Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune ønsker at udvide viften af uddannelsestilbud til unge for i højere grad at imødekomme deres forskellige forudsætninger og motivation. Dette sker for at øge sikkerheden for at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Der etableres således et særligt udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb samt et særligt udskolings- og gymnasieforløb. I denne sammenhæng søger kommunerne om at etablere uddannelsestilbud, som i højere grad kan motivere de unge til at tage en ungdomsuddannelse og gøre overgangene mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne lettere. Målgruppe Målgruppen er de unge, som er i risiko for enten ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, f.eks. - De praktisk orienterede elever. - Elever som mangler motivation i undervisningen. Der tænkes på elever som kan klare sig teoretisk, men som, for at øge motivationen, skal tilføres et praktisk forløb, hvor de bruger sig selv på en anden måde. - Elever med særlige forudsætninger og særligt ambitiøse elever. Kommunerne vil arbejde videre med målgrupperne med henblik på at undersøge, hvad der kan motivere de unge i udskolingen til at tage en ungdomsuddannelse. Nyt 5-årigt uddannelsesforløb som starter i udskolingen Af vedlagte figur fremgår det, at Gentofte og Gladsaxe Kommune ønsker at give mulighed for at påbegynde en specialisering på folkeskolens 8. 9. klassetrin i forhold til erhvervsuddannelserne (EUD) og det almene gymnasium (STX). Der er tale om en anden måde at tænke skole- og ungdomsuddannelse på, hvor 8. 9. klassetrin er afslutningen på et obligatorisk grundskoleforløb i dag. Tanken er, at 8. klasse fremover vil være begyndelsen på et nyt 5-årigt uddannelsesforløb. Der gøres ikke op med den udelte folkeskole, ligesom stamklasseprincippet ikke fraviges. Der igangsættes et tværkommunalt samarbejde med henblik på at sikre volumen og dermed økonomisk bæredygtighed i tilbudene. Det vil sige, at kommunernes elever kan komme til at gå i nabokommunens udskoling, hvis de vælger en linje, som udbydes der. Alle elever på 7. klassetrin kan søge ind på linjerne. Der vil blive udarbejdet kriterier for udvælgelse af ansøgere som vil blive gjort gældende, hvis der er flere ansøgere end pladser. Se de to vedlagte bilag om en op til 7-årig erhvervsuddannelse og en 5-årig uddannelse i det almene gymnasium. Forsøgsperiode Dele af forsøget forløber i perioden august 2012-31. december 2015. Hele forsøget forløber i perioden august 2013 31. december 2015. 2. Mål og forventede resultater Mål Der udvikles et mere facetteret ungdomsuddannelsestilbud som i
kombination med en særlig tilrettelagt vejledningsindsats, mentorordninger, et øget tværfagligt samarbejde, samarbejder mellem erhvervslivet og folkeskolen, lærersamarbejder mellem det almene gymnasium/erhvervsskolerne og folkeskolen, skaber et mere motiverende uddannelsesmiljø for de unge i folkeskolen og mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne/det almene gymnasium. Forventede resultater At 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Det kan konstateres efter 5 år: At 5 %-point flere unge end i dag, har gennemført en ungdomsuddannelse. At alle unge i restgruppen, som udgøres af de unge det ikke er muligt at få igennem en ungdomsuddannelse, fanges op af jobcentret og sættes i gang med et job. 3. Forsøgshjemler Der henvises til de to underliggende beskrivelser. 4. Evaluering Der henvises til de to underliggende beskrivelser, hvor evaluering af hvert enkelt initiativ er beskrevet. Figur 1. Det almene gymnasium (STX) 5-årigt forløb hvoraf 2 år foregår i folkeskolen Det almene gymnasium (STX) Kombination af alment gymnasium og erhvervsuddannelse på gymnasialt niveau Erhvervsuddannelse (EUD) Handelsgymnasiet (HHX) Det tekniske gymnasium (HTX) Erhvervsuddannelse (EUD) Optil 7-årigt forløb hvoraf 2 år foregår i folkeskolen Folkeskolen
Bilag 2. Ungesporet - 5-årigt udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb med fokus på innovation og teknik (EUD) 1. Beskrivelse af forsøget Der vil blive udbudt et undervisningsforløb, hvor eleverne starter på 8. klassetrin og slutter med en erhvervsuddannelse (EUD). Undervisningen udbydes som en innovations- og tekniklinje, hvor der særligt er fokus på praktiske fag. Undervisningen tilrettelægges med henblik på at de unge, som er vanskelige at motivere, får mulighed for at prøve sig selv af og få succes ved at have praktiske fag og koble det praktiske med det teoretiske, så det teoretiske i højere grad bliver anvendelsesorienteret. Undervisningen balancerer i rummet praksis, teori, træning, fællesskab. Der vil være fokus på elevernes motivation, samarbejde, fællesskabet og træning i overgangen til erhvervsuddannelsernes kultur. Elevernes læringsstile og deres præferencer vil blive afdækket så der i højere grad kan tages udgangspunkt i den enkelte elev hvad der motiverer og hvordan der bedst læres. Undervisningen varetages både af folkeskolelærere og lærere fra erhvervsuddannelserne. Der etableres et samarbejde mellem folkeskolelærerne og erhvervsskolelærerne, således at der skabes en åbenhed kulturerne imellem. Det skal give lærerne i folkeskolen bedre muligheder for at forstå den nye kultur, deres elever skal overgå til og dermed forbedre lærernes muligheder for at forberede eleverne på overgangen. Folkeskolen bryder fagrækken op for dermed at kunne gøre plads til de praktiske fag. På alle spor/temalinjer vil lovens minimumstimetal i dansk, matematik og engelsk som minimum blive opfyldt. Skolerne arbejder med undervisningsdifferentiering og holddeling, således at de unges behov tilgodeses i størst muligt omfang. I projektet inddrages private virksomheder og evt. lærere fra DTU. Vejledningsindsatsen skal styrkes overfor de unge, dvs. at der skal arbejdes med de unges uddannelsesvalg på en ny måde. Det er ambitionen at differentiere og målrette vejledningen yderligere for gruppen af særligt udsatte unge (i det følgende kaldet særlig tilrettelagt vejledning ), så det i langt højere grad sikres, at de unge påbegynder et uddannelsesforløb, som de er motiverede overfor og har kompetencer til at gennemføre. De unge skal tage aktiv del i udarbejdelsen af deres elevplan, så den afspejler deres ønsker, ligesom der skal arbejdes med, hvad der motiverer den unge til at tage en uddannelse. Der indføres samtaler for unge med behov for særlig tilrettelagt vejledning med et tværfagligt team bestående af repræsentanter for erhvervsskolerne, UU, Jobcenter og skolerne. Der sikres afklaring om bl.a.: - Den unge er uafklaret om valg af ungdomsuddannelse. Hvis den unge er uafklaret sikres valg af uddannelse, herunder valg af spor på grundforløbet. I den forbindelse vil behov for faglig supplering også blive afklaret. - Mentorordninger, hvor de unge hjælpes i forhold til forskellige vanskeligheder det være sig af faglig og/eller social karakter. Den primære målgruppe er de unge, som er i fare for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, f.eks. - De praktisk orienterede elever. - Elever som mangler motivation, har gode teoretiske kundskaber, men som skal tilføres et praktisk forløb, hvor de bruger sig selv på en anden måde. Kommunerne vil arbejde videre med målgrupperne med henblik på at opfange, hvad der kan motivere de unge til at tage en ungdomsuddannelse.
2. Mål og forventede resultater Projektet vil blive konkretiseret yderligere med inddragelse ledere/medarbejder fra udskolingen og erhvervsuddannelserne. Mål At tilbyde et sammenhængende undervisningsforløb i udskolingen og erhvervsuddannelser med både praktiske og teoretiske fag som kan motivere de unge med præference for praktiske fag til at fuldføre en erhvervsuddannelse. At styrke det faglige samarbejde mellem medarbejderne i folkeskolens udskoling og erhvervsskolerne for bedre faglig og didaktisk undervisning. At forberede de unge på erhvervsskolernes kultur, som de skal være en del af. At de unge evaluerer deres personlige og faglige resultater ved udgangen af 8. og ved udgangen af 9. klasse. Forventede resultater At det kan konstateres efter 3 år: At 2 %-point flere unge på EUD-linjen påbegynder en ungdomsuddannelse (skoleåret 2013/14 = år nul). At det kan konstateres efter 5-7 år: At 5 %-point flere af de unge, der går i det særlige udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb, gennemfører en ungdomsuddannelse. At alle unge i restgruppen, som udgøres af de unge det ikke er muligt at få igennem en ungdomsuddannelse, fanges op af Jobcentret og sættes i gang med et job. 3. Hvordan nås de opstillede mål? De unge vil blive inddraget i arbejdet mhp. at klarlægge, hvilke fag der kan motivere dem til at gennemføre 9. klasse og fortsætte i en ungdomsuddannelse. Lærerne fra folkeskolen og erhvervsskolerne bringes sammen i et fagligt fællesskab om undervisning af elever, som skal videre i et EUD-forløb. Der skal således arbejdes på et reelt samarbejde mellem de to grupper af lærere, som også involverer vidensdeling og erfaringsudveksling. 4. Forsøgshjemler Erhvervsskolelærerne og folkeskolelærerne formidler erhvervsskolernes kultur til de kommende elever gennem narrativer, besøg på erhvervsskolerne og samarbejde mellem elever i folkeskolen og på erhvervsskolerne. Det vurderes, at forsøget vil vedrøre følgende af folkeskolelovens paragraffer: 5 for at kunne have en anderledes sammensætning af fagrækken og fritagelse for fag 28 for at kunne inddrage andre fagpersoner i undervisningen i folkeskolen bl.a. gymnasielærere og lærere fra erhvervsuddannelserne (jf. Ministeriet for Børn og Undervisnings brev af 29.02.2012 hvoraf det fremgår, at ansøgningen om fravigelse i forhold til lærerkvalifikationer ikke kan imødekommes administrativt). 16 stk. 1, 2 og 3 for at kunne målstyre og tilrettelægge forløb i forhold til den enkelte elev på 7.-9. klassetrin.
25 for at kunne arbejde fleksibelt med organiseringen af klasser, hold ol. i udskolingen på 7. 9. klassetrin. 36 for at kunne arbejde fleksibelt med organiseringen af klasser, hold og lignende i udskolingen på tværs af skoledistrikter. 5. Evaluering Mål Målene, der er genstand for evaluering, er formuleret ovenfor. Evalueringskriterier At der er etableret et reelt sammenhængende undervisningsforløb mellem folkeskolen og erhvervsskolerne, hvor begge parter har været involveret. At der er sket inddragelse af de unge i forhold til hvilke fag der skal udbydes. Evalueringsform Der arbejdes med målopfyldelsesevaluering. Evalueringen skal belyse om de konkrete aktiviteter og indsatser, der igangsættes, fører til målindfrielse. Sideløbende arbejdes der med virkningsevaluering vha. en programteori. Programteorien vil blive formuleret sideløbende med udviklingsprocessen. Evalueringsmetoder Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse i forhold til elever og lærere første gang i juni 2014. Der trækkes data fra eksisterende datakilder årligt første gang august 2014. Evaluering vil blive foretaget af Gladsaxe Kommune af medarbejdere med evalueringskompetencer og erfaring.