Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående aktiviteter i kvalitetssikringsplanen og skoleevalueringen på Sønderborg Statsskole 3.2. Formative 3-årige skoleevalueringer... 5 3.3. Procedurer i forbindelse med skoleevalueringen... 5 3.4. Elementer i skoleevalueringen... 6 3.5. Nøgleområder... 6 4. Studieevaluering... 9 4. Studieevaluering... 9 2
1. Indledning Som en del af gymnasiereformen skal alle gymnasier og hf-kurser indføre et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering, jf. gymnasium og hfbekendtgørelserne ( 107-118og 56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005. Kvalitetssikringssystemet på Sønderborg Statsskole består af skoleevaluering og studieevaluering. Skoleevalueringen består af overordnede evalueringer af kvalitet og resultater for hele gymnasiet. Studieevalueringen består af evalueringer af studietilrettelæggelse, undervisningen og den enkelte elevs udbytte. I forbindelse med kvalitetssikring på Sønderborg Statsskole anvendes en række forskellige metoder med forskellig teoretisk og metodisk afsæt. Skoleevalueringen og studieevalueringen beskrives nærmere i de følgende afsnit. 2. Sønderborg Statsskole - profil Sønderborg Statsskoles skolesyn og pædagogiske mål er grundlaget for den overordnede strategi for de regelmæssige evalueringer, således at de strategiske indsatsområder er med til at fastlægge de nøgleområder - med mål og delmål - der skal evalueres. Sønderborg Statsskole er en rummelig skole med et fagligt højt niveau i et kreativt miljø, hvor demokrati og ansvarlighed er i centrum. 3
2.1 Organisering af skolen Sønderborg Statsskole er organiseret således: Ledelsen på Sønderborg Statsskole består af rektor Karl Kristian Højberg, der har det overordnede ansvar for institutionens drift, herunder økonomi, den daglige undervisning, skolens elever, lærere og øvrigt personale. Vicerektor: Lise Bruun Rasmussen Vicerektor: Ellen Holt-Jensen Teamorganisering: Alle klassens lærere mødes min. 2 gange pr. skoleår (ved semesterstart) til overordnet fastlæggelse af: - tværfagligt samarbejde - AT-forløb (emner og deltagende fag) - hvem arbejder med hvilke kompetencer hvornår? Den overordnede plan lægges ind i klassens studieplan. Der opereres med to typer af teams i hver enkelt klasse samt et overordnet ledelsesteam: Ad hoc teams: Består af et udvalg af lærere som efter aftale med klassens lærere skal varetage forberedelse, planlægning, evaluering og efterbehandling af konkrete undervisningsforløb. Aftaler selv behovet for og omfanget af møder. Team koordinatorteam: Ledelsen udpeger blandt klassens lærere to teamkoordinatorer, som varetager koordinatorfunktionen for mindst et år ad gangen. 4
3. Skoleevaluering 3.1. Gennemgående aktiviteter i kvalitetssikringsplanen og skoleevalueringen på Sønderborg Statsskole En række aktiviteter og tiltag indgår løbende i kvalitetssikringen på Sønderborg Statsskole. De indgår som en slags permanente nøgleområder i skoleevalueringen. Aktiviteterne er følgende: Ledelsen følger løbende elevernes standpunkts, års- og prøvekarakterer. Skolen gennemfører hvert 3. år den lovpligtige elevtrivselsundersøgelse. Elevtrivselsundersøgelsen foretages næste gang i 2014. Pædagogisk/IT udvalg sikrer, at skolens overordnede udvikling diskuteres og justeres årligt. Det sker bl.a. gennem afholdelse af pædagogiske dage. Skolens ledelse gennemfører en arbejdsklimaundersøgelse (APV) hvert tredje år. Arbejdsklimaundersøgelsen foretages næste gang i 2015. Gennemførelsesprocenten, skolens afsluttende karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser til videregående uddannelser følges løbende og offentliggøres på skolens www. 3.2. Formative 3-årige skoleevalueringer Sønderborg Statsskole foretager evalueringer med treårige temaer. Evalueringerne tager grundlæggende udgangspunkt i dialog mellem elever, lærere, ledelse og bestyrelse med inddragelse af relevante organer og omverden. Det tilstræbes, at der evalueres med få og præcise spørgsmål ud fra en række nøgleområder. Evalueringen skal være formativ og orienteret mod såvel dokumentation af resultater som udvikling af skolen. 3.3. Procedurer i forbindelse med skoleevalueringen Evalueringen tilrettelægges på baggrund af drøftelser i lærer- og elevgruppen. Nøgleområderne for evalueringen udvælges af ledelsen og drøftes i samarbejdsudvalget samt bestyrelsen, hvorefter ledelsen fastlægger handleplaner og de konkrete evalueringstemaer. 5
Evalueringernes udførelse afhænger af fokusområde og metodevalg. En nærmere beskrivelse af nøgleområder og metodevalg fremgår skematisk i det nedenstående resultatskema. Opfølgning finder sted løbende og præciseres ift. det enkelte fokusområde herunder i forbindelse med den årlige drøftelse i bestyrelsen og i samarbejdsudvalget. Her fremlægger ledelsen en sammenfatning af sidste skoleårs evalueringsresultater. Med denne sammenfatning som grundlag udarbejdes ledelsen en opfølgningsplan for næste skoleår. Opfølgningsplanen formuleres således, at der indgår succeskriterier, mål og delmål, der kan evalueres eller følges kvantitativt evt. statistisk. 3.4. Elementer i skoleevalueringen Definitioner og tilgang: Selve skoleevalueringen består af følgende elementer, som indgår i et samlet kvalitetssikringssystem 1. Nøgleområder - overordnede mål og delmål 2. Operationalisering af målene - hvad er godt arbejde relateret til nøgleområderne? 3. Metode - hvordan vil vi måle? 4. Frekvens - hvornår vil vi måle? 5. Ansvarlig - hvem er ansvarlig for den enkelte evaluerings gennemførelse? 3.5. Nøgleområder Nøgleområderne i skoleevalueringen kan hentes fra alle niveauer på skolen: ledelse, administration, team, informationsprocedurer, undervisning, elever. Nøgleområderne skal ses i et treårigt perspektiv forstået på den måde at der vælges nøgleområder der gælder for en treårig periode. Ud fra hvert nøgleområde anføres mål og delmål. Dernæst anføres eksempler på hvad et godt resultat "kan" betyde. 6
I nedenstående skema ses Sønderborg Statsskoles nøgleområder for de næste tre år. Nøgleområder - mål og del- Målene betyder bl.a.... Elevtilfredshed og -trivsel At eleverne trives, samt at dette skaber grundlag for læring Omsorg for den enkelte elev At der tages særligt hånd om elever med brug for ekstra støtte Bredt fagudbud på højt fagligt niveau Undervisningsforløb fungerer som en helhed Lærer og klasseteam skal sikre at forløbene har progression og helhed. Vellykket tilrettelæggelse af AT-forløb af lærer og klasseteam. Et bredt udbud af studieretnigner International profil Internationale aktiviteter indgår i AT - planlægningen over alle tre år Samarbejde med eksterne aktører Øget samarbejde med folkeskolen, ungdomsuddannelserne, kulturelle institutioner, universiteter og erhvervslivet Kollegialt samarbejde At lærerne vidensdeler Veltilrettelagt grundforløb At der er respekt og ordentlighed i omgang med hinanden i lærerkollegiet. Klare forventninger til opgaver, roller mv. i team. God og effektiv mødekultur At eleverne i grundforløbet får den fornødne basisviden og bliver afklaret mht. endeligt valg af 7
Nøgleområderne evalueres som beskrevet i nedenstående skema. Som nævnt indgår fokusområde, metode, frekvens og ansvarlig Nøgleområder - mål og delmål Metode - hvordan kan det måles? Frekvens ~ hvornår Ansvarlig Elevtilfredshed og -trivsel Spørgeskemaundersøgelse blandt elever - Hvert 3. år Ledelsen som kobles med spørgeskema omkring fagudbud Bredt fagudbud på højt fagligt niveau Spørgeskemaundersøgelse blandt elever - Hvert 3. år Ledelsen som kobles med spørgeskema omkring elevtilfredshed og -trivsel International profil Program for faglige projekter Hvert år Team - koordinatorer Samarbejde med eksterne aktører Møder med aktører, hvor samarbejdet Løbende, dog mindst Ledelse evalueres mundtligt. møder med videregående uddannelser to gange årligt. Kollegialt samarbejde Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere Ledelsen Veltilrettelagt grundforløb Spørgeskemaundersøgelse blandt 1. g. elever Januar, hvert andet år. Ledelsen Sammenfattende evalueres nøgleområderne via to større spørgeskemaundersøgelser, hvor spørgsmål går igen, således udviklingen i nøgleområderne kan følges tæt. Herudover foretages enkelte andre aktiviteter så som møder og fokusgruppeinterview. Evaluering af nøgleområderne fordeles eventuelt over en tre årig periode. Dette aftales nærmere i evalueringsudvalg og skolens ledelse. 8
4. Studieevaluering Studieevalueringen drejer sig om løbende og gentagne evalueringer af den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen, evaluering af undervisningen og evaluering af den enkelte elevs udbytte. I forbindelse med evalueringen af den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen evalueres studieplanen som arbejdsredskab i tilrettelæggelsen. Studieevalueringsplanen er opbygget efter kravene til gymnasiets evaluering i stx-bekendtgørelsen. Studieplan/team, herunder evaluering af studieplanen som arbejdsredskab for koordinering og planlægning af rammerne for undervisningen Undervisning/lærer, evaluering af undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Elevevaluering og lærerens selvevaluering. "..undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb ( 131) Elevevaluering, evaluering af den enkelte elevs udbytte. Lærerens evaluering af eleven og elevens selvevaluering. "..eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig. ( 131) I nedenstående skema ses en oversigt over hvilke evalueringsmetoder der bringes i spil, frekvens, hvordan evalueringsresultaterne anvendes samt de ansvarlige for evalueringsaktiviteterne. 9
Studieplan/team Undervisning/lærer Evalueringsmetode Frekvens Anvendelse Standardiseret spørgeskema, der belyser studieplanernes relevans, sammenhæng mv Løbende selvevaluering vha. evalueringsmetoder, som den enkelte lærer selv vælger Den enkelte lærer udarbejder et "referat" af den løbende evaluering som lægges i "klassemappen"?? Standardiseret spørgeskema, hvor den enkelte lærer har mulighed for at tilføje egne spørgsmål. Elev Indgår også i skoleevalueringen -blot for at gøre opmærksom på, at der ikke er tale om ekstra/dobbelt arbejde Standardiseret spørgeskema vedr. eleverne faglige udbytte af undervisningen, samt elevkompetencer. 1 gang årligt Til brug i lærerteam/klasseteam Løbende Til lærerens individuelle brug. Drøftes løbende med kollegaer 2 gange årligt Til internt brug i klassen mellem elev og klasse 1 gang årligt pr. fag Inddrages i klasseteamets møder. Til lærerens individuelle brug ifm. udvikling af undervisningen. 1. gang årligt Inddrages i klasseteamets møder. Lærerteam/klasseteam Den enkelte lærer. Der udarbejdes en metodehåndbog, hvor redskaber og metoder præsenteres.?? Den enkelte lærer Grundskabelon, hvor den enkelte lærer har mulighed for at tilføje spørgsmål. Den enkelte lærer 10
Sønderborg Statsskole 2006 Side 13