06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Det handler om din sundhed

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

Sundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020


Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

11. Fremtidsperspektiver

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande :9

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Udfordringer for sundhedsarbejdet

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

Mænds sundhed og Fællesskaber

Beskæftigelsesudvalget

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

NOTAT. Allerød Kommune

Det sunde liv i den sunde kommune

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Din livsstil. påvirker dit helbred

Sundhedspolitik

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Omsætning af viden til handling


Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Advertisement
Transkript:

Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Hjerte-karsygdomme Diabetes KOL Kræftformer (Muskel-skeletlidelser, allergi, depression) Dias 1 Dias 2 Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme Sygdommene er blevet mere almindelige Det giver mening at betragte de nævnte sygdomme som en ensartet type med fælles årsager Det er vores adfærd, som er årsag til sygdommene Og ofte, at vi kan og bør vælge en adfærd, som reducerer risikoen for at få disse sygdomme Disposition Er sygdommene blevet mere almindelige? Hvad forårsager sygdommene? Hvordan skal de forebygges? Dias 3 Dias 4 ANDEL DØDE AF EN FØDSELSÅRGANG OG MIDDELLEVETIDEN Sygdommene er blevet mere almindelige som dødsårsager og velstandsstigningen er en væsentlig årsag, men ikke på den måde, som mange tror 1840-49 2007-08 Alder M K M K < 5 år 24% 21% 0,5% 0,4% < 20 år 30% 29% 0,8% 0,6% < 40 år 41% 40% 2,5% 1,3% < 70 år 76% 72% 23,6% 15,5% Middel- leve5d 42,9 45,0 76,3 80,7 Dias 5 Dias 6 Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Ins5tut for Folkesundhedsvidenskab 1

Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Afdeling Institut for Sundhedstjenesteforskning Folkesundhedsvidenskab Middellevetiden i Danmark 1849-2005. Differencen mellem mænd og kvinder Juel K. Ugeskr læg 2007:2398 Aldersfordelingen af døde i forskellige sygdomme 1921-30 *Alle under 15 år, **alle under 45 år Alder Tuberkulose Hjerneblødning Alle kræftformer Hjertesygdom Under 1 år 3% 1-14 år 14% 1%* 2%* 15-44 år 59% 2%** 9% 8% 45-64 år 17% 23% 36% 28% 65+ år 8% 74% 55% 62% Samlet antal 28.955 19.413 47.835 40.394 Dias 7 Dias 8 Færre infektionssygdomme som følge af forbedret velfærd og velstand Kloakering Rent drikkevand Boligforbedringer Levnedsmiddelkontrol Bedre ernæring Undervisning, oplysning Vaccination Dias 9 Dias 10 Flere overlever længe nok til at nå at få og dø af de såkaldte livsstilssygdomme eller kroniske sygdomme I den forstand er de velstandssygdomme Behandling og vaccination spiller mindre rolle, de udvikledes først, når sygdommene var sjældne Penicillin først udbredt efter anden verdenskrig Dias 11 Dias 12 2

Dødeligheden i hjertesygdomme Aldersstandardiseret Juel K. Ugeskr læg 2007:2398 Det går den rigtige vej for hjertesygdomme Dias 13 Dias 14 Hvad forårsager livsstils sygdomme? To antagelser Hvad forårsager livsstils sygdomme? Adfærden er afgørende for vores sundhed Vi vælger frit vores adfærd Dias 15 Dias 16 Flere årsager Genetik Miljø social og fysisk Næsten kun rygere får lungekræft De fleste rygere får ikke lungekræft Adfærd Dias 17 Dias 18 3

Sygdomsårsager i omgivelserne Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø (stress, mobning mv.) Faktorer i omgivelserne politisk ansvar Sociale relationer Forurening ( f.eks. partikelforurening) Skadelige produkter Dias 19 Dias 20 Årsager til adfærd Frit valg Sociale påvirkninger Sociale vilkår Adfærden manges ansvar også den enkeltes Fysiske rammer Lovgivning Dias 21 Dias 22 Hvor frit vælger vi? Menneskesyn Politisk ideologi Handler oplyste og veluddannede mere sundhedsfremmende? Er viden årsagen til adfærden? Dias 23 Dias 24 4

Sociale mønstre i adfærd Fattige og lavtuddannede ryger mere Rige og højtuddannede drikker mere alkohol Fedme er mest almindeligt blandt lavtuddannede, men forekomsten vokser også blandt de højtuddannede Dansk forebyggelsespolitik er stort set udelukkende fokuseret på fire adfærdsformer, såkaldte livsstile: Kost Rygning Alkohol Motion Dias 25 Dias 26 Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Hvad indebærer KRAM-linsen? Man ser kun de fire risikofaktorer, selv om de sygdomme, der fremhæves, også har andre årsager Man ser ikke sygdomme, som ikke har de fire risikofaktorer som årsag Sammenfatning 1 Livsstils sygdomme er en misvisende betegnelse: - Alle sygdomme har mange årsager - Vi får de kroniske sygdomme, hvis vi bliver gamle nok Dias 27 Dias 28 Sammenfatning 2 Begrebet livsstils sygdomme og KRAM-linsen fjerner opmærksomheden på de mange andre muligheder, der er for at forbygge sygdom og død Dias 29 5