Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:



Relaterede dokumenter
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Skoleevaluering af 20 skoler

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Nordbyskolens evalueringsplan

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Principper for den løbende evaluering

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Elevplaner i Meebook

Evaluering på Mulernes Legatskole

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Principper for evaluering på Beder Skole

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Evaluering og opfølgning:

Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation...

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Løbende evaluering i kommuner

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

Forældreinformation Voerladegård Skole september 2012

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Transkript:

Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske teori og praksis på Rudme Friskole. Vi evaluerer, fordi vi er optagede af at forbedre skolen. Evalueringen giver mening for os, når den kan bidrage til at forme fremtidens skole. Selvevalueringen på Rudme Friskole har i skoleåret 2012/13 omfattet 2 områder: Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen, Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse og Elevens alsidige udvikling. Den er udført som beskrevet i oversigten dog med små ændringer foretaget undervejs. Vi har sat gang i en 3- årig evalueringsproces, hvor de 11 centralt fastlagte områder skal evalueres. Målet er at gøre evalueringen til et naturligt og brugbart redskab til at udvikle skolen. Der findes mange evalueringsredskaber, der kan anvendes til forskellige formål. Sidste år anvendte vi hovedsageligt 3 metoder til evalueringen: SMTTE- modellen, Demokratisk- deliberativ metode og mødevirksomhed. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Kvantitativ og kvalitativ spørgeskemaundersøgelse: Der er iværksat en stor spørgeskemaundersøgelse for ansatte, forældre og elever. Målet er at undersøge skolens metoder til evaluering af elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Billedreportage: Der er iværksat en billedreportage, der har til formål at give et indblik i, hvordan der arbejdes med elevernes alsidige udvikling på Rudme Friskole. Mødevirksomhed: En del af evalueringen vil foregå som almindelige møder. Mødevirksomhed er blevet anvendt til at evaluere undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse.

Resume Resume af evalueringen af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Med afsæt i de 3 spørgeskemaundersøgelser anbefales følgende: (se bilag 1) Ø Fortsæt med at inddrage forældre og elever i skole- hjem- samtalerne. De opleves som frugtbare. Ø Fortsæt med forarbejdet til skole- hjemsamtalerne i form af spørgeskemaer. Ø Informér forældre og elever grundigt om, hvorfor eleverne skal med til skole- hjem- samtalerne (29% er uenige i, at det er en god idé. Vi ved dog ikke om de 29% selv har prøvet at have de små elever med til samtalerne) Ø Udbyg ugeplanerne til flere fag. Ø Lærerne bør have fokus på, at eleverne ved, hvad de skal lave og ikke mindst ved, hvad de skal lære. Resume af evalueringen af undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Ø Del- og slutmål er (i forbindelse med pædagogiske dage i Ryslinge) blevet revideret i dansk, matematik og engelsk. Målet var at justere del- og slutmål, så de er i overensstemmelse med undervisningen på Rudme Friskole. Det har givet anledning til justeringer, der kan ses i fagplanerne på skolens hjemmeside. Ø Del- og slutmål anvendes konkret i årsplanerne for de enkelte fag på skolen. De fremgår af de årsplaner, der ligger på forældreintras opslagstavle og som udleveres til forældremøderne i starten af skoleåret. Ø Evalueringen har derfor ikke givet anledning nye anbefalinger indenfor dette område. Dog bør det nævnes, at arbejdet med at tydeliggøre overfor eleverne, hvilke læringsmål man arbejder med i de enkelte fag er vigtigt. Resume af evalueringen af elevens alsidige udvikling Målet var at synliggøre skolens arbejde med elevens alsidige udvikling gennem billedreportager (Bilag: se billedreportager på skolens hjemmeside) Evalueringens spørgsmål er: Giver billedreportagerne anledning til at overveje andre tiltag, der kan tilgodese elevernes alsidige udvikling?. Til det formål har vi sat billereportagerne i relation til Howard Gardners teori om de mange intelligenser. Ø Vi anser arbejdet med elevens alsidige udvikling som et område, der i høj grad tilgodeses på Rudme Friskole. Men det bør løbende overvejes, hvorvidt skolens skal udbyde andre tilgange til læring, der kan tilgodese elevens alsidige udvikling.

Resultat af spørgeskemaundersøgelse bilag 1 Alle spørgsmål og svar i undersøgelsen er tilgængelig på skolens intrasystem. Her er en sammenfatning af de 3 undersøgelser: Resultat af spørgeskemaundersøgelse til forældrene (42 besvarelser ud af 55 familier = 76%) Skole- hjemsamtaler og informationsniveauet Ø Der er generelt tilfredshed med skole- hjemsamtalerne. Mere end 95% af forældrene giver udtryk for, at de er frugtbare i forhold til at vurdere elevernes trivsel og læring på skolen. Et stort flertal føler sig godt informeret om elevernes trivsel (78%) og faglige udvikling (88%). Der er mange positive tilkendegivelser ift. den måde samtalerne bliver afviklet på. Ø Det opleves meget positivt (98%), at de skal udfylde spørgeskemaer inden samtalerne. Ø Et flertal er enige i, at det er en god idé at have eleverne med til samtalerne allerede fra 1. klasse. Dog er 29% uenige i at det er en god idé. Det bør skolen holde øje med. Ø Ugeplanerne på forældre- og elevintra bliver fremhævet af mange som et godt informationssted. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til eleverne (59 besvarelser alle elever fra 2.- 7. klasse) Ø Generelt giver eleverne udtryk for, at de ved, hvad de skal lave (92%) og ved, hvad de skal lære (86%). Ø Der er generelt stor trivsel blandt eleverne. Kun meget få elever giver udtryk for, at de tit er ked af at gå i skole. Ø Eleverne er generelt tilfredse med at udfylde spørgeskemaer og være med til skole- hjemsamtalerne.

Resultat af spørgeskemaundersøgelse til lærerne Ø Generelt giver lærerne udtryk for, at de anvender mange forskellige evalueringsmetoder. Ø Skole- hjem- samtalerne opleves som meget frugtbare både ift. at hjælpe eleverne til bedre trivsel og faglig udvikling. Ø Den er den løbende (daglige/ ugentlige) samtale med eleven, der anses for at være den mest effektive metode til at hjælpe eleverne til faglig udvikling. Ø Der anvendes et bredt spektrum af tests både faglige tests (dansk/ matematik), kognitive/ problemløsningstest (CHIPS) og diagnostiske tests. Selvevaluering skoleåret 2012/13 2. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen 2a Evalueringens område Evalueringsmetoder. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Her og nu (beskrivelse af status) På Rudme Friskole anvender vi følgende evalueringsmetoder til vurdering af elevernes udbytte af undervisningen: Lærerens løbende vurdering og evaluering i relation til den undervisning, der finder sted i de enkelte fag. Herunder inddragelse af elev og forældre. Forældresamtaler - 0.- 3. klasse. Forældre/elev- samtaler 4.- 7. klasse (med eleverne). November måned. Eksterne samarbejdspartnere. Primært PPR. Tests: - diagnostiske tests i dansk og matematik. Til analyse af elevernes aktuelle faglige niveau, muligheder og problemfelter. - 2b Inddragelse af elever i Eleverne inddrages på forskellig vis i Metode Der iværksættes 3 spørgeskemaundersøgelser for at finde ud af, om de anvendte redskaber er tilstrækkelige til at evaluere på elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Der vil være 3 forskellige målgrupper og 3 forskellige spørgeskemaer: 1. Spørgeskema til elever 2. Spørgeskema til forældre 3. Spørgeskema til lærerne. Undersøgelsen iværksættes i foråret 2013. Evaluerings- værkstøj Spørgeskema undersøgelse Ansvar JR Bestyrelse Resultat/ opfølgning August 2013

2c 2d 2e 2f- j evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Inddragelse af forældre i evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Underretning om standpunkt og udbytte af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Elevernes faglige standpunkt. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af f. generelle g. dansk h. matematik i. engelsk j. historie hvis prøvefri. evaluering af deres udbytte af Løbende samtaler. Tilbagemeldinger på den aktuelle undervisning, tests mv. Eleverne deltager i forældre/ elev- samtaler fra 4. klasse. Forældrene inddrages løbende, hvor det kan støtte elevens udbytte af Forældresamtaler én gang om året. Flere hvis nødvendigt. Elevernes udbytte af undervisningen evalueres ved: Løbende samarbejde i teamet omkring klassen. Drøftelser på lærermøde. Brug af eksterne resurcer (primært PPR) Se 2b og 2c. Se 2b og 2c

4. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Ø Del- og slutmål er (i forbindelse med pædagogiske dage i Ryslinge) blevet revideret i dansk, matematik og engelsk. Målet var at justere del- og slutmål, så de er i overensstemmelse med undervisningen på Rudme Friskole. Det har givet anledning til justeringer, der kan ses i fagplanerne på skolens hjemmeside. Ø Del- og slutmål anvendes konkret i årsplanerne for de enkelte fag på skolen. Ø Evalueringen har derfor ikke givet anledning nye anbefalinger indenfor dette område. Dog bør det nævnes, at arbejdet med at tydeliggøre overfor eleverne, hvilke læringsmål man arbejder med i de enkelte fag er vigtigt. 3a 3b- e 3f- h 3i- j Evalueringens område Følges Fælles mål? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Skolens egne undervisningsmål. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. b. Skolens egne slutmål c. Skolens egne delmål e. Ændringer i skolens mål Inddragelse af mål i den konkrete undervisning. Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. f. Inddragelse af mål i humanistiske fag g. Inddragelse af mål i naturfaglige fag h. Inddragelse af mål i praktisk- musiske fag Lever skolen op til målene? Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Her og nu (beskrivelse af status) Rudme Friskole har nedskrevne undervisningsmål for fagene dansk, matematik, engelsk og fortælling. I de øvrige fag følges Fælles Mål. Beskrivelse og evaluering af egne delmål og ændringer i målene. Metode Delmål i dansk, matematik og engelsk evalueres. Der tages stilling til eventuelle ændringer i del- og slutmålene. Der indsamles eksempler fra årsplanerne på, hvordan man anvender mål i hh. f. humanistiske fag (dansk) g. naturfaglige fag (matematik) h. praktisk- musiske fag (lærere) Giver eksemplerne anledning til overvejelser om ændringer i fagplanerne? Hvad gør skolen for at leve op til målene? Evaluerings- værkstøj Møde- virksomhed Møde- virksomhed Ansvar Resultat/ opfølgning JR Lærere JR Lærere JR Lærere JR August 2013 August 2013 August 2013 August 2013

4. Elevens alsidige udvikling 4a 4b 4c Evalueringens område Elevens alsidige udvikling i fagene. Elevens alsidige udvikling i skolens aktiviteter i øvrigt. Evalueringsmetoder til den alsidige udvikling. Her og nu (beskrivelse af status) I Faghæftet 47 for folkeskolen, peges der på 3 konkrete forudsætninger for elevernes alsidige udvikling i skolen: 1. Elevens lyst til at lære mere. 2. Elevens mulighed for at lære på forskellige måder. 3. Elevens mulighed for at lære sammen med andre. Værdigrundlaget for Rudme Friskole (se nedenfor) er gennemsyret af en ambition om at styrke elevens alsidige udvikling. I skolens dagligdag arbejdes der med en række metoder til udvikling af elevens alsidige udvikling. Som den del af selvevalueringen for 2013, vil vi lave billedreportager indenfor nogle centrale områder, der er centrale for os, når vi arbejder med elevens alsidige udvikling. Det er en del af vores pædagogiske fundament, at forsøge at pirre elevens nysgerrighed og evnen til at undres. Vi ser det som helt centralt, at stimulere elevens lyst til at lære mere. Derfor holder vi stadig fast i morgensang og fortælling, der udgør en kilde til inspiration og undren for alle på skolen både børn og voksne. Morgensangen er stedet, hvor alle mødes hver dag og er derfor også et tydeligt eksempel på fællesskabets betydning på Rudme Friskole. De seneste år har vi arbejdet med forskellige metoder, der giver eleverne mulighed for at lære på forskellige måder. Det gælder især Læringsstile, men også storyline, cooperative learning, filosofi, projektarbejde og IT kan nævnes. Disse metoder vil indgå som en del af selvevalueringen. Metode Billedreportager, der i ord og billeder beskriver, hvordan der arbejdes med elevernes alsidige udvikling på Rudme Friskole. Der laves følgende reportager: (sorteres ) Elever arbejder med læringsstile Elever har udeundervisning Elever arbejder med IT Elever har filosofi Elever har projekt Elever arbejder med deres læringsmiljø Elever arbejder med Cooperative Learning. Billedreportagerne lægges ud på intra. Hér kan man kommentere på, hvordan skolens arbejder med elevernes alsidige udvikling. Evaluerings- værkstøj Billedreportager evalueres mundtligt og skriftligt Ansvar Resultat/ opfølgning JR Lærere August 2013

Bilag 1a Spørgeskemaundersøgelse til elever, forældre og lærere: Evalueringsmetoder. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Der iværksættes 3 spørgeskemaundersøgelser for hh. elever, forældre og lærere. Der vil især være 2 fokusområder i undersøgelsen og evalueringen: 1. I undersøgelserne vil der være særligt fokus på skole- hjem- samtalerne. Som noget nyt har vi i år valgt at eleverne fra 1.- 3. klasse også skal deltage i skole- hjem- samtalerne (hidtil har eleverne deltaget fra 4. klasse). Skole- hjem- samtalerne og især betydningen af elevernes deltagelse - vil være det ene fokusområde. 2. På Rudme Friskole anvender vi hverken nationale tests eller elevplaner. Hvilke metoder anvendes i stedet til vurdering af elevernes faglig standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Metoder til vurdering af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen vil være det andet fokusområde. Dette er samtidig en opsamling på sidste års selvevaluering, hvori det anbefales, at Det bør overvejes, hvordan skolen fortsat vil inddrage eleverne i Det gælder både medindflydelse på forskellige undervisningsforløb og det gælder inddragelse af eleverne, så de oplever et medansvar for egen læring. Der iværksættes i første omgang kvantitative spørgeskemaundersøgelser, der besvares på skoleintra af de tre målgrupper. Der kan efterfølgende følges op med kvalitativt interview, hvis et særligt område viser sig at skulle belyses mere indgående. Oversigt over hvilke områder, der ønskes belyst i evalueringen 2a 2b Evalueringens område Spørgsmål til undersøgelserne Målgruppe for spørgsmålet Evalueringsmetoder. Hvordan vurderes elevernes faglige standpunkt og generelle L Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af udbytte af undervisningen af lærerne? Hvilke systematiske metoder anvendes? L - samtale med eleven - skole- hjem- samtaler - logbog - diktater - tests - afleveringsopgaver Inddragelse af elever i evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af - andre metoder Hvilke tests anvendes i dansk? Hvilke tests anvendes i matematik? Hvilke tests anvendes i andre fag? Hvilke tests anvendes til vurdering af børn med behov for specielt tilrettelagt undervisning? Hvordan inddrages eleverne i: - læringsmål i undervisningsforløb? - delmål for elevens faglige og sociale udvikling? - Fælles sociale og faglige mål for klassen? L L L L L, E

2c 2d 2e 2 f- j Inddragelse af forældre i evaluering. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Samarbejdet mellem lærerne og videndeling. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Underretning om standpunkt og udbytte af Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af Elevernes faglige standpunkt. Elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af f. generelle g. dansk h. matematik i. engelsk j. historie hvis prøvefri. Hvordan inddrages eleverne i skole- hjem- samtalerne? L, E Hvordan inddrages forældrene i skole- hjemsamtalerne? L, F Hvordan orienteres forældrene om elevens faglige og sociale L, F udvikling? Hvilke handlemuligheder har forældre og lærere, når der L, F opstår tvivl om elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvordan samarbejder lærerne om elevernes faglige L standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? - i forbindelse med skole- hjem- samtalerne? - det løbende samarbejde omkring klassen og klassens elever? Hvordan underrettes forældre om elevernes faglige L, F standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvordan underrettes eleverne om elevernes faglige L, E standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Dette område indgår som en del af de ovenstående spørgsmål. Udformning af spørgeskemaerne Indledning til spørgeskemaundersøgelsen: I forbindelse med skolens selvevaluering 2013 skal vi evaluere, hvordan vi vurderer elevernes standpunkt og generelle udbytte af Derfor har vi iværksat 3 spørgeskemaundersøgelser til hh. lærerne, eleverne og forældrene. Besvarelserne vil blive brugt til at analysere, på hvilke områder vi kan blive bedre, når vi skal vurdere elevernes udbytte af Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, der ikke kan besvares i undersøgelsen er I velkomne til at kontakte Jakob Ringgaard. Jeg håber I vil give jer tid til at levere vigtigt input til os, så vi kan blive bedre. God fornøjelse!

Spørgsmål Afkrydsning?* Kommentar Lærer Metoder til evaluering at elevernes faglige Hvor ofte anvendes følgende metoder til at vurdere elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen: - samtale med eleven Afkryds - skole- hjem- samtaler (ofte ) - logbog - diktater - tests - afleveringsopgaver i dansk - afleveringsopgaver i matematik - andre metoder Skole- hjem- samtaler Hvordan forberedes skole- hjem- samtalerne? (besvar) Skole- hjem- samtaler - Det er en god idé at have eleverne med til skole- hjem- samtaler fra 1. klasse. Afkryds - Skole- hjem- samtalerne opleves som frugtbare i forhold til at vurdere elevernes trivsel og læring i skolen Afkryds - Det vil være godt at have skole- hjem- samtaler 2 gange om året. Andre kommentarer til skole- hjem- samtalerne (besvar) Tests Hvilke tests anvendes i dansk? Hvilke tests anvendes i matematik? Hvilke tests anvendes i andre fag? Hvilke tests anvendes til vurdering af børn med behov for specielt tilrettelagt undervisning? Hvordan inddrages eleverne i faglige og sociale mål? Besvar Andet Hvilke handlemuligheder anvender du som lærer, når du bliver i tvivl om elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? - sparring med andre lærere - sparring med skoleleder - inddragelse af forældre - inddragelse af eleven Besvar Ofte/ sjæld

- hjælp fra PPR- konsulent - tests - andet Hvordan underrettes forældrene om elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Generelle kommentarer til denne undersøgelse Foræ. Skole- hjem- samtaler - Det er godt for forældrene, at udfylde spørgeskemaer med vores børn inden samtalerne. - Det er en god idé at have eleverne med til skole- hjem- samtaler allerede fra 1. klasse. - Skole- hjem- samtalerne opleves som frugtbare i forhold til at vurdere elevernes trivsel og læring i skolen - Det vil være godt at have skole- hjem- samtaler 2 gange om året. Andre kommentarer til skole- hjem- samtalerne Tag stilling til følgende udsagn: - Generelt bliver jeg godt informeret om mit barns sociale udvikling. - Generelt bliver jeg godt informeret om mit barns faglige udvikling. - Kommentarer Må du evt. kontaktes for uddybning af spørgsmålene? Generelle kommentarer til denne undersøgelse. Elever Læring i skolen - For det meste ved jeg, hvad vi skal lave i timerne. - For det meste ved jeg, hvad jeg skal lære i timerne. - Jeg er tit i tvivl om, hvad vi skal lave i timerne. - For det meste er jeg glad for at gå i skole. - Jeg er tit ked af at gå i skole. Skole- hjem samtaler - Det var fint at udfylde spørgeskema sammen med mine forældre inden skole- hjemsamtalerne. - Det var fint at være med til skole- hjem- samtalerne.

- Det har hjulpet på min trivsel i skolen at være med til skole- hjem- samtalerne. * Hvilke spørgsmål kan med fordel besvares med skalering eks. uenig, enig, ved ikke, enig, meget enig eller aldrig, sjældent, jævnligt, ofte