Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Advertisement
Relaterede dokumenter
Visionen om de nationale kliniske databaser

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Workshop DSKS 09. januar 2015

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Behovet for national koordinering af SFIudviklingen. 8. juni 2005 Kjeld Kjeldsen

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

KOMMUNAL FINANSIERING Susanne Brogaard, Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Program orienteringsmøder ADHD database

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten.

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

.. Til afbureaukratisering af sundhedsvæsnet

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den Danske Kvalitetsmodel

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

N O TAT. Anbefalinger til arbejdet med utilsigtede hændelser

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006

der ikke er en tilfredsstillende kvalitet på området, og/eller der er en uhensigtsmæssig variation i behandlingskvaliteten eller forløbet

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet?

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Kvalitet på tværs. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør Holbæk Sygehus

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Forbedringspolitik. Strategi

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

Notat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010

Hvordan bruger en hospitalsdirektør data til at sikre god kvalitet på sit hospital?

ÅRLIG OPFØLGNING PÅ SPECIALEPLANEN

e-journal - adgang til journaldata fra alle offentlige sygehuse og fra almen praksis Seniorkonsulent Jens Rahbek Nørgaard

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Måling af patienterfaringer i Danmark

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013

Velkommen til et nyt kvalitetsprogram

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

Repræsentantskabsmøde

Det overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

BILAG 1.A VERSION PROJEKT BESKRIVELSE

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Audit som metode til kvalitetsudvikling

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Sundhedsaftale

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri

Morten Freil Direktør

20. december Side 1

Indsæt Billede Fra fil her

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar Program for Workshop nr. 10:

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Advertisement
Transkript:

Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet DSKS årsmøde 15. januar 2010 Jesper Fisker, direktør Sundhedsstyrelsen 1 Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 1

Monitorering af kvalitet som ledelsesinformaton Kvalitet som ledelsesinformation sundhedsfaglige / kliniske data organisatoriske / administrative data Specifik måling af kvalitet - grundlaget for justering af kvalitet Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 2

Klinisk relevant information om kvalitet en forudsætning for udvikling af kvaliteten Kvalitet skal ingå som centralt element i Ledelsesinformationen på alle niveauer: Afdeling Hospital Region Lægepraksis - Kommuner Sundhedsstyrelsen Sundhedsministerium / Politisk niveau Nationalt databasesamarbejde mellem klinikere om variable og indikatorer for kvaliteten Borgerinformation om kvalitet Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 3

Eksempler på datakilder Organisatorisk/Administrative Kliniske Hospitalssektor Landspatientregistret (LPR) Ydelsesregistrene på hospitalerne - Lab data, Røntgen data, Patologi data mv Kliniske kvalitetsdatabaser (KDB) Den Danske Kvalitetsmodel på vej Primærsektor Almen Praksislægernes / Speciallægepraksis IT systemer Sygesikringsdatabasen Kommunerne -- Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 4

Udfordringer Målet er fuld dækningsgrad på alle sygdomsområder måske endda sundhedsområder LPR og Lab data mv. findes på alle sygdomsområder KDB omkring halvdelen af hospitalsindlæggelsernes sygdomsområder er omfattet Prioritering af videreudvikling i kombination på flere sygdomsområder - alene på LPR og inddragelse af nye KDB områder Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 5

Udfordringer Hvordan er indholdet i datakilderne på de enkelte sygdomme? Hvilke variable og indikatorer skal anvendes, som er specifikke for det enkelte sygdomsområde? Udvikling mhp. snævert specifikke indikatorer for et enkelt sygdomsområde Udvikle IT-løsninger, der kan understøtte dataindsamling og -formidling Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 6

Fælles tværgående administrative indikatorer Sundhedspakken 2009 Opfølgning på resultater gennem indikatorer for organisatorisk kvalitet under udvikling indlæggelsestid genindlæggelser ambulant andel Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 7

Datas kvalitet - Udvikling af kvalitetsindikatorer LPR - organistorisk-administrative og kliniske data KDB - kliniske og organistorisk-administrative data Labdata, Røntgendata, Patologidata og øvrige - er der konsistens mellem anvendte variable til de forskellige registre/databaser? - er det de rigtige variable/kategorier, og har de den ønskede kvalitet? - konsistens i indikatordefinitioner ud fra variable - er der dækningsgrad og datakomplethed? Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 8

Reaktion på information om kvalitet Analyseværktøjer med fremstilling af trends og sikkerhedsgrænser Organiseres nationalt og lokalt LPR fastlæggelse af sygdomsspecifikke kvalitetsindikatorer KDB Årsrapporter supplere ekstrakter om udvalgte indikatorer Sammenhæng mellem LPR og KDB kvalitetsindikatorers udvikling og anvendelse Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 9

Sammenhængende udvikling i dataanvendelsen Fokusere på klinisk relevante data - Sikre kvaliteten i inddateringen ressourceprioritering - Sammenhængende datadefinitioner - Koordinere indholdet (variabel konsistens) LPR og Kliniske databaser - Hente data, der hvor de er! - Klinisk kvalitet kobles med økonomi - Del data! Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 10

Sammentænkning i anvendelsen af kvalitetsinformation på følgende forudsætninger: Klinisk relevante kvalitetsdata både kliniske og administrative som information til alle niveauer Optimeret og koordineret anvendelse af eksisterende data fra alle databaser / registre - Koordinering af datadefinitioner Udvikling af dækningsgraden for data om klinisk kvalitet Forbedring af datakvaliteten i centrale registre (afskaffe dobbeltregistrering) Sammenhæng i anvendelsen af data om kvalitet og økonomi på sigt Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 11

OPSUMMERING Mange byggesten findes allerede Datadilemma der skabes mange data, der savnes stadig flere Anvendelsen står ikke mål med mulighederne Prioritering og planlægning er nødvendig for at skabe samspil mellem lokale og nationale tiltag God arbejdslyst Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 12

Under observation! Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 13

Under observation! (noter) Mundtlige pointer til Gary Larson-billedet: det danske sundhedsvæsen er fyldt med travle arbejdsmyrer og (djøfiserede) kvalitetsfolk med store lupper! monitorering er ikke neutral, men gør en forskel i sig selv (sætter spotlight på noget frem for noget andet somebody s watching you ) vi kan ikke fange alt ind med luppen hverken muligt eller hensigtsmæssigt derfor vigtigt at vælge fokus de relevante aktiviteter og myrer og dosering de travle myrer må gerne få varmen, men skulle nødigt brænde op (af den intense monitorering) vi skal med andre ord også vende luppen den anden vej og se på, om vi gør det rigtige! det er årsmødet i dag og i morgen en rigtig god anledning til og et godt bevis på, at vi gør! Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 14

Tak for opmærksomheden! Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 15

Lovgrundlaget om kvalitet Uddrag af Sundhedsloven 193 Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling -Fastlægges sammen med Ministeren, der fastsætter regler og krav til kvalitet og IT anvvendelse 195 Regionsråd, kommunalbestyrelser og praksissektor skal give oplysninger om virksomheden efter Ministerens regler 196 Kliniske kvalitetsdatabaser Ministeren fastsætter regler for indberetning 198 202 Patientsikkerhed rapporteringssystem, Ministeren fastsætter regler 213 Sundhedsstyrelsen skal følge sundhedsforholdene 216 Sundhedsstyrelsen iværksætter evalueringer (alle forhold) mhp at fremme kvalitetsudvikling og mere effektiv ressourceudnyttelse regler for oplysninger om registre regnskabs- og budgetoplysninger, leveret af regionsråd og kommunalbestyrelser, fastsættes af Ministeren Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 16