Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service i kommunerne. Aftalen indebærer, at staten og kommunerne hver skal levere 750 mio. kr. Regeringen har i forbindelse med økonomiaftalen for 2014 fremlagt nye initiativer med et samlet frigørelsespotentiale på 157,4 mio. kr. Dermed har regeringen i 2013 og 2014 samlet set som led i Moderniseringsaftalen fremlagt initiativer med frigørelsespotentiale på 770 mio. kr. Det vil variere fra kommune til kommune, hvor stort potentialet ved det enkelte initiativ er. KL anbefaler, at de lokale forhold inddrages i vurderingen af initiativernes potentiale i den enkelte kommune. Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Punkt 2 Moderniseringsaftalen for 2014 Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale vedr. årene 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til at forbedre den borgernære service i kommunerne. Aftalen indebærer, at der skal leveres et samlet potentiale på 1 1/2 mia. kr. i 2013 og 2014. Det er forudsat, at hhv. staten og kommunerne skal levere hver 750 mio. kr. over 2-års perioden. Regeringen har i forbindelse med økonomiaftalen for 2014 fremlagt nye initiativer med et samlet frigørelsespotentiale på 157,4 mio. kr. Dermed har regeringen i 2013 og 2014 samlet set som led i Moderniseringsaftalen fremlagt initiativer med frigørelsespotentiale på 770 mio. kr. En række mindre sager er forhandlet samlet som pakker, hvorfor der alene fremgår samlede beløb for potentialerne for disse pakker. Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Det vil variere fra kommune til kommune, hvor stort potentialet ved det enkelte initiativ er. Nogle initiativer har eksempelvis større betydning i byområder - andre i landområder. KL anbefaler, at de lokale forhold inddrages i vurderingen af initiativernes potentiale i den enkelte kommune. Alle beløb er opgjort i 2014-pl, med mindre andet er anført. Nedenfor gennemgås samtlige initiativer, der indgår i regeringens 2014-bidrag.
En oversigt over den overordnede fordeling af potentiale fordelt på de forskellige fagområder fremgår af tabel 1. Tabel 1: Potentialer moderniseringstale 2014 Mio. kr., 2014-pl ØA13 612,7 Nye initiativer i ØA14 Indkøb Indkøb statens indkøbsprogram 6. fase 16,8 Indkøb statens indkøbsprogram 7. fase 36,6 Beskæftigelsesområdet Regelforenkling beskæftigelse 40,0 Regelforenkling politisk organisering af beskæftigelsesindsatsen 12,0 Folkeskole Afbureaukratisering på folkeskoleområdet 52 I alt nye initiativer 157,4 Statens samlede bidrag til moderniseringsaftalen 770,0 Punkt 3 Indkøb I lighed med tidligere år indgår der et potentiale for kommunernes anvendelse af statens indkøbsaftaler i moderniseringsaftalen for 2014. Aftalerne på sjette fase af statens indkøbsprogram indgik også i moderniseringsaftalen for 2013. I 2014 indgår derfor kun potentiale for de ekstra kommuner, der siden har tilsluttet sig. I 2013 indgik et frigørelsespotentiale for de tilmeldte kommuner til sjette fase 64,5 mio. kr. Frigørelsespotentialet for sjette fase er derfor opjusteret med de i alt 23 nye tilmeldinger til aftalerne. Det giver et yderligere potentiale på 16,6 mio. kr. (2014-pl), jf. tabel 2 nedenfor.
Tabel 2. Opdateret oversigt over effektiviseringer i 6. fase mio. kr. (2014 pl) Volumen Effektiviseringsprocent Effektivisering Servere 50 36% 18,0 Storage 31 58% 17,8 Datakommunikation 96 47% 45,3 Vagt 36% Delsum 81,1 Heraf indbudgetteret på ØA for 2013 64,5 I alt 16,6 Kommunerne har også mulighed for at tilmelde sig én aftale fra syvende fase af Statens Indkøbsprogram, nemlig netværkskomponentaftalen. Pr. 22. maj 2013 er der tilmeldt 40 kommuner til indkøbsaftalen. I tabellen nedenfor er effektiviseringerne i kommunerne som følge af syvende fase af Statens Indkøbsprogram beregnet med udgangspunkt i de 40 tilmeldte kommuner. Frigørelsespotentialet for de tilmeldte kommuner udgør dermed 36,1 mio. kr. (2014 pl), jf. tabel 3 nedenfor. Tabel 3. Effektiviseringer i syvende fase mio. kr. (2014 pl) Volumen Effektiviseringsprocent Effektivisering Netværkskomponenter 67 54 % 36,1 I alt 36,1 Anm.: Er opgjort som udgiftsbaseret profil uden afskrivninger. Potentialerne er beregnet for hver enkelt aftale ud fra følgende principper: Indkøbsvolumen på aftalen for de kommuner, der anvender aftalen, samt statens effektiviseringsprocent på aftalen på i forhold til tidligere aftaler. Punkt 4 Beskæftigelse På beskæftigelsesområdet er indgået aftale om en række regelforenklingsinitiativer, der samlet set giver et kommunalt råderum på 52 mio. kr. Det er tale om regelforenklinger, der udgør konkrete administrativ aflastning. Endvidere er der også tale om en forenkling af politisk organisering af beskæftigelsesindsatsen. Regelforenklingstiltagene er: Mere fleksibelt kontaktforløb for forsikrede ledige: Kontaktforløbet for forsikrede ledige forenkles, så den enkelte kommune og borger får den nødvendige fleksibilitet til i fællesskab at tilrettelægge hyppighed, form og indhold i det individuelle kontaktforløb Forenkling af kommunikation mellem a-kasser og jobcentre: Den digitale kommunikation
mellem a-kasser og jobcentre om rådighed og sanktioner forenkles med henblik på at effektivisere kommunikationen. Forenklingen planlægges iværksat i løbet af 2014 Online udveksling af dagpengeoplysninger: Der igangsættes et arbejde i samarbejde med a- kasserne om online udveksling af dagpengeoplysninger, så jobcentrene får adgang til de samme oplysninger om dagpengeudbetalinger som a-kasserne. Udviklingsarbejdet afsluttet i 2013 med henblik på, at en model for online udveksling kan udrulles i 2014 Tælleregler: Opgørelsesmetoderne for ancienniteten for forsikrede ledige har betydning for, hvornår der skal iværksættes kontaktforløb og aktive tilbud. Hidtil har opgørelsen af ancienniteten for forsikrede ledige været opgjort som sammenlagte ledighedsperioder. Det betyder, at en person, der har 1 måneds ledighed efterfulgt af 1 måneds beskæftigelse og derefter endnu 1 måneds ledighed, sammenlagt vil have 2 måneders ledighedsanciennitet. Opgørelsesmetodens høje detaljeringsgrad er ressourcekrævende at administrere. Fra 2014 ændres opgørelsesmetoden således tidspunktet for afholdelse af samtaler og iværksættelse af aktive tilbud i stedet bestemmes ud fra sammenhængende ledighedsperioder. Ændringen sker samtidig med en omlægning af tidspunktet for, hvornår forsikrede ledige skal have aktive tilbud, så det sikres, at den gennemsnitlige indsats for de ledige ikke svækkes. Dataregistreringskrav. Med virkning i 2014 afskaffes en række centralt fastsatte krav om eventuelle dobbeltregistreringer samt krav til registrering af data, som ikke finder anvendelse, er vanskelige at håndtere administrativt, eller som kan hentes fra andre kilder Forenkling på sygedagpengeområdet: Administrationen af reglerne for opgørelse af lønmodtageres beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge og beregning af sygedagpenge forenkles gennem øget anvendelse af oplysninger fra andre registre Organisatoriske bindringer: Regeringen vil fremlægge forslag om at afskaffe de bestemmelser i styringsloven, der fastlægger, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen. Regeringen og KL er herudover enige om at drøfte mulige modeller for en justering af de øvrige organisatoriske krav til den kommunale beskæftigelsesindsats, og regeringen vil på den baggrund fremlægge forslag om en ændring af reglerne. Potentialet i de enkelte initiativer fremgår af tabel 4 nedenfor: Tabel 4. Regelforenklinger beskæftigelse Mio. kr. 2014 PL Mere fleksibelt kontaktforløb for forsikrede ledige 10 Forenkling af kommunikation mellem a-kasser og jobcentre Online udveksling af dagpengeoplysninger Dataregistreringskrav Forenkling af sygedagpengeområdet Tælleregler 30 Organisatoriske bindinger i jobcentrene 12 I alt 52
Punkt 5 Folkeskole Folkeskolereformen indeholder, ud over regelforenklinger, som indgår i finansieringen af reformen, forenklinger, som skal give et øget kommunalt råderum. Råderummet udgør i alt 52 mio. kr. i 2014 (halvårsvirkning) og 105 mio. kr. i efterfølgende år og består af følgende initiativer: Elevplaner Elevplanen skal videreudvikles, så den i højere grad opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af eleverne udbytte af undervisningen. Erfaringerne fra de igangværende forsøg med elevplaner i regi af udfordringsretten vil blive inddraget. Fælles ledelse folkeskoler og fælles ledelse skole/dagtilbud De lovgivningsmæssige begrænsninger for, hvornår der kan etableres fælles ledelse af flere folkeskoler og fælles ledelse mellem folkeskoler og dagtilbud/fritidshjem ændres, så små skoler fremover defineres som skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 300 elever. Fælles ledelse ungdomsskole/folkeskole Der etableres hjemmel til fælles ledelse af folkeskoler og ungdomsskoler. Klasse- og holddannelse Reglen om at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct. reglen) ophæves for 4.-10. klassetrin. Der tilføjes en bestemmelse om, at eleverne i 4.-10. klasse i væsentligt omfang skal undervises i deres stamklasse, og at kravet om undervisning med udgangspunkt i klassen omfatter alle fag bortset fra, hvis brugen af holddannelse er praktisk begrundet (fx idræt). Kvalitetsrapporter Der udformes en Kvalitetsrapport version 2.0, som i højere grad kan fungere som et mål og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for en lokal dialog og kvalitetsudvikling. Erfaringerne fra de igangværende forsøg med kvalitetsrapporter i regi af udfordringsretten vil blive inddraget i arbejdet med kvalitetsrapport version 2.0.
Fag, fagrække, timetal Der gennemføres en række ændringer af timestyringsmodellen, herunder flere forenklinger. Forenklingen indebærer blandt andet, at der med de nye regler ikke længere er minimumstimetal for de tre fagblokke humanistiske-, natur- og praktisk/musiske fag. De enkelte regelforenklingstiltag samt potentialerne fremgår af tabel 5 nedenfor: Tabel 5. Regelforenklinger folkeskole Mio. kr. 2014 PL 2014 2015 og frem Elevplaner 5 11 Fælles ledelse af folkeskoler 3 7 Fælles ledelse af skoler og dagtilbud/fritidshjem 12 23 Fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler 3 7 Klasse- og holddannelse 12 23 Kvalitetsrapporter 10 20 Fag, fagrække, timetal 7 14 I alt 52 105