Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia

Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia

Introduktion Praktiserende øjenlæge i Fredericia siden 1996. Formand for Danske Øjenlægers Organisation siden 2002. Sidder i styregruppen for Diabasen (E-kvis projekt) for diabetiske øjenkomplikationer. Sidder i arbejdsgruppen for udarbejdelse af indikatorer til IKAS/DDKM (Akkreditering i speciallægepraksis)

Økonomisk sammenhæng

Ny overenskomst 1. oktober 2011. Overenskomsten har sat ramme for udgifter til sundhed i speciallægepraksis, ikke som en knækmodel, som tidligere, men som en grænse, der medfører at beløb der forbruges ud over rammen, skal tilbagebetales krone for krone.

Hvordan skal 1100 speciallæger overholde denne nye overenskomst? I første overenskomst periode er den tilladte stigning i produktion 1.25% og de to kommende perioder er stigningen berammet til 1 % i forhold til omsætningen i praksis i 2010. Hvert kvartal udsender FAPS (foreningen af praktiserende speciallæger) de aktuelle omsætningstal for hvert ydernummer til samtlige organisationsformænd.

Hvordan skal 1100 speciallæger overholde denne nye overenskomst? Organisationsformændene (M/K) giver de klinikker, der ligger uforklarligt for højt i omsætning, en besked, således at de kan rette ind. Den eneste mulighed for at rette ind, er at sænke produktionen = se færre patienter= øget ventetid for ikke-akutte tilfælde. Danske regioner melder ud i Dagens Medicin 30.05.2012 : Der er enighed om, at overenskomsten kan og vil blive efterlevet. Speciallægerne står til rådighed i forhold til akutte patienter i fuldt omfang, også selv om de kommer over rammen på 1,25 pct., men har samtidig ret til at nedjustere på de planlagte patienter, for at holde sig inden for rammen. Det betyder, at der ind imellem kan opstå ventelister, og det ansvar påtager vi os i regionerne. Vi står på mål for den overenskomst, vi har aftalt,«siger Jens Stenbæk.

Hvad er så problemet? Ingen oplysninger til hovedpersonerne i dette spil: PATIENTERNE! Speciallæger gør alt for at holde aftalen, pt. er 1100 forskellige speciallæger på mindre end 12 mdr lykkedes at nå rammen med en margien på 0.3%!!!!!

Oplysning Det sker meget ofte at patienter ikke kan forstå/acceptere ventetider. Hvorfor skal jeg vente? Kan lægen da ikke bare ansætte flere læger? Kan lægen da ikke bare se på flere patienter? Hvis der er ventetid, kan jeg så gøre noget andet?

Konsekvenser på sigt Længere ventetider for ikke-akutte Problem for nyetablerede klinikker, eller generationsskifte overtagelser, fordi systemet i dag ikke levner mulighed for af lade de nye oparbejde deres klinikker, medmindre det skal ske på bekostning at andre tilsvarende drosler ned.

Kan vi få mere sundhed for pengene? Kollega i Esbjerg opererer 200 grå stær operationer i sin klinik for det offentlige. Når kvoten er opbrugt, skal lægen henvise patienterne til sygehuset. Her er der ventetid og det frie sygehusvalg benyttes. Patienten kommer til en privat klinik, der honoreres af det offentlige iflg DRG taksten ( som er 2-3 gange højere end den praktiserende speciallæges honorar). Da den praktiserende kollega, i sin fritid, arbejder på selv samme privat klinik, får han her muligheden for at operere patienten, han oprindeligt henviste, men nu til højere offentlig udgift end hvis patienten var blevet i praksis og var blevet opereret der.

Trækker vi i samme retning? I Region Syddanmark har foreslået en aftale med praktiserende øjenlæger om at operere grå stær i praksis. Man kræver bl.a., som betingelse, at klinikkerne ikke må have mere end 8 ugers ventetid for alle patienter. Dette er i direkte modstrid med aftaler som danske regioner selv har indgået, nemlig den store overenskomst, hvor Jens Stenbæk, formanden for løn og takstnævnet i Danske regioner vedkender at konsekvensen af den nye overenskomst er længere ventetider. Så kan man ikke i en lokal aftale kræve kortere ventetider, det strider i mod de aftaler, der er indgået.

Hvordan ser jeg på det? Jeg er positiv og stolt af at 1100 forskellige speciallæger på så kort tid har været i stand til at rette så flot ind. Jeg er stolt af vores arbejde, vi leverer en vare af meget høj kvalitet og til meget lav pris. Vi sørger for at patienterne få opfyldt mange af deres ønsker: Samme læge ved hver konsultation Nærhed, der er ikke så langt til speciallæge som til sygehus. Vi levere en vare af høj kvalitet Vi er omstillelige, er rammerne der, kan vi hurtigt tage nye undersøgelser og behandlinger til os.

Hvad efterlyser jeg? Ærlighed: Fortæl dog hvem der har ansvaret for ventetiderne. Speciallæger og Danske regioner er enige om at overenskomsten skal holdes. Fortæl dog til patienterne at riget mangler penge og at der skal spares. Derfor kan alle ikke blive behandlet eller tilset så hurtigt som de måtte ønske sig det. Alle akutte skal tilses og vokser akutpuljen, så øges de ikke-akuttes ventetider. Se på økonomien i bredere forstand, lad ikke kassetænkning gøre systemer dyrere end nødvendigt ( tænk på eksemplet om grå stær og det frie sygehusvalg, lad dog patienterne blive opereret lokalt, hvis kapaciteten er der.

Forslag Jeg synes der i venteværelser skal oplyses om at der forekommer ventetid på ikke-akutte undersøgelser, fordi der er indgået en 3 års aftale mellem speciallæger og danske regioner, der betyder at der nu er et loft over antallet af undersøgelser, fordi vi alle har et medansvar til at få de økonomisk rammer til at holde. Efterlyser mere åbenhed om muligheder for egenbetaling. Det bør ikke være forbudt at tale om. Vær ærlig: skriv at der efter klinikkens ordinære åbningstid, findes mulighed for privatkonsultationer.

Brugerbetaling!!! Gys gys Jeg spurgte Bent Hansen ved FAS(foreningen af speciallæger) års møde d 6/10-12 om disse besparelser ikke blot var en skjult måde at få indført brugerbetaling på? Svaret var: NEJ, du får ingen politikere til at lægge hovedet på den blok, hvis de skal tale om brugerbetaling. Systemet ligger dog op til det: Danske regioner sætter økonomiske rammer op, behandlingsbehovet er langt større end dette og ca. 14-17% af sundhedsudgifterne dækkes i dag allerede af brugerbetaling (sundhedsforsikringer, tandlæge etc.)

Konklusion Vi har et rigtigt godt system i Danmark, vi skal værne om. Øg tilliden mellem udbydere og leverandøre af sundhedsydelser. Kommuniker kommuniker kommuniker Vær ærlig og åben i debatten også selv om den er politisk og ender med kroner og øre i den sidste ende.

Tak for i aften