Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010
Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning på området Erfaringer med implementering Sundhedseffekter og andre effekter Sammenfatning
Udviklingen i de sidste 10-15 år (1) 1998: Californien indfører ved lov forbud mod rygning på indendørs arbejdspladser inkl. restauranter og barer. I årene efter følger andre US-stater. 2003: WHO s Framework Convention on Tobacco Control præciserer, at staterne er forpligtede til at tage effektive skridt til at beskytte borgerne mod udsættelse for passiv rygning på indendørs arbejdspladser, offentlig transport, indendørs offentlige rum og eventuelt andre offentlige områder
Udviklingen i de sidste 10 15 år (2) 2004: Irland er det første land i Europa, der ved lov indfører forbud mod rygning på alle indendørs arbejdspladser inkl. restauranter og barer. (fængsler og psykiatriske hospitaler undtaget) 2004 2010: De øvrige EU-lande introducerer lovgivning, der i forskellige grader regulerer rygning på arbejdspladser og i det offentlige rum
EU-landenes love om røgfri miljøer (1) Gruppe A: Lande, der har forbud mod rygning på alle indendørs arbejdspladser inkl. serveringssteder (undtaget fængsler etc.) Eksempler: Irland, England, Skotland, Finland, Grækenland, Malta
EU-landenes love om røgfri miljøer (2) Gruppe B: Lande, der som udgangspunkt har forbud mod rygning på indendørs arbejdspladser, og som i et vist omfang omfatter serveringssteder men som tillader rygning (fx i rygerum eller rygekabiner) Eksempler: Sverige, Danmark, Belgien, Frankrig, Italien, Polen, Tyskland (delstater)
EU-landenes love om røgfri miljøer (3) Gruppe C: Lande med visse reguleringer på arbejdspladser, men med meget få eller ingen reguleringer i serveringsbranchen Eksempler: Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Spanien
Graden af udsættelse på arbejdspladsen (2009) Mindst udsættelse for passiv rygning i Sverige (96 procent aldrig/næsten aldrig udsat) Finland, UK, Danmark ligger i næste gruppe (88 89 procent aldrig/næsten aldrig udsat Østrigere, ungarere, polakker og spaniere er blandt de mest udsatte (mindst 20 procent udsat mere end en time om dagen) Grækere mest udsat med 36 procent udsat mere end 1 time om dagen (NB. 2009) Kilde: Eurobarometer Tobacco 72.3 EU-kommissionen. Maj 2010 Indsamlet oktober 2009.
Rygning på bar/værtshus i 2009 (Eurobarometer)
Udviklingen i Europa netop nu Flere lande har i 2010 strammet reglerne (Finland, Grækenland, Delstat Bayern) Flere lande har sat processen i gang for at stramme reglerne (Spanien, Belgien) EU-kommissionen arbejder i retning af fælles minimumsregler
Sundhedseffekter af love vedr. røgfri miljøer (1) Baseret på et Cochrane review udgivet 2010 Omfatter 50 undersøgelser Undersøgelser fra både USA, Europa og New Zeeland Har primært set på effekt i forhold til udsættelse for passiv rygning, rygeprævalens og tobaksforbrug samt indlæggelser som følge af AMI
Sundhedseffekter af love vedr. røgfri miljøer (2) Markant reduktion i udsættelsen for passiv rygning på arbejdspladsen og i det offentlige rum herunder serveringsbranchen (selvrapporteret 71 100 procents reduktion biomarkør valideret 39 89 procents reduktion) Ingen generel målelig reduktion i forhold til udsættelse i hjem og private biler (men ses i nogle undersøgelser)
Sundhedseffekter af love vedr. røgfri miljøer (3) Sikker reduktion i indlæggelser som følge af hjerteproblemer (AMI) med gennemsnitligt 8 15 procent (en dog 47 procent!!!) og tegn på reduktion af luftvejssygdomme Ingen generel reduktion i rygeprævalens og tobaksforbrug men det kan dog registreres i nogle lande, hvor der ses en beskeden reduktion (eksempler: Skotland, Norge, Irland) Flere undersøgelser er påkrævede
Udviklingen i rygeprævalens i Irland 2003-2008
Andre effekter af lovgivning? Generelt stor støtte til og overholdelse af lovgivning også i lande, der har indført totalt forbud og den øges med tiden (eks. >80 procent støtte og >95 procents overholdelse i Irland) Få studier har set på økonomiske effekter i serveringsbranchen og negative effekter synes ikke at kunne måles
Sammenfatning (1) Love om røgfri miljøer: A) er et effektivt instrument til at begrænse passiv rygning både på arbejdspladsen og i det offentlige rum (serveringsbranchen) B) bidrager til at begrænse sygdom (indlæggelser som følge af hjerteproblemer, evt. flere sygdomme) C) bidrager måske til at nedbringe omfanget af aktiv rygning - i samspil med andre anbefalede indsatser
Sammenfatning (2) Der er stor støtte i befolkningen til og høj grad af efterlevelse af love om røgfri miljøer og støtten og efterlevelsen stiger med tiden
Tak for opmærksomheden!