5.6 Overvægt og undervægt

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

4.4 Alternativ behandling

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

6 Sociale relationer

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Sodavand, kager og fastfood

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

4.3 Brug af forebyggende ordninger

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

8.3 Overvægt og fedme

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

Anne Illemann Christensen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Brug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Psykosocialt arbejdsmiljø

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Sundhedsprofilens resultater

Befolkning og levevilkår

8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

Kapitel 1 Indsats for at bevare eller forbedre helbredet Kapitel 2 Rygning Kapitel 3 Alkohol Kapitel 4 Fysisk aktivitet...

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Den nationale sundhedsprofil 2010

Sundhed og sygelighed. i Danmark

5.5 Fysisk aktivitet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

National Sundhedsprofil Unge

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET Søvn Selvvurderet helbred...6. Stress Højt stressniveau... 10

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Matematik som drivkraft for produktivitet

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til hospitalsindlæggelser,

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Konjunktur og Arbejdsmarked

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

3.1 Region Hovedstaden

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

3.5 Planlægningsområde Byen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Analyse 29. januar 2014

værksætterindblikket Tager temperaturen på iværksætteri og entreprenørskab i Danmark

Sundhedsstatistik : en guide

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

Advertisement
Transkript:

Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type 2- diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, adskillige kræftsygdomme og belastningslidelser i bevægeapparatet øges ved svær overvægt (1,2). Hovedårsagen til den kraftige stigning i type 2- diabetes menes at være den kraftige stigning i antallet af svært overvægtige (2). Hvert år dør 1.300-1.400 danskere på grund af overvægt svarende til godt 2 af alle dødsfald (3). Overvægt er en forebyggelig risikofaktor for de store folkesygdomme. Dog er årsagerne til svær overvægt komplekse og kan ikke forklares alene ved, at man spiser for meget og har et utilstrækkeligt fysisk aktivitetsniveau (2). Eksempler på andre årsager kan være biologiske (fx gener og etnisk baggrund) og visse typer af medicin. Undervægt har tidligere været et udbredt problem på grund af under- og fejlernæring. I dag er undervægt oftest forbundet med somatisk eller psykisk sygelighed. Overvægt og undervægt vurderes i denne rapport på baggrund af svarpersonernes selvrapporterede højde og vægt. På baggrund af disse oplysninger beregnes Body mass index (BMI). BMI beregnes som kropsvægten i kilo divideret med kvadratet på højden målt i meter. WHO definerer følgende vægtgrupper opdelt efter BMI (1): Undervægt: <18,5 Normalvægt: 18,5-<25 Moderat overvægt: 25-<30 Svær overvægt: 30 BMI siger ikke noget om fedtfordelingen på kroppen, og personer med samme BMI kan have vidt forskellig taljevidde. En stor fedtmængde på maven er forbundet med forhøjet risiko for at udvikle fedmerelateret sygdom i forhold til en mere perifer fedtfordeling. I alt 50,7 af den voksne befolkning er normalvægtige, 2,6 er undervægtige, mens 13,4 er svært overvægtige. Det svarer til, at næsten 600.000 voksne i Danmark er svært overvægtige. Tabel 5.6.1 viser forekomsten af BMI blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. I perioden 1987 til 2010 er andelen moderat eller svært overvægtige steget markant i alle regioner (figur 5.6.1). Udviklingen i svær overvægt i Danmark følger udviklingen i de fleste øvrige vestlige lande (2). Et nyt studie viser, at mere end en ud af ti af verdens voksne befolkning er svært overvægtige (4). Figur 5.6.2 viser andelen svært overvægtige blandt mænd og kvinder i forskellige lande. I 2009 var 27,7 af den voksne befolkning i USA svært overvægtige 28,2 blandt mænd og 27,3 blandt kvinder. Desuden ses der høje forekomster i Australien og Island. Angivelserne må tages med visse forbehold, idet landene har benyttet forskellige undersøgelsesmetoder. De følgende opslagstabeller viser andelen, der er undervægte, andelen, der er moderat eller svært overvægtige, og andelen, der er svært overvægtige, samt andelen af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig. Tabel 5.6.1 Body mass index blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75 år Alle Undervægt 5,9 0,8 0,4 0,6 0,5 0,5 1,3 1,4 Normalvægt 69,2 53,1 42,0 37,1 34,2 32,8 43,0 44,4 Moderat overvægt 19,2 35,0 43,5 46,0 47,1 49,2 44,3 40,5 Svær overvægt 5,6 11,2 14,1 16,2 18,2 17,4 11,4 13,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner 8.127 7.750 12.773 14.844 16.724 12.677 6.452 79.347 Undervægt 9,6 3,8 2,1 2,3 2,4 2,8 5,4 3,8 Normalvægt 70,1 63,7 58,0 53,6 49,7 48,5 53,7 56,8 Moderat overvægt 14,6 21,1 25,1 28,5 31,9 33,7 30,1 26,3 Svær overvægt 5,6 11,4 14,7 15,6 16,0 15,0 10,8 13,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner 9.996 10.209 16.213 17.525 17.973 13.260 7.697 92.873 Den Nationale Sundhedsprofil 2010

Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Figur 5.6.1 Andel moderat eller svært overvægtige i de fem regioner. 1987-2010. Procent 60 50 40 30 20 10 0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur 5.6.2 Andel svært overvægtige blandt mænd og kvinder i forskellige lande (undersøgelsesår). Procent Schweiz (2007) Norge (2008) Italien (2009) Sverige (2009) Frankrig (2008) Holland (2009) Østrig (2006) Danmark (2010) Belgien (2008) Tyskland (2009) Finland (2009) Irland (2007) Spanien (2009) Canada (2009) Grækenland (2008) Island (2007) Australien (2007) USA (2009) 0 5 10 15 20 25 30 Kilde: OECD 2011 1. WHO. Obesity: Preventing and managing the global epidemic. Report of a WHO consultation. Geneva: WHO, 2000. 2. Svendsen OL. Overvægt og fedme. I: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F, red. Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2007. 3. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006. 4. Finucane MM, Stevens GA, Cowan MJ, Danaei G, Lin JK, Paciorek CJ et al. National, regional, and global trends in body-mass index since 1980: systematic analysis of health examination surveys and epidemiological studies with 960 country-years and 9.1 million participants. Lancet. 2011; 377: 557-567.

Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt Andel undervægtige (BMI<18,5) Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År 1987 4,6 1,65 (1,42-1,91) 4.658 1994 3,5 1,31 (1,11-1,54) 4.618 2000 3,0 1,18 (1,06-1,31) 16.400 2005 2,3 0,93 (0,82-1,05) 14.487 2010 2,6 1,00 172.220 16-24 år 5,9 9,80 (7,34-13,1) 8.127 25-34 år 0,8 1,26 (0,84-1,88) 7.750 35-44 år 0,4 0,61 (0,40-0,94) 12.773 45-54 år 0,6 1,00 14.844 55-64 år 0,5 0,73 (0,49-1,07) 16.724 65-74 år 0,5 0,86 (0,58-1,27) 12.677 75 år 1,3 2,06 (1,42-3,01) 6.452 Alle mænd 1,4 79.347 16-24 år 9,6 4,53 (3,93-5,22) 9.996 25-34 år 3,8 1,66 (1,40-1,96) 10.209 35-44 år 2,1 0,93 (0,78-1,10) 16.213 45-54 år 2,3 1,00 17.525 55-64 år 2,4 1,05 (0,89-1,24) 17.973 65-74 år 2,8 1,24 (1,05-1,47) 13.260 75 år 5,4 2,45 (2,08-2,89) 7.697 Alle kvinder 3,8 92.873 Uddannelse Under uddannelse 8,3 11.939 Grundskole 2,6 1,13 (0,95-1,34) 19.221 Kort uddannelse 1,9 1,01 (0,89-1,15) 58.765 Kort videregående uddannelse 1,7 0,79 (0,67-0,94) 18.294 Mellemlang videregående uddannelse 2,0 1,00 32.010 Lang videregående uddannelse 1,8 1,18 (0,99-1,40) 16.772 Anden uddannelse 2,3 1,20 (0,95-1,52) 7.647 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 1,5 1,00 91.660 Arbejdsløs, herunder i aktivering 2,5 1,37 (1,07-1,75) 5.926 Førtidspensionist 3,6 2,77 (2,27-3,38) 6.183 Efterlønsmodtager 1,3 6.713 Alderspensionist 2,5 36.804 Andet 2,4 4.415 Samlivsstatus Gift 1,4 1,00 101.715 Samlevende 2,5 1,10 (0,95-1,28) 19.115 Enlig (separeret, skilt) 2,2 1,40 (1,20-1,64) 10.618 Enlig (enkestand) 3,8 1,44 (1,21-1,71) 9.486 Enlig (ugift) 5,3 1,76 (1,54-2,01) 24.936 Etnisk baggrund Dansk 2,5 1,00 161.990 Anden vestlig 2,6 1,00 (0,80-1,24) 4.649 Ikke-vestlig 3,6 1,24 (1,04-1,48) 5.581 Region Hovedstaden 2,8 1,09 (1,03-1,16) 53.098 Sjælland 2,6 1,07 (0,98-1,18) 20.393 Syddanmark 2,5 0,99 (0,92-1,06) 37.714 Midtjylland 2,6 0,97 (0,91-1,05) 36.735 Nordjylland 2,3 0,89 (0,82-0,97) 24.280

Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Undervægt Køn og alder: I alt 2,6 af den voksne befolkning er undervægtige. I alle aldersgrupper gælder det, at andelen af undervægtige er større blandt kvinder end blandt mænd. Blandt både mænd og kvinder ses de største andele i aldersgrupperne 16-24 år og 75 år eller derover. Uddannelse: Der ses ingen systematisk sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af undervægt. Dog er forekomsten relativt lav blandt personer med en kort videregående uddannelse. Etnisk baggrund: Andelen af undervægtige er stort set ens blandt personer med dansk og anden vestlig baggrund, men lidt større blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet har Region Hovedstaden (2,8 ) en højere forekomst af undervægtige, mens Region Nordjylland (2,3 ) har en lavere forekomst. Udvikling: I perioden 1987 til 2010 er der totalt set sket et fald i andelen af undervægtige i Danmark. Erhvervsmæssig stilling: I gruppen af arbejdsløse ses en relativt stor andel af undervægtige. Andelen er desuden stor i gruppen af førtidspensionister. Samlivsstatus: Forekomsten af undervægt er højere blandt enlige end blandt gifte. Andel undervægtige. 1987-2010. Procent 14 12 10 8 6 4 2 0

Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Andel moderat eller svært overvægtige (BMI 25) Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År 1987 30,9 0,53 (0,49-0,56) 4.658 1994 36,6 0,66 (0,62-0,70) 4.618 2000 41,9 0,81 (0,78-0,84) 16.400 2005 44,0 0,87 (0,83-0,90) 14.487 2010 46,7 1,00 172.220 16-24 år 24,9 0,20 (0,19-0,22) 8.127 25-34 år 46,1 0,52 (0,49-0,55) 7.750 35-44 år 57,6 0,83 (0,78-0,87) 12.773 45-54 år 62,2 1,00 14.844 55-64 år 65,3 1,14 (1,08-1,20) 16.724 65-74 år 66,6 1,21 (1,14-1,28) 12.677 75 år 55,7 0,76 (0,71-0,82) 6.452 Alle mænd 54,2 79.347 16-24 år 20,2 0,32 (0,30-0,34) 9.996 25-34 år 32,6 0,61 (0,58-0,65) 10.209 35-44 år 39,8 0,84 (0,80-0,88) 16.213 45-54 år 44,1 1,00 17.525 55-64 år 47,9 1,16 (1,11-1,22) 17.973 65-74 år 48,7 1,20 (1,14-1,27) 13.260 75 år 40,8 0,87 (0,82-0,93) 7.697 Alle kvinder 39,4 92.873 Uddannelse Under uddannelse 20,5 11.939 Grundskole 59,0 1,86 (1,78-1,95) 19.221 Kort uddannelse 52,5 1,39 (1,34-1,43) 58.765 Kort videregående uddannelse 49,3 1,33 (1,28-1,39) 18.294 Mellemlang videregående uddannelse 42,9 1,00 32.010 Lang videregående uddannelse 36,7 0,68 (0,65-0,71) 16.772 Anden uddannelse 52,4 1,40 (1,32-1,49) 7.647 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 47,7 1,00 91.660 Arbejdsløs, herunder i aktivering 51,1 1,27 (1,19-1,36) 5.926 Førtidspensionist 59,3 1,46 (1,37-1,56) 6.183 Efterlønsmodtager 56,5 6.713 Alderspensionist 53,0 36.804 Andet 52,2 4.415 Samlivsstatus Gift 52,7 1,00 101.715 Samlevende 41,8 0,93 (0,90-0,97) 19.115 Enlig (separeret, skilt) 49,0 0,88 (0,84-0,92) 10.618 Enlig (enkestand) 48,1 1,00 (0,94-1,05) 9.486 Enlig (ugift) 33,6 0,80 (0,77-0,84) 24.936 Etnisk baggrund Dansk 47,1 1,00 161.990 Anden vestlig 40,8 0,80 (0,75-0,85) 4.649 Ikke-vestlig 45,1 1,11 (1,04-1,18) 5.581 Region Hovedstaden 41,3 0,78 (0,77-0,80) 53.098 Sjælland 51,1 1,08 (1,05-1,11) 20.393 Syddanmark 49,3 1,06 (1,04-1,08) 37.714 Midtjylland 46,9 0,99 (0,96-1,01) 36.735 Nordjylland 50,9 1,13 (1,10-1,16) 24.280

Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt Moderat eller svær overvægt Køn og alder: Knap halvdelen (46,7 ) af den voksne befolkning er moderat eller svært overvægtige (BMI 25) 54,2 blandt mænd og 39,4 blandt kvinder. I alle aldersgrupper er forekomsten højere blandt mænd end blandt kvinder. De laveste forekomster ses blandt mænd og kvinder i aldersgruppen 16-24 år. Forekomsten stiger med stigende alder frem til 75-års alderen, for dernæst at aftage. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen af moderat eller svært overvægtige. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er andelen 59,0, mens den for personer med en mellemlang videregående uddannelse er 42,9. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er andelen 36,7. Erhvervsmæssig stilling: Den laveste forekomst af moderat eller svært overvægtige ses hos de beskæftigede (47,7 ). Blandt arbejdsløse er forekomsten 51,1, mens den højeste forekomst ses blandt førtidspensionister (59,3 ). Etnisk baggrund: Den højeste forekomst af moderat eller svært overvægtige ses blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Den laveste forekomst ses blandt personer med anden vestlig baggrund end dansk. Region: Sammenlignet med landsgennemsnittet har Region Sjælland (51,1 ), Region Nordjylland (50,9 ) og Region Syddanmark (49,3 ) en højere forekomst af moderat og svært overvægtige, mens Region Hovedstaden har en lavere forekomst (41,3 ). Udvikling: Der ses en markant stigning i andelen af moderat eller svært overvægtige i perioden 1987 til 2010. Stigningen er sket blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper, men er mest markant for de yngste aldersgrupper. Samlivsstatus: Forekomsten af moderat eller svært overvægtige er lavere blandt enlige (separerede, skilte og ugifte) og samlevende end blandt gifte. Andel moderat eller svært overvægtige. 1987-2010. Procent 80 60 40 20 0

Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Andel svært overvægtige (BMI 30) Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År 1987 5,6 0,41 (0,36-0,46) 4.658 1994 7,9 0,56 (0,50-0,63) 4.618 2000 9,7 0,69 (0,65-0,73) 16.400 2005 11,4 0,82 (0,78-0,87) 14.487 2010 13,4 1,00 172.220 16-24 år 5,6 0,31 (0,27-0,35) 8.127 25-34 år 11,2 0,65 (0,59-0,71) 7.750 35-44 år 14,1 0,85 (0,79-0,91) 12.773 45-54 år 16,2 1,00 14.844 55-64 år 18,2 1,15 (1,08-1,23) 16.724 65-74 år 17,4 1,09 (1,01-1,17) 12.677 75 år 11,4 0,66 (0,60-0,73) 6.452 Alle mænd 13,7 79.347 16-24 år 5,6 0,32 (0,29-0,36) 9.996 25-34 år 11,4 0,70 (0,64-0,76) 10.209 35-44 år 14,7 0,93 (0,87-1,00) 16.213 45-54 år 15,6 1,00 17.525 55-64 år 16,0 1,03 (0,96-1,10) 17.973 65-74 år 15,0 0,95 (0,89-1,03) 13.260 75 år 10,8 0,65 (0,59-0,72) 7.697 Alle kvinder 13,1 92.873 Uddannelse Under uddannelse 4,8 11.939 Grundskole 20,7 2,34 (2,20-2,49) 19.221 Kort uddannelse 15,6 1,58 (1,51-1,66) 58.765 Kort videregående uddannelse 15,3 1,46 (1,37-1,55) 18.294 Mellemlang videregående uddannelse 11,0 1,00 32.010 Lang videregående uddannelse 6,4 0,56 (0,52-0,60) 16.772 Anden uddannelse 14,1 1,40 (1,28-1,53) 7.647 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 12,9 1,00 91.660 Arbejdsløs, herunder i aktivering 19,1 1,69 (1,56-1,84) 5.926 Førtidspensionist 27,0 2,32 (2,16-2,49) 6.183 Efterlønsmodtager 17,1 6.713 Alderspensionist 14,1 36.804 Andet 17,6 4.415 Samlivsstatus Gift 14,6 1,00 101.715 Samlevende 11,6 1,01 (0,95-1,07) 19.115 Enlig (separeret, skilt) 15,3 1,03 (0,97-1,10) 10.618 Enlig (enkestand) 14,1 1,18 (1,09-1,27) 9.486 Enlig (ugift) 10,6 1,14 (1,07-1,21) 24.936 Etnisk baggrund Dansk 13,6 1,00 161.990 Anden vestlig 10,2 0,73 (0,66-0,82) 4.649 Ikke-vestlig 13,1 1,05 (0,96-1,15) 5.581 Region Hovedstaden 11,1 0,79 (0,77-0,81) 53.098 Sjælland 15,6 1,11 (1,07-1,15) 20.393 Syddanmark 14,0 1,02 (0,99-1,05) 37.714 Midtjylland 13,5 0,99 (0,96-1,02) 36.735 Nordjylland 15,3 1,13 (1,09-1,17) 24.280

Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt Køn og alder: I alt 13,4 af den voksne befolkning i Danmark er svært overvægtige (BMI 30). Der ses ingen kønsforskel, idet det gælder for 13,7 af alle mænd og 13,1 af alle kvinder. Forekomsten er lavest blandt mænd og kvinder i aldersgruppen 16-24 år. Uddannelse: Der ses en meget klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er andelen 20,7, mens den for personer med en mellemlang videregående uddannelse er 11,0. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er andelen 6,4. Etnisk baggrund: Andelen af svært overvægtige er mindst blandt personer med anden vestlig baggrund (10,2 ). Der ses ingen forskel mellem personer med dansk baggrund (13,6 ) og personer med ikke-vestlig baggrund (13,1 ). Region: I forhold til landsgennemsnittet er forekomsten af svært overvægtige personer højere i Region Sjælland (15,6 ) og Region Nordjylland (15,3 ). I Region Hovedstaden (11,1 ) er forekomsten lavere end landsgennemsnittet. Udvikling: Fra 1987 til 2010 er der sket en stigning i forekomsten af svært overvægtige. Overordnet er der sket en stigning i alle køns- og aldersgrupper. Erhvervsmæssig stilling: Blandt førtidspensionister (27,0 ) og arbejdsløse (19,1 ) ses en højere forekomst af svært overvægtige end blandt beskæftigede (12,9 ). Samlivsstatus: Forekomsten af svær overvægt er højere blandt enlige (enkestand samt ugifte) i forhold til gifte. Andel svært overvægtige. 1987-2010. Procent 20 15 10 5 0

Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Andel svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År 1987 1994 2000 2005 2010 58,3 24.120 16-24 år 56,0 1,37 (1,09-1,73) 449 25-34 år 57,0 1,43 (1,21-1,69) 958 35-44 år 55,1 1,32 (1,15-1,52) 1.837 45-54 år 48,1 1,00 2.428 55-64 år 45,3 0,89 (0,79-1,01) 3.115 65-74 år 35,5 0,59 (0,52-0,68) 2.173 75 år 22,4 0,31 (0,25-0,39) 752 Alle mænd 47,2 11.712 16-24 år 83,5 1,90 (1,45-2,49) 543 25-34 år 82,4 1,76 (1,45-2,13) 1.266 35-44 år 79,0 1,41 (1,21-1,64) 2.382 45-54 år 72,8 1,00 2.667 55-64 år 69,3 0,85 (0,74-0,97) 2.771 65-74 år 55,3 0,46 (0,40-0,53) 1.915 75 år 34,2 0,19 (0,16-0,23) 864 Alle kvinder 69,9 12.408 Uddannelse Under uddannelse 69,7 569 Grundskole 46,9 0,55 (0,49-0,62) 4.005 Kort uddannelse 56,2 0,68 (0,62-0,75) 9.421 Kort videregående uddannelse 67,7 0,82 (0,72-0,93) 2.877 Mellemlang videregående uddannelse 70,0 1,00 3.620 Lang videregående uddannelse 63,0 0,95 (0,80-1,13) 1.191 Anden uddannelse 54,3 0,64 (0,54-0,76) 1.128 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 61,4 1,00 12.425 Arbejdsløs, herunder i aktivering 67,7 1,22 (1,05-1,43) 1.175 Førtidspensionist 64,6 1,16 (1,02-1,33) 1.667 Efterlønsmodtager 54,9 1.169 Alderspensionist 39,8 5.233 Andet 68,1 804 Samlivsstatus Gift 57,8 1,00 15.169 Samlevende 63,6 0,95 (0,85-1,06) 2.433 Enlig (separeret, skilt) 63,8 1,30 (1,13-1,48) 1.590 Enlig (enkestand) 43,1 0,89 (0,77-1,03) 1.361 Enlig (ugift) 61,8 0,93 (0,83-1,03) 2.681 Etnisk baggrund Dansk 58,0 1,00 22.835 Anden vestlig 59,0 1,05 (0,85-1,30) 517 Ikke-vestlig 63,3 1,00 (0,84-1,20) 768 Region Hovedstaden 63,4 1,29 (1,22-1,37) 6.305 Sjælland 57,2 1,02 (0,95-1,09) 3.226 Syddanmark 57,2 0,98 (0,92-1,04) 5.502 Midtjylland 57,8 0,97 (0,91-1,03) 5.206 Nordjylland 52,2 0,80 (0,75-0,86) 3.881 Den Nationale Sundhedsprofil 2010

Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt Svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig Køn og alder: I alt 58,3 af de svært overvægtige i den voksne befolkning i Danmark vil i høj grad sig. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. Både blandt mænd og kvinder er andelen størst i de yngste aldersgrupper og falder derefter med stigende alder. Uddannelse: Der ses en klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig. Blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau er andelen 46,9, mens den for personer med en mellemlang videregående uddannelse er 70,0. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er den 63,0. Etnisk baggrund: Der ses ingen forskelle i andelen af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig, mellem de forskellige etniske grupper. Region: I forhold til landsgennemsnittet er der en højere forekomst af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig, i Region Hovedstaden. I Region Nordjylland er forekomsten lavere end landsgennemsnittet. Udvikling: Spørgsmålet, om man gerne vil tabe sig, er ikke belyst i de tidligere SUSY-undersøgelser. Erhvervsmæssig stilling: Blandt førtidspensionister og arbejdsløse ses en højere forekomst af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig, end blandt beskæftigede. Samlivsstatus: Andelen af svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig, er større blandt enlige (separerede, skilte) end blandt gifte. Andel svært overvægtige, der i høj grad vil tabe sig. 2010. Procent 100 80 60 40 20 Den Nationale Sundhedsprofil 2010 0