Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1
Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske evalueringer i MTV: Drummond et al. (1997) Omkostningsanalyser: Cost-effectiveness: Cost-utility analyse: Cost-benefit analyser: (C1 + C2 + C3) (S1 + S2 + S3) = netto costs [(C1 + C2 + C3) (S1 + S2 + S3)]/E = netto costs per effektenhed [(C1 + C2 + C3) (S1 + S2 + S3)]/QALY = netto costs per QALY [(W + V + S1 + S2 + S3) (C1 + C2 + C3)] = netto benefits 2 Perspektiv: Helst samfundsøkonomisk Målet: - Vise hvor cost per effektenhed er under tærskel-værdi (samfundets WTP per effektenhed) - Opnå størst mulig helbredsgevinst per kr.
Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske evalueringer i MTV: Drummond et al. (1997) Effekt på Patientens helbred Cost-effectiveness: [(C1 + C2 + C3) (S1 + S2 + S3)]/E = netto costs per effektenhed Costs i Primær sektor Costs i sekundær sektor Costs for patienten Besparelse for patienten Besparelse i sekundær sektor Besparelse i primær sektor 3
Hvad er målet for beslutninger på sygehusene? Hvem træffer beslutninger: Hvad er målene for beslutningstagerne (Naiv forenkling) - Den enkelte kliniker Klinisk effekt? - Den kliniske afdelingsledelse Klinisk effekt, og budgetoverholdelse - Sygehusledelsen Budgetoverholdelse (mest sundhed for pengene) - Regionens ledelse Budgetoverholdelse (mest sundhed for pengene) DANGER: Lavt evidensniveau
Hvad er målet for beslutninger på sygehusene? Hvad siger litteraturen: Eichler et al. (2004): Use of cost-effectiveness analysis in Health care decision making - there is no evidence that any health care system has yet implemented explicit CE ratio thresholds. Douw et al. (2006) henviser til Trueman et al. (2001) In most cases, health care decisionmakers are concerned only with those costs of new technologies falling on the health service, as any savings from beyond that budget cannot be accrued to offset the acquisition costs of the technology.
Hvad er målet for beslutninger på sygehusene? Kan man forestille sig at. 6
Hvad er målet for beslutninger på sygehusene? Økonomi i mini-mtv skemaet 7
Praksis på sygehusene Teori: Cost-effectiveness: Praksis: [(C1 + C2 + C3) (S1 + S2 + S3)]/E = netto costs per effektenhed C2 S2 - DRG = Netto udgift for sygehuset 8 Udgift for sygehuset Besparelse På sygehuset DRG-afregning med regionen DRG-afregning med regionen for meraktivitet: Akutte patienter og elektive patienter på medicinske afdelinger: Rammestyret. Elektive kirurgiske patienter samt onkologiske/hæmatologiske: 55% af DRG. Ambulante patienter: 55% af DRG. 100% refusion på særlig dyr medicin.
Opgaven for sygehuse: Oversættelse af CE-data Resultatmål: Meromkostninger per QALY = 5.500 ( 5.500/1 QALY) Bagvedliggende data: Omkostning per behandling Cost per patient I primær sektor Behandling A 500 Behandling B 500 Schulper et al. (2004): - Afhænger af relative priser 9 Cost per patient I sekundær sektor 9.200 3.700 Omkostning for patienten 300 300 I alt 10.000 4.500
Opgaven for sygehuse: Oversættelse af CE-data Resultatmål: Meromkostninger per QALY = 5.500 ( 5.500/1 QALY) Bagvedliggende data: Ressourceforbrug ved de enkelte behandlinger Primær sektor: -Lægetid - Hjemmehjælp Sekundær sektor -Lægetid - Sygeplejerske -Medicin - Genindlæggelser Omkostning for patienten -Transport - Patienttid Behandling A 0,5 timer 2,3 timer 10,5 timer 25,2 timer 7 døgndoser 1,2 timer 23 km 20 timer Behandling B 0,5 timer 2,3 timer 9,5 timer 10,1timer 7 døgndoser 1,1 timer 23 km 20 timer 10
Opgaven for sygehuse: Oversættelse af CE-data Resultatmål: Meromkostninger per QALY = 5.500 ( 5.500/1 QALY) Bagvedliggende data: Ressourceforbrug ved de enkelte behandlinger Behandling A Behandling B Primær sektor: -Lægetid - Hjemmehjælp 0,5 timer 2,3 timer 0,5 timer 2,3 timer Sekundær sektor -Lægetid - Sygeplejerske -Medicin - Genindlæggelser 10,5 timer 25,2 timer 7 døgndoser 1,2 timer 9,5 timer 10,1timer 7 døgndoser 1,1 timer Schulper et al. (2004) Afhænger af lokal organisation + Economics of scale Hvis der er 200 pat.: 11 Hvor meget kan vi høste? Omkostning for patienten -Transport - Patienttid 23 km 20 timer 23 km 20 timer Er der en mulig DRGværdi?
Fordele og ulemper ved sygehusenes praksis Fordele: Budgetoverholdelse: God økonomistyring indenfor sygehuset Fokus på ressourceforbruget inden for sygehuset 12 Potentielle ulemper: - Fare for samfundsmæssig suboptimering - Fare for at overse økonomiske effekter i andre sektorer - Fare for at effekt på patienternes helbred ikke er I fokus - Fare for for meget fokus på aktivitet og DRG-værdi - DOG: Mini-MTV medtager også effekt og evidens
Løsningsforslag: - Betaling per QALY produceret Model: Sygehuse betales per produceret antal QALY ud over baseline Räsänen et al. (2005): Measuring cost-effectiveness of secondary healthcare - Sendte spørgeskema (15D) før og 3-12 måneder efter behandling til patienterne - Svarprocent: 70% først gang (før), 80% anden gang (efter) - Udgift til dataindsamling: 120 kr. Per patient - Resultater: A: Antal QALY per patient B: Antal QALY totalt for sygehuset C: Sammenligning af specialer, patientgrupper, over tid 13
Løsningsforslag: - Betaling per QALY produceret Forventet QALY produktion Faktisk QALY produktion Betaling for merproduktion (60.000 kr. Per QALY) Afdeling A 1.400 QALYS 1.500 QALYs 6.000.000 kr. Afdeling B 2.000 QALYS 2.200 QALYS 12.000.000 kr. 14 Afdeling C 1.500 QALYS 1.500 QALYS 0 kr. Ialt 4.900 QALYS 5.200 QALYS 18.000.000 kr. Effekter: Maksimering af helbredsgevinster Øget interesse for MTV og forskning Større overensstemmel mellem økonomiske og sundhedsfaglige mål
Konklusion NEJ, vi anvender ikke sundhedsøkonomiske evaluering fx cost-effectiveness ratio JA, vi anvender sundhedsøkonomi i høj grad: Udgifter DRG-værdi Baseret på oversættelser af CE-analyser Konsekvenser: Fare for uhensigtsmæssige beslutninger Overser vi omkostninger i andre sektorer? Får vi mindre sundhed for pengene? Fremtiden: Evidens og effekt må med i prioriteringen Fx Øget brug af mini-mtv Fx. Nyt afregningssystem: Betaling per produceret QALY 15