Ny stigning i den danske fattigdom

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Færre fattige blandt ikkevestlige

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Middelklassen bliver mindre

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Stor stigning i antallet af rige

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

De fattige har ikke råd til tandlæge

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Analyse 27. marts 2014

Kontanthjælpsloftet skubber under fattigdomsgrænsen

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Stigende indkomstforskelle i København

Udvikling i fattigdom i Danmark

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

De sociale klasser i Danmark 2012

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Analyse 3. februar 2014

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Øget polarisering i Danmark

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Uligheden er størst på Sjælland

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Få kvinder betaler topskat

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

Indkomster i de sociale klasser i 2012

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Stor ulighed blandt pensionister

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Overførsler for de rigeste i Danmark

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

Regeringen fordobler antallet af fattige børn

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

De rigeste danskere får kroner i skattelettelse i 2010

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Familieforhold for de sociale klasser

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

DA s reformudspil sender mindst personer ud i fattigdom

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

Social arv i de sociale klasser i 2012

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Gennemsnitsdanskeren er god for kr.

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Advertisement
Transkript:

Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af økonomisk fattige er mere end fordoblet gennem de sidste 10 år. Helt nye tal fra AE viser, at der endnu engang er sket en stigning i antallet af fattige i Danmark. Fra 2010 til 2011 steg men, således at der er ca. 47.000 personer, der indgår i gruppen af økonomisk fattige i Danmark. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers 8. juni 2013 Analysens hovedkonklusioner og familier, som i 3 år i træk har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, med en formue under 100.000 kr. pr. voksen, og som ikke er studerende, defineres af regeringens ekspertudvalg som økonomisk fattige. Nye beregninger viser, at der i 2011 var knap 50.000 økonomisk fattige i Danmark, og det er 2.200 flere end i 2010. Gennem 2000 erne er antallet af økonomisk fattige mere end fordoblet Særligt enlige mænd er overrepræsenteret blandt de økonomisk fattige. Ser man på personer, der har været fattige i løbet af det seneste år de såkaldt étårsfattige, så er gruppen vokset til at udgøre næsten 190.000 personer i Danmark i 2011. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf. 33557718 Mobil 20110709 ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Stigende økonomisk i Danmark Antallet af økonomisk fattige personer i Danmark er vokset markant gennem det seneste årti. De nyeste tal viser, at der i 2011 var omkring 47.400 økonomisk fattige i Danmark. Det fremgår af figur 1, der viser udviklingen i økonomisk fattige i Danmark. Dette er en stigning på 2.200 personer i forhold til 2010, hvor der efter AE s beregninger var godt 45.200 økonomisk fattige i Danmark. Figur 1. Økonomisk fattige personer 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Økonomisk fattige I perioden fra 2001 til 2011 er men blevet mere end fordoblet i Danmark. Kun fra 2009 til 2010 er gruppen af fattige næsten uændret, da der var et lille fald på 100 personer. Det lille fald er dog igen fra 2010 til 2011 blevet afløst af en markant stigning. Siden 2001 er antallet af økonomisk fattige steget med 115 procent, fra 22.000 personer i 2001 til 47.400 personer i 2011, jævnfør tabel 1. Tabel 1. Økonomisk fattige fordelt på køn og samliv, 2001 til 2011. i par i alt mænd kvinder I alt Stigning, antal 2001=100 2001 9.400 12.700 8.200 4.500 22.000 1.200 100 2002 10.400 13.100 8.200 4.800 23.500 1.500 107 2003 11.500 14.300 9.100 5.200 25.800 2.300 117 2004 12.400 16.800 10.600 6.200 29.200 3.400 133 2005 14.100 18.000 11.400 6.600 32.100 2.900 146 2006 14.600 20.000 12.400 7.600 34.500 2.400 157 2007 15.700 21.800 13.400 8.400 37.500 3.000 170 2008 17.000 24.400 14.500 9.900 41.400 3.800 188 2009 20.800 24.400 14.800 9.600 45.200 3.800 205 2010 19.900 25.300 15.400 9.900 45.200-100 205 2011 20.100 27.200 17.000 10.300 47.400 2.200 215 2

Fattigdom rammer hovedsageligt enlige. Der var således 27.200 fattige enlige, mens der var 20.100 fattige, der levede i par i 2011. Blandt de enlige fattige er hovedparten mænd. Således var der 17.000 økonomisk fattige enlige mænd i 2011, mens der kun var 10.300 enlige fattige kvinder. og familier, som i 3 år i træk har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, med en formue under 100.000 kr. pr. voksen, og som ikke er studerende, betegnes af regeringens ekspertudvalg som økonomisk fattige. Ser man i stedet på gruppen af personer, som har været fattige i løbet af det seneste år de såkaldt étårs-fattige så viser de nye data ligeledes en stigning i gruppen af fattige. Figur 2 viser, at der i 2011 var næsten 190.000 étårs-fattige i Danmark. Dermed genfindes den markante udvikling i gruppen af økonomisk fattige i gruppen af étårs-fattige, hvor der gennem de seneste 10 år har været store stigninger i den danske. Figur 2. Étårs-fattige i Danmark 200.000 200.000 180.000 180.000 160.000 160.000 140.000 140.000 120.000 120.000 100.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 100.000 Étårs-fattige Definitioner af økonomisk Regeringens ekspertudvalg om har fremsat forslag til en officiel sgrænse. Her defineres økonomisk fattige som personer, der i tre år har: Disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten Nettoformue pr. voksen i familien på under 100.000 kr. At ingen over 17 år i familien er studerende. Den foreslåede sgrænse er et mål for relativ, hvor de økonomiske vilkår hos de fattigste familier sættes i forhold til de familier, der ligger i midten af indkomstfordelingen. Det betyder, at antallet af fattige familier både påvirkes af udviklingen blandt de fattigste familier og blandt de familier i midten af indkomstfordelingen, som de sættes i forhold til. 3

Helt grundlæggende udgør det økonomiske loft for halvdelen af det økonomiske råderum hos de familier, der ligger i midten af indkomstfordelingen og dermed udgør medianen. Det økonomiske råderum er defineret ved den disponible indkomst, som er et sammensat indkomstbegreb. Den disponible indkomst er udtryk for hele familiens råderum. Par med flere børn har således typisk lavere disponible indkomster pr. person end tilsvarende par uden børn. Familier med store renteudgifter har ligeledes lavere disponible indkomster end familier uden renteudgifter. Der indregnes gevinster ved stordriftsfordele i større familier. Vokser en familie fra en til to personer, stiger udgifterne kun svarende til det halve af den første person. Person nummer fem, der flytter ind i familien, øger kun udgifterne svarende til en tredjedel af den første person. I tabel 2 er der vist de forskellige indkomstgrænser for. For en familie bestående af en enlig person er sgrænsen på 103.200 kr. efter skat om året eller 8.600 kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til f.eks. bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Indkomsten er opgjort husstandsækvivaleret, således at der tages højde for stordriftsfordele i familien. Med denne definition er sgrænsen for en enlig mor med to børn på 199.400 kr. for hele familien, svarende til 66.500 kr. pr. person i familien. Omregnet til månedsbasis er grænsen for denne familie altså på 5.542 kr. pr. person pr. måned til alle udgifter. I tabel 1 er sgrænsen for forskellige familier vist. Tabel 2. Fattigdomsgrænse for forskellige familier Antal personer i familien Grænse pr. familie pr. år Grænse pr. person pr. år Grænse pr. person pr. måned 1 103.200 103.200 8.600 2 156.400 78.200 6.517 3 199.400 66.500 5.542 4 237.000 59.300 4.942 5 271.000 54.200 4.517 6 302.300 50.400 4.200 Anm: Fattige er defineret ud fra medianindkomsten målt ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Dette er forklaret nærmere i boks 1. s registre Der findes flere metoder til at definere familier som fattige. Senest har regeringens ekspertudvalg om foreslået en ny grænse for økonomisk. Den nye sdefinition fra regeringens ekspertudvalg afslører i højere grad udviklingen blandt de fattigste i Danmark, da man skal have været i sgruppen i tre år. Der findes en række forskellige mål for og for langvarig. OECD anvender et sbegreb Poverty Rate, som er defineret ved antallet af personer, som har mindre end halvdelen af medianen i disponibel indkomst. Ekspertudvalget for definerer en lavindkomstgruppe, hvor familier med en nettoformue på mere end 100.000 kr. per voksen og familier med en studerende over 17 år er udeladt. Dertil definerer 4

ekspertudvalget medianindkomsten som et gennemsnit af de seneste 3 år, justeret med lønudviklingen. Ekspertudvalget definerer økonomisk fattige som personer, der har været i lavindkomstgruppen i tre år i træk. Tabel 2. Forskellige mål for, 2001 til 2011. OECD 2001=100 Étårs-fattige 2001=100 Økonomisk fattige 2001=100 2001 215.200 100 109.500 100 22.000 100 2002 228.400 106 116.100 106 23.500 107 2003 240.400 112 125.600 115 25.800 117 2004 259.900 121 138.700 127 29.200 133 2005 262.900 122 139.200 127 32.100 146 2006 284.100 132 153.200 140 34.500 157 2007 304.000 141 176.600 161 37.500 170 2008 325.500 151 176.600 161 41.400 188 2009 327.000 152 178.000 163 45.200 205 2010 335.600 156 179.200 164 45.200 205 2011 357.800 166 187.400 171 47.400 215 Anm: Beregningerne af økonomisk fattige afviger på enkelte punkter fra Økonomi og indenrigsministeriet, hvilket blandt andet skyldes, at datagrundlaget Boks 1. Sådan opgøres, der har en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten, har en formue på mindre end 100.000 kr., ikke er studerende og har haft de forhold i tre år, er efter regerings ekspertudvalg økonomisk fattige., der har mindre end halvdelen af medianindkomsten, en formue på mindre end 100.000 kr. og ikke er studerende betegnes som 1- års-fattige. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Det samme indkomstbegreb bruges af regeringens ekspertudvalg for Beregninger er foretaget på detaljerede registre fra Danmarks Statistik, og opgørelsen af den disponible indkomst svarer til Danmarks Statistiks definition. Til husstandsækvivalering af indkomster er der benyttet samme metode, som Finansministeriet bruger. 5