Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor

Advertisement
Relaterede dokumenter
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Fraflytninger i den almene boligsektor

Tema 1: Status for inklusion

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Boligerne i den almene boligsektor 2016

Erhverv og institutioner i de almene boligafdelinger 2014

Udearealer i almene boligafdelinger 2016

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

LO s jobcenterindikatorer

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Årlige henlæggelser til vedligeholdelse

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Til Folketinget - Skatteudvalget

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Flere elever går i store klasser

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til personer.

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Iværksætternes folkeskole

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Hjemmehjælp til ældre 2012

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Næsten 1 mio. danskere bor under meter fra kysten

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

file://d:\migrationserver\work\ t \ t \6425de30-5cd

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Klamydiaopgørelse for 2012

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Advertisement
Transkript:

TEMASTATISTIK 2016:5 Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor 2008-2014 De almene afdelinger betalte til sammen over 3 mia. kr. til renholdelse i 2014, hvilket svarer til knapt 60 % af boligafdelingernes samlede variable driftsudgifter. Boligafdelingernes gennemsnitlige renholdelsesudgift var 5.718 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. Det er 15 % mere end i 2008. Renholdelsesudgifterne er over 50 % højere i Region Hovedstaden end i Region Syddanmark. Landsbyggefonden belyser i denne temastatistik udviklingen i de almene boligafdelingers renholdelsesudgifter pr. lejemålsenhed i perioden 2008 til 2014. Temastatikken viser derudover, hvordan renholdelsesudgifterne fordeler sig på tværs af kommuner, boligtyper og boligafdelingernes alder og størrelse. Temastatistikken er en opfølgning på Landsbyggefondens analyse fra 2010 om renholdelsesudgifterne i de almene boligafdelinger for regnskabsårene 2004-2008 I 2014 havde de almene boligafdelinger i gennemsnit renholdelsesudgifter for 5.718 kr. pr. lejemålsenhed. Det er 15 % mere end i 2008, hvor afdelingernes udgift var 4.968 kr. pr. lejemålsenhed. Renholdelsesudgifterne er dermed steget mere end det generelle prisniveau, som i samme periode steg 11 %. Figur 1: Gennemsnitlige renholdelsesudgifter 2008-2014 pr. lejemålsenhed Kr. pr. lejemålsenhed 6.000 5.800 5.600 5.400 5.200 5.000 4.800 4.600 4.400 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Løbende priser 2014-priser I faste priser er renholdelsesudgifterne steget fra 5.493 kr. til 5.718 kr. pr. lejemålsenhed, hvilket svarer til en stigning på 4 %. Renholdelsesudgifterne er især steget fra 2008 til 2011, hvor udgifterne toppede med 5.775 kr. pr. lejemålsenhed opgjort i 2014-priser. I 2014 ligger renholdelsesudgifterne i gennemsnit 57 kr. pr. under topniveauet i 2011. 1

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 5.500 6.000 6.500 7.000 7.500 8.000 8.500 9.000 9.500 10.000 10.500 11.000 11.500 12.000 12.500 13.000 13.500 14.000 14.500 15.000 Renholdelsesudgifter i den almene boligsektor 2008-2014 Stor spredning i renholdelsesudgifterne Der er stor forskel på de højeste og de laveste udgifter til renholdelse. I 2014 havde 160 boligafdelinger ingen renholdelsesudgifter og modsat havde 16 afdelinger renholdelsesudgifter, der var over 15.000 kr. pr. lejemålsenhed. 95 % af boligafdelinger havde dog renholdelsesudgifter under 9.000 kr. pr. lejemålsenhed. Figur 2: Almene boligafdelinger fordelt på gns. renholdelsesudgift i 2008 og 2014 (2014-priser) Antal boligafdelinger 800 700 2008 2014 600 500 400 300 200 100 0 Kr. pr. lejemålsenhed Note: Afdelinger med gennemsnitlige renholdelsesudgifter over 15.000 kr. pr. lejemålsenhed er ikke vist i figuren. I 2014 betalte de 10 % af afdelingerne med de laveste udgifter under 1.885 kr. pr. lejemålsenhed, mens udgiften hos de 10 % af afdelingerne med de højeste udgifter var over 7.998 kr. pr. lejemålsenhed. I 2008 var de tilsvarende udgifter 1.221 kr. og 7.719 kr. pr. lejemålsenhed. Forskellen mellem de højeste og de laveste udgifter er således faldet med over 380 kr. pr. lejemålsenhed fra 2008 til 2014. De 160 afdelinger, som ikke har renholdelsesudgifter i 2014, er typisk mindre afdelinger i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der heller ikke tidligere har haft udgifter til renholdelse. Derudover er det primært mindre afdelinger med familieboliger i et tæt/lavt byggeri. At disse afdelinger ikke har omkostninger til renholdelse, kan skyldes, at beboerne selv udfører renholdelsen i boligafdelingen. Boligafdelinger i Region Hovedstaden betaler mest til renholdelse De almene boligafdelinger i Region Hovedstaden havde de højeste renholdelsesudgifter pr. lejemålsenhed i 2014 med 6.688 kr. Det er over 2.200 kr. mere end i Region Syddanmark, hvor boligafdelingerne havde de laveste gennemsnitlige udgifter på 4.410 kr. pr. lejemålsenhed. Det er især boligafdelinger på den Københavnske 2

Vestegn, som har høje renholdelsesudgifter. I 2014 var renholdelsesudgifterne i boligafdelinger i Høje-Taastrup Kommune og Albertslund Kommune over 7.800 kr. pr. lejemålsenhed, hvilket er de højeste udgifter i landet. I Region Syddanmark var renholdelsesudgifterne højest i Varde Kommune, her udgjorde de 6.029 kr. pr. lejemålsenhed i 2014, mens Sønderborg havde de laveste renholdelsesudgifter i landet med 3.010 kr. Region Syddanmark er samtidig den region, hvor renholdelsesudgifterne er steget mindst fra 2008-2014, nemlig 12 %. I Region Midtjylland er renholdelsesudgifterne derimod steget 16 % til 5.299 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. Boligafdelingerne i Region Midtjylland har dog de næstlaveste udgifter i landet. I begge regioner er udgifterne faldet svagt fra 2013 til 2014. I Region Nordjylland varierer de gennemsnitlig renholdelsesudgifter med 1.559 kr. på tværs af kommunerne. Her havde boligafdelingerne i Læsø Kommune, de højeste renholdelsesudgifter pr. lejemålsenhed i 2014 på 5.944 kr., mens boligafdelingerne i Mariagerfjord Kommune havde de laveste gennemsnitlige udgifter på 4.385 kr. Region Nordjylland har dermed den mindste variation i udgifterne sammenlignet med de øvrige regioner. I Region Sjælland, hvor boligafdelingerne har de næsthøjeste gennemsnitlige udgifter i landet, varierede renholdelsesudgifterne i 2014 fra 7.156 kr. i Ringsted Kommune til 3.728 kr. pr. lejemålsenhed i Sorø Kommune. Renholdelsesudgifterne er 3.000 kr. højere i ældreboliger end i ungdomsboliger Boligafdelinger med familieboliger havde i 2014 i gennemsnit renholdelsesudgifter for 5.751 kr. pr. lejemålsenhed. I afdelinger med ungdomsboliger var udgiften i gennemsnit 3.631 kr. pr. lejemålsenhed i 2014, mens den var ca. 3.000 kr. højere i ældreboliger. I afdelinger med flere boligtyper 1 var den gennemsnitlige renholdelsesudgift 5.716 kr. pr. lejemålsenhed. Renholdelsesudgifterne er fra 2013 til 2014 steget mest i afdelinger med ungdomsboliger. Her steg de gennemsnitlige udgifter 182 kr. pr. lejemålsenhed. I afdelinger med familieboliger og blandet boliger er udgifterne steget 2-4 kr., mens udgifterne i gennemsnit er steget 18 kr. pr. lejemålsenhed i afdelinger med ældreboliger. Afdelinger, der kun har ungdomsboliger, udgør dog under 5 % af det samlede antal afdelinger, mens afdelinger, der kun har ældreboliger, udgør ca. 12 %. For boligafdelinger med ungdomsboliger er det i modsætning til det samlede billede ikke i Region Hovedstaden, at afdelingerne har de højeste renholdelsesudgifter. Det er derimod i boligafdelinger i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor afdelingernes gennemsnitlige renholdelsesudgifter var henholdsvis 4.218 og 4.110 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige udgift 3.876 kr. pr. lejemålsenhed, og i region Syddanmark, hvor udgifterne var lavest, var den 3.051 kr. pr. lejemålsenhed. 1 Ca. 85 % af boligerne i blandede afdelinger er familieboliger. 3

Tabel 1: Renholdelsesudgifter pr. lejemålsenhed 2008-2014 (løbende priser) 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Udvikling 2008-2014 Region Kr. pr. lejemålsenhed i årets priser Pct. Hovedstaden 5.749 6.104 6.293 6.536 6.545 6.669 6.688 16 % Sjælland 5.101 5.248 5.555 5.579 5.596 5.811 5.846 15 % Syddanmark 3.949 4.217 4.235 4.370 4.359 4.424 4.410 12 % Midtjylland 4.560 4.857 5.258 5.179 5.225 5.359 5.299 16 % Nordjylland 4.721 5.017 5.095 5.263 5.305 5.295 5.430 15 % Samlet gns. 4.968 5.251 5.415 5.577 5.595 5.709 5.718 15 % Boligtype Kr. pr. lejemålsenhed i årets priser Pct. Familieboliger 5.005 5.287 5.438 5.613 5.634 5.749 5.751 15 % Ældreboliger 5.532 5.911 6.020 6.412 6.308 6.620 6.637 20 % Ungdomsboliger 3.088 3.329 3.684 3.557 3.543 3.449 3.631 18 % Blandede boliger 4.987 5.262 5.448 5.551 5.588 5.712 5.716 15 % Samlet gns. 4.968 5.251 5.415 5.577 5.595 5.709 5.718 15 % Ibrugtagelsesår Kr. pr. lejemålsenhed i årets priser Pct. Før 1968 4.944 5.263 5.405 5.610 5.640 5.774 5.779 17 % 1968-1982 5.362 5.591 5.793 5.929 5.988 6.101 6.147 15 % 1983-1999 4.661 4.961 5.097 5.264 5.239 5.409 5.396 16 % Fra 2000 4.554 4.827 4.953 5.114 5.074 5.021 5.061 11 % Samlet gns. 4.968 5.251 5.415 5.577 5.595 5.709 5.718 15 % Byggeriart Kr. pr. lejemålsenhed i årets priser Pct. Etage 5.282 5.561 5.716 5.920 5.943 6.037 6.065 15 % Tæt/lavt 4.317 4.609 4.802 4.878 4.875 5.035 5.006 16 % Samlet gns. 4.968 5.251 5.415 5.577 5.595 5.709 5.718 15 % Antal Lejemålsenheder Kr. pr. lejemålsenhed i årets priser Pct. 1-15 3.596 3.709 3.802 4.044 4.004 4.231 4.215 17 % 16-30 3.998 4.275 4.380 4.509 4.504 4.698 4.707 18 % 31-50 4.436 4.740 4.755 4.949 4.963 5.118 5.151 16 % 51-100 4.746 5.020 5.187 5.375 5.328 5.415 5.386 14 % 101-200 5.031 5.345 5.457 5.666 5.671 5.817 5.779 15 % >200 5.365 5.642 5.875 5.979 6.026 6.113 6.153 15 % Samlet gns. 4.968 5.251 5.415 5.577 5.595 5.709 5.718 15 % Nettoprisindeks 100,0 102,0 104,1 106,8 108,8 109,7 110,6 11 % 4

Ældre og større afdelinger betaler mere til renholdelse Renholdelsesudgifterne er højere i ældre end i nye boligafdelinger. Boligafdelinger fra 1968-1982 har de højeste udgifter. Her har renholdelsesudgifterne siden 2011 udgjort ca. 6.000 kr. pr. lejemålsenhed. Omvendt er renholdelsesudgifterne lavest i nyere byggeri. I boligafdelinger fra 2000 og frem var renholdelsesudgiften i gennemsnit 5.061 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. Boligafdelinger i etagebyggeri havde i gennemsnit renholdelsesudgifter for 6.065 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. Det er ca. 1.000 kr. mere pr. lejemålsenhed end boligafdelinger i tæt/lavt byggeri. Renholdelsesudgifterne har udviklet sig relativt ens fra 2008 til 2014 for de to byggerityper, idet udgifterne er steget henholdsvis 15 % i etagebyggeri og 16 % i tæt/lavt byggeri. Der er stor forskel i renholdelsesudgifterne i forhold til boligafdelingernes størrelse. I 2014 var de gennemsnitlige renholdelsesudgifterne over 1.900 kr. højere pr. lejemålsenhed i afdelinger med over 200 lejemålsenheder end i afdelinger med 1-15 lejemålsenheder, hvor renholdelsesudgiften var 4.215 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. Bag tallene ligger geografiske forskelle. Her er det værd at bemærke, at boligafdelinger med 1-15 lejemålsenheder i tæt/lavt byggeri, havde de laveste udgifter i Region Hovedstaden. Her var afdelingernes renholdelsesudgift i gennemsnit 3.463 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. For afdelinger med over 200 lejemålsenheder, var det afdelinger med etagebyggeri i Region Hovedstaden, der havde de højeste udgifter med en gennemsnitlig udgift på 6.797 kr. pr. lejemålsenhed. Renholdelsesudgifter siden 2004 Temastatistikken viser den samme udvikling, som Landsbyggefonden fandt i 2010 i analysen af renholdelsesudgifterne for regnskabsårene 2004-2008. Begge analyser viser, at der en sammenhæng mellem renholdelsesudgifterne og afdelingens størrelse og alder, samt hvor i landet boligafdelingen ligger. Derudover er renholdelsesudgifterne typisk højere i boligafdelinger i etagebyggeri end i afdelinger i tæt/lavt byggeri. Ligeledes er renholdelsesudgifterne ofte højere i afdelinger med ældreboliger sammenlignet med afdelinger med familieboliger, mens udgifterne er lavere i afdelinger med ungdomsboliger. Landsbyggefonden har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at opgøre renholdelsesudgifterne i forhold til boligafdelingernes udearealer. Da renholdelsesudgifter omfatter renhold af udearealer, kan det ikke afvises, at omfanget af udearealer kan forklare forskelle i renholdelsesudgifterne på tværs af de almene boligafdelinger. 5

Om temastatistikken Temastatistikken omfatter konto 114 renholdelse, og er udarbejdet på baggrund af de almene boligorganisationernes regnskabsindberetninger på til Landsbyggefonden for regnskabsårene 2008-2014. På konto 114 konteres boligafdelingernes udgifter til gårdmand/ejendomsfunktionær, værdi af en hel eller delvis fribolig, trappevask og skorstensfejning mv. Regnskabsdata er udtrukket fra Landsbyggefondens Regnskabsdatabase for det enkelte regnskabsår, og er sammenkoblet med Landsbyggefondens Stamdata pr. 1. januar det efterfølgende kalender år. Data er trukket den 13. maj 2016. Renholdelsesudgifterne er opgjort pr. lejemålsenheder i afdelingen. Antallet af lejemålsenheder er beregnet på baggrund af antallet af boliger fra Stamdata samt antallet af lejemålsenheder 2 fra erhvervslejemål, carporte/garager og institutioner fra afdelingernes regnskaber. For regnskabsåret 2014 betyder det, at antallet af lejemålsenheder er beregnet ud fra stamdataoplysninger pr. 1. januar 2015 og oplysninger om lejemålsenheder fra regnskab 2014. Renholdelsesudgifterne opgøres fordelt på afdelingernes ibrugtagelsesår, gennemsnitlige boligstørrelse, byggeriart, boligtype mv. I datamaterialet indgår regnskaber fra alle almene boligafdelinger, som har aflagt regnskab i mindst et regnskabsår i perioden, og hvor der er registreret en ibrugtagelsesdato i Stamdata. Det er dog kun egentlige årsregnskaber, uanset om disse følger kalenderåret eller ej, som indgår i data. Regnskaber for kortere eller længere perioder end ét år er frasorteret. Landsbyggefonden har derudover frasorteret enkelte årsregnskaber, blandt andet hvis renholdelsesudgiften er negativ. Efter validering indgår der regnskaber for 96-99,5 % af alle almene boliger i datamaterialet til statistikken for 2008-2014, jf. tabel A. For regnskabsåret 2010 indgår kun ca. 64 % af boligerne, hvilket skyldes at den statistiske opgørelsesmetode blev ændret i 2010 fra primo til ultimo regnskabsåret. Det betyder, at der er en vis usikkerhed forbundet med opgørelsen af renholdelsesudgifterne i 2010 især når udgifterne opgøres på de forskellige variable i tabel 1. Tabel A: Datagrundlag for temastatistik 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Boliger i datagrundlaget 536.273 538.108 351.633 532.344 540.173 560.326 565.500 Boliger i alt 549.871 551.856 553.707 555.066 557.764 564.370 568.149 Dækningsgrad 98 % 98 % 64 % 96 % 97 % 99 % 100 % Kilde: Landsbyggefondens regnskabsdata og stamdata pr. 1. januar det efterfølgende kalenderår Afdelingernes ibrugtagelsesår opgøres som et vægtet gennemsnit af de enkelte byggeafsnits ibrugtagelsesår i Landsbyggefondens Stamdata. Vægtene er antallet af boliger i byggeafsnittene. Byggeriets art opgøres som den mest almindelige byggeriart i afdelingen målt på antallet af boliger. Dvs. byggeriarten, som udgør mere end 50 % af afdelingen samlede antal boliger. Hvis antallet af boliger i tæt/lavt og etagebyggeri er lige stort, er afdelingen klassificeret som et etagebyggeri. 2 Lejemålsenheder er en beregnet størrelse, hvor 1 bolig tæller 1 lejemålsenhed. Erhvervslejemål og institutioner tæller 1 lejemålsenhed pr. påbegyndt 60 m² og carporte/garager tæller 1 lejemålsenhed for hver 5 garager (eksempel: En afdeling har 20 garager, dvs. lejemålsenhederne udgør 20/5 = 4). 6

Statistikken opgør afdelingernes boligtype ud fra rene afdelinger. Dvs. hvor alle boliger i afdelingen er den samme type. Enkeltværelser regnes i denne sammenhæng som familieboliger. Afdelinger med mere end én boligtype kategoriseres som blandede afdelinger. Renholdelsesudgifterne pr. lejemålsenhed er opgjort i løbende priser, hvor intet andet fremgår. Figur 1 og 2 viser dog også udgifterne i 2014-priser. Landsbyggefonden har beregnet udgifter i 2014-priser ved hjælp af det gennemsnitlige nettoprisindeks for 2008 til 2014, som offentliggøres af Danmarks Statistik, se tabel B. Tabel B: Nettoprisindeks 2008-2014 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Prisindeks 2015=100 89,9 91,7 93,6 96,0 97,8 98,6 99,4 Prisindeks 2008=100 100,0 102,0 104,1 106,8 108,8 109,7 110,6 Kilde: Danmarks Statistik, nettoprisindeks (2015=100) 7

Bilagstabel 1: Gennemsnitlig renholdelsesudgift pr. lejemålsenhed fordelt på boligtype og kommune, 2014 Kommunenavn Familiebolig Ældreboliger Ungdomsboliger Blandet I alt Albertslund 8.655-3.404 8.525 7.896 Allerød 6.889 9.983 7.009 6.558 7.112 Assens 3.099 6.900-5.874 4.106 Ballerup 5.799 5.504 2.891 6.097 5.835 Billund 3.699 3.394-3.176 3.478 Bornholm 2.792 4.999 206 4.096 3.118 Brøndby 7.334 4.885-8.274 7.523 Brønderslev 5.332 6.021-5.177 5.313 Dragør 5.725 - - 6.451 5.832 Egedal 4.911 5.451 3.788 6.397 5.303 Esbjerg 5.072 5.876 3.426 4.518 4.901 Fakse 6.211 8.274-6.624 6.637 Fanø 3.639 2.171-3.700 3.278 Favrskov 5.686 5.234 2.482 4.599 5.185 Fredensborg 7.067 7.112 3.762 6.869 7.033 Fredericia 4.500 11.038-4.146 4.570 Frederiksberg 5.565 7.403 4.141 7.018 5.906 Frederikshavn 5.164 7.001 4.166 4.427 5.159 Frederikssund 7.183 8.653 7.203 7.607 7.384 Furesø 6.284 2.768 7.015 7.568 6.820 Faaborg-Midtfyn 3.967 4.738 2.089 4.662 4.295 Gentofte 5.748 13.471-4.947 6.460 Gladsaxe 7.373-4.171 6.208 7.237 Glostrup 7.486 9.676 4.825 7.868 7.543 Greve 7.159 6.520-5.918 6.599 Gribskov 3.908 9.861-8.184 7.307 Guldborgsund 5.373 5.583 3.554 6.146 5.665 Haderslev 4.587 5.663 3.133 4.819 4.649 Halsnæs 5.788 7.973-4.724 6.004 Hedensted 5.531 7.519 4.644 5.749 6.260 Helsingør 5.963 6.760 6.551 5.901 6.012 Herlev 7.179 8.616-7.733 7.413 Herning 4.246 7.053 3.003 4.190 4.196 Hillerød 7.175 7.248 3.446 7.447 6.971 Hjørring 5.516 4.761-5.442 5.467 Holbæk 5.875 6.240 5.078 3.871 5.529 Holstebro 4.956 4.628 2.654 4.756 4.769 Horsens 5.328 5.610 4.867 5.667 5.379 Hvidovre 6.370 6.213-7.462 6.834 8

Kommunenavn Familiebolig Ældreboliger Ungdomsboliger Blandet I alt Høje-Taastrup 8.243 7.187-7.262 7.997 Hørsholm 6.681 5.666-5.900 6.345 Ikast-Brande 3.982 7.576 1.905 5.197 4.547 Ishøj 5.598 - - 5.179 5.434 Jammerbugt 4.610 3.956-5.467 5.189 Kalundborg 4.625 5.050-4.701 4.675 Kerteminde 3.268 - - 4.365 3.807 Kolding 4.936 5.512 3.901 4.190 4.680 København 6.322 7.275 4.233 6.877 6.469 Køge 6.843 8.597 6.569 6.985 6.890 Langeland 3.902 4.322 2.285-3.954 Lejre 5.490 5.158 3.139 5.030 5.312 Lemvig 3.128 7.039-4.788 4.814 Lolland 5.523 11.359-5.521 6.018 Lyngby-Tårbæk 7.425 6.446 2.528 6.619 7.238 Læsø - - - 5.944 5.944 Mariagerfjord 4.746 4.628 3.506 3.871 4.385 Middelfart 5.195 4.552 3.148 4.056 4.735 Morsø 4.580 8.481-5.794 5.153 Norddjurs 4.529 4.466 2.231 3.307 4.113 Nordfyns 5.596 5.372 3.510 4.770 5.183 Nyborg 5.017 5.270-5.206 5.064 Næstved 5.266 5.000 2.962 5.044 5.108 Odder 4.746 9.734 4.311 4.242 4.855 Odense 4.259 4.597 2.711 3.988 4.111 Odsherred 4.238 3.980-3.580 4.083 Randers 5.130 5.147 3.686 3.441 4.997 Rebild 5.502 5.049-4.307 4.776 Ringkøbing-Skjern 4.761 5.939 3.434 4.184 4.753 Ringsted 7.099 7.524 6.169 7.843 7.156 Roskilde 6.775 6.575 4.293 5.878 6.282 Rudersdal 6.964 8.859 5.654 6.706 7.012 Rødovre 6.733 - - 6.811 6.742 Samsø 6.464 9.852 - - 7.203 Silkeborg 5.365 8.952 4.872 5.694 5.634 Skanderborg 5.753 6.366 3.875 6.052 5.874 Skive 4.599 6.876 3.211 5.056 4.736 Slagelse 5.564 5.114 3.619 5.223 5.427 Solrød 6.636 8.652-6.451 6.678 Sorø 3.486 4.052 3.402 4.391 3.728 Stevns 4.954 8.483-5.075 5.894 9

Kommunenavn Familiebolig Ældreboliger Ungdomsboliger Blandet I alt Struer 4.636 4.656-4.375 4.515 Svendborg 5.513 4.559 1.410 5.357 4.896 Syddjurs 4.562 2.974 1.796 4.223 4.193 Sønderborg 2.932 3.322 5.099 3.286 3.010 Thisted 4.564 6.300 2.103 4.097 4.449 Tønder 3.471 7.445-4.184 3.979 Tårnby 6.805 - - 6.388 6.754 Vallensbæk 5.754 - - 7.881 6.118 Varde 6.279 6.434 4.848 5.548 6.029 Vejen 3.335 3.300 2.976 3.814 3.519 Vejle 5.109 5.028 3.952 5.161 5.074 Vesthimmerlands 5.030 6.442 2.579 5.099 5.112 Viborg 4.960 6.736 4.163 5.291 5.269 Vordingborg 5.753 6.758 4.234 5.957 5.879 Ærø 3.963 7.188 2.936-5.224 Aabenraa 4.248 3.995 2.898 3.664 4.102 Aalborg 5.554 8.611 4.156 6.038 5.708 Aarhus 6.003 7.389 3.655 5.888 5.766 Hovedtotal 5.751 6.637 3.631 5.716 5.718 - angiver, at der ikke kan opgøres renholdelsesudgifter for boligtypen i den opgældende kommune. 10