Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
1
Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2013 er udarbejdet af Videnscenter for Familiepleje. Den giver et kvantitativt indblik i dele af anbringelsesområdet i Københavns Kommune pr. 1. oktober 2013 sammenholdt med anbringelsesmønstret på landsplan. Statistikken er bygget op over to afsnit. Det første afsnit indeholder en sammenligning af anbringelsesmønstret samt anbringelseshyppigheden i de såkaldte 6-by kommuner (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, København og Randers). Derudover indeholder første afsnit også udviklingen i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune, fordelt efter barnets alder. Alle opgørelser i første afsnit er baseret på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, Årsstatistik 2012. I andet afsnit beskrives udviklingen i anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune opdelt på bydele. Anbringelsesmønstret for Handicap Center København beskrives særskilt. Analyserne fra 1. oktober 2013 er lavet med udgangspunkt i data fra CSC Social sammenholdt med data fra BUS. Analyser af anbringelsesmønstret per 1. oktober 2012 samt 1. oktober 2011 er baseret udelukkende på data fra BUS. For figurer over anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune gælder det, at anbringelser vedrørende dagsindskrivninger på døgninstitutioner, weekend/aflastningsfamilie for i forvejen døgnanbragte børn og unge, refusionssager til andre kommuner samt udslusningsordninger ikke er inkluderet i opgørelserne (Figur 3-7). Bemærk, at der desværre også i denne udgave af kvartalsstatistikken kan være risiko for usikkerhed ved data, på grund af overgangen i dataregistrering fra BUS til CSC Social. Af samme årsag har vi valgt at udelade opgørelser over nyanbringelser, som det oprindeligt var planlagt at medtage i denne statistik, da eventuelle fejlregistreringer vil slå tydeligt igennem her. Indholdsfortegnelse 1. Sammenligning med 6-by kommunerne... 3 2. Anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune... 7 2
1. Sammenligning med 6-by kommunerne Tabel 1: Anbringelsesmønster i 6-by kommunerne, ultimo 2012 Aalborg Aarhus Esbjerg Odense København Randers Gennemsnit 6-byerne Gennemsnit Hele landet Døgninstitution 20,6% 31,3% 31,3% 17,3% 27,8% 16,3% 24,1% 19,3% Ordinær familiepleje 52,8% 39,6% 36,8% 52,5% 35,4% 57,9% 45,8% 50,0% Netværkspleje 7,5% 6,6% 6,2% 4,3% 12,7% 8,1% 7,6% 7,0% Kostskole, efterskole og skibsprojekter 0,4% 1,6% 4,5% 2,3% 3,5% 1,4% 2,3% 3,1% Værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted 4,2% 8,8% 4,5% 3,6% 12,8% 5,3% 6,5% 5,6% Socialpædagogisk opholdssted 14,4% 12,2% 16,8% 20,0% 7,8% 11,0% 13,7% 14,9% Tabel 1 viser en oversigt over 6-by kommunernes (Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, København og Randers) anbringelsesmønster i 2012, samt et landsgennemsnit og et gennemsnit for alle 6-by kommunerne fordelt på forskellige anbringelsestyper. Tallene er baseret på Ankestyrelsens nyligt offentliggjorte anbringelsesstatistik, Årsstatistik 2012. Tabellen viser, at der i København er procentvis flere anbragte børn og unge inden for anbringelsestyperne døgninstitution (27,8 %), netværkspleje (12,7 %), kostskole, efterskole og skibsprojekter (3,5 %) og værelse, kollegium og kollegielignende opholdssted (12,8 %) sammenlignet med både landsgennemsnittet og gennemsnittet for de seks byer. Samtidig er der i København forholdsmæssigt færre anbragte i både ordinær familiepleje (35,4 %) og på socialpædagogiske opholdssteder (7,8 %) sammenlignet med hele landet og gennemsnittet for 6-by kommunerne. Sammenlignet med anbringelsesmønsteret for 2011 i 6-by kommunerne (se kvartalsstatistik 2012) er der ikke væsentlige forskelle 1. 1 Anbringelsesmønsteret i 6-by kommunerne ultimo 2012 er dog ikke helt sammenligneligt med anbringelsesmønsteret for 2011, som er udarbejdet i kvartalsstatistikken fra oktober 2012. Dette skyldes, at der i år er medtaget to af ankestyrelsens anbringelsestyper, som ikke var med i kvartalsstatistikken sidste år, 2012. Det drejer sig om anbringelsestyperne akutinstitution og kommunalt døgntilbud, som er kategorier under henholdsvis døgninstitution og værelse, kollegium, kollelignende opholdssted. 3
Figur 1: Aldersfordeling blandt anbragte børn og unge i 6-by kommunerne, ultimo 2012 Aalborg 8,4% 11,3% 23,9% 18,8% 37,5% Aarhus 5,8% 10,6% 20,9% 23,3% 39,4% Esbjerg 8,2% 10,0% 19,2% 27,1% 35,4% Odense 10,2% 11,7% 24,9% 21,3% 31,8% København 5,2% 9,5% 21,0% 21,5% 42,7% Randers 4,8% 7,7% 24,4% 21,5% 41,6% Gennemsnit 7,1% 10,1% 22,4% 22,3% 38,1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0-3 år 4-6 år 7-11 år 12-14 år 15-17 år Figur 1 illustrerer aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge i 6-by kommunerne, ultimo 2012. Figuren viser, at København er den by, hvor teenagere (aldersgrupperne 12-14 år og 15-17år) udgør den største andel af alle anbragte børn og unge. I København er 64,2 % (21,5 % + 42,7 %) af alle anbragte børn og unge teenagere, mens gennemsnittet for samme aldersgruppe i de seks byer til sammenligning er 60,4 % (22,3 % + 38,1 %). København ligger også over gennemsnittet, når der ses isoleret på den ældste aldersgruppe, idet 42,7 % af de anbragte børn og unge i København er 15-17 år. Til sammenligning er gennemsnittet for 6-by kommunerne 38,1 % i denne aldersgruppe. Samtidig har København (sammen med Randers) forholdsmæssigt færre anbragte børn i de yngste aldersgrupper sammenlignet med de øvrige 6-by kommuner. Eksempelvis er 5,2 % af de anbragte børn og unge i København i alderen 0-3 år, hvorimod den gennemsnitlige andel for de seks byer i denne aldersgruppe er 7,1 %. 4
Tabel 2: Anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne, ultimo 2012 Aalborg Aarhus Esbjerg Odense København Randers Gennemsnit 6-byerne Gennemsnit Hele landet 0-3 år 4,37 1,93 4,88 3,31 1,71 2,40 2,52 3,36 4-6 år 7,66 5,23 7,39 8,17 5,43 4,72 6,18 5,15 7-11 år 10,18 6,46 12,12 11,44 9,12 8,97 9,26 7,79 12-14 år 13,24 11,90 18,78 15,81 17,45 12,41 15,02 12,88 15-17 år 24,74 19,14 22,60 22,17 34,46 23,00 25,46 22,90 0-17 år 11,50 8,15 12,07 12,10 10,42 10,12 10,43 10,00 Tabel 2 viser anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne i 2012 angivet i promiller. Anbringelseshyppigheden angiver hvor stor en andel af befolkningen i en given aldersgruppe, der er anbragt. Tallene er baseret på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, Årsstatistik 2012 og befolkningstallet pr. 1. januar 2013 fra Danmarks Statistik. Tabellen viser, at der i København ultimo 2012 var anbragt 10,42 børn pr.1000 børn i aldersgruppen 0-17 år (omregnet til procent gælder det ca. 1 % af alle børn og unge i alderen 0-17 år), hvilket meget præcist svarer til gennemsnittet for 6-by kommunerne på 10,43. København adskiller sig ved at være den 6-by kommune, som ultimo 2012 havde den største anbringelseshyppighed blandt 15-17årige. I København var 34,46 unge pr. 1000 unge i alderen 15-17 år anbragt ultimo 2012, mens gennemsnittet for 6-by kommunerne til sammenligning var 25,46 unge pr.1000 unge. København var på samme tid den kommune med den laveste anbringelseshyppighed i aldersgruppen 0-3 år. Ultimo 2012 var der anbragt 1,71 børn pr. 1000 0-3årige børn mod et gennemsnit på 2,52 børn pr. 1000 børn for de seks byer. Generelt ses der således en tendens til, at anbragte børn og unge i Københavns Kommune i 2012 i gennemsnit var en smule ældre end anbragte børn og unge i de øvrige 6-byer samt i resten af landet. 5
Figur 2: Udviklingen i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune fordelt efter barnets alder i perioden 2009-2012 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 41,92 34,46 21,03 17,45 12,78 12,28 10,99 10,42 2009 2010 2011 2012 0-3 år 4-6 år 7-11 år 12-14 år 15-17 år 0-17 år Figur 2 viser udviklingen i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune for perioden 2009-2012, fordelt efter de anbragte børns alder. Tallene er, ligesom i Tabel 2, angivet i promiller. De er baseret på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, Årsstatistik 2012 og befolkningstallet i København pr. 1. januar 2013 fra Danmarks Statistik. Generelt er anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune faldende i perioden. For hele aldersgruppen (0-17 år) er anbringelseshyppigheden faldet med 2,36 børn pr. 1000 børn. Det største fald ses i aldersgruppen 15-17 år, hvor anbringelseshyppigheden er faldet fra 41,92 unge pr. 1000 unge i 2009 til 34,46 unge pr. 1000 unge i 2012, hvilket svarer til et fald på 7,5 børn pr. 1000 børn. For aldersgruppen 12-14 år er der i perioden sket et fald i anbringelseshyppigheden med 3,58 børn pr. 1000 børn. For de øvrige aldersgrupper er der ikke de store udsving i den treårige periode. 2 Ankestyrelsen samler tal fra hele Danmark vedrørende kommunale afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for eget hjem. Tallene fra Ankestyrelsens opgørelse kan pga. registreringsforskelle adskille sig fra de efterfølgende figurer i kvartalsstatistikken, som er baseret på de interne registreringssystemer i Københavns kommune, CSC Social og BUS. Desuden indeholder tallene fra Ankestyrelsens opgørelser anbragte børn og unge med handicap. I de følgende tabeller, der bygger på data fra CSC Social og BUS, er disse tal ikke inkluderet i Figur 3-6, men vist i en særskilt figur vedrørende anbringelsesmønstret fra Handicap Center København. 6
2. Anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune Fig. 3: Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober 2011. Amager Vest (N=131) Amager Øst (N=93) Bispebjerg (N=131) 19,4% 23,7% 31,3% 37,6% 29,0% 44,3% 0,8% 10,7% 1,1% 3,8% 15,3% 4,3% 5,4% 0,8% 21,5% 6,9% 3,8% 13,7% 9,2% 10,8% 6,9% Brønshøj-Husum-Vanløse (N=172) City-Østerbro (N=119) Nørrebro (N=168) 19,1% 26,7% 26,1% 38,4% 14,5% 4,1% 1,7% 23,5% 11,8% 3,4% 0,6% 21,0% 39,3% 5,4% 6,0% 13,7% 8,7% 7,6% 12,6% 16,1% Valby (N=113) Vesterbro-Kgs. (N=101) Hele København (N=1028) 31,0% 26,4% 36,6% 35,6% 34,5% 35,6% 10,6% 1,8% 12,4% 9,7% 1,0% 9,9% 2,0% 8,9% 5,9% 0,7% 9,4% 3,9% 14,0% 10,0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Døgninstitution Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Akutplejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekter Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Fig. 4: Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune, pr. 1. oktober 2012. Amager Vest (N=129) 32,6% 28,7% 10,1% 3,1% 17,8% 7,8% Amager Øst (N=88) 19,3% 39,8% 4,6% 8,0% 21,6% 6,8% Bispebjerg (N=129) 17,8% 45,7% 9,3% 6,2% 14,7% 6,2% Brønshøj-Husum-Vanløse (N=183) City-Østerbro (N=120) 28,4% 27,5% 39,3% 26,7% 13,3% 12,0% 1,7% 1,7% 2,2% 18,3% 12,0% 6,0% 10,8% Nørrebro (N=171) 24,0% 37,4% 7,6% 4,1% 14,0% 12,9% Valby (N=107) Vesterbro-Kgs. (N=96) Hele København (N=1023) 26,2% 27,4% 45,8% 38,3% 36,3% 32,3% 15,0% 1,9% 8,4% 10,3% 1,0% 9,4% 1,0% 8,3% 2,1% 0,3% 10,3% 3,4% 14,3% 8,1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Døgninstitution Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Akutplejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekter Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted 7
Fig. 5: Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. oktober 2013. Amager Vest (N=103) Amager Øst (N=90) Bispebjerg (N=133) Brønshøj-Husum-Vanløse (N=183) City-Østerbro (N=93) Nørrebro (N=171) Valby (N=106) 30,1% 25,6% 19,6% 26,2% 24,7% 27,5% 23,6% 29,1% 28,9% 46,6% 39,9% 31,2% 29,8% 39,6% 1,9% 13,6% 1,1% 1,0% 18,5% 6,7% 2,2% 6,7% 0,8% 20,0% 6,8% 3,0% 16,9% 0,6% 12,0% 2,2% 3,2% 2,7% 10,8% 11,8% 2,2% 3,2% 14,6% 0,6% 7,0% 5,9% 13,2% 6,4% 14,3% 1,9% 4,7% 5,7% 7,7% 3,9% 7,8% 5,3% 4,9% 8,6% 8,2% 4,7% Vesterbro-Kgs.Enghave (N=104) Hele København (N=983) 26,6% 36,5% 34,9% 28,9% 10,7% 16,4% 1,9% 1,9% 13,9% 1,1% 2,5% 3,9% 14,3% 5,5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Døgninstitution Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Akutplejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekter Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Figur 3-5 viser anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune for perioden oktober 2011- oktober 2013 og bygger på data fra CSC Social og BUS. Pr. 1. oktober 2013 er 983 børn og unge anbragt i Københavns Kommune (Fig. 5). Ser vi på anbringelsesmønstret på tværs af de tre figurer (3-5), fremgår det, at den største ændring i anbringelsesfordelingen vedrører indsatsen, Socialpædagogisk opholdssted. I oktober 2011 var andelen af børn og unge anbragt på socialpædagogiske opholdssteder 10,0 %, i oktober 2012 var andelen 8,1 %, mens det per 1. oktober 2013 kun er 5,5 % af de anbragte børn og unge, der bor på socialpædagogiske opholdssteder. Samlet set er der således sket et fald i anbringelser inden for denne indsats på i alt 4,5 procentpoint. Som noget nyt indeholder anbringelsesmønstret i Figur 5 indsatsen, Forstærket plejefamilie (2,5 %). I de øvrige figurer (3 og 4) er denne anbringelsestype inkluderet i indsatsen, Ordinær plejefamilie. Sammenholdes anbringelsesfrekvensen i ordinær plejefamilie samt forstærket plejefamilie i hele København per 1. oktober 2013 (34,9 % + 2,5 % = 37,4 %) med anbringelsesfrekvensen i ordinær plejefamilie i 2012 (36,3 %) og 2011 (35,6), kan vi se en lille stigning over perioden i andelen af børn og unge, der anbringes i ordinær familiepleje (samt forstærket familiepleje). 8
Fig. 6: Udviklingen i andelen af samtlige familieplejeanbragte i Københavns Kommune for perioden 1. oktober 2011 1. oktober 2013. 65% 60% 59,4% Amager Vest Amager Øst 55% Bispebjerg 50% 45% 45,7% 46,8% 49,2% Brønshøj-Husum-Vanløse City-Østerbro Nørrebro 40% 38,9% Valby 35% Vesterbro-Kgs.Enghave 30% Oktober 2011 Oktober 2012 Oktober 2013 Hele København Figur 6 viser udviklingen i andelen af samtlige familieplejeanbragte (dvs. både ordinær familiepleje, netværkspleje, forstærket plejefamilie samt akut plejefamilie) ud af samtlige anbringelser i Københavns Kommune igennem de seneste to år fordelt på de 8 bydele. Den gennemsnitlige andel for hele Københavns Kommune er illustreret ved hjælp af den stiplede sorte linje midt i grafen. Linjen viser, at anden af familieplejeanbringelser har været generelt stigende i gennem perioden. Per 1. oktober 2011 var 45,7 % af alle anbringelser i kommunen, anbringelser i familiepleje. I 2012 var dette tal 46,8 % og per 1. oktober 2013 var tallet på 49,2 %. Børnefamilieenheden Valby skiller sig ud ved at være den bydel med den højeste andel anbragte i familiepleje. Per 1. oktober 2013 er 59,4 % af børn og unge anbragt af Valby, anbragt i familiepleje. Amager Øst har til sammenligning den laveste andel familieplejeanbragte (38,9 %). 9
Fig. 7: Udviklingen i anbringelsesmønstret for Handicap Center København (HCK), Københavns Kommune for perioden 1. oktober 2011 1. oktober 2013. 100% 80% 23,1 0,6 22,1 19,6 0,7 1,4 60% 23,8 1,3 22,1 1,8 1,4 24,5 40% 20% 51,3 53,9 52,5 0% HCK Børnefamilieenheden 2011 N=160 HCK Børnefamilieenheden 2012 N=167 HCK Børnefamilieenheden 2013 N=143 Døgninstitution Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekter Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Figur 7 viser udviklingen i anbringelsesmønstret (1. oktober 2011 1. oktober 2013) for børn og unge anbragt af Handicap Center København (HCK). Igennem perioden har anbringelsesmønstret ikke ændret sig nævneværdigt. Der ses dog en overordnet tendens til at færre børn og unge fra HCK per 1. oktober 2013 er anbragt på socialpædagogisk opholdssted (19,6 %) sammenlignet med 1. oktober 2011 (23,1 %) og 2012 (22,2 %). Samtidig er der sket en lille stigning i andelen af børn og unge anbragt i ordinær familiepleje: 23,8 % i 2011; 22,2 % i 2012 og 24,5 % i 2013. Sammenlignes anbringelsesmønstret for HCK med det generelle anbringelsesmønster for Københavns Kommune fordelt på bydele (se Fig. 5), ses der væsentlige forskelle. Generelt anbringes børn og unge fra HCK oftere på døgninstitution og socialpædagogisk opholdssted end børn og unge, der anbringes fra kommunens børnefamilieenheder. Mens 52,5 % af samtlige anbragte børn og unge fra HCK per 1. oktober 2013 er anbragt på døgninstitution, gælder det samme for omkring halvdelen (26,6 %) af børnene og de unge i kommunens øvrige børnefamilieenheder (Fig. 5). Derimod er kun 25,9 % (24,5 % + 1,4 %) af anbringelserne fra HCK per 1. oktober 2013 i samlet familiepleje sammenlignet med 48,1 % (34,9 % + 10,7 % + 2,5 %) af anbringelserne i børnefamilieenhederne (Fig. 5). 10