Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ans Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Ans Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 97-887-7958-379-5 Foto: kühnel a:s

Indhold Forord 5 1 Indledning 7 1.1 Evalueringens formål 7 1.2 Organisering af evalueringen 8 1.3 Dokumentation og metode 9 1.4 Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen 13 2.1 Kvalitetsarbejde 13 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger 14 2.3 Anbefalinger og opfølgning 16 3 Ans Skole 17 3.1 Skolen 17 3.2 Organisering 17 3.3 Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer 19 4.1 Organisering og tilrettelæggelse 19 4.2 Skolebestyrelsens arbejde 21 4.3 Skole-hjem-samarbejde 22 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet 25 5.1 Årsplaner 25 5.2 Den løbende evaluering 27

5.3 Samarbejde og videndeling 29 6 Ledelsens kvalitetsarbejde 31 6.1 Indsigt i undervisningen 31 6.2 Vurdering og opfølgning 33 6.3 Kvalitetsarbejde i sammenhæng 34 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 35 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 37

Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Ans Skole. Evalueringen belyser hvordan man på Ans Skole arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni 2007. Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Lejf Moos Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Ans Skole 5

1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i 1993. Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Ans Skole. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Ans Skole. 1.1 Evalueringens formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Ans Skole 7

Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (se afsnit 1.3 nedenfor). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (se afsnit 1.2 nedenfor). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, se afsnit 1.3 nedenfor) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Midtjylland har følgende skoler deltaget i evalueringen: Ebeltoft Kommune: Toftevangskolen og Molsskolen Hinnerup Kommune: Haldum-Hinnerup Skolen og Korsholm Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

Kjellerup Kommune: Thorning Skole og Ans Skole Juelsminde Kommune: Glud Skole og Barrit Skole Skjern Kommune: Kirkeskolen og Borris Skole. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 13 til 60. Fire af skolerne i Midtjylland har ikke overbygning. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: www.eva.dk. Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Midtjylland udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Lejf Moos, Danmarks Pædagogiske Universitet Skolechef Anette Jensen, Vejle Kommune Skoleleder Preben Busch, Egebjergskolen, Ballerup Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Rikke Sørup og evalueringsmedarbejder Emilie Skygebjerg har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i region Midtjylland, herunder Ans Skole. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april 2006. Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Ans Skole 9

Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på 1.- 9. klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Ans Skole var målgruppen på 30 lærere, hvoraf alle besvarede spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 100. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september 2006. Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Ans Skoles selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Ib Christensen og viceinspektør Niels Villumsen. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober 2006. Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation ved at bidrage med eksempler på den oplevede virkelighed. Besøget på Ans Skole fandt sted den 29. november. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af én times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Ans Skole deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Ib Christensen og viceinspektør Niels Villumsen Lærerne: en gruppe på syv lærere med stor spredning i forhold til anciennitet, alder, køn og trin. I gruppen var tillidsrepræsentanten og mødeledere for hhv. mellemtrin og udskoling. Skolebestyrelsen: en gruppe på fire forældrerepræsentanter, herunder formanden og næstformanden. Gruppen var sammensat af både erfarne og mindre erfarne medlemmer. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Ans Skole, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Ans Skole 11

2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Ans Skole 13

understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Ans Skole 15

eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Ans Skole har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

3 Ans Skole Ans Skole Teglgade 20 8643 Ans By Hjemmeside: www.ansskole.skoleintra.dk Dette kapitel beskriver kort Ans Skole. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Ans Skole ligger i Ans By og er geografisk placeret 20 km nord for Silkeborg. Skolen har i alt 57 lærere ansat og 454 elever. Der undervises fra 0.-9. klasse, og der er to eller tre klasser pr. årgang. Skolen har to specialklasseafdelinger en tidligere amtsklasse der ligger på skolen, og en afdeling på en anden adresse med egen afdelingsleder. En del af skolens lærere er alene tilknyttet specialafdelingerne. Ans Skole har tidligere været en del af Kjellerup Kommune. 1. januar 2007 blev Kjellerup Kommune lagt sammen med Gjern, Silkeborg og Them Kommuner. Skolen hører nu under Silkeborg Kommune. 3.2 Organisering Ans Skole har en tredelt struktur med indskoling, mellemtrin og udskoling. Lærerne er primært tilknyttet én afdeling. Desuden opereres der på klasseniveau med primær og sekundær teamtilknytning. Primære klasseteam består af de lærere der har flest timer i klassen. Det vil typisk være Ans Skole 17

de to lærere som underviser klassen i dansk og matematik. Faglærere og specialundervisningslærere som har et begrænset timeantal, kan få en sekundær teamtilknytning. 3.3 Ledelsen Ledelsesteamet på Ans Skole består af skoleleder Ib Christensen, viceinspektør Niels Villumsen og administrativ leder Lone Skovborg. Desuden er der på skolen ansat en afdelingsleder for specialafdelingen og en leder for SFO en, men de indgår ikke i ledelsesteamet. Ib Christensen startede som skoleleder i 2000 og har tidligere været skoleleder på en anden skole. Niels Villumsen har høj anciennitet på skolen. Skolelederen er primært ansvarlig for indskolingen og mellemtrinnet og har herudover ansvaret for personaleledelse. Viceinspektøren er ansvarlig for udskolingen og administrerer vikardækning og planlægning. Både skolelederen og viceinspektøren har en del undervisningstimer, bl.a. for på den måde at finansiere den administrative leder. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse Den tidligere Kjellerup Kommune har ifølge skoleledelsen haft en lang tradition for decentralisering. Centrale styringsmekanismer i samarbejdet mellem kommune og skole har været lønsumsstyring og resultatkontrakter. Resultatkontrakterne er fælles for kommunens skoler, og skolelederne har deltaget i udformningen af resultatmålene. Efterfølgende skal skolerne følge op på målene individuelt. Ans Skoles virksomhedsplan (skoleplan) lægger sig tæt op ad resultatkontrakten og definerer indsatsområder, herunder mål og handleplaner, der i høj grad svarer til resultatkontraktens mål. Desuden indeholder virksomhedsplanen en status over det forløbne års indsatsområder. Virksomhedsplanen er tilgængelig på skolens hjemmeside, men resultatkontrakt og virksomhedsplan bliver ikke diskuteret med lærerne. I kalenderåret 2006 har rummelighed været et af indsatsområderne i resultatkontrakten, herunder holddeling. Ifølge samtalen med skoleledelsen på besøget har Ans Skole en lang tradition for rummelighed. Begrebet rummelighed indgår ikke i skolens værdigrundlag, men udgangspunktet i den enkelte elev indgår tydeligt i værdigrundlaget. Både skolebestyrelse og lærere har været involveret i arbejdet med værdigrundlaget. Værdigrundlaget blev formuleret for fire år siden og re- Ans Skole 19

videret sidste år. I værdigrundlaget udmøntes værdierne i nogle meget overordnede retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I 2004 vedtog skolebestyrelsen principper for holddeling på Ans Skole der tager udgangspunkt i hensynet til den enkelte elev og understøtter værdigrundlaget. Ressourcerne til specialundervisning er lagt sammen med ressourcerne til holddeling. Dette forhold indgår også i principperne. Andre centrale retningslinjer for undervisningens organisering fremgår af principperne for fagfordeling. Disse principper underbygges af et papir om teamstrukturen på Ans Skole. Det fremgår at skolen er opdelt i tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og udskoling. Hver afdeling har en mødeleder der vælges i afdelingen. Samtidig er der et princip om at klasserne helst skal skifte klasselærer én gang i skoleforløbet. Der er altså ikke vandtætte skodder mellem afdelingerne. Dette skyldes ifølge skolelederen først og fremmest mange læreres ønske om at følge én klasse. Ulempen er at fleksibiliteten i de enkelte afdelinger bliver begrænset. Der er således ikke tale om selvstyrende team kun i de fire uger hvor hele skolens skema brydes op. I spørgeskemaundersøgelsen er der dog 13 % der svarer at de arbejder i selvstyrende afdelingsteam, mens 10 % slet ikke mener at de arbejder i afdelingsteam (tabel 13). Under besøget gav lærerne udtryk for at de er bekendte med skolens værdigrundlag, og at deres praksis er i overensstemmelse med værdierne. Lærernes viden om de omtalte principper er derimod mere begrænset. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 63 % at der er principper for organiseringen af undervisningen, og 37 % mener der er principper for tilrettelæggelsen. I begge tilfælde svarer 30 % ved ikke (tabel 1). Henholdsvis 72 % og 41 % af lærerne mener at de i et vist omfang har været med til at udarbejde principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen (figur 1). Tallene kan være udtryk for en vis usikkerhed omkring betydningen af principper. Langt de fleste forhold vedrørende undervisningens tilrettelæggelse bestemmes af den enkelte afdeling og det enkelte klasseteam. Lærerne værdsætter denne frihed selvom den medfører store individuelle forskelle fra klasse til klasse og især fra trin til trin. De forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen der deltog i mødet, gav udtryk for et ønske om større ensartethed på centrale områder, fx i forhold til skriftlighed omkring individuelle elevmål (se også afsnit 4.3 nedenfor) og information til forældrene. Skoleledelsen gav udtryk for at det er en konstant balancegang i forhold til på den ene side at tage hensyn til lærernes individuelle ønsker og på den anden side at definere fælles rammer for skolens kurs. Evalueringsgruppen vurderer at der er en fornuftig sammenhæng mellem skolens værdigrundlag, principper, virksomhedsplan og dele af praksis. Skolen kunne med fordel tage udgangspunkt i disse centrale dokumenter og formulere nogle forpligtende retningslinjer der kunne sikre større fælles fodslag. Fælles fodslag baseret på centrale styredokumenter vil kunne medvirke til at sikre 20 Danmarks Evalueringsinstitut