Bilag 1 16. marts 2016 Ledelsesinformation regnskab 2015 I dette notat præsenteres regnskab 2015 samt ledelsesinformation, som kan understøtte strategiske beslutninger på sundhedsområdet. Ledelsesinformationen er opdelt efter, hvor på Skanderborg Kommunes budget udgifterne betales. Der er således 5 underafsnit under ledelsesinformationsdelen: - Kommunal medfinansiering - Genoptræning og vedligeholdelsestræning - Vederlagsfri fysioterapi - Hospice - Færdigbehandlede patienter Dato 16. marts 2016 Sagsnr.: 29.06.04-P05-1-16 Din reference Mads Iversen Rasztar Tlf: 87947087 Størst fokus ligger på kommunal medfinansiering, da størstedelen af udgifterne er der. Hvert afsnit indledes med en kort beskrivelse af området. Derefter følger statistikker, som har relevans for Skanderborg Kommunes indsatser på sundhedsområdet. For at kunne følge udviklingen på områderne vil det overvejende være de samme statistikker, som er med ved hver opfølgning. Derudover kan der ad hoc præsenteres supplerende information. Regnskab 2015 Tabellen herunder viser regnskabet for 2015: (1.000 kr.) Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2015 Afvigelse ift. korr. bud. (- = mindreforbrug) Kommunal medfinansiering 182.433 179.133 172.738 6.395 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 9.556 9.550 8.210 1.340 Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut 11.248 11.248 10.713 535 Sundhedsfremme og forebyggelse 11.014 12.905 10.126 2.779 Hospice 1.081 1.081 994 87
Kommunal medfinansiering På landsplan har der været betydelig usikkerhed om, hvor meget kommunerne ville ende med at betale i kommunal medfinansiering i 2015. Der er et loft for, hvor store indtægter regionerne må modtage fra kommunerne. Overskrides loftet tilbagebetales indtægterne til kommunerne efter bloktilskudsnøglen. Skanderborg Kommune modtager i 2016 10 mio. kr. i efterregulering pga. at betalingerne på landsplan har oversteget loftet i 2015. Den kommunale medfinansiering har generelt ligget højere i 1. halvår af 2015 sammenlignet med 2. halvår. Derfor har prognoserne for den kommunale medfinansiering både lokalt og nationalt været for høje. Genoptræning og vedligeholdelsestræning 2015 endte i et mindreforbrug på Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning på 1,3 mio. kr. I 2016 tilrettes budgettet i forbindelse med, at genoptræning af hjertepatienter overgår fra regionalt til kommunalt regi. Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Forbruget på vederlagsfri fysioterapi endte med et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. I 3. budgetopfølgning 2015 forventedes det, at 2015 endte i balance. Sundhedsfremme og forebyggelse Mindreforbruget på Sundhedsfremme og forebyggelse skal i 2016 finansiere følgende indsatser (i alt 2,48 mio. kr.): - Strategi for sundhedsindsats for flygtninge 100.000 kr. - Røgfri Skanderborg 2025 800.000 kr. - Flere borgere med misbrug skal påbegynde behandling 500.000 kr. - Sundhedssamtaler - på vej mod mestring 250.000 kr. - Sundhed på arbejdspladsen 500.000 kr. - Kompetenceudvikling Den motiverende samtale 200.000 kr. - Den præhospitale indsats hjertestarter 130.000 kr. Hospice Forbruget på hospice har gennemsnitligt ligget på ca. 1 mio. kr./år de seneste år. Derfor er forbruget i 2015 i tråd med forventningerne. Side 2 af 12
Ledelsesinformation Kommunal medfinansiering Skanderborg Kommune medfinansierer borgernes brug af somatiske og psykiatriske sygehuse samt andre tilbud under sygesikringen (almen læge, speciallæge, fysioterapi, kiropraktor, psykolog, tandlæge, fodterapi). Taksterne for kommunal medfinansiering 2015 fremgår af tabellen nedenfor: Somatik Stationær 34 % af DRG-taksten, dog max 14.621 kr./indlæggelse Ambulant 34 % af DAGS-taksten, dog max 1.442 kr./besøg Psykiatri Stationær 60 % af sengedagstakst, dog max 8.458 kr./indlæggelse Ambulant 30 % af besøgstakst = 529 kr./besøg Praksissektoren Speciallæger 34 % af honorarer, max 1.442 kr./ydelse Almen læge Andet* 10 % af honorarer på grundydelse 10 % af honorarer * Fysioterapi, tandlæger, fodterapi, psykolog, kiropraktor Af nedenstående tabel fremgår det, at Skanderborg Kommune samlet set ligger nummer 1 på listen over laveste kommunale medfinansiering i Region Midtjylland i 2015. I forhold til Viborg Kommune betyder det lave niveau en besparelse for Skanderborg Kommune på ca. 42 mio. kr./år. 2015 Medfinansiering/borger/år Kommune Somatik Psykiatri Sygesikring Samlet Skanderborg 2.461 121 272 2.854 Aarhus 2.404 222 299 2.925 Favrskov 2.629 142 286 3.056 Ikast-Brande 2.711 136 251 3.099 Odder 2.718 144 256 3.118 Hedensted 2.773 116 248 3.138 Ringkøbing-Skjern 2.825 134 237 3.196 Herning 2.794 164 239 3.198 Syddjurs 2.852 133 305 3.290 Horsens 2.857 164 288 3.309 Silkeborg 2.915 184 245 3.343 Holstebro 2.971 164 262 3.397 Samsø 3.113 80 228 3.421 Lemvig 3.097 93 238 3.428 Randers 2.954 178 306 3.438 Norddjurs 3.006 156 288 3.450 Struer 3.139 131 270 3.540 Skive 3.136 179 247 3.562 Viborg 3.109 187 269 3.565 Side 3 af 12
Diagrammet nedenfor viser, at Skanderborg Kommunes borgere primært benytter Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Horsens. Fordelingen er lavet ud fra den samlede kommunale medfinansiering på det somatiske område i 2015. Lidt under halvdelen af Skanderborg kommunes kommunale medfinansiering vedrørte i 2015 aktiviteter på Århus Universitetshospital, og godt en tredjedel vedrørte aktiviteter på Hospitalsenheden Horsens. Fordeling har været stabil over de seneste 3 år. Skanderborg Kommune har iværksat en række initiativer, der skal forbedre kommunens praksis i forbindelse med kommunalreformens opgaveflytninger på sundhedsområdet. Herunder kan blandt andet nævnes: - Ansættelse af brobyggere på Hospitalsenheden Horsens (2 i somatikken og 1 i psykiatrien) - Iværksættelse af sundheds- og rehabiliteringsforløb på KOL, diabetes, hjertekarsygdomme og kræft - Oprettelse af akutteam i hjemmesygeplejen - Røgfrit Skanderborg 2025 Formålet med initiativerne er at forbedre borgernes sundhed og den generelle kvalitet i det nære sundhedsvæsen. Derudover har initiativerne alt andet lige en effekt på den kommunale medfinansiering. Graferne herunder viser udviklingen i borgernes brug af det Regionale sundhedsvæsen på områder, hvor kommunen har iværksat indsatser, der supplerer eller erstatter de regionale tilbud. Side 4 af 12
Udviklingen i antallet af genindlæggelser fremgår af nedenstående graf. Af grafen ses en stigende tendens fra 2012-2014. Denne tendens fortsætter dog ikke i 2015. Faldet i genindlæggelser fra 2014-2015 betyder alt andet lige en mindreudgift til medfinansiering på ca. 0,4 mio. kr. Udviklingen i antallet af ambulante sygehuskontakter relateret til diabetes fremgår af nedenstående graf. Også her ses en tendens, hvor 2015 ligger lavere end 2014. Side 5 af 12
Nedenstående graf viser, at der næsten er sket en fordobling i antallet af ambulante kontakter relateret til hjertekar-sygdomme. Udviklingen har alt andet lige betydet end merudgift på mere end 3 mio. kr. i 2015 sammenlignet med 2009. Udviklingen i antallet af sygehusudskrivninger relateret til kroniske lungesygdomme ses herunder. Side 6 af 12
Udviklingen i antallet af ambulante sygehuskontakter relateret til kroniske lungesygdomme ses herunder. Stigningen fra 2009-2015 medfører alt andet lige merudgifter til kommunal medfinansiering på ca. 1,5 mio. kr./år. Side 7 af 12
Genoptræning og vedligeholdelsestræning Under genoptræning og vedligeholdelsestræning konteres kommunens udgifter til specialiseret ambulant genoptræning (som foregår i regionalt regi) og almindelig ambulant genoptræning, som foregår i kommunalt regi (og leveres af hhv. privatpraktiserende fysioterapeuter og Aktivitet og Træning). Genoptræning under indlæggelse betales under aktivitetsbestemt medfinansiering. I forbindelse med udskrivning fra sygehus skal lægen tage stilling til, om en patient har behov for genoptræning efter udskrivningen, og om genoptræningen i givet fald være specialiseret genoptræning på et sygehus eller almen genoptræning i kommunalt regi. I Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus er der fastlagt kriterier for, hvornår der er tale om specialiseret, ambulant genoptræning, som skal leveres af det regionale sygehusvæsen. I følgende to situationer skal genoptræningen være specialiseret genoptræning på sygehuset: 1. Hvis patienten har behov for genoptræning, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling. 2. Hvis patienten har behov for genoptræning, der af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. I alle øvrige situationer skal genoptræning foregå som almen genoptræning i kommunalt regi. Nedenstående diagram viser udviklingen i almene og specialiserede genoptræningsplaner i perioden 2011-2015. Side 8 af 12
Der ses i 2015 et væsentligt fald i antallet af både almene og specialiserede genoptræningsplaner. Faldet kan tilskrives en ændring i registreringspraksis. Tidligere kunne man registrere 2 genoptræningsplaner pr. forløb (fx en almen og en specialiseret). Fra og med 2015 er det kun muligt at registrere én pr. forløb. Nedenstående diagram viser, hvordan afregningen til leverandørerne af henholdsvis almen og specialiseret genoptræning har udviklet sig i perioden 2011-2015. Diagrammet viser, at udgifterne til genoptræning er steget fra 2014-2015 til trods for det umiddelbare fald i antallet af genoptræningsplaner. Forklaringen skal findes i en ny bekendtgørelse om genoptræningsplaner efter 140 i Sundhedsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2015. Den fordrer at kommunerne løfter genoptræningsopgaver på avanceret niveau i ca. 20 % af forløbene. Disse forløb bliver dermed længere og kræver højere faglighed hos personalet. I takt med at fagligheden højnes hos det udførende, kommunale personale, forventes omfanget af genoptræning på avanceret niveau at stige. Side 9 af 12
Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Ordningen om vederlagsfri fysioterapi er i udgangspunktet målrettet personer med svært fysisk handicap. I 2008 er ordningen udvidet, således at den også omfatter personer med progressive sygdomme tidligere i sygdomsforløbet, hvor de endnu ikke har udviklet et svært fysisk handicap. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner. Det er praksislægerne, der visiterer til ordningen, og i Skanderborg Kommune er det på nuværende tidspunkt udelukkende private terapeuter, der udfører behandlingen. Denne kombination betyder, at det eneste reelle styringshåndtag på området er dialog med de praktiserende læger og de privatpraktiserende fysioterapeuter. I nedenstående tabel ses udviklingen i Skanderborg Kommunes indekserede udgifter til vederlagsfri fysioterapi (2010 = indeks 100): Behandlingstype 2011 2012 2013 2014 2015 Bassin 120 309 277 348 506 Første konsultation 109 149 183 198 234 Holdtræning 120 127 144 163 213 Kortbehandling 66 65 40 50 71 Kørsel 104 117 119 124 136 normalbehandling 109 116 120 117 126 Ridefys 104 111 121 121 124 tillæg for særligt tidskrævende 113 121 96 77 9 Hovedtotal 109 118 124 126 138 Antal unikke cpr.numre 104 105 108 114 118 Udgift pr. cpr.nummer total 105 112 114 111 117 Tabellen viser, at der er en betydelig stigning i antallet af borgere visiteret til ordningen samt en stigning i udgifterne pr. cpr.nummer. Den demografimodel, som byrådet vedtog i 2014, har dog sikret, at budgettet kan holde til stigningen. Side 10 af 12
Hospice Taksten for at have en borger på hospice var i 2015 1951 kr./døgn. Udviklingen i antallet af afregnede døgn kan ses i diagrammet herunder. 2015 ligger med 532 døgn på niveau med gennemsnittet for perioden. Færdigbehandlede patienter Taksten for ikke at hjemtage færdigbehandlede patienter rettidigt var i 2015 1.951 kr./døgn både for somatiske og psykiatriske patienter. Udgiften til færdigbehandlede, psykiatriske patienter betales af handicapbevillingen, mens udgiften til færdigbehandlede, somatiske patienter betales af ældrebevillingen. Udviklingen i afregnede færdigbehandlingsdage 2011-2015 fremgår af nedenstående diagram. Skanderborg Kommune har haft udgifter til 8 færdigbehandlingsdage i. De 6 døgn vedrører patienter på Århus Universitetshospital, og de resterende 2 døgn vedrører patienter på hospitalsenheden Horsens. Side 11 af 12
Faldet i færdigbehandlingsdage betyder en besparelse på 213.000 kr. sammenlignet med 2011. Side 12 af 12