Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Skizofreni Voksne. 1. januar december Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport Version 1.0

Skizofreni Børn og unge

SKIZOFRENI. Datadefinitioner for Den Nationale Skizofreni Database

Skizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr Version 2.1

Skizofreni Børn og unge. National årsrapport 2014

NIP-SKIZOFRENI Børn og Unge. National årsrapport januar december 2010

Skizofreni Børn og unge. National årsrapport 2012

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Skizofreni Voksne. 1. januar december Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport Kommenteret version 1.

Skizofreni Voksne. 1. januar december Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport Kommenteret version 2.

Skizofreni Voksne. Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport 2012

Skizofreni Voksne. 1. januar december Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport Kommenteret version 1.

Skizofreni Børn og unge

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

Den Nationale Skizofrenidatabase (Tidligere NIP-Skizofreni) Dokumentalistrapport

Program orienteringsmøder ADHD database

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

SKIZOFRENI. Datadefinitioner for Den Nationale Skizofreni Database

Bilag 1c: Almen Psykiatrisk afdeling, Augustenborg

Dansk Depressionsdatabase. Datadefinitioner

Psykiatri opfølgning på mål

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt

Indikatorer for medicinpakkerne

Bilag 1a: Klinik for Skizofreni, Esbjerg

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

DANSK DEPRESSIONSDATABASE FREQENTLY ASKED QUESTIONS

Standarder og kliniske databaser

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

BUP-ADHD-database. Datadefinitioner. Version august 2015

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

TUT. Tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien. Satspuljeprojekt

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

ALLIANCEPROGRAMMET. Et tværsektorielt patientforløbsprogram for mennesker med skizofreni

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) National årsrapport 2011

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

periodisk depression

BUP-ADHD. National årsrapport januar december Dato

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015

KOMMUNAL FINANSIERING Susanne Brogaard, Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

angst og social fobi

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner

REGISTRERINGSVEJLEDNING

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

bipolar affektiv sindslidelse

Registreringsomlægninger

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2008

Akkreditering og kliniske databaser har de løftet kvaliteten? Søren Paaske Johnsen Jan Mainz

Resume af forløbsprogram for depression

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Indhold. Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 10. juni 2015

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

MÅL OG INDIKATORER SELVMORDSFOREBYGGELSE

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

personlighedsforstyrrelser

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Cosmic IT-strategisk råd - OUH. 26. juni 2015

Videokonsultation i psykiatrien

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

MONITORERINGSVEJLEDNING

National databasedag 2015

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

BUP-ADHD. National årsrapport januar december Dato

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Fra strategi til virkelighed

3.2 Patient population 2: Receptpopulation

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

REGISTRERINGSVEJLEDNING

DANSK KVALITETSDATABASE FOR FØDSLER. Datadefinitioner

MiniPas. Beskrivelse af MiniPas. I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas.

Advertisement
Transkript:

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen

Den Nationale Skizofrenidatabase Oprettet 2003 Formål: at monitorere kvaliteten af udredning og behandling af patienter med skizofreni Fra 2004-2011 registreret via KMS Manuelt udfyldte papirskemaer ved udskrivelse og hos ambulante/langtidsindlagte patienter 1 gang årligt (årsstatus) I 2011: ca. 11.500 patienter indberettet

Indikator område Udredning Medicinsk behandling Bivirkninger Metabolisk syndrom Indikator 1.a I. Andelen af incidente patienter, som udredes for psykopatologi ved speciallæge i psykiatri 1.a II. Andelen af incidente patienter, som udredes for psykopatologi og interviewes med diagnostisk instrument (SCAN, PSE, OPCRIT, SCID). Standard Mindst 98% Mindst 80% 1.b Andelen af incidente patienter, der inden for 2 år udredes for kognitiv funktion ved Mindst psykolog. 50% 1.c Andelen af incidente patienter, som udredes for sociale støttebehov ved Mindst socialrådgiver 80% 1.d Andelen af incidente patienter med varighed af ubehandlet psykose under 6 Mindst måneder efter symptomdebut. 50% 2.a Andelen af patienter, som får ordineret medicinsk antipsykotisk behandling Mindst 90% 2.b Andelen af ambulante patienter, som får mere end ét antipsykotikum ved årsstatus Højst 25% 2.c Andelen af ambulante patienter, som får benzodiazepiner eksklusiv benzodiazepinlignende midler (zolpidem, zopiclon, zaleplon) ved årsstatus Højst 30% 3.a Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har neurologiske Højst 10% bivirkninger 3.b Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har søvn- og Højst 15% sedationsbivirkninger 3.c Andelen af incidente patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har haft Højst 15% vægtøgning 3.d Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har seksuelle Højst 10% bivirkninger 4.a Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forhøjet BMI Højst 20% 4.b Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forøget Højst 35%

Metaboliske indikatorer Familieintervention Psykoedukation Udskrivelse Selvmordsrisiko 3.c Andelen af incidente patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har haft Højst vægtøgning 15% 3.d Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har seksuelle Højst bivirkninger 10% 4.a Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forhøjet BMI Højst 20% 4.b Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forøget taljeomfang Højst 35% 4.c Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forhøjet blodsukker Højst 17% 4.d Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forhøjede Højst triglycerider og/eller for lav HDL 40% 4.e Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forhøjet blodtryk Højst 55% 5. Andelen af patienter, hvor pårørende tager imod tilbud om kontakt Inc. mindst 90%/ præv. 60% 6. Andelen af incidente patienter, der indenfor 2 år, modtager psykoedukation i Mindst manualiserede forløb 40% 7.a Andelen af patienter, med GAF score < 30 ved udskrivelse og som udskrives med social Mindst støtteforanstaltning i bolig 90% 7.b Andelen af patienter, der modtager psykiatrisk efterbehandling ved udskrivelsen Mindst 90% 7.c Andelen af patienter, der indenfor ½ år efter udskrivelsen følges i ambulant regi Mindst 90% 8. Andelen af indlagte patienter, der får vurderet selvmordsrisiko, dokumenteret i Mindst journalen, ved udskrivelsen 90%

Validitet Begreb fra forskning begrænset stikprøve sammenholdt med baggrundspopulationen Validitet Intern validitet bias i forhold til stikprøven Ekstern validitet generaliserbarhed i forhold til baggrundspopulationen

Validitet i skizofrenidatabasen - FØR Høj databasekomplethed (antal indberettet/antal LPR) 2011: 92% for ambulante, 93% for indlagte Dog mere varierende datakomplethed for den enkelte indikator (fra 46-99%) Indbygget høj ekstern validitet, næsten alle patienter i populationen omfattet Intern validitet estimeret høj, løbende tilbagemelding om tvetydigheder og præcisering af disse der bliver svaret på det, vi tror, der bliver svaret på

Overgang til LPR Fra 1. januar 2012 overgået til indberetning via PAS/SKS-koder Formål at mindske dobbeltregistrering at mindske registreringsbyrden

Registreringsprincipper til skizofrenidatabasen Der kodes og indberettes kun hvis en given klinisk ydelse er givet/udført, men der tages hensyn til alle ydelser givet et psykiatrisk behandlingsforløb også uden en skizofrenidiagnose Der indberettes ved væsentlige ændringer, men mindst én gang årligt (ift. bivirkninger + metaboliske indikatorer) Manglende indberetning af SKS-kode betragtes som hovedregel som at ydelsen ikke er givet, dvs. "uoplyst" ikke muligt Der indberettes kontaktbaseret i overensstemmelse med Fællesindholdet for basisregistrering af sygehuspatienter tidstro registrering Årsstatustilgangen udgået

Validitet i skizofrenidatabasen - NU Indberetningsgraden faldet dramatisk, kan ikke opgøres som før pga. ændrede beregningsregler manglende kode = ikke gjort, kun få indikatorer kan registreres som "uoplyst Lav indberetningsgrad Tilfældigt ikke nødvendigvis problematisk Selektion ringe ekstern validitet Kan ikke vurderes sikkert Konklusion: ringe ekstern validitet, data kan ikke betragtes som repræsentative for den samlede population data for 2012 og 2013 kan IKKE anvendes til at belyse kvaliteten af skizofreni-behandlingen i DK

Udfordringer Diagnosekoderne kræver indtastning af mangecifrede koder Man kan ikke se, hvornår en given indikator sidst er registreret risiko for overregistrering, frustration, ligegyldighed Tidstro registrering vist sig vanskelig at håndtere i praksis været nødvendigt med løbende justeringer af beregningsreglerne Forsøgt udarbejdet mangellister hvilke indberetninger er foretaget for hvilke patienter og hvilke patienter vurderes som incidente (skal registreres flere indikatorer end for prævalente) incident/prævalent blev tidligere afgjort af indberetter selv med et kryds, bestemmes nu ud fra diagnosedato i LPR Mangellisterne har ikke fungeret optimalt ressourcekrævende Implementeringen meget afhængig af regionernes IT-løsning Brugervenlig implementering i EPJ i Region Midt Helt umulig brugerflade Region H

Tiltag for at genopbygge validiteten Minimering af manuel indberetning i forbindelse med udskrivelse GAF-registrering ved udskrivelse udgået Erstattet af årlig registrering af GAF i ambulant regi Ambulant opfølgning efter indlæggelse trækkes direkte og skal ikke indberettes særskilt Størstedelen af registreringen kan/bør foregå i de ambulante enheder med størst kendskab til pt. Ensretning diagnosekoder med øvrige psykiatriske databaser Datafangst fra Labka mht. laboratorieværdierne Datafangst fra receptdatabasen mht. medicin-indikatorerne

Tiltag for at genopbygge validiteten Drøfte kommende audit Ændre resultat- til procesindikatorer Fx nuværende BT-indikator, resultat-indikator, fastsat standard (kun opfyldt hvis < 140/90) Men mere motiverende for indberettende enheder højere indberetningsgrad hvis procesindikator (opfyldt hvis målt) Balancegang Forenkle/reducere vs. Stabilitet og tid til at den ændrede registrering kan implementeres For mange og for hyppige ændringer Kan forhindre implementering af registreringsvilkårene Kan skabe mistillid, irritation