Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Advertisement
Relaterede dokumenter
Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Kvalitet. Dagens Mål

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Sundhedsudvalget 23. september 2014

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Velkommen til et nyt kvalitetsprogram

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅDET

3.1.1 APOPLEKSI Standard

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

National Indsats for Patientsikkerhed i Kræftforløb Temagruppemøde kirurgisk patientsikkerhed referat

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

Patienternes sundhedsvæsen indflydelse, overblik, sammenhæng og hurtighed! Patienternes sundhedsvæsen fra søjler til sammen- hængende patientforløb

Den ambulante Diabetes konsultation

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S

Statens Serum Institut

Anvendelse af kvalitetsdata i sundhedsvæsenet

Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL

Det ny kvalitetsprogram

Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

Dansk Lunge Cancer Register

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

Social ulighed i kræftbehandling

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Morten Freil Direktør

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

Regionsrådet. Nu offentliggøres de første nationale resultater fra monitoreringen af kræftpakker

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

Klinikchef. Klinikchefen er garant for:

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Hvorfor kvalitetsudvikling af palliation og hvordan?

Status for DPCG & DPCD 2013

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

DATAFANGST. Hvordan kan jeg leane mit kvalitetsarbejde med Datafangst. Af Kim Rønhof

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Datadreven ledelse og kvalitetsudvikling. Leif Panduro Jensen Centerdirektør, Finsencentret, Rigshospitalet

Monitorering af retningslinjernes effekt

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet?

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi Kræftbehandling i særklasse. Strategi Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

(DPCD) Status og fremtid

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kræftpakker i Danmark Hans B. Rahr, ledende overlæge, MD DMSc, Vejle Sygehus

Program orienteringsmøder ADHD database

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

MDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer

Kommissorium for Styregruppen for Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Fremtidens kvalitetsarbejde hvor er udfordringerne, og hvor skal DSKS spille en rolle?

BILAG 1.A VERSION PROJEKT BESKRIVELSE

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

Landsdækkende monitorering af kronisk sygdom

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

Hvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv

Advertisement
Transkript:

Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Kvalitetsbegrebet

Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde behov eller forventninger. WHO s 5 punkter: Høj professionel standard Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet Minimal patientrisiko Effektiv ressourceudnyttelse

Kvalitet De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger. (Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, 2003) Dimensioner, aspekter og perspektiver af kvalitet Dimensionerne af kvalitet: Struktur, proces og resultat Aspekterne i kvalitet: Medicinsk teknisk, interpersonelt og organisatorisk Perspektiverne på kvalitet: Patient, sundhedsfagligt og organisatorisk

Adgang til sundhedsdata, SSI 2012 Statens Serum Institut understøtter denne vision ved blandt andet at indsamle og formidle data for befolkningens sundhedstilstand og data vedrørende aktivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet fremme forskningsmæssig anvendelse af de unikke danske sundhedsregistre koordinere den overordnede udvikling af digitaliseringen af sundhedsvæsenet fastlægge it-arkitekturer og standarder og udvikle fælles digitale løsninger

Krav til sundhedsdata Ensartethed på landsplan Datafangst Databearbejdning Dataafrapportering

Krav til data: Fangst Formålet skal være kendt Indtastning Løbende tidstro registrering, komplethed 100% Bearbejdning Ensartet forankret i kliniske retningslinjer Afrapportering Ensartet med mulighed for kommentering Audits Ressourcetildeling

Formål med dataindsamling Klinisk kvalitet Nationalt Regionalt Lokalt Datadrevet ledelse Nationalt Regionalt Lokalt Klinisk forskning Nationalt Regionalt Lokalt

Organisatorisk Ventetid Pakkeforløb Klinisk Kvalitetsperspektivet Indlæggelsesvarighed? Genindlæggelser Sygelighed Dødelighed Patientmæssigt Tilfredshed Kendskab til ovenstående

Hvad ved vi om kvaliteten? Organisatorisk Ventetid Pakkeforløb Klinisk Indlæggelsesvarighed? Genindlæggelser Sygelighed Dødelighed Patientmæssigt Tilfredshed Kendskab til ovenstående Monitorering Lokal National? Ledelsesinformation REG Kontrol PAS Kvalitetsdatabaser Datadrevet ledelse Forskning lokalt/nationalt Monitorering LUP/ lokalt Audits

Kliniske parametre af relevans for drift og kvalitetsudvikling Antal indgreb (operationskode) Aktionsdiagnose Indlæggelsesvarighed Dødelighed 30 dage Under indlæggelse Sygelighed Følgesygdomme Komplikationer Overlevelse Genindlæggelser

Problemer ved 2 af de centrale kvalitetsparametre Sygelighed/komplikation Definition Relation til indgreb Selvrapportering af dårlig kvalitet Rådige koder Klinisk relevans? Lille infektion Lækage uden symptomer Genindlæggelser Placering Årsag Profil Planlagt Anden sygdom Kodning KOMPLIKATION Kræver faglig enighed og pålagt registreringspraksis

Hvad måles kvalitet med Ledelsesinformation DDKM Journal audits Screening Lands Undersøgelse af Patientoplevelser Trivsels OP Kliniske Kvalitetsdatabaser Proces indikatorer Resultat indikatorer Retrospektive

Klinisk kvalitetsdatabase Ved kliniske kvalitetsdatabaser forstås registre, hvor der sker en registrering af data, der med udgangspunkt i det enkelte patientforløb kan belyse og bidrage til forbedring af den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset gruppe af patienter.

Kirurgiske Kvalitetsdatabaser Blødende mavesår (Akut Kirurgi Databasen) Hul i mavesækken (Akut Kirurgi Databasen) Brystkræft (Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft) Fedmekirurgi (Dansk Fedmekirurgiregister) Lyskebrok (Dansk Herniedatabase) Navle- og arbrok (Dansk Herniedatabase) Tarmkræftkirurgi (Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm) Esophagus-, cardia- og ventrikelcancer (Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase) Pancreascancer (Dansk Pancreas Cancer Database) Levercancer (Dansk lever og galdegangs cancer database)

Dansk kirurgisk selskab projekt: Optimering af kvalitetsdata i PAS Enighed om definition af komplikation Krav til registrering af komplikation efter den terapeutiske konsekvens Forslag til relevante komplikationskoder (SSI) Forslag til udvalgte indgrebskoder (SSI) Ønske om, at registrering ikke kan gennemføres uden aktiv stillingtagen til, om der har været en komplikation (SSI)

Eksempel 1: Kliniske forskningsdata Leverresektioner i DK 2008-2014; Første henvendelse til SSI 01.02.2014. Herefter afklarende mails Dataudtrækket godkendes ultimo april. Udtrækket modtages ultimo juni. Gøres ikke i tilstrækkelig grad opmærksom på de leverede datas forarbejdningsgrad.

I alt 7.494 filer af forskelligt format - heraf 2880 excel filer

Krav til bedre sundhedsdata Minimalt bureaukrati Klinisk forankring med deraf følgende budget Tidstro registrering Høj komplethedsgrad Bedre mulighed for løbende opfølgning Analyseklar datasæt Vedligeholdelse af databaser således at ændrede data over tid er analyse klar Mindst mulig dobbelt indtastning Ensartet adgang til ledelses- og forskningsdata

Konklusion Data giver bedre ledelse, bedre ledelse giver bedre forskning, bedre forskning giver bedre kirurgi, bedre kirurgi giver bedre kvalitet, bedre kvalitet giver tilfredse patienter, tilfredse patienter giver glade politikere!