Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Advertisement
Relaterede dokumenter
Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Præsentation af bosætningsanalysen

TILFLYTTERANALYSEN 2016

videregående uddannelse

Byrådscentret Bilag 3. Vurdering af kommunens udvikling

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

de mindre byer i varde k o mmune

Udviklingsstatistik 2010

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Flytteanalyser og bosætning

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Bosætningsanalyse februar Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September Capacent. Capacent

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune /Christina Hegner, Vejle Kommune

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Introduktion for byrådet

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

Borgerpanel. Image og omdømme. Undersøgelse 1, november 2011

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

DMP Segment- og Profilanalyse

Analyse 3. februar 2014

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Indledning Befolkningssammensætning fordelt på alder Befolkningstilvækst Flyttemønstre... 7

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Statistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

FORÆLDRENES SKOLEVALG

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013


BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune

De sociale klasser i Danmark 2012

Interviewundersøgelse i Faaborg

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

SBi 2009:24. Tilflyttere til nybyggeri i Køge Kommune

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

P Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner

Velkommen til verdens højeste beskatning

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart

FORSØRGERBYRDE FOR DE ÅRIGE

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

UDKAST BYER I BEVÆGELSE. Brørup. -- // Analyse af byer i udvikling // --

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

SINGLER NY Aldersfordeling

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

4. Forudsætninger Forudsætninger for prognosen

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

SBi 2006:12. Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder

Stigende pendling i Danmark

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Attraktive Nyborg. En attraktivitetsanalyse af Nyborg Kommune Nyborg by, Ullerslev, Ørbæk og Øvrige Nyborg

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Advertisement
Transkript:

Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1

Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvem bor i kommunen i dag? 2. Hvad kendetegner de borgere, der er flyttet til kommunen i de seneste 10 år? 3. Hvilke faktorer havde indflydelse på tilflytternes beslutning om at flytte til Høje- Taastrup Kommune? 4. Hvad vil få de personer, som pendler til Høje-Taastrup, til at bosætte sig i kommunen? Datagrundlag: Registerdata fra Danmarks Statistik vedrørende dels beboerne pr. 1. januar 2014, dels tilflyttere fra perioden 2004-2013, som stadig bor i kommunen. Spørgeskemaundersøgelse blandt tilflyttere og pendlere til kommunen. 976 besvarelser fra tilflyttere 395 besvarelser fra pendlere 10 interviews med tilflyttere med høj indkomst og højt uddannelsesniveau 5 personer som i høj grad vil anbefale kommunen som bopælskommune til familie og venner 5 som i lav grad vil anbefale kommunen 2

Beboerne i dag 3

Befolkningen i de forskellige områder "Resten af HTK" Ca. 48.800 beboere i alt, heraf bor knap halvdelen (ca. 21.800) i Taastrup. 4

Hvad kendetegner beboerne i Høje-Taastrup? Alder: Gennemsnitsalderen for beboerne i Høje-Taastrup Kommune er 39 år, hvilket er lidt yngre end på landsplan. Familietype: Knap halvdelen af familierne i Høje-Taastrup Kommune er par (48 %), heraf har knap halvdelen børn. Enlige uden børn er den mest udbredte enkeltstående familietype (45 %). Denne familietype er der flest af i Høje Taastrup (50%) og Taastrup (45%), mens der omvendt er flest par med børn i Hedehusene (56 %) og "Resten af HTK" (60 %). Uddannelse: Uddannelsesniveauet i HTK ligger lidt under landsgennemsnittet. Der er især mange ikke-faglærte i Høje Taastrup og Taastrup, og relativ mange med en erhvervsfaglig uddannelse i Hedehusene og endelig relativ mange med en videregående uddannelse i "Resten af HTK". Socioøkonomi: Ca. 70 % af befolkningen er i beskæftigelse, hvilket svarer til andelen på landsplan. Flest i "Resten af HTK" (81 %) og færrest i Høje Taastrup (65 %) Hedehusene (73 %) og Taastrup (69%) ligger herimellem. Indkomst: Gennemsnitsindkomsten i HTK er ca. 8.000 under landsgennemsnittet. Højst i "Resten af HTK" lavest i Høje Taastrup og Taastrup. I "Resten af HTK" og Hedehusene liggerne gennemsnitindkomsterne over landsgennemsnittet. Boligtype: 32% bor i parcelhus, 41 % i etagebolig og 25% i rækkehuse. Etageboliger er mest udbredt i Høje Taastrup (65%) og Taastrup (40%). Parcelhusene er omvendt mest udbredt i "Resten af HTK" (70%) og Hedehusene (52%). Pendling: Borgerne pendler i gns. 15,8 km. personer med en kort eller lang videregående uddannelse pendler længst. 5

Tilflytterne de sidste 10 år 6

Antallet af tilflyttere er faldet fra 2006-2009 15.300 af kommunens beboere er tilflyttere, svarer til ca. 3 ud af ti. Halvdelen af dem, der er flyttet til de SIDSTE ti år, er flyttet igen. Boligbyggeri i Høje-Taastrup Kommune NEGATIV NETTO- TILFLYTNING SIDEN 2008. Boligbyggeri Hedehusene /Fløng Høje Taastrup Taastrup Resten af HTK I alt 2004-2008 112 667 176 52 1.001 2009-2014 0 4 43 40 92 7

Hvad kendetegner de borgere, der er flyttet til kommunen de sidste 10 år? Alder: Tilflytterne er generelt yngre end beboerne ca. 10 år. Især er der relativt mange tilflyttere i aldersgruppen 18-34 år. Alderen på tilflytterne er generelt højst i "Resten af HTK". Familietype: Flere par med børn blandt tilflytterne fra 2004-2008, mens der omvendt var flere enlige uden børn blandt tilflytterne fra 2009-2013. Boligtype: Tilflytterne fra 2009-2013 bor i højere grad i etageboliger end tilflytterne fra 2004-2008,mens tilflytterne fra 2004-2008 i højere grad bor i parcelhuse og rækkehuse. Tilflytterne fra 2004-2008 ligner befolkningen som helhed hvad angår boligtype. Uddannelse: Blandt de der er flyttet til HTK i perioden 2009-2013, er der flere ikke-faglærte end blandt de tilflyttere, der flyttede til før 2008 og blandt beboerne som helhed. Samtidigt er der flere med en videregående uddannelse blandt de, der flyttede til i perioden 2004-2008 især med KVU og LVU. Socioøkonomi: Flere blandt de der flyttede til i 2004-2008 er i beskæftigelse i dag (77 %), end blandt de der flyttede til i 2009-2013 (67 %). Indkomst: Indkomsten blandt tilflytterne er faldet over de seneste 10 år. Tilflyttere fra 2004-2008 har en højere indkomst end både samtlige beboere og tilflytterne fra 2009-2013. Tilflyttere fra 2009-2013 har omvendt en lavere indkomst end samtlige beboere. 8

Tilflytternes syn på Høje-Taastrup 9

Tilflytterne - Hvad er de første ting, der falder dig ind når du tænker på Høje-Taastrup Kommune? De knap 1.000 respondenter blandt tilflytterne har i alt angivet 4.356 ting. Høje-Taastrup Kommune er kendt for at have en central placering tæt på København og for at have gode transport- og indkøbsmuligheder samt for at have attraktive naturområder. Høje-Taastrup Kommune er samtidigt kendt for at have et højt niveau af kriminalitet og for sine ghettoer samt relativt mange borgere med anden etnisk baggrund end dansk. 10

Prioriteringskort (baseret på tilflytningstidspunktet) Tilflyttere med høj indkomst (+500.000 i husstanden) og højt uddannelsesniveau (Lang videregående eller forsker uddannelse) Emner i dette felt vurderer respondenterne er tilstede, men de har mindre betydning Emner i dette felt vurderer respondenterne ikke er tilstede, men de har heller ikke den store betydning Emner i dette felt vurderer respondenterne både er tilstede og har stor betydning Emner i dette felt vurderer respondenterne har stor betydning, men de er ikke tilstede 11

Tilflytternes syn på HTK Kriminalitet: Findes især i få afgrænsede områder, f.eks. i Tåstrupgård og området omkring Høje Taastrup station, hvor der ifølge de 10 interviewede er utrygt at færdes. Fordomme: Især om kriminalitet, men også at kommunen er kedelig. Det efterspørges, "Høje at der Taastrup satses større station er især ikke i fedt forhold at komme til at tiltrække om velhavende borgere. aftenen for en kvinde" Naturområder: Tilflyttere er ikke fuldt ud klar over kvaliteten/mængden af natur i kommunen på tilflytningstidspunktet mulighed for at udbrede kendskab mere. "Jeg har mødt det så mange gange, at der er fordomme om kriminalitet. Det fortjener ikke så dårligt et ry som det har i byen." Rammerne "Jeg kan tage for min hverdagslivet: datter med ud Transporti naturen, uden at skulle tænke over "Når trafikken" min datter bliver og indkøbsmuligheder ældre, skal hun ikke er med faktorer, S-toget som er vigtige for tilflytterne og som de desuden om er meget aftenen" tilfredse med. Den kommunale service, udbuddet af fritidsaktiviteter og adgangen til grønne områder er vigtige for borgerne i forhold til at blive boende. Blandet opfattelse af kvaliteten i skolerne og institutionerne - I folkeskolerne bruges mange ressourcer "Det på er svage træls at elever. bo et sted, som alle andre synes er et lortested" Boligområderne: "Vores forventninger Behov for, at var der en satses gnidningsfri på borgerne hverdag frem med for virksomheder. have, Brug terrasse, for, at boligområder sandkasse osv., kan og tilbyde dette blev hele indfriet" pakken med gode boliger, skoler, transport- og indkøbsmuligheder osv. 12 "Mere action, mindre marketing" (om børneområdet)

Pendlernes syn på Høje-Taastrup 13

Pendlerne Hvem er de og hvor kommer de fra? De pendlere, der indgår i analysen er generelt ældre og bedre uddannet end tilflytterne og beboerne. Pendlerne bor typisk i København og hovedstadsområdet, samt Roskilde 14

Pendlerne - Hvad er de første ting, der falder dig ind når du tænker på Høje-Taastrup Kommune? Der er i alt skrevet 1.447 ting Blandt de positive ting nævnes City 2 og Ikea oftest. Derudover er der mange, der forbinder Høje Taastrup med gode transportmuligheder, arbejde, grønne områder og borgmesteren. Blandt de negative tilkendegivelser nævnes Høje Taastrup Station, ghettoer, kriminalitet, socialt (sociale problemer) og indvandrere ofte. 15

Pendleres kendskab til Høje-Taastrup Kommune (Positivt) kendskab til transportmuligheder, adgang til arbejdspladser og indkøbsmuligheder. Mindre kendskab til naturområder og kriminalitet Kendskabet til kriminalitet er overvejende negativt. Begrænset kendskab til kommunen i øvrigt. 16

Betydning for pendlernes overvejelser om at flytte til Høje-Taastrup Kommune? Vigtigst er, at der er gode transportmuligheder og et lavt niveau af kriminalitet. De faktorer, som har betydning for, om pendlerne ønsker at bosætte sig i Høje- Taastrup Kommune stort set er de samme, som dem, som tilflytterne angiver er tilstede og som er væsentlige i forhold til at blive boende i kommunen. 17

Prioriteringskort for pendlerne Opfattelsen af, at der er meget kriminalitet i kommunen - meget afgørende for kommunens omdømme. Dette skyldes i høj grad at pendlere har relativ lidt kendskab til andre elementer i kommunen. 18

De store linjer Hvordan ser pendlerne på HTK? Kriminalitet: Kriminalitet er den vigtigste faktor for pendlerne i forbindelse med en evt. flytning til HTK. Mere end halvdelen ved ikke, om der er lavt niveau af kriminalitet i kommunen resten synes ikke, at dette er tilfældet. Transport- og indkøbsmuligheder: Pendlerne har et godt kendskab til transport- og indkøbsmulighederne i kommunen, hvilket er vigtigt i forbindelse med en evt. flytning. Rammer for hverdagslivet: Pendlerne vurderer, at der tilfredsstillende adgang til arbejdspladser, hvilket er en forholdsvis vigtig faktor. Natur og grønne områder: Pendlere har i forholdsvis lav grad kendskab til kommunens grønne områder selvom de sætter pris på dette. Potentiale for at udbrede kendskabet blandt pendlerne. Boligområdet: Det er vigtigt for potentielle tilflyttere, at den rigtige bolig i det rigtige område er tilgængelig til den rigtige pris. Tilflyttere synes i højere grad at dette er tilfældet end pendlerne. Her er ligeledes potentiale for at udbrede kendskab i højere grad. Hele pakken skal således være til stede 19

Konklusioner Borgerne i HTK er yngre og har typisk en lavere uddannelse og bruttoindkomst end borgerne på landsplan. Til gengæld er andelen, som er i beskæftigelse, lige så høj som på landsplan. Borgerne i Hedehusene og især i "Resten af HTK" er de mest ressourcestærke borgere i HTK målt på uddannelse, indkomst og bolig, mens borgerne i Taastrup og især i Høje Taastrup omvendt er de mest ressourcesvage målt på samme parametre. Borgerne i både "Resten af HTK" og Hedehusene har typisk samtidigt et højere uddannelsesniveau og højere årlig bruttoindkomst samt en højere grad af arbejdsmarkedstilknytning end borgerne på landsplan. De tilflyttere, der er flyttet til i perioden 2004-2008, er generelt mere ressourcestærke end de, der flyttede til i perioden 2009-2013, hvad angår uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedstilknytning. HTK er især kendt for sine gode transport- og indkøbsmuligheder og beliggenhed tæt på København, samt til dels sine attraktive naturområder. Kriminalitetsniveauet vurderes at være for højt især i Tåstrupgård og omkring Høje Taastrup Station. Giver dårligt omdømme og fraholder pendlere fra at flytte til. Det som er vigtigt i forhold til såvel af fastholde tilflytterne og tiltrække pendlerne er gode rammer for familie- og fritidslivet, og tryghed, givet de gode transport- og indkøbsmuligheder. 20

Anbefalinger Indsatser og aktiviteter i forhold til at sikre, at potentielle tilflyttere opnår et bredere kendskab til kommunen generelt herunder: Attraktive boligområder meget bolig for pengene. Natur og grønne områder. Børne- og ungeområdet. Kultur og fritid. Brug eventuelt tilflyttere som ambassadører Tryghedsskabende initiativer især i området omkring Høje Taastrup station, og Tåstrupgård. Indsatser og initiativer med fokus på at forskønne byen og give den et nyt brand med det mål at gøre op med billedet af kommunen, som grå og kedelig. "Kommunen har næsten forbløffende få interessante / spændende boligområder for familier med god og stabil indkomst." Fokus på skoleområdet: Vigtigt at fokusere på alle elever inkl. de stærke elever. Fokus på "Hvis at imødekomme NærHeden skulle højindkomstgrupperne være attraktiv for mig, i forbindelse skal der være med et byplanlægningen. ambitiøst kulturhus, der samler områdets borgere om fælles temaer, interesser og aktiviteter." 21