Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Advertisement
Relaterede dokumenter
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

Godt i gang med Tegn på læring

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Bedre udbytte af it i skolen

Løbende evaluering i kommuner

Tabelrapport. Evaluering af mundtlig gruppeprøve i matematik folkeskolens prøver

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Læringsmiljøer i folkeskolen

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Kommissorium. Dato Ref pmj. Jnr Side 1/5

Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Stil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Bilag til Evalueringsrapport 2014

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Resumé TALIS OECD s lærer- og lederundersøgelse

Uddannelsesplan for Vestbjerg Skole

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Vejledning til selvevaluering. It i folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Praktik. Generelt om din praktik

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Undervisningsdifferentiering i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Inklusionspolitik på Nordfyn

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Ny skole Nye skoledage

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Skoleevaluering af 20 skoler

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Sammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport

Ny Nordisk Skole-institution.

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Principper for den løbende evaluering

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

BESTYRELSESEVALUERING

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Evaluering af undervisningen i Praktisk Musiske fag

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Uddannelsesplan lærerstuderende

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Advertisement
Transkript:

Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen

Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I N G E N S T I L R E T T E L Æ G G E L S E EVA har i en ny evaluering sat fokus på emnet læringsmiljøer i folkeskolen. Et komplekst tema, som længe har været på den danske skoledagsorden. Læringsmiljøer er evalueringens betegnelse for de rammer som elevernes læring foregår i. Evalueringen ser nærmere på fire fokuspunkter og undersøger hvad de betyder for læringsmiljøet hver for sig og i et indbyrdes samspil. De fire fokuspunkter er skolernes læringssyn, de fysiske rammer, undervisningens tilrettelæggelse og evalueringskulturen. Evalueringen tager udgangspunkt i seks skolers selvevaluering og en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne på de seks skoler. Skolerne er valgt ud fordi de inden for de seneste år er om- eller nybyggede. De har derfor erfaring med at medtænke skolens værdier og læringssyn i planlægningen af de nye fysiske rammer. Erfaringer som andre skoler kan få inspiration af. I den her folder har vi samlet nogle af de centrale budskaber fra rapporten, og vi bringer desuden en tjekliste som I kan bruge som aktivt redskab i jeres arbejde med at udvikle læringsmiljøet på skolerne. Vi håber I får glæde af folderen og af tjeklisten. De fire fokuspunkter Evalueringen viser at de fire fokuspunkter hver især har specifik betydning for læringsmiljøets kvalitet, og at ikke mindst samspillet mellem dem har en stor betydning. Fælles læringssyn En central anbefaling er at skolens ledelse, lærere og bestyrelse sammen formulerer og nedskriver skolens læringssyn eller læringsgrundlag, og at de

løbende diskuterer hvordan grundlaget realiseres i hverdagen, og hvordan det revideres. Et læringsgrundlag binder læringsmiljøet sammen og udgør fundamentet for de tre andre fokuspunkter. Det er vigtigt at det fælles læringsgrundlag tager udgangspunkt både i holdninger og viden om emnet, og at det bliver udbredt og forankret på skolen gennem både skriftlighed og løbende dialog. De fysiske rammer Rapporten viser at nye fysiske rammer giver nye muligheder og nye udfordringer som kan virke stimulerende eller drænende afhængigt af deres kvalitet og hvor godt de bliver udnyttet. Det er vigtigt at de fysiske rammer understøtter det fælles læringsgrundlag som skolen har vedtaget. Derfor skal læringsgrundlaget også være et centralt bidrag i byggeprocessen når man skal om- eller nybygge en skole. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningens tilrettelæggelse er det konkrete udtryk for et læringsmiljø, og det er her eleverne møder læringssynet omsat til praksis. Undervisningsformer, arbejdsmåder og elevinddragelse er et billede på hvordan læringssyn, mål og værdier omsættes til praksis. Det er vigtigt at skolerne skaber større sammenhæng mellem det de siger de vil gøre, og det de gør. Det kan fx ske ved at lærerteam, skolens ledelse og en kommunal konsulent iagttager undervisningen og derefter drøfter forholdet mellem læringsgrundlaget og tilrettelæggelsen af undervisningen. Evalueringskultur Evalueringskulturen på skolen er en nøgle til viden og udvikling som fortæller om målene nås på alle niveauer. Skolens ledelse og lærere skal styrke evalueringen af elevernes læring og udvikle en systematisk tilgang til at evaluere elevernes udbytte af undervisningen i relation til faglige, personlige og sociale mål. Det er vigtigt at eleverne inddrages i indsatsen, og at skolerne udvikler og anvender varierede evalueringsredskaber som svarer til bredden i skolens læringsgrundlag fx portfolio, logbøger, test og løbende samtaler. Samspil Skolen skal løbende sikre at der er en sammenhæng mellem de fire fokuspunkter ved at lade læringsgrundlaget indgå når de indretter de fysiske rammer, og når de vælger undervisningsformer, arbejdsmåder og evalueringsredskaber. Har en skole fx besluttet at det er vigtigt at arbejde med projektarbejde, så skal skolen fysisk være indrettet så det bliver muligt at arbejde i projekter. Og når de tilrettelægger undervisningen, skal de også rent faktisk inddrage den arbejdsform. Ligesom de skal følge op på og evaluere om projektarbejdet så rent faktisk giver den ønskede effekt. Og hvis evalueringen viser at der skal ske ændringer med læringsgrundlaget, må det revideres. På den måde sikrer skolen et godt samspil mellem fokuspunkterne.

Tjekliste EVA s evaluering viser at skoler og kommuner er meget optagede af at arbejde på at udvikle motiverende læringsmiljøer for eleverne. For at hjælpe skolerne i dette arbejde har rapporten formuleret en række spørgsmål der tager udgangspunkt i de fire fokuspunkter i evalueringen og samspillet mellem dem. Spørgsmål som I på skolerne kan stille jer selv og bruge som en slags tjekliste hvis I vil undersøge og udvikle jeres læringsmiljø. Når I svarer på spørgsmålene, afdækker I hvor I skal sætte ind for at udvikle læringsmiljøet. Spørgsmål til læringsgrundlaget Har vi et nedskrevet læringsgrundlag? Er der sammenhæng mellem vores læringsgrundlag og et eventuelt kommunalt læringsgrundlag? Er læringsgrundlaget forankret via en fælles proces? Har vi det løbende til debat, og forholder vi os til hvordan det realiseres i undervisningen? Præsenterer vi det for nye medarbejdere? Drøfter vi løbende ny viden om læring? Er der balance mellem ønsker og krav der er politisk baserede og videnskabsbaserede, i vores læringsgrundlag? Har vi opdelt vores læringsgrundlag i forhold til pædagogiske mål og processer? Deltager vi i kurser eller oplæg om det teoretiske grundlag som læringsgrundlaget bygger på? Er der sikret sammenhæng mellem læringsgrundlaget og de andre fokuspunkter; indgår det centralt når vi udformer og indretter de fysiske rammer, og når vi vælger undervisningsformer, arbejdsmåder og evalueringsredskaber? Spørgsmål til de fysiske rammer Har skolen indrettet de fysiske rammer i respekt for læringsgrundlaget, og afspejler rummene de pædagogiske aktiviteter? Er skolen opdelt i overskuelige enheder/afdelinger? Har skolen fleksible lokaler i varierende størrelse? Har skolen et multifunktionelt og centralt placeret pædagogisk servicecenter? Har skolen tilstrækkelige værkstedsfaciliteter? Er faglokalerne godt integrerede i undervisningen? Inddrager vi eleverne i indretningen og udsmykningen af de fysiske rammer? Har vi en tydelig placering af ansvaret for at skolens fysiske rammer er indrettet på en funktionel og inspirerende måde for læringsmiljøet? Er der sikret sammenhæng mellem de fysiske rammer og de andre fokuspunkter; udnytter vi de fysiske rammer ud fra læringsgrundlaget og understøtter rammerne brugen af de mest hensigtsmæssige undervisningsformer, arbejdsmåder og evalueringsmetoder?

Spørgsmål til undervisningens tilrettelæggelse Gør vi brug af mange forskellige undervisningsformer og arbejdsmåder? Inddrager vi eleverne i valg af undervisningsformer og arbejdsmåder? Begrunder vi valgene af forskellige undervisningsformer over for elever og kolleger? Har vi afklaret hvornår klasseundervisning er en fordel? Har vi drøftet styrker og svagheder ved klasseundervisning både som en professionel aktivitet og for elevernes udbytte af undervisningen? Arbejder vi med at skabe sammenhæng mellem ord og handling ved at iagttage undervisningen og drøfte forholdet mellem læringsgrundlaget og tilrettelæggelsen af undervisningen? Er der sikret sammenhæng mellem undervisningens tilrettelæggelse og de andre fokuspunkter ved at lade undervisningen afspejle læringsgrundlaget, udnytte de fysiske rammer og påvirke valget af evalueringsredskaber? Spørgsmål til evalueringskulturen Udvikler og anvender vi evalueringsredskaber som svarer til bredden i læringsgrundlaget? Evaluerer vi systematisk elevernes udbytte af undervisningen i relation til faglige, personlige og sociale mål? Inddrager vi eleverne i denne indsats? Inddrager vi viden fra eleverne gennem fx dialog og spørgeskemaer, og anvendes denne viden i teamsamarbejdet, ved gensidig supervision og ved teamsamtaler? Evaluerer vi alle undervisningsforløb og ikke kun i emneuger/projektuger? Har vi udviklet fælles holdninger og praksis for vores evalueringskultur? Er der sikret sammenhæng mellem evalueringskulturen og de tre andre fokuspunkter? Giver vores evalueringskultur os viden om hvordan fokuspunkterne praktiseres og udnyttes hver for sig og sammen? Og bruger vi denne viden til at revidere og forbedre hvert af punkterne og sammenhængen imellem dem?

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 35 55 01 01 F 35 55 10 11 E eva@eva.dk H www.eva.dk Vil I læse mere På EVA s hjemmeside kan man downloade evalueringsrapporten Læringsmiljøer i folkeskolen Samspillet mellem læringssynet, de fysiske rammer, undervisningens tilrettelæggelse og evalueringskulturen. Her kan man også læse mere om projektet og EVA s øvrige projekter på grundskoleområdet. Evalueringsrapporten kan købes for 40 kr. hos boghandleren. Har I brug for eksemplarer af denne folder, kan I maile til eva@eva.dk og bestille. ISBN: 87-7958-322-9 2006 Layout: kühnel a:s Tryk: De Facto Fotos: Nicola Fasano og Scanpix/Nanna Kreutzmann