Spørgeskema til lærere

Advertisement


Advertisement
Relaterede dokumenter
Skoleevaluering af 20 skoler

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

R esultatdokum entation for M øllebæ kken 2012 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region M idtjylland Yderligere inform ation: Konsulent Ande

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Løbende evaluering i kommuner

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

SELVEVALUERING+ Værelsesbyt+ + Flemming(Efterskole( Forår(2013( (

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Evalueringspraksis for praktik på Læreruddannelsen på Fyn

Evaluering på Mulernes Legatskole

Torstorp Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

LOKALPLAN NR. 249 FOR EN BIOGRAF PÅ ANLÆGSVEJ

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Nutidens sam fundsm æ ssige udfordringer er m orgendagens forretningsom råder

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Fuglsanggårdsskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Evaluering kort og godt

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Principper for den løbende evaluering

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Undervisningsdifferentiering

Elevernes læring Kerneydelsen

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Kvalitetsrapport Andkær skole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Uddannelsesplan Klarup skole

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

" # $% & $'&" ( % () ( * (+ ( * %+ ((* % %, + % - %, %, $'& $ ).. % * +) %

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

Integration på Enghøjskolen 2011/12

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Princip for undervisningens organisering:

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Fokusgruppe-interview omkring læsebånd

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Idræt i folkeskolen et spring fremad


Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Notat om kommunikation med forældre.

Ans Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Ålholmskolen. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Slides fra temaaften om Ny skole 22. januar Foreløbige anbefalinger fra arbejdsgrupperne

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Haldum-Hinnerup Skolen

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Praktik. Generelt om din praktik

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Uddannelsesplan for praktikken på Højene Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Linjer og hold i udskolingen

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

Advertisement
Transkript:

Spørgeskema til lærere Vejledning i udfyldning af skemaet Dette spørgeskema skal udfyldes af lærere, der har haft normal på 1. til 9. klassetrin i skoleåret 2005/06 og også har det i 2006/07. Svarfrist for indsendelse eller elektronisk besvarelse er d. 17. august 2006. Spørgsmålene er inddelt i nedenstående temaer. Indenfor temaerne spørges der ind til nogle af de samme emner, fx sdifferentiering. A. Principper for skolens virksomhed B. Tilrettelæggelse og gennemførelse af en C. Skriftlighed og dokumentation D. Tilrettelæggelse og gennemførelse af løbende evaluering E. Samarbejde med elever F. Samarbejde med kolleger G. Skolelederens kvalitetssikring Udfyldning af skemaet Spørgsmålene i spørgeskemaet skal besvares med udgangspunkt i al din normal på 1.-9. klassetrin i skoleåret 2005/06. Det vil sige, at hvis du fx underviser mest i dansk (fx 75 % af tiden) og mindre i musik og hjemkundskab, skal du svare på spørgsmålene ud fra al din på tværs af de tre fag. Hvis du har en bestemt praksis i dansk (fx vedrørende løbende evaluering), men ikke i de to andre fag, så skal du svare, at du gør det i mere end halvdelen af din. Men du kan ikke svare, at du gør det i al din. Hvis du også varetager special skal du se bort fra din praksis for special, når du besvarer skemaet. Du besvarer hvert spørgsmål ved at sætte kryds i den kasse, der angiver dit svar. Hvor intet andet er angivet, sættes kun ét kryds. Når du har udfyldt skemaet bedes du sende det i vedlagte frankerede svarkuvert til Epinion A/S. Som beskrevet i følgebrevet har du også mulighed for at besvare spørgsmålene elektronisk via internet. 1

Baggrundsspørgsm ål Spm.1 H vilketklassetrin underviser du primærtpå? 1.-3.klasse 4.-6.klasse 7.-9.klasse På tværs af2 eller3 afovenstående kategorier A.Principper for skolens virksom hed De næste parspørgsm åldrejersig om organisering og tilrettelæggelse af. Med organisering afen tænkes fx på: Forholdetm ellem klasse og holddeling. Valg affleksibeltskem a ellerfastskem a overskoleåret. Med tilrettelæggelse afen tænkes på: Lærernes planlægning afen foratnå sm ålene (slutmålog trinm ål)og elevernes individuelle læringsm ål,herundersm ateriale,arbejds-og opgaveform er. Spm.2 H ar skolen skriftlige principper for: ræ kke Ja N ej Ved ikke Organisering afen? Tilrettelæggelse afen? Spm.3 I hvilken grad har du væ retmed tilatudarbejde principper for: I højgrad I nogen grad I mindre grad Sletikke ræ kke Organisering af en? Tilrettelæggelse af en? 2

Spm.4 H ar skolen skriftlige principper for: ræ kke Ja N ej Ved ikke H vorofte forældre skalunderrettes om skolens syn på elevernes udbytte af en? H vorofte eleverskalunderrettes om skolens syn på elevernes udbytte af en? H vorvidtskolens underretning til forældrene om elevernes udbytte af en skalske m undtligt og/ellerskriftligt? H vorvidtskolens underretning til eleverne om deres (elevernes)udbytte afen skalske m undtligt og/ellerskriftligt? Har skolen skriftlige principper eller retningslinjer for,hvordan du Spm.5 skal: ræ kke Ja N ej Ved ikke Arbejde system atisk med indsam ling af viden om elevernes behov, forudsætningerog potentialer? Tilrettelægge en differentieret Har skolen skriftlige principper eller retningslinjer for,hvordan du Spm.6 skalsam arbejde med dine læ rerkolleger om attilrettelæ gge en differentieret? Ja,iklasseteam Ja,ifagteam Ja,iårgangsteam Ja,andre sammenhænge Nej Ved ikke 3

B.Tilrettelæggelse og gennem førelse afen Spm.7 Tilrettelæ gger du en: Ja,almin Så derindgår tværgående em nerog problem stillinger? Ud fra konkretviden om den enkelte elevs behov, forudsætningerog potentialer? Differentieretud fra hensynettilelevernes individuelle mål? Ja,m ere end halvdelen af min Ja,mindre end halvdelen afmin Nej,det gør jeg ikke 4

C.Skriftlighed og dokum entation Spm.8 U darbejder du årsplaner eller andetskriftligtmateriale,der viser: Ja,for al Ja,for m ere Ja,for Nej,det min end halvdelen mindre end gør jeg afmin halvdelen af min ikke Hvilke dele af en,derhar som mål,ateleverne tilegnersig de erkendelses-og arbejdsformer,der frem gåraffaghæfterne forde enkelte fag? H vordan derveksles mellem en i fag og på tværs affag? Hvilke kundskabs-og færdighedsm ål,som den konkrete tværfaglige sigter mod? Spm.9 Udarbejder du årsplaner eller andetskriftligtmateriale,der viser, hvordan du sam arbejder med eleverne om ens tilrettelæ ggelse iforbindelse m ed: Ja,for al min Ja,for m ere end halvdelen afmin Ja,for mindre end halvdelen af min Nej,det gør jeg ikke -valg afelevernes arbejdsformer(fx projektarbejde eller em nearbejde)? -valg af 5

sm etoder (fx klasse ellergruppevejledning)? -stofvalg? 6

D.Tilrettelæggelse og gennem førelse afløbende evaluering Foretager du løbende evaluering afelevernes udbytte af Spm.10 en? Ja,iforhold tilalle mine elever Ja,iforhold tilmere end halvdelen afmine elever Ja,iforhold tilmindre end halvdelen afmine elever Nej,sletikke (gå videre tilspørgsm ål17) Tilrettelæ gger du en med udgangspunktiden løbende Spm.11 evaluering afelevernes udbytte? Ja,almin Ja,mere end halvdelen afmin Ja,mindre end halvdelen afmin Nej,detgørjeg ikke 7

Spm.12 U darbejder du årsplaner eller andetskriftligtmateriale,der viser: Ja,for al Ja,for m ere Ja,for Nej,det min end halvdelen mindre end gør jeg afmin halvdelen af min ikke H vordan aktiviteter vedrørende den løbende evaluering afelevernes udbytte af en indgåri tilrettelæggelsen og gennem førelsen af en ide enkelte fag? H vordan resultaterne af den løbende evaluering afelevernes udbytte af en indgåri tilrettelæggelsen og gennem førelsen af en ide enkelte fag? H vordan aktiviteter vedrørende den løbende evaluering afelevernes udbytte af en indgåri tilrettelæggelsen og gennem førelsen af en på tværs affag? H vordan resultaterne af den løbende evaluering afelevernes udbytte af en indgåri tilrettelæggelsen og gennem førelsen af en på tværs affag? 8

H vor hyppigtigangsæ tter du typisk aktiviteter med henblik på Spm.13 løbende evaluering afelevernes udbytte afen? Løbende gennem hele skoleåret Adskillige gange iløbetafskoleåret Enkelte gange igennem skoleåret Sletikke Spm.14 Er ditarbejde med løbende evaluering afelevernes udbytte af en tilrettelagtsådan,atden løbende evaluering: Ja,i Ja,iforhold Ja,iforhold forhold til tilm ere end tilmindre end alle mine halvdelen af halvdelen af elever mine elever mine elever Nej,slet ikke Belyserden enkelte elevs status iforhold til trinm ålene forde enkelte fag? Belyserden enkelte elevs status iforhold til de individuelle målfor de enkelte fag? Belyserden enkelte elevs progression i forhold tiltrinm ålene? Belyserden enkelte elevs progression i forhold tilde individuelle mål? Belyserden enkelte elevs alsidige personlige udvikling? 9

Spm.15 A nvender du følgende evalueringsredskaber iforbindelse med den løbende evaluering afelevernes udbytte afen: Ja,ial Ja,im ere end Ja,imindre Nej,det min halvdelen af min end halvdelen afmin gør jeg ikke Måleredskaber: Diagnostiske prøver A ndre prøver/test A ndre måleredskaber Proces/refleksionsredskaber: Logbog Portfolio A ndre proces/ refleksionsredskaber Sam taler: H vordersæ ttes individuelle mål H vorderfølges op på individuelle mål A ndre sam taler Spm.16 Elevsam taler Forældresam taler Fælles elev-og forældresam taler I hvilken grad indgår skriftlige resultater afden løbende evaluering som grundlag for: I nogen I mindre Slet grad grad ikke I høj grad G ennem fører ikke den type sam taler Frem går detafelevplaner eller andetskriftligtmateriale,hvordan den Spm.17 enkelte elevs arbejde tilrettelæ gges med henblik på atnå de individuelle mål? Ja,iforhold tilalle mine elever Ja,iforhold tilmere end halvdelen afmine elever Ja,iforhold tilmindre end halvdelen afmine elever Nej,sletikke 10

E.Sam arbejde med eleverne Spm.18 Sam arbejder du med eleverne om : Ja,i Ja,iforhold forhold til tilm ere end alle mine halvdelen af elever mine elever Ja,iforhold tilmindre end halvdelen af mine elever Nej,slet ikke Fastsættelse afelevm ål gennem individuelle sam taler? Skriftlige individuelle målfordetenkelte fag? Skriftlige individuelle målforfagene på tværs? Skriftlige individuelle målforelevens alsidige personlige udvikling? F.Sam arbejde med kolleger Spm.19 A nvender I team sam arbejde på skolen? Nej,viarbejderikke iteam (gå tilspørgsm ål20) Sætgerne kryds iflere Selvstyrende Ikke selvstyrende ræ kker Ja,klasseteam Ja,årgangsteam Ja,afdelingsteam Ja,Fagteam Ja,andre formerfor team sam arbejde 11

Spm.20 I hvilken grad sam arbejder du med kolleger om : I højgrad I nogen I mindre grad Sletikke ræ kke grad Attilrettelægge en i tværgående em nerog problem stillinger? Atvurdere den enkelte elevs behov, forudsætningerog potentialer? Atopstille målforog med den enkelte elev? Attilrettelægge en med udgangspunkti resultaterne afden løbende evaluering? Spm.21 O bserverer du kollegers efter en aftaltsystem atik? Ja,mere end 4 gange om året Ja,2-4 gange om året Ja,1 gang om året Aldrig Giver du kolleger feedback på baggrund afdet,du har observereti Spm.22 en? Ja,efteren aftaltsystem atik Ja,men ikke efteren aftaltsystem atik Nej Spm.23 O bserverer kolleger din efter en aftaltsystem atik? Ja,mere end 4 gange om året Ja,2-4 gange om året Ja,1 gang om året Aldrig Giver kolleger dig feedback på baggrund afdet,de har observereti Spm.24 din? Ja,efteren aftaltsystem atik Ja,men ikke efteren aftaltsystem atik Nej 12

G.Skolelederens kvalitetssikring Spm.25 O plever du,atdin skoleleder eller en anden repræ sentantfra ledelsen: Ja,for al Ja,for m ere Ja,for Nej,det min end halvdelen mindre end gør jeg afmin halvdelen af min ikke Indhenterskriftligt materiale fra dig,fx årsplaner,derbelyser, hvordan du konkret tilrettelægger en? Forholdersig til skriftligtmateriale fra dig,fx årsplaner,der belyser,hvordan du konkrettilrettelægger en? Stillerkrav om,atdet frem gårafårsplaner, elevplanerellerandre skriftlige dokum enter, hvordan du inddrager den enkelte elev i fastsæ ttelse afmål? Stillerkrav om,atdet frem gårafårsplaner, elevplanerellerandre skriftlige dokum enter, hvordan du tilrettelæggerelevens arbejde i overensstemmelse med målene? Stillerkrav om atse konkrete eksem plerpå, hvordan du anvender redskabertilløbende evaluering? 13

Spm.26 Ja Nej Oplever du,atdin skoleleder eller en anden repræ sentantfra ledelsen har kendskab tileksem pler på dine elevers individuelle elevm ål? Har din skoleleder eller en anden repræ sentantfra ledelsen observeret Spm.27 din inden for detsidste år? Ja,mere end 2 gange Ja,2 gange Ja,1 gang Nej(gå tilspm.30) Har den ledelsesrepræ sentantder sidstobserverede din Spm.28 givetdig feedback på baggrund afobservationerne? Ja,efteren aftaltsystem atik Ja,men ikke efteren aftaltsystem atik Nej(gå tilspm.30) Spm.29 I hvilken grad fokuserede den ledelsesrepræ sentantder sidst observerede din på: H vordan din planlagte tilrettelæggelse af indhold og arbejdsformer udm øntes iden konkrete? H vordan du differentierer en? H vordan du gennem førerløbende evaluering? I højgrad I nogen grad I mindre grad Sletikke 14

Drøfter din skoleleder eller en anden repræ sentantfra ledelsen Spm.30 følgende tem aer med dig fx ved team sam taler? Ja,flere Ja,mindst Ja,mindre Nej gange om året en gang om året end en gang om året Din/jeres tilrettelæggelse af ens indhold og arbejdsform er Din/jeres tilrettelæggelse afden løbende evaluering af elevernes udbytte Dit/jeres sam arbejde med eleverne om fastsæ ttelse af individuelle elevm ål Din/jeres tilrettelæggelse af en i overensstemmelse med elevm ålene (sdifferentiering) Dit/jeres sam arbejde med hele elevgruppen om fastlæggelse af arbejdsformer,metoder og stofvalg? 15

Oplever du,atdin skoleleder eller en anden repræ sentantfra ledelsen i Spm.31 forhold tildig eller de team,du indgår i,vurderer om ens tilrettelæ ggelse og gennem førelse er ioverensstem m else med nationale, kom m unale og lokale mål,ram m er og/eller principper? Ihøjgrad Inogen grad Imindre grad Sletikke (skem aeternu slut) Spm.32 H vordan følger din skoleledelse op iforhold tildig eller de team,du indgår i,hvis ledelsen vurderer,atens tilrettelæ ggelse og gennem førelse ikke er ioverensstem m else med nationale,kom m unale og lokale mål,ram m er og/eller principper? Sætkun étkryds Ledelsen følgerhurtigtop Sætkun étkryds Ledelsen følgerop med konkrete tiltag D etvarierer,hvorhurtigt ledelsen følgerop Ledelsen erlangsom tilat følge op Detvarierer,hvordan ledelsen følgerop Ledelsen følgerikke op med konkrete tiltag Spørgeskem aeter slut.send venligstskem aetivedlagte svarkuvert. Mange tak for din deltagelse. 16