for, at du/i kan skrive egne notater om fx graviditeten eller spørgsmål til din/jeres jordemoder eller læge. Får du/i et forløb, der kræver opmærksomhed udover de basale tilbud, vil du/i få flere informationer undervejs. Når du/i kommer til jordemoder første gang, vil du/i blive yderligere introduceret til mappen. Vi håber, at du/i får et godt forløb på, og at mappen kan være med til at give dig/jer de informationer, du/i har brug for. Med venlig hilsen Personalet,
Særligt til dig, der skal være far Der er mange forskellige reaktioner på at skulle være far. Nogle mænd bliver stolte og spændte, mens andre har sværere ved at forholde sig til graviditeten og den kommende rolle som far. De følelser og tanker, der melder sig kan være ambivalente og forandre sig gennem graviditeten. Mange mænd oplever, at det giver ro og styrke, at sætte sig ind i, hvordan graviditeten forløber, og hvilke muligheder og metoder man som partner har til at håndtere fødslen og det kommende barn både praktisk og følelsesmæssigt. Det kan være en god idé, at tale med din partner om de tanker og forestillinger, du gør dig om fødslen, forældreskabet og barnet. Det er også vigtigt, at du lytter til hendes tanker, så du kan støtte hende bedst muligt gennem processen. Det kan også give tryghed, at være godt informeret om faktuelle spørgsmål, så du ikke føler dig usikker på, hvad der skal ske under fødslen, og hvordan du kan deltage. På vores hjemmeside er der særlige sider til dig, der skal være far. Her kan du blandt andet finde svar på spørgsmål om: hvornår er fødslen i gang? hvordan tager jeg tid på veerne? hvornår skal vi køre til hospitalet? hvordan finder vi vej til fødegangen, og hvor kan vi parkere? hvordan kan jeg deltage i fødslen? hvad sker der, hvis min partner skal have kejsersnit? hvilke muligheder har jeg for at overnatte på hospitalet med min partner og vores nyfødte? Find svarene på disse og mange andre spørgsmål på www.nordsjaellandshospital.dk/baby
Adresse: Dyrehavevej 29 3400 Hillerød Kontakt: Når du er gravid: Ambulatorium for Gravide G0112 Telefon til sekretær: 48 29 48 84 Telefontid: Alle hverdage kl. 8.00 15.00 Akut Modtagelse for Gravide G0131 Telefon til vagthavende jordemoder: 48 29 37 56 Hele døgnet Fødegangen G0232 Telefon til vagthavende jordemoder: 48 29 37 41 Hele døgnet Når du har født: Barselsafsnit G0142/G1543 Telefon til vagthavende barselssygeplejerske: 48 29 73 06 Hele døgnet Læs mere på Fødeafdelingens hjemmeside: www.nordsjaellandshospital.dk/baby Parkering: Vær også opmærksom på, at der er forskellige parkeringszoner med forskellige tidsbegrænsninger på området. Læs mere og se oversigtskort på www.nordsjaellandshospital.dk/baby
Spørgsmål eller problemer i graviditeten Du kan altid kontakte din egen læge, hvis du er i tvivl om noget vedrørende graviditeten. Når du er til jordemoderkonsultation, kan du/i drøfte de spørgsmål eller problemstillinger, du/i måtte have. Du kan desuden finde flere oplysninger under fanebladet Jordemoder. AKUT behov for hjælp Ved akutte graviditetsproblemer eller pludselig opstået bekymring kan du døgnet rundt kontakte vores Akut Modtagelse for Gravide / Hotline, fx hvis du: bløder har mistanke om vandafgang før 37. graviditetsuge har regelmæssige plukkeveer før 37. graviditetsuge har stærke smerter i maven har hovedpine, flimren for øjnene, kvalme, trykken for brystet eller pludselig får meget vand i kroppen mærker mindre liv end normalt får tiltagende kløe på kroppen er utryg og bange. Akut Modtagelse for Gravide Hotline 48 29 37 56
Akut Modtagelse for Gravide Hvis der opstår akutte komplikationer eller mistanke om det i din graviditet, vil du blive tilset på Akut Modtagelse for Gravide. Har du brug for ekstra observation og/eller behandling tilbydes du at blive indlagt. Det kan fx være, hvis du har svær graviditetskvalme, blødning, svangerskabsforgiftning eller truende for tidlig fødsel. Hvis din fødsel skal sættes i gang, foregår det også på Akut Modtagelse for Gravide, hvor nærheden til fødegangen giver mulighed for et tæt samarbejde, når din fødsel går i gang. Der er fri besøgstid på Akut Modtagelse for Gravide. Vi beder dog om, at du/ I tager hensyn til medpatienter, og at der er ro på stuerne efter kl. 22. Pårørende kan som udgangspunkt ikke overnatte på afsnittet. Adresse: Akut Modtagelse for Gravide, G 0131 Indgang 01, plan 3 Dyrehavevej 29 3400 Hillerød Telefon: 48 29 37 56
i Praktiske oplysninger Medbring. Medbring altid din vandrejournal og denne mappe. Hvis du skal indlægges i graviditeten, skal du medbringe toiletsager, tøj, eventuel medicin, hjemmesko og badekåbe. Der er også mulighed for at bruge hospitalstøj. Det kan også være en god idé at medbringe bøger, blade eller andet, du kan underholde dig med. Parkering mød i god tid. Der er forskellige parkeringsmuligheder på hospitalets område og på de omkringliggende veje. Mød i god tid. Hold øje med skiltningen på hospitalets område, så du undgår parkeringsbøder. Håndhygiejne. For at undgå unødig spredning af virus og bakterier er det vigtigt, at både personale, patienter og besøgende tænker på håndhygiejnen. Benyt derfor de mange spritdispensere, der hænger på gangene og inde på toiletterne. Af hensyn til hygiejnen må patienter og pårørende generelt ikke færdes i afdelingernes køkkener. Mad og drikke. Under indlæggelse får du fuld forplejning. Er du vegetar, har allergi eller ønsker religionsbestemt kost, så sig det til personalet, der kan bestille det, du ønsker. Har du behov for en særlig diæt, ordineres den af lægen. Spisetider. Morgenmad: ca. kl. 8.00 Middagsmad: ca. kl. 12.00, Kaffe/The: ca. kl. 14 Aftensmad: ca. kl. 17.30, Kaffe/The: ca. kl. 20.00 Tidspunkterne kan variere lidt fra afsnit til afsnit. Mad til partner/pårørende. Pårørende, der gerne vil spise i afsnittet, kan købe en spisebillet i kiosken ved hovedindgangen eller hos kioskvognen, der dagligt
kommer rundt. Maden bliver leveret til det afsnit, du ønsker. Det er også muligt at spise i caféen i forhallen. På barselgangen er der også morgenmad til den nybagte far (se nærmere info under fanebladet Barsel ) Kiosk og café. Der er kiosk og café i hospitalets forhal (indgang 01). Åbningstiderne er mandag-fredag kl. 8.00-20.00, lørdag og søndag kl. 10.00-18.00. Der kommer desuden kioskvogn rundt på alle sengeafsnit på hverdage. Rygning og rygestop. Det er ikke tilladt at ryge på hospitalets område. Det gælder både patienter, pårørende og medarbejdere. Indlagte patienter, der er rygere, bliver tilbudt nikotinsubstitution. Hvis du ønsker at holde op med at ryge, tilbyder hospitalet hjælp til rygestop. Du kan kontakte hospitalets rygestopkonsulenter på telefon 48 29 69 43, mandag og fredag kl. 8-15. Elever og studerende. deltager i uddannelse af elever og studerende inden for både læge-, sygeplejerske-, jordemoder- og sekretærfaget. Det betyder, at du vil kunne opleve, at der er en studerende, der deltager ved din undersøgelse/ behandling. Penge og værdigenstande. Medbring så få værdigenstande som muligt, når du skal indlægges eller til undersøgelse. Hospitalets forsikring dækker ikke eventuelt tyveri eller bortkomst af penge og værdigenstande, medmindre de er overdraget i hospitalets varetægt. Det er muligt at hæve penge i hæveautomaten i hospitalets forhal. TV og computer. Der er mulighed for at se TV i de fleste opholdsstuer. Hvis du medbringer mobil, bærbar computer, ipad eller lignende, skal du være opmærksom på, at du medbringer apparatet på eget ansvar, da det ikke er dækket af hospitalets forsikring.
Internet (trådløst). Når du er patient eller pårørende på hospitalet, kan du gratis få adgang til et trådløst netværk, hvis du har din egen bærbare computer med. Du får adgang til netværket ved at henvende dig til personalet på afdelingen. Vær opmærksom på, at computere medbringes på eget ansvar. Post og blomster. Som indlagt kan du modtage post og/eller få tilsendt blomster. Du skal blot huske at oplyse pårørende om, at de tydeligt skal angive dit navn, afsnits- og afdelingsnavn. Patientvejleder. Patientvejlederen står til rådighed for patienter og pårørende, der ønsker råd og vejledning om patientrettigheder samt hospitalets og sundhedsvæsenets ydelser. Patientvejlederen har kontor i forhallen ved indgang 01 Telefon: 38 66 66 41 Telefontid: Mandag torsdag kl. 10-13, fredag kl. 10-12 E-mail: patientkontorhillerod@regionh.dk Patientrettigheder. Information om for eksempel transport, frit sygehusvalg, klager, tavshedspligt, tolkebistand m.m., finder du i pjecen om patient rettigheder. Pjecen får du tilsendt i din e-boks sammen med indkaldelsesbrevet til jordemoderkonsultation. Præst. Der er to hospitalspræster knyttet til hospitalet. Ønsker du en samtale med en hospitalspræst, så bed personalet arrangere det. Du kan også ringe selv. Præst Anne Boye kan kontaktes mandag og tirsdag om dagen, tlf.: 21 34 66 20 Præst Ib Lauritsen kan kontaktes tirsdag til fredag om dagen, tlf.: 30 70 53 87. Præsterne kan også formidle kontakt til andre trosretninger.
è
Undersøgelse for MRSA Hvad er MRSA? MRSA (Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus) er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for behandling med almindelige antibiotika. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at fjerne bakterien. MRSA er især blevet fundet hos personer, der har været indlagt på et hospital i udlandet, men de sidste par år er bakterien også begyndt at sprede sig uden for sygehusene. Hvem skal undersøges? Hvis du har været indlagt på et hospital i udlandet inden for de sidste 6 måneder, eller hvis du har symptomer på maveinfektion (opkast og/eller diarré), skal du undersøges (podes) hos din egen læge, inden du møder på hospitalet. Vær opmærksom på, at man godt kan være bærer af bakterien på huden eller i næsen, uden at man har tegn på infektion. Hvis du i dit graviditetsforløb bliver indlagt på et hospital uden for Danmark, er det ligeledes vigtigt, at du bliver podet hos din egen læge, når du kommer hjem til Danmark igen.
10 gode råd om patientsikkerhed 1) Spørg hellere for meget end for lidt Det er vigtigt, at du forstår, hvad der skal ske i dit graviditets-, fødsels- og barselsforløb. Spørg hvis du er i tvivl om noget, har fået upræcise forklaringer eller modstridende råd. Spørg hellere for meget end for lidt og vær sikker på, at du forstår svarene. Ved at spørge er det rigtigt forstået, at, kan du få bekræftet, om du har forstået de forskellige informationer korrekt. Ofte er det en god ide, at skrive dine spørgsmål ned, så er det nemmere at huske at stille dem til personalet. 2) Fortæl os om dine vaner Det er vigtigt at informere personalet om, hvad du får af medicin, også alternativ behandling, kosttilskud og naturprodukter, samt om du følger særlige kostråd. Du skal fortælle, hvis du er overfølsom overfor medicin, mad eller andet. Jo mere vi ved, jo bedre kan vi rådgive dig og tilbyde dig den bedste behandling. 3) Flere ører hører bedre Tag gerne din partner eller anden pårørende med, når du skal til undersøgelse eller behandling. Det er en fordel, at flere har hørt, hvad der bliver sagt. 4) Godkend dig selv Tjek dit navn og dit personnummer sammen med personalet, hver gang du skal undersøges, behandles eller have medicin. 5) Sig til, hvis det gør ondt Det er vigtigt, at vi kender dine symptomer, også hvis de ikke umiddelbart har noget med graviditets-, fødsels- og barselsforløbet at gøre. Sig det til personalet hvis du har ondt, og sig til i god tid, hvis du fornemmer, at du får behov for ekstra medicin mod smerter.
6) Pas på dit barn Tillad ikke, at personale eller anden person tager jeres barn med sig, medmindre du eller din partner har aftalt det med kendt personale. 7) Spørg om dine muligheder for hjælp efter hjemkomsten Når du skal hjem, er det en god idé at kende til de muligheder, du har for at få hjælp af Nordsjællands hospital, sundhedsplejerske eller egen læge. 8) Kend din medicin Hvis du får eller har fået medicin under din indlæggelse, er det vigtigt, at du ved, hvad medicinen hedder, hvordan den virker, samt hvordan og hvor længe du skal tage den. Sørg for at kende medicinens eventuelle bivirkninger og spørg, om der er særlige typer mad eller drikkevarer, der kan påvirke behandlingen negativt. Du kan læse mere om medicin på www.min.medicin.dk 9) Følg med i dit forløb Hvis du ikke har fået svar på en undersøgelse, en blodprøve eller andet som aftalt, så ring til os og spørg. 10) Fortæl, hvis du har oplevet fejl Nogle gange sker der fejl eller utilsigtede hændelser, hvor en patient bliver skadet eller udsat for en risiko for skade. Det er vigtigt, at vi kender til sådanne hændelser eller fejl, så vi kan lære af dem og undgå, at andre bliver udsat for det samme. Oplever du, at der sker en utilsigtet hændelse, opfordrer vi dig til at fortælle os det med det samme, og også til at rapportere den til Dansk Patientsikkerhedsdatabase på www.dpsd.dk
Gravidchatten Gravidchatten er et anonymt chatforum primært for dig, der skal føde - eller har født for mindre end en måned siden - på. Ved tasterne sidder professionelt sundhedspersonale med erfaring i at rådgive gravide om alt vedrørende graviditet, fødsel og den første tid med barnet. Du kan også chatte om tanker eller bekymringer, der forstyrrer graviditeten eller samværet med barnet. Gravidchatten er åben mandag og torsdag kl. 13-16. Læs mere på www.gravidchatten.dk Giv os din mening! Din mening er vigtig for os! Vi vil gerne høre om dine oplevelser og erfaringer, så vi har mulighed for at lære af dem, udvikle os og blive bedre. Som patient eller pårørende lægger du mærke til noget andet end personalet, og kun du kender til dit forløb i sin helhed. Vi vil derfor opfordre dig til at give din mening til kende eller komme med gode råd eller idéer, du kan fx. skrive til os på mailadressen gyn-obst@regionh.dk
Nyttige hjemmesider - hvis du vil vide mere Nogle informationer på nettet kan være modstridende. Din jordemoder kan hjælpe dig med at sortere i de svar, du finder på nettet. Vi kan anbefale følgende hjemmesider og apps i forhold til graviditet, fødsel og den nye familie: www.trygmedbarn.dk Hjemmeside med små videofilm om graviditeten, fødslen og de første tre måneder efter fødslen. Siden er lavet på dansk, engelsk, tyrkisk, grønlandsk, arabisk og urdu. www.sundhed.dk I Patienthåndbogen kan du finde information om alle emner indenfor graviditet, fødsel og barsel. Du kan også se små animationsfilm og illustrationer af fx ammeteknik og fosterets udvikling i livmoderen. www.sst.dk Under Graviditet og Spædbørn finder du anbefalinger om: Alkohol, kost, folsyre, jern, D-vitamin og kalk, fysisk aktivitet, arbejdspladsen, kemikalier og medicin. Du kan også downloade pjecer om bl.a. risikovurdering og fosterdiagnostik. Pjecen Sunde vaner finder du på 9 forskellige sprog. www.jordemoderforeningen.dk Her kan du bl.a. finde et nyhedsbrev for gravide www.denbedstestart.dk Hjemmeside fra Sundhedsstyrelsen med gode råd til gravide og kommende fædre.
www.babykemi.dk Hjemmeside fra Miljøstyrelsen, der giver gode råd til gravide og ammende om kemikalier i hverdagen. Herunder også app en Klartilstorken www.gravidmedjob.dk Her kan du få information om love, arbejdsmiljøregler og dine rettigheder som gravid www.personregistrering.dk Her kan du registrere navne, fødsel og faderskab www.borger.dk Her kan I registrer faderskab og forældremyndighed, hvis I ikke er gift. I kan også læse om orlovsmuligheder og barsel. www.sundhedsplejersken.nu Her finder du ammefilmen Mælk til Frederikke, en app og andre informationer om amning og spædbarnet. www.gynzone.dk Her kan du få information om fødsel og underliv, og se videoer om bækkenbundstræning og bristninger. Siden kan læses på dansk, engelsk og tysk. www.sexogsamfund.dk Her kan du læse om præventionsmuligheder efter fødslen og på linket http://www.shopsexogsamfund.dk/shop/naar-2- bliver-191p.html kan du finde pjecen Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Gravid Min baby App fra Komiteen for Sundhedsoplysning og Jordemoderforeningen, som følger graviditeten uge for uge. App fra Komiteen for Sundhedsoplysning, som kan følge dit barn det første år.
Mine egne noter
Egen læge Indholdsfortegnelse Lægeundersøgelse ca. 6-10 uger Lægeundersøgelse ca. 25 uger Lægeundersøgelse ca. 32 uger
Graviditetsuger ca. 6-10 Undersøgelse Egen læge Din læge vil: tale med dig om dine tanker, ønsker og forventninger til graviditeten og den kommende forældrerolle informere dig om det videre graviditetsforløb og introducere dig til sundhedsvæsenets tilbud til gravide rådgive dig om tidlige fosterundersøgelser, hvis der er specielle sygdomme /risikofaktorer i din familie vejlede dig om livsstil, kosttilskud, medicin og arbejde spørge ind til dit helbred og din sygehistorie for at vurdere, om der er nogle særlige forhold, der har betydning for din graviditet Din læge vil: undersøge dit blodtryk og din urin tage blodprøver, inkl. blodprøve til brug for doubletest (Se afsnit om ultralyd) Lægen udfylder ovenstående i en svangerskabsjournal og en vandrejournal, som er en journal for gravide. OBS! Denne beskrivelse af undersøgelsen hos egen læge tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og er en basisplan. Ingen praktiserende læger har deltaget i arbejdet med at beskrive undersøgelserne, og ansvaret for beskrivelsen påhviler, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling.
Graviditetsuger ca. 25 Undersøgelse Egen læge Din læge vil: vurdere din generelle trivsel, blandt andet eventuelle familiemæssige og arbejdsmæssige belastninger vurdere, om du har nogen særlig risiko for komplikationer, som har betydning for din graviditet. I vil tale om: graviditetens forløb på baggrund af spørgsmål og refleksioner fra dig og din partner vægt, kost og motion efter behov. Din læge vil: ved en udvendig undersøgelse, vurdere livmoderens størrelse undersøge dit blodtryk undersøge din urin veje dig tage blodprøve på kvinder med Rhesus negativ blodtype. OBS! Denne beskrivelse af undersøgelsen hos egen læge tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og er en basisplan. Ingen praktiserende læger har deltaget i arbejdet med at beskrive undersøgelserne, og ansvaret for beskrivelsen påhviler Nordsjællands Hospital,.
Graviditetsuger ca. 32 Undersøgelse Egen læge Din læge vil: vurdere din generelle trivsel tale med jer om jeres forventninger til fødslen og barselperioden undersøge dig for svangerskabsforgiftning, sukkersyge, risiko for tidlig fødsel, og sikre, at barnet vokser, som det skal og bevæger sig dagligt. Din læge vil: ved en udvendig undersøgelse, vurdere livmoderens størrelse undersøge dit blodtryk undersøge din urin vurdere barnets vægt og lytte hjertelyd veje dig ved behov. Din egen læge vil informere dig om den første børneundersøgelse hos egen læge 5 uger efter fødslen, samt den efterfølgende lægeundersøgelse af dig 8 uger efter fødslen. OBS! Denne beskrivelse af undersøgelsen hos egen læge tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og er en basisplan. Ingen praktiserende læger har deltaget i arbejdet med at beskrive undersøgelserne, og ansvaret for beskrivelsen påhviler Nordsjællands Hospital,.
Mine egne noter
Fødsels- og Forældreforberedelse Barn i vente Parat til barn Indholdsfortegnelse Praktisk information Barn i vente Modul 1: Graviditeten - og barnet i maven Modul 2: Fødslen og dens muligheder Modul 3: Det nyfødte barn og amningen Praktisk information Parat til Barn
Barn i vente Et tilbud om Fødsels- og Forældreforberedelse i mindre hold. Hvem kan deltage? Du kan deltage, når du er gravid og skal føde på Nordsjællands Hospital. Du kan deltage alene, sammen med din partner eller den ledsager, der skal være med til fødslen. Vi anbefaler, at du er i ca. 30-32 graviditetsuge, når du starter kurset. Formål: At du/i får mulighed for at blive præsenteret for nogle af de temaer og emner, der kommer til at spille en rolle for dig/ jer, sådan at du/i allerede på kurset ruster dig/jer til at kunne håndterer graviditeten, fødslen og i den første tid som ny familie. Hvad undervises der i? Modul 1: Graviditeten - og barnet i maven Modul 2: Fødslen og dens muligheder Modul 3: Det nyfødte barn og amningen Hvordan foregår undervisningen? Undervisningen foregår i små hold med ca. 8 kvinder/par pr. hold. Vi har tilrettelagt modulerne, så du/i møder de forskellige emner på det tidspunkt, vi forestiller os, at det giver mest mening for dig/jer. Derfor vil en stor del af undervisningen tage afsæt i, at holdets deltagere bringer deres overvejelser og tanker i spil, når vi præsenterer faktuel viden og praktiske øvelser. Note: Vi har et tæt samarbejde med flere af kommunerne i vores optageområde, kaldet Familieiværksætterne. Det er et kursustilbud, der forbereder kommende forældre på fødsel og på forældreskab.
Hvem underviser? Underviserne er erfarne jordemødre og barselssygeplejersker med tilknytning til føde- og barselsafdelingen. Desuden underviser erfarne, kommunale sundhedsplejersker. Hvor og hvornår foregår undervisningen? Undervisningen foregår på, Bygning 51 ved indgangen til Patienthotellet. Se oversigtskort under praktiske oplysninger Hvert hold har en fast ugedag tirsdag, onsdag eller torsdag kl. 16.30-18.30. Yderligere information Læs mere om Barn i vente og om graviditeten på vores hjemmeside www.nordsjaellandshospital.dk/baby Du kan også lære at spænde af ved hjælp af en øvelse på følgende link: www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/foedeafdelingen/graviditeten/foedselsogforaeldreforberedelse/barnivente. Tilmelding Du tilmelder dig et samlet forløb med tre undervisningsgange enten: I forbindelse med dit første besøg hos jordemoderen, eller Hos sekretæren i Ambulatoriet for Gravide, G 0112 i forbindelse med scanning, eller på telefon 48 29 48 84 mandag til fredag kl. 8.00-15.00. Jeg er tilmeldt hold Kurset afholdes følgende dage,,, kl.
Graviditetsuger Forældreforberedelse Varighed 30-32 Barn i vente modul 1 ca. 2 timer Modul 1: Graviditeten - og barnet i maven Hvem bliver vi, når vi bliver forældre? Hvad er vigtigt for os at forstå og kende til, så vi tager de bedste valg omkring forældreskabet? Hvordan kender vi barnet i maven? Allerede i graviditeten danner vi billeder af, hvordan det bliver at være far eller mor og mange forskellige følelser og reaktioner er en del af det, at få et barn og blive en familie. I dette modul kan vi sammen undersøge forskellige tanker og ideer om forældreskabet og sætte fokus på, hvordan I kan forholde jer til denne proces. Vi sætter også fokus på barnets liv i livmoderen, og ser på, hvordan I kan håndtere de udfordringer, den gravide krop møder. Viden om barnets liv i livmoderen og plukkeveer vil supplere jeres fortællinger om det at være gravid. I jeres hverdag som ny familie, kan I også møde nye udfordringer i jeres forhold til hinanden og andre i jeres nærhed. Hvordan kan I gribe samtaler an, så de bidrager til forståelse og samarbejde i det nye fælles liv? Den første tid indeholder store omstillinger, og de for skellige følelser og reaktioner, i fader- eller moderska bet, kan også være svære. Sammen ser vi på handlemuligheder, der kan gøre, at det der er svært, ikke bliver en forhindring for det, I ønsker jer. Vi introducerer jer også til forskellige øvelser, I kan have gavn af både gennem graviditeten og under fødslen, blandt andet en afspændingsøvelse. Tip: Du/I kan prøve afspændingsøvelsen på www.nordsjaellandshospital.dk, så I kender den inden I kommer. Læs mere om Barn i vente og om graviditeten på hjemmesiden www.nordsjaellandshospital.dk/baby Efterfødselsreaktioner: www.gaiainstituttet.dk
Graviditetsuger Forældreforberedelse Varighed 32-34 Barn i vente modul 2 ca. 2 timer Modul 2: Fødslen og dens muligheder Fødslen er uforudsigelig, foranderlig og unik. Den rummer mange muligheder, og kan også give udfordringer. Hvordan kan jeres ideer om fødslen gøres anvendelige ved jeres barns fødsel? Hvilke overvejelser er det vigtigt at gøre jer inden fødslen? Med fødslens faser som ramme ser vi på, hvad moderens og barnets kroppe selv gør under fødslen, og undersøger gennem viden og praktiske øvelser, hvordan fødselsprocessen kan støttes. Blandt andet er smerter en naturlig del af fødselsarbejdet, og derfor er det vigtigt at kunne håndtere det sammen. Alle fødsler er forskellige og unikke. Derfor gør vi os i fællesskab overvejelser om handlemuligheder, når fødslen giver udfordringer og indeholder valg om, at skulle gribe ind i fødslen. Sammen sætter vi fokus på fortællingen om det første møde med jeres barn. Tip: Vi vil opfordre jer til at se filmen Casper og Sofie (14 minutter), som ligger på: www.familie.rm.dk Læs mere om Barn i vente og om muligheder for smertelindring, og livet som familie på hjemmesiden www.nordsjaellandshospital.dk/baby
Graviditetsuger Forældreforberedelse Varighed 34-36 Barn i vente modul 3 ca. 2 timer Modul 3: Det nyfødte barn og amningen Når barnet fødes, bliver jeres forældreskab også født. I skal derfor både lære barnet og jeres nye roller at kende. Hvad er vigtigt for netop jer, og hvordan vil I gerne kunne forholde jer i samspillet med barnet? Hvilke praktiske forhold kan være vigtige at tænke i, inden I kommer hjem? Som afsæt for udvikling af jeres tanker, vil vi tale med jer om det nyfødte barns sanser, tilknytningen til mor og far, og om hvordan I kan tolke barnets signaler og kommunikation. Vi vil i fællesskab sætte fokus på, hvilke valg og beslutninger, det kan være vigtigt at træffe allerede nu om jeres første tid som ny familie. For at I kan få de bedste forudsætninger for et vellykket ammeforløb, vil det, I allerede ved om ernæring af spædbarnet bringes i spil sammen med vores faglige erfaring og viden, så det bliver brugbart for jer i praksis. Tip: Se filmen Mælk til Frederikke på http://www.sundhedsplejersken.nu/ammefilm/ Læs mere om Barn i vente og om det nyfødte barn og amningen på hjemmesiden www.nordsjaellandshospital.dk/baby Læs mere om bækkenbunden og knibeøvelser på www.fysio.dk/pjecer/bækkenbunden og www.gynzone.dk
Parat til barn Et fødsels- og forældreforberedende informationsmøde Hvem kan deltage? Alle gravide, der skal føde på kan deltage sammen med deres partner eller ledsager til fødslen. Undervisningen er fortrinsvis for flergangsforældre, men også førstegangsforældre kan deltage. Øvrige gravide i Region Hovedstaden, der overvejer fødsel på, og som gerne vil høre om de tilbud og muligheder vi har her, er også meget velkomne. Formål: Formålet er at bidrage til din/jeres forberedelse på den kommende fødsel og den første tid som ny familie. Hvad undervises der i? Hvilke overvejelser er vigtige at gøre sig, når det allerede er en erfaring at føde? Hvordan er det at blive forældre, når I allerede er en familie? Hvordan vil I gerne byde jeres barn velkommen, og hvad kan være vigtigt at have viden om i den første tid? Vi fortæller om et fødselsforløb, og om de overvejelser, det kan være en god ide at gøre sig, både i forhold til den praktiske og mentale forberedelse på at skulle føde og til at blive nybagt familie. Vi taler om den første tid efter fødslen og fortæller om betydningen af den første kontakt mellem mor/far og barn herunder etablering af amning. Vi taler også om søskende og det at håndtere opmærksomhed og kærlighed til flere børn. Og I kan høre om vores tilbud i forbindelse med ambulant fødsel og eventuel hjemmefødsel.
Vi anbefaler, at du/i deltager i Parat til Barn inden jordemoderundersøgelsen i uge 36, så du/i kan bruge informationen til at vælge, hvad der er vigtigst at tale med jordemoderen om i forhold til den forestående fødsel. Hvordan foregår undervisningen? Undervisningen er foredragsform, og der er mulighed for at stille spørgsmål. Hvem underviser? Underviserne er et team af erfarne jordemødre. Hvor foregår undervisningen? Undervisningen foregår i vores auditorium: Nordsjællands Hospital, indgang 50B, Auditoriet. Se oversigtskort under praktiske oplysninger Hvornår foregår undervisningen? Undervisningen foregår den 2. tirsdag i måneden kl. 16.30 18.30. Tilmelding er ikke nødvendig. Husk at orientere dig/jer om mulige datoændringer eller aflysninger ved f.eks. ferie, helligdage eller sygdom på vores hjemmeside https://www.nordsjaellandshospital.dk/ afdelinger-og-klinikker/graviditet-og-foedsel/graviditeten/ Sider/Parat-til-barn.aspx
Mine egne noter
Ultralyd Indholdsfortegnelse Praktisk information ultralydsskanning Nakkefoldsskanning Gennemskanning
i Praktisk information Ultralydsskanning De fleste graviditeter forløber helt som forventet og afsluttes med, at kvinden føder et velskabt barn. Vi ved dog, at ca. 2 % bliver født med større eller mindre handicap og/eller kromosomfejl. Derfor tilbyder vi forskellige former for fosterundersøgelser: nakkefoldsskanning og gennemskanning. På de næste sider vil du kort blive informeret om, hvad skanningerne går ud på, så du kan finde ud af, om du ønsker at tage imod tilbuddene. Du kan læse mere på vores hjemmeside www.nordsjaellandshospital.dk/baby Bivirkninger Der er ingen dokumentation for bivirkninger, skadevirkninger eller komplikationer / risici ved ultralydsskanning. Skanningsbilleder Du har mulighed for at få skanningsbillederne. Find vej Skanningerne foregår i Ambulatorium for Gravide G 0112. Du finder ambulatoriet ved hovedindgangen, indgang 01. Gå til venstre når du er kommet ind af hovedindgangen og herefter til højre ved elevatorerne. Kontakt Ambulatorium for Gravide Telefon: 48 29 48 84 Telefontid: Alle hverdage kl. 8.00 15.00
Graviditetsuger Undersøgelse Varighed 11+2-13+6 Nakkefoldsskanning og ca. 40 min. doubletest Formålet med nakkefoldsskanning og doubletest er at vurdere risikoen for Downs Syndrom (mongolisme). Nakkefoldsskanning og doubletest Alle gravide får tilbudt en vurdering af risikoen for Downs syndrom hos fosteret. Undersøgelsen består af en skanning af fosteret (nakkefoldsskanning) og en blodprøve fra dig (doubletest). Tilsammen kan disse to undersøgelser, når de kombineres med din alder, finde omkring 90 % af fostrene med Downs syndrom. Nakkefoldsskanning Alle fostre har i den tidlige graviditet en væskeansamling i nakkeregionen, som kaldes nakkefolden. Hos fostre med Downs syndrom er denne nakkefold oftest mere udtalt end hos andre fostre. Tykkelsen af nakkefolden kan derfor være med til at vurdere risikoen for, at fosteret har Downs syndrom. Nakkefolden kan måles ved en ultralydsskanning i perioden fra 11 uger + 2 dage til 13 uger + 6 dage. Skanningen og den efterfølgende risikovurdering foretages af en sonograf (specialuddannet jordemoder eller sygeplejerske). Ved nakkefoldsskanningen beregnes, hvor langt du er i graviditeten og din terminsdato fastsættes. Doubletest Blodprøven kaldes en doubletest, da der i blodet bliver målt koncentration af to stoffer, der dannes i moderkagen. Niveauet af de to stoffer er oftest anderledes i graviditeter, hvor fosteret har Downs syndrom. Resultatet af blodprøven kan derfor være med til at vurdere risikoen for, om fosteret har Downs syndrom. Blodprøven bliver taget hos din egen læge og kan tages i perioden fra 8 uger + 1dag til 13 uger + 6 dage.
Graviditetsuger Undersøgelse 11+2-13+6 Nakkefoldsskanning og doubletest fortsat Det er vigtigt, at prøven er taget, inden du kommer til nakkefoldsskanning, så vi har resultatet og kan give dig den endelige risikoberegning ved skanningen. Hvis risikoen for Down Syndrom ud fra de ovennævnte undersøgelser vurderes høj, vil du blive tilbudt genetisk rådgivning hos en føtalmedcinsk læge (specialuddannet læge). Undersøgelsen kan derudover også beregne en risiko for andre kromosomfejl såsom Trisomi 13 og 18. Hvis der er øget risiko for disse, vil du ligeledes blive tilbudt genetisk rådgivning. Vi kan ikke ved nakkefoldsskanningen udtale os om barnets køn. Billedkvaliteten/oversigten kan være nedsat pga. ardannelse, overvægt eller måden barnet ligger på. Både blodprøve og ultralydsskanning er ufarlige for dig og fosteret. Ledsager og børn til skanningen Det er en god idé at have en voksen ledsager med. Skanningen kræver ro og koncentration, så vi anbe faler, at du ikke tager børn med. Det gælder også, hvis dine børn er syge, og du har pasningsproblemer. Du er i så fald velkommen til at ringe og få en ny tid. Det kan have indflydelse på kvaliteten af skanningen og dens resultat, hvis der ikke har været ro til at gennemføre undersøgelsen ordentligt. Hvis skanningen mod forventning skulle vise noget unormalt, kan det være svært at rumme situationen, hvis man samtidig skal tage sig af et barn. På vores hjemmeside www.nordsjaellandshospital.dk/ baby kan du læse om: Hvad er Downs syndrom (Trisomi 21)? Risikovurdering Bivirkninger
Graviditetsuger Undersøgelse Varighed 18-20 Gennemskanning ca. 40 min. Som gravid tilknyttet Nordsjællands hospital bliver du tilbudt en ultralydsskanning, når du er omkring 18-20 uger. Formålet er at undersøge, om fosteret har misdannelser. Undersøgelsen foretages af sonografer (specialuddannede jordemødre og sygeplejersker). I langt de fleste tilfælde bekræfter skanningen, at fosteret har det godt og udvikler sig som forventet. Om undersøgelsen Vi gennemskanner fosteret og dets organer systematisk og ser efter fostervandsmængden, fosterbevægelser og moderkagens placering. Hvis du ønsker det, og der er tid, forsøger vi gerne at se, hvilket køn barnet har. Det kan ikke altid konstateres med sikkerhed, da det kan være teknisk vanskeligt. Billedkvaliteten / oversigten kan være nedsat på grund af ar fra tidligere operationer, overvægt eller måden barnet ligger på. Ledsager og børn til skanningen Det er en god idé, at have en voksen ledsager med. Skanningen kræver ro og koncentration, så vi anbefaler, at du ikke tager børn med. Det gælder også, hvis dine børn er syge, og du har pasningsproblemer. Du er i så fald velkommen til at ringe og få en ny tid. Det kan have indflydelse på kvaliteten af skanningen og dens resultat, hvis der ikke har været ro til at gennemføre undersøgelsen. Hvis skanningen mod forventning skulle vise noget unormalt, kan det være svært at rumme situationen og samtidig tage sig af et barn. På vores hjemmeside www.nordsjaellandshospital.dk/ baby kan du læse om: Hvilke misdannelser kan barnet have? Hvad sker der, hvis man finder noget unormalt? Kan man opdage alle misdannelser?
Mine egne noter
Jordemoder Indholdsfortegnelse Praktisk information Information om graviditetsundersøgelser Jordmoderkonsultation 14-17 uger Jordmoderkonsultation ca. 29 uger Jordmoderkonsultation ca. 36 uger Jordmoderkonsultation ca. 38 uger Jordmoderkonsultation ca. 40 uger Gravid efter 41 uger Gynækologisk Nordsjællands Obstetrisk Afdeling Hospital
i Praktisk information Graviditetsundersøgelser hos jordemoder Alle dine graviditetsundersøgelser hos jordemoder foregår i en af de nedenstående jordemoderkonsultationer. Hvis du går over tiden foregår den sidste undersøgelse dog på Akut Modtagelse for Gravide på Nordsjællands hospital. Jordemoderkonsultationer: Hillerød Nordsjællands hospital Bygning 54 Bakkedraget 2 B, st.th. 3400 Hillerød Helsingør Sundhedshuset Jordemoderkonsultationen plan 3 Murergade 5 3000 Helsingør Egedal Egedal Sundhedscenter Dronning Dagmars vej 200 3650 Ølstykke Hørsholm Hørsholm Midtpunkt 14, 1. sal 2970 Hørsholm Frederikssund Frederikssund Hospital Jordemoderkonsultationen Frederikssundsvej 30 3600 Frederikssund Lyngby- Tårbæk Jernbanepladsen 22, st. 2800 Kgs. Lyngby Du skal gå i jordemoderkonsultation Din sundhedsfaglige kontaktperson er din jordemoder: Kontakt Har du spørgsmål om tidsbestilling, kan du kontakte: Jordemodersekretariatet Telefon: 48 29 48 84 Telefontid: Alle hverdage kl. 8.00 15.00
Information om graviditetsundersøgelser hos jordemoder Formålet med dine graviditetsundersøgelser hos jordemoderen er at bidrage til, at både du og dit barn kommer godt igennem graviditeten. Undersøgelserne hos jordemoderen er individuelle, og du er velkommen til at tage din partner eller anden ledsager med. Du er også velkommen til at tage dine børn med, men vi anbefaler, at du ikke tager syge børn med. Når du kommer til jordemoder første gang, vil hun tale med dig om dine forventninger og de tilbud, vi har til dig i graviditeten. Jordemoderen arbejder også på fødegangen eller Akut Modtagelse for Gravide. Nogle jordemødre underviser tillige i fødsels- og forældreforberedelse, arbejder som ambulant jordemoder eller i Barselsambulatoriet. Din jordemoder kender derfor alle elementer i et graviditets- fødsels- og barselsforløb. Ved konsultationen mærker jordemoderen dig på maven, og skønner om barnet vokser som det skal. Jordemoderen måler også dit blodtryk, tester din urin og taler med dig om dine eventuelle graviditetsgener. Ved hvert besøg hos jordemoderen bliver der, i fællesskab med dig, taget stilling til om der er behov for at tilbyde dig ekstra undersøgelser. Jordemoderen sætter også fokus på din sundhed og livsstil. Graviditeten er oftest en tid præget af forandring og glæde, hvor der samtidig opstår eftertanke og en særlig motivation til at træffe valg. Jordemoderen vil kunne bidrage med støtte, sparring og vejledning. Allerede i graviditeten starter dannelsen af jeres nye familie. Jeres udvikling som forældre og jeres tilknytning til barnet vil også være et emne, I kan drøfte med jordemoderen. På de følgende sider bliver du præsenteret for et basisforløb for graviditeten, som bliver tilpasset undervejs, hvis du har specielle behov.
Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak, alkohol, te og kaffe På de følgende sider kan du læse om de anbefalinger, der gælder for gravide, og om de ikke ønskede virkninger, der kan være ved at tage visse naturlægemidler og kosttilskud, når du skal føde eller gennemgå en operation, fx et kejsersnit. Kost og motion: Gravide bør følge de 10 kostråd for at sikre et passende indtag af næringsstoffer: De 10 kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand. Se også Fødevarestyrelsens side www.altomkost.dk/raad-oganbefalinger/personer-med-saerlige-behov/gravide/ Vitamin- og mineralpræparater Det er vigtigt, at du som gravid ikke tager større doser af vitamin- og mineraltilskud end anbefalet Calcium Hvis du ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter, anbefales et tilskud på 500 mg calcium dagligt gennem hele graviditeten og ammeperioden.
Folsyre Alle gravide kvinder anbefales et tilskud på 400 mikrogram folsyre dagligt i form af en folsyretablet eller en multivitamin/ mineralpille til gravide, fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne i graviditeten. Gravide kvinder, der har særlige behov: Kvinder, der tidligere har aborteret, kvinder der har epilepsi, kvinder der har født et barn med rygmarvsbrok, kvinder der selv har rygmarvsbrok, eller kvinder hvis partner har rygmarvsbrok anbefales et tilskud af 5 mg folsyre dagligt (lægeordineret) fra graviditet planlægges til og med 2 måneder henne i graviditeten. Jern Alle gravide anbefales et dagligt jerntilskud på 40-50 mg ferrojern fra graviditetsuge 10 og resten af graviditeten. Hvis du som gravid lider meget af kvalme, kan du eventuelt vente med at starte med jerntilskuddet til senest graviditetsuge 18. Jerntilskuddet optages bedst, hvis du tager det mellem måltiderne sammen med frugt- eller grøntsagsjuice eller en citrusfrugt, da C-vitamin fremmer optagelsen af jern. D-vitamin Alle gravide anbefales et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram eller 400 IU gennem hele graviditeten. Kosttilskud og naturlægemidler Når du skal føde, eller hvis du skal gennemgå en operation, fx et kejsersnit, kan du risikere, at der tilstøder komplikationer, hvis du har taget visse former for kosttilskud og naturlægemidler op til fødslen/operationen. Vi anbefaler, at du i graviditeten undlader/holder op med at tage følgende
Hvidløg Indtagelse af hvidløg i større mængder eller indtagelse af naturpræparater med hvidløg kan forøge komplikationerne ved en fødsel eller operation, da det kan give en øget risiko for blødning og blodansamlinger efter fødslen/ operationen. Det anbefales at stoppe med at tage hvidløgspræparater (eller hvidløg i større mængder) helst 14 dage og mindst 7 dage før en fødsel/operation. Ginkgo Naturpræparater med Ginkgoekstrakter kan øge tendensen til blødning og blodansamlinger. Det anbefales at stoppe med at tage Gingkopræparater helst 7 dage og mindst 3 dage før en fødsel/operation. Ginseng Ginsengpræparater findes i flere afskygninger, fælles for dem er, at de kan påvirke kroppens blodsukker og evne til at begrænse blødninger. Risikoen er blandt andet tendens til øget blødning og blodansamlinger. Det anbefales at stoppe med at tage Ginseng helst 14 dage og mindst 7 dage før en fødsel/ operation. Perikum Perikum påvirker forskellige enzymsystemer i kroppen. Det betyder, at det ændrer omsætningen af andre stoffer i kroppen. I forbindelse med en fødsel eller en operation kan det blive nødvendigt at bruge flere forskellige slags medicin, bl.a. til bedøvelse, i den forbindelse kan perikumpræparater altså ændre virkningen af denne medicin på en uforudsigelig måde. Det anbefales derfor, at stoppe med at bruge Perikumpræparater helst 14 dage og mindst 7 dage før en fødsel/operation. Purpursolhat (Echinacea) Blomsten solhat indgår i visse præparater, der bruges blandt andet mod forkølelse. Præparaterne påvirker immunsystemerne og giver risiko for dårligere sårheling og infektioner i såret. Det anbefales at stoppe med at tage Solhat så tidligt som muligt, helst 3-4 uger før en fødsel/operation.
Ingefær Ingefær indgår i flere præparater mod kvalme og andet mavebesvær. Ingefær påvirker nogle af de systemer, der regulerer blodstørkningen. Sundhedsstyrelsen fraråder brug af ingefær som naturmedicin til gravide med kvalme, men gravide må gerne bruge ingefær i te og madlavning. Fiskeolie-præparater Præparater med indhold af fiskeolie af typen Omega-3 olier påvirker blodets evne til at størkne og kan derfor ved en fødsel eller operation give øget blødning og blodansamlinger. Det anbefales at stoppe med fiskeolietilskud helst 3-4 uger før og mindst 7 dage før en fødsel/operation. E-vitamin Normalt forbinder man vitaminer med noget sundt. Det er det også i normale mængder. Ekstra tilskud af E-vitamin kan imidlertid forstyrre blodets evne til at størkne ved en fødsel eller operation, og det kan forlænge sårhelingen. Det anbefales at stoppe med ekstra vitamin E helst 14 dage og mindst 7 dage før en fødsel/operation. Medicin Det er vigtigt, at du som gravid ikke tager nogen form for medicin uden at drøfte det med din læge først. Noget af den medicin, der fås i håndkøb, kan have en uhensigtsmæssig virkning i forbindelse med graviditet eller operation. Det drejer sig specielt om følgende præparater: Acetylsalicylsyre (magnyl, hjertemagnyl, kodimagnyl) og forskellige former for smertestillende medicin og gigtmedicin (f.eks. ibuprofen, diclofenac). Disse præparater anbefales generelt ikke til gravide. Hvis du alligevel, af en særlig årsag, har behov for at tage denne type præparater, bør du drøfte det med en læge først og oplyse det til din jordemoder eller fødelæge i graviditeten.
Tobaksrygning Gravide, der ryger, anbefales rygestop, da rygning øger risikoen for en række komplikationer i graviditeten, blandt andet for tidlig fødsel og væksthæmning af barnet. Personer, der ryger, har desuden flere komplikationer ved en evt. operation end personer, der ikke ryger eller som er stoppet med at ryge inden en operation. Det drejer sig blandt andet om dårligere sårheling, større risiko for infektioner, bredere ar og flere lunge- og hjerteproblemer. Gravide bør ikke anvende nikotinpræparater uden at have drøftet dette med en læge eller jordemoder. tilbyder både dig og din partner gratis rygestopkurser, både under graviditeten og efter I er blevet forældre. Se også afsnittet Rygning og rygestop under Praktiske oplysninger foran i denne mappe. Du kan spørge din jordemoder, hvordan du tilmelder dig, eller spørge din sundhedsplejerske, om der i din/jeres kommune er lignende tilbud. Alkohol Da den nedre grænse for indtagelse af alkohol og skader i graviditeten ikke kan defineres, frarådes gravide at drikke alkohol gennem hele graviditeten. Indtagelse af alkohol skaber risiko for at barnet fødes med misdannelser og hjerneskade, bliver væksthæmmet og født for tidligt. Te og kaffe Koffein findes først og fremmest i kaffe, men også i te, kakao, cola og energidrikke. Koffeinen passerer fra moderen over til fosteret, som har svært ved at nedbryde det. Da man ikke har kunnet udelukke, at koffein i større mængder kan påvirke barnets vækst, frarådes det at drikke mere en 300mg koffein, svarende til 3 kopper kaffe eller 6 kopper sort te dagligt.
Graviditetsuger Undersøgelse Varighed 14 17 Jordemoderkonsultation ca. 40 min. Din jordemoder vil: tale med dig om, hvordan du har det følge op på det spørgeskema du har udfyldt elektronisk, da du tilmeldte dig nakkefoldskanningen og eventuelt supplere din egen læges notater i din svangerskabsjournal. På den baggrund vil hun sammen med dig danne sig et samlet overblik over din graviditet i forhold til din situation tale med dig og din partner om, hvilke tanker og forestillinger I har om det at blive en familie, herunder de fysiske, følelsesmæssige og sociale forandringer, der er i forbindelse med graviditeten. Her kan det eventuelt være aktuelt at drøfte et tidligere fødsels- og ammeforløb præsentere dig for de tilbud, vi har til dig i graviditets-, fødsels- og barselsforløbet, og planlægge dit forløb i samarbejde med dig. Hvis det er relevant vil hun henvise dig til undersøgelser og tilbud, der rækker udover basistilbuddet ved behov, undersøge og vurdere din graviditet og dit helbred vejlede dig i, hvordan du kan ændre din livsstil, hvis du har brug for at ændre på dine spise-, drikke- eller rygevaner tale med dig om, hvad du kan forvente dig af graviditetens udvikling frem mod næste jordemoderkonsultation.
Graviditetsuger Undersøgelse Varighed ca. 29 Jordemoderkonsultation ca. 20 min. Din jordemoder vil: tale med dig om, hvordan du har det undersøge dig for svangerskabsforgiftning og sukkersyge og vurdere, om barnet vokser, som det skal, og om der er tegn på, at du vil føde for tidligt undersøge og vurdere din graviditet og dit helbred hvis du har en rhesusnegativ blodtype, vil jordemoderen undersøge, om du har brug for en indsprøjtning, der forhindrer, at du danner antistoffer mod dit barns blod. Ved behov bestiller jordemoderen tid til denne indsprøjtning tale med dig om, hvad du kan forvente dig af graviditetens udvikling frem mod næste jordemoderkonsultation.
Graviditetsuger Undersøgelse Varighed ca. 36 Jordemoderkonsultation ca. 20 min. Din jordemoder vil: tale med dig om, hvordan du har det tale med dig og din partner om jeres forestillinger og ønsker for fødslen og samle op på jeres deltagelse i fødsels- og forældreforberedelse samt på eventuelle spørgsmål om amning. Det kan være en fordel, hvis du i forvejen har læst afsnitttet om fødslen og amningen i denne mappe undersøge dig for sukkersyge og svangerskabsforgiftning og vurdere, om barnet vokser, som det skal undersøge, hvordan barnet ligger. Hvis barnet ikke ligger med hovedet nedad, vil du blive henvist til en ultralydsundersøgelse og eventuelt få tilbud om en vending af barnet. undersøge og vurdere din graviditet og dit helbred i samarbejde med dig lægge en plan for din fødsel tale med dig om, hvad du kan forvente dig af graviditetens udvikling frem mod næste jordemoderkonsultation.
Graviditetsuger Undersøgelse Varighed ca. 38 Jordemoderkonsultation ca. 20 min. Din jordemoder vil: tale med dig om, hvordan du har det undersøge dig for sukkersyge, svangerskabsforgiftning og vurdere, om barnet vokser, som det skal tale med dig og din partner om fødslen undersøge og vurdere din graviditet og dit helbred tale med dig om, hvad du kan forvente dig af graviditetens udvikling frem mod næste jordemoderkonsultation.
Graviditetsuger Undersøgelse Varighed ca. 40 Jordemoderkonsultation ca. 20 min. Din jordemoder vil: tale med dig om, hvordan du har det undersøge dig for sukkersyge, svangerskabsforgiftning og vurdere, om barnet vokser, som det skal følge op på samtalen ved sidste konsultation om dine og din partners tanker omkring den forestående fødsel undersøge og vurdere din graviditet og dit helbred tale med dig om, hvad du kan forvente dig af graviditetens udvikling frem mod næste graviditetskontrol Informere dig om hvornår du skal ringe og bestille tid til en udvidet graviditetskontrol der foregår på Akut Modtagelse for Gravide