Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Advertisement
Relaterede dokumenter
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Strategi for Folkeskole

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolestrategi

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

FOLKESKOLEREFORM 2014

Fokusområder

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Principper for evaluering på Beder Skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Folkeskolereform 2014

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Folkeskolereformen 2013

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolereform din og min skole

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

FOLKESKOLEREFORMEN.

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Et fagligt løft af folkeskolen

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Temamøde om strategi

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Vision og principper for Bække Skole

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Den gode kommunikation

Forord. og fritidstilbud.

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereform har tre overordnede formål:

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Center for Undervisning

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Helhedsskole på Issø-skolen.

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Nyhedsbrev juni Kære alle

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

VELKOMMEN. Søholmskolen

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for klasse. Identitet og handlekompetence.

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Greve Kommunes skolepolitik

Advertisement
Transkript:

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af Folkeskolereformen opfyldes over en periode fra 2014-2016. Da der er lokale forskelle på de fire skoler, som udgør Glostrup Skole er de kommunale mål nedbrudt i lokale handleplaner og milepæle gældende for den enkelte skole. Denne plan er drøftet og justeret i Glostrup Skoles MED-udvalg, og det er besluttet, at den videre drøftelse om konkrete handleplaner knyttet hertil foregår på de lokale skoler for at sikre størst mulig tilknytning fra medarbejdere. Der gøres opmærksom på, at operationaliseringerne omfatter såvel ledere, som medarbejdere og samarbejdet mellem disse. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Lærere og pædagoger samarbejder med eleven om at sætte individuelle, synlige, konkrete, ambitiøse og meningsfulde mål: - Samtlige ledere, lærere og pædagoger opkvalificeres i arbejdet med synlige læringsmål for eleven med udgangspunkt i John Hatties og James Nottinghams teorier - Der arbejdes systematisk med videreudvikling af teamsamarbejdet omkring den enkelte elev, klassen og årgangen - For skoleåret 15/16 indeholder alle årsplaner læringsmål for det enkelte fag med udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål - Det fremgår af elevplanen og den enkelte elevs logbog, hvilke mål der arbejdes med. Fra skoleåret 15/16 erstattes elevplanen af logbogen Der er en tæt opfølgning med eleven om målindfrielsen og udviklingen i forhold til eget potentiale - Alle elever tildeles en fokusperson - Der arrangeres i skoleåret 14/15 workshops for alle fokuspersoner om opgaven- og rollen som fokusperson

- Der afholdes i skoleåret 14/15 workshops om at evaluere på effekten af undervisningen og klasseledelse, som understøttelse af elevernes læring - Der er en systematik omkring afholdelse af fokussamtaler - Der udarbejdes en skabelon for fokussamtalerne som hjælpeværktøj til de fagprofessionelle - Fokussamtalerne indgår som fast punkt på teamsamtaler mellem team og ledelse - Det fremgår tydeligt af den enkelte elevs logbog, hvilke mål der arbejdes med og hvilken progression der er i elevens læring - Der afholdes det fastlagte antal fokussamtaler Der arbejdes med differentierede og varierede læreprocesser, så alle får et optimalt læringsudbytte - Der påbegyndes i foråret 15 en uddannelse af faglige vejledere, hvis opgave det er at understøtte arbejdet med læringsmålstyret undervisning - Den samlede ledelse gennemgår i skoleåret 14/15 et efteruddannelsesforløb med fokus på at komme tæt på elevernes læring, gennem dialog med de fagprofessionelle om opgavens udførelse og aktionslæring/observationer af undervisningen som metode - Centralt og lokalt skabes rammer, så det er muligt at udvikle differentierede og varierede læringsforløb, med udgangspunkt i de fagprofessionelles forskellige kompetencer - De faglige vejledere er i skoleåret 15/16 forankret i læringscenteret på Glostrup Skole og der en systematik i brugen af vejledere af lærere og pædagoger - Aktionslæring er en del af den pædagogiske praksis for de pædagogiske ledere fra skoleåret 15/16, med særligt henblik på elevernes læringsudbytte af undervisningen - Aktiviteter, der understøtter færdigheds- og vidensmål fremgår af ugeplanen Fokuspersonen er i tæt dialog med eleven om hans eller hendes generelle udvikling i skolen - Der er en systematik omkring afholdelse af fokussamtaler - Relationen mellem elev og fokusperson er baseret på en anerkendende tilgang til eleven - Der arbejdes systematisk med Nye Fælles mål for elevernes trivsel - Det fremgår tydeligt af den enkelte elevs logbog, hvilke mål der arbejdes med vedrørende elevens generelle udvikling - Det fremgår tydeligt af elevplanen hvilke mål der er for elevens generelle udvikling i skolen - Der er en tydelig sammenhæng mellem trivselsmålinger i klassen og arbejdet med den enkelte elev

Der er en positiv udvikling i antallet af elever, der vurderes uddannelsesparate i 8. klasse - Alle udskolingslærere får i skoleåret 14/15 et kompetenceløft i at vurdere elevernes uddannelsesparathed - Der er et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere (Varmeværk, PPR etc.) for børn, som vurderes at have særlige behov - Der er fra skoleåret 15/16 en systematik omkring udarbejdelse af handleplan for elever på 8. klassetrin, som ikke vurderes foreløbige uddannelsesparate Der er skabt et system til synliggørelse af læringseffekten - Samtlige ledere, lærere og pædagoger opkvalificeres i arbejdet med synlig læringsmål for eleven med udgangspunkt i John Hatties og James Nottinghams teorier om læringseffekt - Der udarbejdes konkrete værktøjer som hjælp til evaluering af elevernes oplevelse af læringsudbytte, som introduceres i skoleåret 14/15 og forventes som standard i skoleåret 15/16 - Der udvikles en skabelon for samtalen i teamet om didaktiske overvejelser i forhold til læringseffekten - Den enkelte elevs faglige progression fremgår af elevplan og logbog - Teamenes didaktiske overvejelser er omdrejningspunkt for samtalerne mellem pædagogisk leder og teamet Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Det er attraktivt for alle elever at anvende skolens rammer til faglig fordybelse - Lektiehjælp/faglig træning og faglig fordybelse tilrettelægges så alle elever får et tilbud, som imødekommer netop deres behov - Skolens mange forskellige fysiske faciliteter danner rammen for den faglige fordybelse og skaber afsæt for den varierede undervisning - Når/hvis lektiehjælp/faglig fordybelse gøres obligatorisk planlægges der med en mere fleksibel placering af dette tilbud, som i højere grad giver mulighed for fordybelse i et længere tidsforløb - Der er en stigning i antallet af elever, der benytter lektiehjælpen/faglig fordybelse frem til at den gøres obligatorisk - Skolens faglokaler, udearealer og SFO/klub bruges som fysiske rammer i den faglige fordybelse

- Den understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse er justeret med afsæt i evaluering Forældre spiller en væsentlig rolle i elevens skolegang - Der er en systematik omkring inddragelse af forældre i skole/hjemsamarbejdet både i forhold til den enkelte elev og klassens sociale trivsel - Der er en stigning i forældres brug af Intra i forbindelse med læsning af ugeplaner - Forældre oplever at være trygge ved Glostrup Skole Der er en udstrakt hjælpende hånd til eleven, hvis familiesituationen kan få betydning for skolegangen - Der etableres ressourcecenter på alle 4 skoler, som har til opgave at støtte og vejlede lærere, pædagoger og forældre i samarbejdet om at elever i vanskeligheder får størst muligt udbytte af skolegangen - Glostrup kommune udarbejder en digital handleguide til de fagprofessionelle, som hjælp til at håndtere børn i vanskeligheder til størst mulig gavn for det enkelte barn, som alle lærere og pædagoger har kendskab til - Antallet af elever, som ikke møder stabilt i skolen grundet familiesituation er støt faldende - Forældre og fagprofessionelle oplever en kortere og mere effektiv sagsgang ved henvendelser vedrørende bekymring om enkelte elevers skolegang Alle elever indgår i betydningsfulde fællesskaber, der understøtter elevens mestring og udfoldelse - Der er nedsat en projektgruppe, som har til opgave at beskrive og konkretisere den kommunale inklusionsstrategi med delvis virkning i skoleåret 14/15 - Alle skoler arbejder bevidst på at modvirke mobning - Den enkelte elevs mulighed for at udnytte sit potentiale på bedst mulig vis drøftes i samtaler med fokuspersonen - Fra skoleåret 15/16 arbejdes der med de Nye Fælles mål for elevernes trivsel - På 1. forældremøder i samtlige klasser er den kommunale inklusionsstrategi et tema

Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Kommunen og skolen kommunikerer klart og tydeligt til forældre og omverden om, hvad skolen gør, og hvorfor den gør det - Der er en tydelig skriftlighed fra skolen i form af nyhedsbreve fra skoleledelsen, årsplaner og ugeplaner fra de enkelte team, der beskriver formålet med de aktiviteter der foregår på skolen - Der er en løbende dialog mellem hjem og fokusperson om elevens læring og trivsel og mulige handlinger i forhold til den enkelte elevs udbytte af undervisningen - Der udsendes ugeplaner for alle klasser på Glostrup Skole fra januar 2015 - Der udsendes årsplaner for alle klasser i fra start af skoleåret 15/16 - Den strategiske ledelse på Glostrup Skole udsender et nyhedsbrev til alle forældre en gang månedligt - Der er en høj forældredeltagelse- og forældreinvolvering ved arrangementer/møder på skolen Forældre har større og bedre indblik i, hvad det vil sige at have et barn i folkeskolen, og hvad det kalder på af indsats fra hjemmet - Der udarbejdes principper for skole/hjemsamarbejdet - Glostrup Skole beskriver tydeligt gensidige forventninger mellem skole og hjem - På 1. forældremøde på alle årgange er der en afstemning af gensidige forventninger mellem skole og klassens forældre med udgangspunkt i principperne for skole/hjemsamarbejdet - Skolebestyrelsen har i skoleåret 14/15 vedtaget principper for skole/hjemsamarbejdet - Glostrup Skole har udarbejdet en pjece, som tydeliggør gensidige forventninger i skole/hjemsamarbejdet Elevfraværet er i konstant fokus og er faldende - Skolen har udarbejdet tydelige retningslinjer for håndtering af elevfravær, både det der kan karakteriseres som lovligt og ulovligt - Skolen måler halvårligt på det samlede elevfravær, som er faldende

Elevens trivsel er alles ansvar. En gang årligt evalueres elevernes trivsel, og der udarbejdes en indsatsplan for skolen - Der arbejdes med Forenklede Fælles mål for elevernes trivsel i folkeskolen - Der er en tæt sammenhæng mellem skole og fritidstilbud i arbejdet med elevernes trivsel - Der opleves en øget elevtrivsel ved trivselsmålinger i skoleårene 15/16 og 16/17 - Forældre oplever, at der er en sammenhæng mellem barnets skole- og fritidsliv Glostrup Skole er det naturlige skolevalg for børnene i Glostrup Kommune fra 0.-9. klasse - Der er en opfølgning fra Glostrup Skole ved udmeldelser med henblik på at afdække årsager til fravalg - Der tages i videst muligt omfang hensyn til, at forældres og elevers ønske om skoleplacering - I skoleåret 15/16 er der flere elever, som tilvælger Glostrup Skole som det naturlige skolevalg Skolen sætter disciplin og ro på dagsordenen - Der afholdes i skoleåret 2014/15 workshops i klasseledelse - skolens ledere, lærere og pædagoger gøres bekendt med Undervisningsministeriets anbefalinger til ro og klasseledelse, som værktøjer til arbejdet med disse temaer - Der opleves færre konflikter i undervisningen