TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune
Forord Anbringelsesstatistikken er udarbejdet af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge, og giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet i København pr. 1. oktober 2015. Som noget særligt indeholder oktober-udgaven af anbringelsesstatistikken en sammenligning af anbringelsesmønsteret ved udgangen af 2014 for Danmarks seks største by-kommuner (også kaldet 6-by kommunerne). 6-by kommunerne er København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers. Data over 6-by kommunerne er trukket den 7. december 2015 fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik ultimo 2014. Data på anbringelsesområdet i Københavns Kommune pr. 1. oktober 2015 er udtrukket den 25. november fra CSC Social. Anbringelsesstatistikken skelner mellem en børne/unge gruppe i alderen 0-17 år, og en ung voksengruppe i alderen 18-23 år. Den sidste gruppe refereres til som unge i efterværn. Anbringelsesstatistikken for oktober 2015 fordeler sig på tre kapitler. Kapitel 1 sammenligner anbringelsesmønsteret for 0-17-årige i Københavns Kommune med anbringelsesmønsteret for 0-17-årige i de øvrige 6-by kommuner, samt i hele landet ultimo 2014. Kapitel 2 viser anbringelsesmønsteret for anbragte børn og unge i Københavns Kommune med nedslag 1. oktober i årene 2013, 2014 og 2015. Anbringelsesmønstret beskriver her fordelingen af anbragte børn og unge på forskellige typer anbringelsesindsatser under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH) i Københavns Kommune. Kapitel 3 er en oversigtsgraf, der viser udviklingen af andelen i familiepleje ud af samtlige anbringelsestyper i Københavns Kommune. Centernavnene Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap bruges i anbringelsesstatistikker siden januar 2015 i stedet for hhv. Børnefamiliecenter København og Handicapcenter København. Dette skyldes en omstrukturering i Københavns Kommune. Indhold 1. Anbringelsesmønster for 6-by kommunerne... 3 2. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune... 8 3. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune... 14 2
1. Anbringelsesmønster for 6-by kommunerne Tabel 1. Anbringelsesmønsteret i 6-by kommunerne (0-17 år) 31.december 2014 i både antal og procent Netværkspleje 110 (12,5%) Ordinær familiepleje 349 (39,7%) Kommunal familiepleje 1 28 (3,2%) Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted 2 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg 6-by Hele landet 54 (6,2%) Døgninstitution 3 253 (28,8%) Kost- og/eller 17 efterskole, skibsprojekt (1,9%) Socialpædagogisk 55 opholdssted (6,3%) Uoplyst 12 (1,4%) I alt 878 21 (5,1%) 217 (53,2%) 7 1,7%) 15 (3,7%) 72 (17,6%) 7 (1,7%) 65 (15,9%) 4 (1%) 408 * Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen 19 (5,8%) 109 (33,2%) 7 (2,1%) 6 (1,8%) 87 (26,5%) 14 (4,3%) 84 (25,6%) 2 (0,6%) 328 17 (8,5%) 121 (60,2%) 6 (3%) 3 (1,5%) 26 (12,9%) 4 (2%) 19 (9,5%) 5 (2,5%) 201 35 (7,2%) 193 (39,5%) 5 (1%) 32 (6,6%) 157 (32,2%) 10 (2%) 50 (10,2%) 6 (1,2%) 488 47 (10,1%) 229 (49,4%) 14 (3%) 12 (2,6%) 89 (19,2%) 1 (0,2%) 63 (13,6%) 9 (1,9%) 464 249 (9,0%) 1218 (44,0%) 67 (2,4%) 122 (4,4%) 684 (24,7%) 53 (1,9%) 336 (12,1%) 38 (1,4%) 2.767 824 (7,4%) 5.535 (49,7%) 310 (2,8%) 412 (3,7%) 2.147 (19,3%) 300 (2,7%) 1.473 (13,2%) 126 (1,1%) 11.127 Tabel 1 viser 6-by kommunernes anbringelsesmønster for 0-17-årige i både antal og procent ultimo 2014. Derudover ses gennemsnittet for 6-by kommunerne og for hele landet. Tabellen viser, at der i Københavns Kommune er anbragt procentvis flere børn og unge i anbringelsesindsatserne Netværkspleje (12, 5 %) og Kommunal familiepleje (3,2 %), når der sammenlignes med gennemsnittet for 6-bykommunerne og for hele landet. Til gengæld er der procentvis færre børn og unge anbragt i Ordinær familiepleje (39,7 %) sammenlignet med gennemsnittet for 6-bykommunerne (44,0 %) og for hele landet (49,7 %). Københavns Kommune har ligeledes en større andel børn og unge anbragt på Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted (6,2 %) og Døgninstitution (28,8 %) end både lands- og 6- bysgennemsnittet. Omvendt har Københavns Kommune den laveste andel af børn og unge anbragt under anbringelsesindsatsen Socialpædagogisk opholdsted (6,3 %). 1 Kommunal plejefamilie kaldes for forstærket familie i Københavns Kommune 2 Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted inkluderer Kommunalt døgntilbud 3 Døgninstitution inkluderer Akutinstitution 3
Tabel 2. Antal og andel af anbragte børn og unge i en familieplejeindsats i 6-by kommunerne (0-17 år) ultimo 2014 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg 6-by Hele Landet Antal i en 487 245 135 144 233 290 1.534 6.669 familieplejeindsats Andel i familieplejeindsats 55,5% 60,0% 41,2% 71,6% 47,7% 62,5% 55,4% 59,9% * Andel i familiepleje er summen af de tre anbringelsesindsatser Netværkspleje, Ordinær familiepleje og Kommunal familiepleje Tabel 2 viser, at 55,5 % af de anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Københavns Kommune er anbragt i en af de tre familieplejeindsatser, nemlig Netværkspleje, Ordinær familiepleje og Kommunal familiepleje ved udgangen af 2014. I hele landet er 59,9 % af anbragte børn og unge i gennemsnit anbragt i en familieplejeindsats. Københavns Kommune har altså procentvis færre børn og unge anbragt under en familieplejeindsats end landsgennemsnittet. Københavns Kommune har næsten den samme andel af anbragte børn og unge i en familieplejeindsats som gennemsnittet for 6- by kommunerne. I 6-by kommunerne udgør andelen 55,4 % af alle anbringelser. Andelen af børn og unge anbragt i en familieplejeindsats er bemærkelsesværdig høj i Randers Kommune, hvor 71,6 % af anbragte børn og unge i alderen 0-17 år ultimo 2014 er i en familieplejeindsats. I forhold til anbringelsesmønsteret for 2013 er der ikke store forskelle at spore (se Anbringelsesstatistik oktober 2014). Det kan dog nævnes, at andelen af børn og unge i en familieplejeindsats i Københavns Kommune er steget fra 52,9 % til 55,5 %: en stigning på 2,6 procentpoint. Gennemsnittet af børn og unge i en familieplejeindsats for hele landet er steget med 1,4 procentpoint. Derudover er der også sket et fald i antallet af anbragte børn og unge i både Københavns Kommune, 6-byerne og hele landet. Ved udgangen af 2013 er 11.498 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt i hele landet. Ved udgangen af 2014 er 11.127 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt. Det er et fald på 371 anbragte børn og unge i alderen 0-17 år på 371 børn. Sagt på en anden måde er antallet af anbragte børn og unge i alderen 0-17 år faldet med 3,2 % siden 2013. 4
Figur 1. Aldersfordeling blandt anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i 6-by kommunerne, ultimo 2014 København ( N =875) 5,9% 7,0% 21,9% 25,0% 40,1% Odense ( N =408) 5,9% 13,0% 26,2% 22,3% 32,6% Esbjerg ( N =328) 7,9% 11,3% 20,7% 20,1% 39,9% Randers ( N =201) 10,0% 9,0% 21,4% 25,9% 33,8% Aarhus ( N =488) 4,7% 9,4% 24,2% 23,8% 37,9% Aalborg ( N =464) 9,3% 13,4% 27,2% 21,3% 28,9% 6-by ( N =2764) 6,8% 10,0% 23,7% 23,3% 36,3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-3 år 4-6 år 7-11 år 12-14 år 15-17 år * Tre børn i Københavns Kommune har ikke noteret alder. Derfor er antallet af anbragte børn og unge faldet fra 878 til 875. Figur 1 viser aldersfordelingen for anbragte børn og unge for 6-by kommunerne i alderen 0-17 år ultimo 2014. Figuren illustrerer, at aldersfordelingen for anbragte børn og unge i Københavns Kommune lægger sig tæt op ad den gennemsnitlige aldersfordeling for 6-by kommunerne. De anbragte børn og unge er dog en anelse ældre i Københavns Kommune. Således er 65,1 % af de anbragte børn og unge i Københavns Kommune i alderen 12-17 år, mens det for 6-by kommunerne i gennemsnit er 59, 5 %. Det er en forskel på 5,6 procentpoint. Figuren viser også, at den største gruppe af anbragte børn og unge findes i aldersgruppen 15-17 år. Dette gælder for alle 6-by kommunerne. Sammenlignet med aldersfordelingen i Københavns Kommune i 2013 (se Anbringelsesstatistik oktober 2014) er der kun små variationer. Gennemsnitsalderen for anbragte børn og unge i Københavns Kommune er 12,2 år ved både udgangen af 2013 og udgangen af 2014. 5
Tabel 3. Anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne i alderen 0-17 år, ultimo 2014 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg 6-byerne Hele landet (N= 878) (N = 408) (N = 328) (N = 201) (N =488) (N = 464) (N = 2.767) (N= 11.127) 0-3 år 1,7 2,8 5,4 5,2 1,5 5,2 2,6 3,2 4-6 år 3,2 7,9 9,4 5,3 4,4 9,3 5,5 5,4 7-11 år 7,6 10,1 10,5 7,5 7,2 11,7 8,7 7,7 12-14 år 16,3 14,8 16,3 14,9 11,8 15,6 14,9 12,5 15-17 år 27,3 20,5 30,4 18,3 18,3 20,4 22,7 20,6 0-17 år 8,6 10,6 13,9 10,0 7,9 12,0 9,7 9,5 *14 børn i hele landet har ikke noteret alder. De 14 børn er dermed ikke placeret i nogle af grupperne, men er med i det samlede antal 0-17 år. Tabel 3 giver en oversigt over anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne ultimo 2014. Anbringelseshyppigheden er andelen af alle børn og unge i alderen 0-17 år, der ved udgangen af 2014 er anbragt uden for hjemmet. Værdierne er opgivet i promille, og er baseret på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik og på befolkningstallet pr. 1. januar 2015 fra Danmarks Statistik. Tabellen viser, at antallet af anbragte børn og unge pr. indbygger i aldersgruppen 0-17 år er lavere i Københavns Kommune end i gennemsnittet for 6-by kommunerne. Således er 8,6 promille af Københavns Kommunes befolkning i aldersgruppen 0-17 år anbragt uden for hjemmet ved udgangen af 2014, men det tilsvarende for gennemsnittet af 6-by kommunerne er 9,7 promille. Der er altså anbragt 1,1 færre børn og unge pr. 1000 børn og unge i aldersgruppen 0-17 år i Københavns Kommune sammenlignet med gennemsnittet for 6-by kommunerne. Esbjerg Kommune har den største anbringelseshyppighed. Ved udgangen af 2014 er 13,9 børn og unge pr. 1000 børn og unge i aldersgruppen 0-17 år anbragt. Aarhus Kommune har den laveste anbringelseshyppighed, hvor 7,9 børn og unge pr. 1000 børn og unge i alderen 0-17 år er anbragt ved udgangen af 2014. 6
Figur 2. Udviklingen i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune fordelt efter børnenes alder i perioden 2010-2014 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 42,6 27,3 21,3 16,3 12,1 10,8 10,1 9,8 9,1 8,6 4,9 7,6 1,8 3,2 1,7 2010 2011 2012 2013 2014 0-3 år 4-6 år 7-11 år 12-14 år 15-17 år 0-17 år Figur 2 er en grafisk illustration af udviklingen i anbringelseshyppigheden opdelt på aldersgrupper i Københavns Kommune fra udgangen af 2010 til udgangen af 2014. Den stiplede linje viser, at der har været et generelt fald i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune. Ved udgangen af 2010 er 12,1 promille af befolkningen i alderen 0-17 år anbragt, mens det tilsvarende tal ved udgangen af 2014 er 8,6 promille. Der er altså registreret et fald i anbringelseshyppigheden på 3,5 børn og unge pr.1000 børn og unge i perioden 2010-2014. Det største fald ses i aldersgruppen 15-17 år, hvor anbringelseshyppigheden er faldet med 15,3 promillepoint. I 2014 er der altså 15,3 færre anbragte unge i alderen 15-17 år pr. 1000 unge sammenlignet med 2010. 7
2. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune I de tre nedenstående figurer 3,4 og 5 ses anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune for børn og unge i alderen 0-17 år, med nedslag 1. oktober 2013, 2014 og 2015 Figurerne illustrerer to overordnede tendenser. For det første ses en stigning i andelen af børn og unge, der er anbragt i en af de fire familieplejetyper: ordinær familiepleje, netværkspleje, akutplejefamilie og forstærket plejefamilie. Den anden tendens er et fald i det samlede antal af anbragte børn og unge. Der er ikke tale om nye tendenser, da begge også er til stede i anbringelsesstatistikken fra juli 2015 (se Anbringelsesstatistik juli 2015). Figur 3. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2015 Amager (N = 123) Bispebjerg (N = 81) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 137) Valby-Vesterbro (N = 162) Nørrebro (N = 97) City-Østerbro (N = 65) Hele København (N = 665) 40,7% 56,8% 53,3% 44,4% 41,2% 43,1% 46,5% 19,5% 18,5% 8,2% 11,3% 2,4% 3,3% 2,4% 8,1% 22,0% 1,6% 2,5% 2,5% 13,6% 3,7% 19,8% 1,2% 1,5% 21,2% 2,2% 16,1% 1,9% 1,5% 3,6% 4,9% 4,9% 21,6% 2,5% 1,2% 5,2% 5,2% 6,2% 22,7% 1,5% 1,5% 10,8% 4,6% 3,1% 32,3% 3,1% 1,5% 2,9% 16,4% 4,7% 3,8% 2,9% 21,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 8
Figur 4. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2014 Amager (N = 136) Bispebjerg (N = 86) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 156) Valby-Vesterbro (N = 164) Nørrebro (N = 115) City-Østerbro (N = 70) Hele København (N = 727) 35,3% 38,3% 46,8% 47,0% 44,3% 44,7% 60,5% 13,2% 10,4% 0,7% 4,4% 4,4% 4,4% 2,2% 14,3% 15,1% 19,9% 17,7% 1,7% 8,7% 5,2% 2,3% 11,6% 2,3% 22,1% 2,6% 1,2% 2,6% 25,6% 1,3% 1,8% 3,0% 3,7% 4,9% 1,2% 20,7% 8,7% 1,4% 2,9% 8,6% 1,9% 2,8% 3,4% 3,7% 2,1% 35,3% 27,0% 27,1% 26,3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Figur 5. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2013 Amager (N = 158) Bispebjerg (N = 109) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 151) Valby-Vesterbro (N = 184) Nørrebro (N = 125) City-Østerbro (N = 77) Hele København (N = 804) 37,3% 37,5% 37,6% 36,4% 45,0% 40,8% 52,3% 11,4% 10,4% 12,3% 1,9% 2,5% 8,9% 5,1% 1,3% 1,8% 8,3% 3,7% 3,7% 16,6% 0,7% 2,0% 3,3% 1,1% 2,6% 16,3% 4,9% 4,9% 2,2% 3,3% 0,8% 7,2% 8,0% 3,2% 7,2% 8,0% 1,3% 5,2% 6,5% 3,9% 6,5% 1,4% 4,6% 4,0% 4,5% 2,9% 31,6% 30,3% 27,8% 29,9% 28,0% 29,9% 29,6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Døgninstitution 9
Figurerne 3-5 giver som nævnt et indblik i to tendenser, nemlig en stigning i andelen af børn og unge anbragt i de fire familieplejetyper Ordinær plejefamilie, Netværksplejefamilie, Akutfamiliepleje og Forstærket plejefamilie, og et fald i det samlede antal af anbragte børn og unge. Den første tendens ses konkret ved en stigning på 11,7 procentpoint i andelen af børn og unge anbragt i en af de fire plejefamilietyper. I oktober 2013 er 57,3 % af Københavns Kommunes anbragte børn og unge i en familieplejeindsats, mens det tilsvarende tal for oktober 2015 er 69,0 %. Det er også en stigning i forhold til juli 2015, hvor 67,3 % af Københavns Kommunes anbragte børn og unge er i en familieplejeindsats (se Anbringelsesstatistik juli 2015). Den anden tendens ses konkret ved at der i oktober 2013 er 804 anbragte børn og unge, mens der i oktober 2015 er 665 anbragte børn og unge. 10
Figur 6. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år pr. 1. oktober 2015, 1. oktober 2014 og 1. oktober 2013 i Borgercenter Handicap 2015 (N = 143) 21,0% 3,5% 2,8% 14,7% 55,9% 0,7% 0,0% 1,4% 2014 (N = 140) 22,9% 16,4% 55,0% 2,1% 2,4% 2013 (N = 126) 27,8% 15,1% 51,6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution På figur 6 ses anbringelsesmønsteret for samtlige 0-17-årige anbragt under Borgercenter Handicap (BCH). Figuren viser et fald i andelen af børn og unge i Ordinær plejefamilie på 6,8 procentpoint siden 2013. Til gengæld er der en stigning i andelen af børn og unge i Netværksplejefamilie og Forstærket plejefamilie på 2,4 procentpoint siden 2013. Samlet set er andelen af børn og unge anbragt i de fire familieplejeindsatser faldet med 4,4 procentpoint i perioden 2013-2015. Andelen af børn og unge i anbringelsesindsatsen Døgninstitution er i samme periode vokset med 4,3 procentpoint. 11
Tabel 4. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen 18-23 år, under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH), pr. 1. oktober 2015, 1. oktober 2014 og 1. oktober 2013 i Københavns Kommune opgjort på anbringelsesindsatser 2015 N =(232) 2014 N =(209) 2013 N =(185) Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ordinær familiepleje 25 10,8% 19 9,1% 14 7,6% Netværksplejefamilie 8 3,4% 5 2,4% 3 1,6% Akutplejefamilie 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Forstærket plejefamilie 3 1,3% 0 0,0% 0 0,0% Kostskole, efterskole, skibsprojekt 1 0,4% 4 1,9% 1 0,5% Eget værelse/hybel/kollegium 77 33,2% 71 34,0% 80 43,2% Døgninstitution 94 40,5% 84 40,2% 60 32,4% Socialpædagogisk opholdssted 24 10,3% 26 12,4% 27 14,6% Total 232 100,0% 209 100,0% 185 100,0% Tabel 4 giver en oversigt over anbragte unge i alderen 18-23 år i efterværn fordelt på anbringelsesindsatser. Efterværn er en støtte, som tilbydes fra kommunal side, efter den unge er fyldt 18 år, og til og med den unge er fyldt 23 år. Dette kan f.eks. være i form af opretholdelse af eksisterende anbringelse efter det 17. år, rådgivning, økonomisk bistand mv. Denne anbringelsesstatistik har fokus på efterværn i form af opretholdte døgnanbringelser i forlængelse af forudgående anbringelsesforløb. Figuren fortæller, at antallet af unge, der bliver i deres anbringelse efter 18. leveår, har været stigende de seneste tre år. I 2013 fortsatte 185 unge med deres anbringelse, mens det tilsvarende tal for 2015 er 232. Det er en stigning på 25,4 %. Døgninstitution er blevet den største af efterværnsindsatserne. 40,5 % af de unge, der er forsat i deres anbringelse efter deres 18. leveår, er i efterværnsindsatsen Døgninstitution. Det er en stigning på 8,1 procentpoint siden 2013. Til gengæld er andelen af unge i efterværnsindsatserne Eget værelse/hybel/kollegium og Socialpædagogisk opholdssted faldet med hhv. 10,1 procentpoint og 4,2 procentpoint. 12
Tabel 5. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen 18-23 år, under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH), pr. 1. oktober 2015, 1. oktober 2014 og 1. oktober 2013 i Københavns Kommune opgjort på BBU-enheder og Borgercenter Handicap 2015 (N = 232) 2014 (N = 209) 2013 (N = 185) Antal Procent Antal Procent Antal Procent City-Østerbro 26 11,2% 23 11,0% 19 10,3% Nørrebro 25 10,8% 26 12,4% 35 18,9% Vesterbro-Valby 29 12,5% 26 12,4% 24 13,0% Brønshøj-Husum-Vanløse 21 9,1% 26 12,4% 27 14,6% Bispebjerg 28 12,1% 32 15,3% 21 11,4% Amager 53 22,8% 44 21,1% 29 15,7% BCH 50 21,6% 32 15,3% 30 16,2% Total 232 100,0% 209 100,0% 185 100,0% I tabel 5 viser, fordelingen af unge i alderen 18-23 år i efterværn i form af opretholdt døgnanbringelse fordelt på BBU-enheder og BCH. Her ses det at stigningen i antallet af unge i efterværn primært er sket i enhederne BBU Amager og BCH. I 2015 er 53 unge i alderen 18-23 år anbragt af BBU Amager, mens det tilsvarende tal for 2013 er 29 unge. BCH har erfaret samme udvikling. I 2013 er 30 unge i alderen 18-23 anbragt af BCH, mens antallet i 2015 er vokset til 50 unge. Der er også stigning i antallet af unge i alderen 18-23 år anbragt af enhederne City- Østerbro, Vesterbro-Valby og Bispebjerg. BCH s andel af anbragte unge i en efterværnsindsats er vokset i perioden 2013-2015. I 2015 står BCH for 21,6 % af anbringelserne i en efterværnsindsats, mens andelen i 2013 er 16,2 %. Det er en stigning på 5,4 procentpoint i perioden. 13
3. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune Figur 7 giver et indblik i udviklingen i andelen af samtlige familieplejeanbringelser ud af det samlede antal anbragte børn og unge i aldersgruppen 0-17 år i Københavns Kommune. Der skelnes yderligere mellem BBU-enhederne og BCH. Figur 7. Udviklingen i andelen af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap i perioden 1. oktober 2013 til 1. oktober 2015 75,0% 65,0% 55,0% 45,0% 35,0% 25,0% 64,9% 60,6% 57,3% 53,8% 51,9% 31,0% 2013 (N = 930) 65,2% 2014 (N = 867) 78,1% 74,5 69,0% 60,8% 58,5% 26,6% 2015 (N = 808) Hele København (BBU) City-Østerbro Nørrebro Valby-Vesterbro Brønshøj-Husum-Vanløse Bispebjerg Amager BCH *Bemærk at BCH ikke er en del af den stiplede linje, idet denne udelukkende repræsenterer BBU Overordnet set viser figur 7, at der er sket en stigning i andelen af børn og unge i familiepleje. I oktober 2013 udgjorde andelen af anbragte børn og unge i familiepleje 57,3 %. I oktober 2015 er andelen steget til 69,0 %, hvilket er en stigning på 11,7 procentpoint. 69,0 % er den højeste andel i familiepleje, der er registreret siden anbringelsesstatistikkens begyndelse. Alle anbringelsesenhederne har oplevet en stigning i andelen i familiepleje siden 2013. Siden 2014 har anbringelsesenhederne City-Østerbro, Valby-Vesterbro Bispebjerg dog oplevet små fald i andelen i familiepleje. Amager har i perioden set den største stigning på 13,4 procentpoint. Andelen af familieplejeanbragte børn og unge under BCH er faldet med 5,2 procentpoint fra 2013 til 2014, men er til gengæld steget med 0,9 procentpoint siden oktober 2014. 14